Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

”Institutioner… er grundlaget for vores samfundsliv. De består af formelle regler, overvågnings- og sanktionsmekanismer samt betydningssystemer, der definerer den sammenhæng, som individer, erhvervsvirksomheder, fagforeninger, nationalstater og andre organisationer opererer i og samvirker med hinanden inden for. De afspejler de midler og den magt, som de, der har skabt dem, har, og de påvirker fordelingen af midler og magt i samfundet. Når de først er dannet, er institutioner magtfulde ydre kræfter, der er medvirkende til at bestemme, hvordan de handler i den. Institutionerne kanaliserer og regulerer konflikter og sikrer således samfundets stabilitet” (Campbell, 2004, s. 14)

Institutioner og funktioner Samfundet som organisme Institutionernes rolle Funktioner i det funktionsopdelte samfund Institutioner er seje og samfundsbevarende Når institutionen ikke længere opfylder en funktion, så forsvinder den.. Med mindre den omdannes til at varetage nye funktioner.. (presset på efterskolerne..fra dannelse til uddannelse..)

Efterskolen – en samfundsinstitution? Hvad har skabt/forårsaget efterskolens opståen? Hvad er efterskolens nuværende funktion? (set fra statens, markedets, lærerens, elevens og forældrenes perspektiv) Kan efterskolen opfylde forskellige funktioner for de forskellige interessenter?

Efterskolens formål og funktion Efterskolens formål og funktion – set fra et statsperspektiv (ikke set fra elever, studerende eller lærere): Sikre statens og samfundets opretholdelse – på nye betingelser Udvikle kompetencer, der sikrer statens, erhvervslivets og demokratiets opretholdelse Overlevere værdisæt

Institutioner som bevarende eller forandrende? Hvad skal efterskolen? kæmpe for et dannelsesideal, der tilhører en anden tid eller kæmpe for et nyt tidssvarende ideal? Hvis efterskolens funktion er at udvikle elevernes kompetencer med henblik på at sikre virksomhedernes og statens overlevelse, så er den internationale kontekst af afgørende betydning. Er efterskolen nødvendig for sammenhængskraften?

Den accelererende globalisering – nutidens og fremtidens verden Staten og samfundet placeres i en ny økonomisk og politisk arkitektur Samfundsinstitutionerne omdannes og tilpasses nye krav Samfundsinstitutioner fastholder formål og funktion

Globalisering/konkurrencestaten Europa Pluralisering – norm- ogautoritetshierakierne undermineres Tyngdepunkt forskydes.. (Asien) Kampen mod terror Demokratiets ændrer karakter…

Konkurrencestaten – en tese Konkurrencestaten og globaliseringen Fremtiden for konkurrencestaten – varer den ved? Vil I definere efterskolens indhold og funktion i forhold til konkurrencestatstesen? I så fald: drop 10. klasse, styrk de boglige fag, øg gennemførselsprocenten, øg antallet af 9. kl. elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse – og halvdelen af efterskolerne bør have adgangsbegrænsning i form af karaktergennemsnit og optagelsesprøve

Konkurrencestatens implikationer Demokrati (herunder stat-borger-relationen) Forvaltningsstruktur Innovationskraften Husk! Jo mere vi taler om konkurrencestaten, jo mere gør vi den til virkelighed! W.I.Thomas sagde: ” Hvad mennesker definerer som virkeligt, det kan blive virkeligt i sine konsekvenser”.

Staten og de moderne institutioner Hegel: Den moderne stat Stat FamilieSamfund

Institutionernes forandring – i lyset af konkurrencestaten Hvad sker der med rammerne for væsentlige samfundsmæssige institutioner? Hvordan forandrer det institutionerne? Den politiske autoritet – magtcentralisering –teknokratiske begrundelser Offentlig-privat Politik-økonomi Stat-marked-civil samfund Kontrakten Sammenblanding af forskellige logikker

Hvilken rolle ønsker efterskolen at spille? Diagnosen må være ”rigtig”! Har I en samfundsvision? Har I fælles konsensus om nogle kerneværdier? Hvad er jeres styrke? Og svagheder? Vil I gøre noget ved demokratiet og/eller innovationskraften?

Efterskolernes bidrag til samfundet Skepticisme som vidensform Faglig viden overføres Autoritetsrelationer baseres på begrundet legitimitet ”kulturmøder” – forudsætning for mønsterbrydning og innovation Afprøvning af demokratiske modeller National identitet med udsyn Medborgerskab – ret og pligt

Uddannelsessystemets udfordringer Skabe nysgerrige børn og unge Bidrage til nytænkning (innovation) Borgerånd Dannelse Faglige kompetencer Inklusion/eksklusion

Hindringer Den forvaltningsmæssige styringslogik Efterskolen er blevet statens instrument Og andre forhold…

Uddannelse, uddannelse og uddannelse Uddannelse: hvorfor og for hvem? Videnssamfundet… Uddannelse for staten, samfundet og borgeren Forskellige mål, forskellige perspektiver

Videnssamfundet... Videnssamfund, opkvalificering, faglighed og kompetencer... En nødvendighed fordi globaliseringen og teknologien skaber et videnssamfund... Videnssamfundet fordrer mere viden, bedre viden, innovativ viden... Men investerer vi i de rigtige uddannelser?

Da Grundtvig fyldte Danmark havde arbejdsløse berørt af ledighed i 1983 Staten havde 70 milliarder i underskud

Da Grundtvig fyldte De sidste år har Danmark klaret sig godt Danmark har produceret viden og innovation Vi har imødekommet kravene fra videnssamfundet.. Danmark på top 5 på alle ranglister (EU, OECD, World Economic Forum)

Fra 1983 til 2008 En verdensøkonomisk optur.. Globaliseringen og europæiseringen De politiske og især økonomiske aktører drog fordel heraf Hvem udnyttede den? En generation af unge med skolegang i 70’ere og 80’erne

2012 Negativ vækst i eurozonen Job forsvinder Svagt stigende arbejdsløshed Svagere konkurrenceevne Problemet: arbejdsløse og mennesker på overførselsindkomst For lavt uddannelsesniveau Hvem skal løse problemerne? De arbejdsløse og uddannelsesinstitutionerne

Efterskolerne har svarene på krisen Socialt inkluderende Demokratisk dannende Alment dannende Kulturmøder Sund skepsis Faglig viden Uddanner ca af en årgang Reelt innovative borgere kan udvikles her…