Lærerens møde med eleven Af Jan Tønnesvang In Press , 16/12-09

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Summemøde Er der et dialogisk rum i den organisation I er leder for? Er det stort eller lille? Er det tilgængeligt eller bag lås og slå? Kommer i der selv?
Advertisements

Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
+ Hold af dig selv - en workshop om at finde styrken I sig selv. Marie-Louise Wegener.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Verdens bedste klasse. Working on What Works LØFT-SKOLEN Verdens bedste klasse.
Skaleringer Progressionsmåling og dialogredskab. Skaleringer som dialogværktøj
Hvem -Fagligt dygtige elever, der vælger Gymnasialt -Musikken i centrum, derfor STX -Sociale udfordringer -Personlige udfordringer -Skolens vejledning.
Guidet egen-beslutning Usikre unge: -Der er rigtig mange muligheder -Personlig usikkerhed - lavt selvværd -Høje forventninger til sig selv - præstation.
Inddragelse af børn og unge med særlig fokus på det udviklingsstøttende perspektiv Work shop 2 Socialrådgiver, lektor Birthe Elholm, Institut for Socialt.
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
VSBs Værdier: Kvalitet Vi gør os umage i alt, hvad vi gør. Vi følger VSBs formål og principper. Vi tilsikrer en høj standard i driften af klubben. Udvikling.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Randers Kommune Jalousi Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Hvem er jeg? Indlægsholderen præsenterer sig selv og kører bordet rundt.
Feltopgave 1 Julie-Marie Terkildsen
Modul 2.
Vi hører altid “reglerne” fra kvindernes side
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
Lektion 1A Formålet med denne lektion er at give eleverne et billede af Netwerk for at forberede dem på forløbet og på, hvor lang tid det varer, samt at.
Relationer på arbejdet.
THY Business Breakfast.
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Mit emne er Københavner-akademiet, hvor jeg var med for at lære noget mere.
Selvets kultur.
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Unge på kanten af fællesskabet
Værktøj 2: Kan og skal krav - fokus på kerneopgaven
Det gode møde i folkeskolen
”Tutor-aktivteter på Sosu-Syd”
Robuste Fællesskaber.
45. Konflikthåndtering Indhold: Man får redskaber til at tackle konflikter med forældre på kanten, i en anerkende og nedtrappende facon. Du vil lære,
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Skriv ansøgning 10 gode råd.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Aula: hvordan vil vi bruge det i forældresamarbejdet?
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Fælles ledelsesgrundlag
Digital kultur og trivsel på skolen – mod et fælles værdisæt
En tur i galleriet….
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Talehandling og Tekst.
Velkommen Dagens program.
Netværksmøder - Drejebog
Kommunikation - trykstil
Styrk foreningen Fællesskab og samarbejde
Personlighed og Kompetencer
Samtale om folkeskolen i
1. Relationel kommunikation
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Kursus for personer med demens og pårørende
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Præsentation af 7. kl. Skoleåret 2019/20.
Future Vejle inspiration
ISO = international service organiser
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Hvordan vi taler sammen Giraf & Ulve sprog
Introduktion af CV og ansøgnings kurset
Lektion 1-2 i Blok 8 Teknologiforståelse som fag - Mellemtrin
Hvordan vi taler sammen Giraf & Ulve sprog
Den uundgåelige smerte
Strategi Til markedsføring
Flerfagligt Forløb 2 Klasse: Fag:.
Den uundgåelige smerte
Præsentationens transcript:

Lærerens møde med eleven Af Jan Tønnesvang In Press , 16/12-09

Artiklens grundantagelse Læreren må have sans for, hvad der foregår i elevens mentale univers. Den gode vilje er ikke nok. Udover at ville skal læreren også kunne. Kunne hvad? Svar : Kunne reflektere over dynamikken i både egne og elevens handle-mønstre og bevægegrunde. Hvad læreren vælger at gøre, mene og sige… er op til hende selv! Eks: Min tid som idrætslærer og pigerne som ikke havde tøj med.

Dialogens komponenter Sagen er kun den ene side af kommunikationen. Den anden er forholdet i mellem parterne som kommunikeres non-verbalt. Man kan ikke ikke - kommunikere! Hvis man som lærer skal kunne gennemskue indviklede sags og forholds- forviklinger, fordrer det, at læreren kan Metakommunikere, dvs. sætte sig udenfor situationen og se tingene udefra (sag, forhold og proces).

Mennesket som fremadrettet, fortidsbestemt nutidighed. 4 Eksempler (jch) X går på læreruddannelsen, fordi hun gerne vil være lærer Y går på læreruddannelsen, fordi et el. andet skal han/hun i gang med. Z siger ikke så meget i uv, fordi han/hun ikke er vant til at klare sig specielt godt fagligt. Æ er flittig i uv., fordi hun gerne vil klare sig bedre nu end før.

Hvad kan en dårlig evalueringssamtale skyldes? Frygt for at blive stemplet som uduelig Angst for en utilregnelig lærer Positive forventninger til en selv giver en risiko for at blive skuffet - jeg må hellere lade være. Selvom alt går godt - kunne det jo altid blive bedre. Mor og far har altid sagt - nejjj, hvor er du dygtig ( så det slås jeg så med nu).

Læreren som medspillende modspiller (selvobjekt), indenfor den menneskelige rettetheds 4 grundformer. 1. Elevens rettethed mod selvfremstilling: (Se mig som den jeg er) Elevens egen livsudfoldelse, interesser og individualitet. Hvis eleven skal udvikle den del af selvet fornuftigt, har han/hun brug for empatisk indfølende selvobjekter, som anerkender selvfremstillingen. Og som samtidig er i stand til at frustrere eleven optimalt.

2. Rettetheden mod betydningsdannelse (Vis mig, hvad jeg kan blive) At søge mening og værdi ved at orientere sig efter kompetente forbilledlige personer. Spørgsmål ?: Hvordan kan læreren blive et godt forbillede for eleven? Skrive det ind i sin undervisningsplan fx ??? To fejludviklinger: Ingen forbilleder giver risiko for meningsløshed, og for meget forbillede giver risiko for blind idoldyrkelse. Lærerens eget engagement /forhold til sit fag/stof er afgørende.

3. Rettetheden mod samhørighed. (Lad mig være ligesom dig) At skabe bånd af tilknytning (til andre elever). Her kan læreren arbejde med at skabe betingelser for at eleverne kan bruge hinanden som selvobjekter ved fx Arbejde sammen (projekter) at løse konflikter via dialog og samtale, tage hensyn til de stille og ensomme elever at bekæmpe mobning

4. Rettetheden imod mestring (udvikling af kognitive og handle-kompetencer) Her er læreren netop en medspillende modspiller- ikke for meget og ikke for lidt (optimal frustration). (JCH) Lærerens faglige kompetence vigtig: Hvis læreren kan tage 100 på foden, og ved hvordan man kan træne jonglering i fodbold, og kan coache eleven, kan det lykkes - hvis eleven er motiveret.

Afslutning Vi skal interessere os for både det intentionelle (bevidst intentioner ) og det intentionale (ubevidste intentioner). Hvad skal vi sige til den lille elev, som højtråbende fortæller historien om Rødhætte og ”Katten”. Skal vi sige : Det var ikke en kat, men en ulv. Eller sige: La vær med at råbe! Eller…… Hvad ville du sige?????