Talehandling og Tekst.

Præsentationer af emnet: "Talehandling og Tekst."— Præsentationens transcript:

1 Talehandling og Tekst

2 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Intentionel handlen og kausalitet - Instrumentel handlen; aktiviteter

3 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Intentionel handlen og kausalitet Regler: Regulerende regler (gør A!; Hvis B, så A!) Konstituerende regler (”X” tæller som Y i kontekst K) - Institutionel handlen, konvention, talehandlen Ting (årsag-virkning) Agent (middel-mål) Person (udtryk-indhold)

4 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Intentionel handlen og kausalitet Regler: Regulerende regler (gør A!; Hvis B, så A!) Konstituerende regler (”X” tæller som Y i kontekst K) - Institutionel handlen, konvention, talehandlen Ting (årsag-virkning) Agent (middel-mål) Person (udtryk-indhold)

5 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Intentionel handlen og kausalitet Regler: Regulerende regler (gør A!; Hvis B, så A!) Konstituerende regler (”X” tæller som Y i kontekst K) Talehandlingens struktur: Ytringshandling Proposition (el. propositionelt indhold) Illokution (el. illokutionær handling, modus) Perlokution (el. perlokutionær handling)

6 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Hvor er perlokutionen? Hvor er propositionen? Hvor er illokutionen? Lidt repetition Hvor er ytringshandlingen? illokution Hører mener, solen skinner, som en konsekvens af det, taler siger Jeg hævder at solen skinner perlokution proposition Taler hævder (over for hører), at solen skinner

7 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Illokutioner sigter mod hørers forståelse af talers intention med at sige det, taler siger – som under en assertiv illokutionær modus vil være at forstå betingelserne for at kunne afgøre, om propositionen er sand eller falsk illokution Hører mener, solen skinner, som en konsekvens af det, taler siger Jeg hævder at solen skinner Propositioner er syntaktisk set kendetegnet ved at være – eller kunne formuleres som – at-sætning, at-infinitiver el. 0-infinitiver; semantisk set er de kendetegnet ved at kunne tilordnes en sandhedsværdi (sand el. falsk) under en asser-tiv illokutionær modus Perlokutioner sigter mod opnåelse af hørers accept af det, taler med sin illokution vil have hører til at mene eller gøre – hvilket under en assertiv illokutionær modus vil være at ac-ceptere propositionen som sand perlokution proposition Taler hævder (over for hører), at solen skinner

8 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Lidt repetition Klassificer betydningen af nedenstående verber! - Er der tale om noget kausalt, om en instrumentel handling eller om en talehandling? Og hvis der er tale om en talehandling, beskriv da strukturen? adlyde, adle, svare, bombardere, underskrive, skyde, hviske, dræbe, slå ihjel, brumme, bande, provokere, meddele, true, advare, håne, købe, skifte gear, danse, male et billede, beskrive, udtrykke, rødme, påstå, erklære krig, slutte fred, begrave, aflevere (et eller andet til én), få, give, forære, tale, citere, fløjte, fløjte en melodi, fløjte kampen af, tale dansk.

9 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Kommunikationsbegrebets udvikling (A) Grice (1958): Kommunikation som en særlig form for in- tentionel handlen At mene noget med ”x”, er at have en intention om, at ytringen af x skal producere en effekt hos hører ved at hører opfatter denne intention. Austin (1962) Austin I: performativ – konstativ (taleh.typer) Austin II: illokution – lokution – (perlokution) (dimensioner) performativitet: At sige ”X” er eo ipso at sige Y (ex: dåb) (C) Searle (1965, 1969) [Illokution] (proposition) – (perlokution) Searle: ”Kommunika-tion er mere end et spørgsmål om inten-tion; det er også et spørgsmål om kon-vention” Searle: lokutionsbegrebet uklart

10 HVAD ER EN TALEHANDLING?
(D) Searle (1979) Talehandlingstypernes grund-taksonomi: Searle: Hver enkelt talehandlingsty-pe har sine særlige tilfredsstillelses-betingelser; kun for assertivets ved-kommende er tilfredsstillelsesbetin-gelserne lig med propositionens sandhedsbetingelser. Fx giver det ingen mening at sige, at en proposi-tion under en kommissiv eller direk-tiv modus er sand. illokution assertiv kommissiv direktiv (proposition) ekspressiv erklæring assertiv (E) Searle (2007) Searle: “We need first to remark that there appears to be an asymmetry between statements and many other sorts of speech acts … the asymmetry comes out as follows: in the case of statements, you get true statements in virtue of true propositions. But in the case of order, you do not get an obeyed order in virtue of an obeyed proposition, but rather in virtue of a true proposition.”

11 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Kommunikationsbegrebets udvikling (F) Peter Widell (2001): Hvis alle de forskellige talehandlingers tilfredsstillelsesbetingelser kan beskrives som sandhedsbetingelser, er det måske på sin plads at se assertivet som eneste illokutionære talehandling og forklare de andre talehandlingstyper på anden vis. assertiv (proposition) S,F kommissiv direktiv ekspressiv erklæring ?

12 HVAD ER EN TALEHANDLING?
Kommunikationsbegrebets udvikling (F) Peter Widell (1958): assertiv (proposition)