Makroøkonomi i 40 år! Jesper Jespersen Fredag, den 11. februar 2011

Makroøkonomisk uenighed Hvad kan den makroøkonomiske forskning bruger til, når vi stort set er uenige om meget? Jeg vil kort søge at belyse, hvori uenigheden består. Makroøkonomisk metodologi

To skoler – to modeltyper DREAM, generel mikroøkonomisk model baseret på antagelsen af rationel individuel adfærd og et markedssystem med fuldt fleksible priser og lønninger. ADAM, Keynes-inspireret empirisk baseret makromodel – hvor efterspørgslen spiller en betydelig rolle.

Milton Friedman, recipient of the 1976 Nobel Memorial Prize for economic science, was a senior research fellow at the Hoover Institution Monetarismens fader, stod for den neoklassiske modrevolution, Milton Friedman, Markedsøkonomiens normative fortaler, idet markedssystemet giver den største individuelle valgfrihed

John Maynard Keynes, Keynes: markedssystemet er ustabilt, kan ikke hindre arbejdsløshed og mindsker derved ’det frie valg’.

1. DREAM-økonomernes påstand er, at : ’Øget udbud af arbejdskraft fører automatisk til en stigning i beskæftigelsen (af samme omfang)’ og dermed en forbedring af Budgettet 2.Keynes-økonomernes påstand er, at: ’Øget beskæftigelse forudsætter en stigning i den effektive efterspørgsel efter arbejdskraft – dvs. jobbene kommer ikke af sig selv i denne model!’

Lad os se på virkeligheden 2004 Registrerede arbejdsløse personer (byggeboom og forbrugsfest) Øget beskæftigelse personer Forventet arbejdsløshed personer Faktisk arbejdsløshed personer  Stigning i arbejdsudbud = personer (Årsagen hertil? Højere erhvervsfrekvens, færre på efterløn og indvandring fra udlandet)

Kollaps i byggeri og eksport 2008 Registrerede ledige personer Beskæftigelsen falder personer 2010 Forventet arbejdsløshed personer Så galt gik det ikke (heldigvis?): Faktisk arbejdsløshed personer Udbudet af arbejdskraft faldt: personer (Hvor blev de af? til udlandet – uddannelse – efterløn – drop outs)

Hvad fortæller dette forløb? At beskæftigelsen afhænger af efterspørgslen, hvorefter udbudet følger delvist med både op og ned 1-0 til Keynes

Var en enlig svale? Lad os prøve at se på den ’lange bane’ – et længere historisk forløb, f.eks. 40 år! Men her er der en betydelig ’støj’ i tallene; for mange andre forhold har jo ændret sig

Vækst Beskæftigelse

Årsagssammenhængen! Statistik er godt; men den fortæller ikke, hvad der er hønen, og hvad der er ægget! Det skal den økonomiske teori hjælpe med at give svaret på spørgsmålet? Men bevisbyrden har forskubbet sig mod udbudsøkonomerne – hvor kommer jobbene fra og så hurtigt?

Det samme mønster genfindes i arbejdsløshedstallene! Når de stiger, skyldes det så svækkede incitamenter til at tage eller skyldes det et fald i efterspørgslen efter arbejdskraft? Når arbejdsløsheden falder er det så forstærkede incitamenter (reducerede dagpenge mv.) eller en øget efterspørgsel efter arbejdskraft, der dominerer forløbet?

Lad os se på virkeligheden! Store og hurtige skift – næppe i dagpengesystemet

Konklusionen er vigtig. For de offentlige budgetter er utroligt arbejdsløshedsfølsomme. En stigning i arbejdsløsheden sætter sig straks spor på Budgettet. En af de få empirisk set robuste resultater, hvor årsagssammenhængen ydermere sjældent diskuteres er relationen mellem budget og arbejdsløshed

Hvilket bringer mig til atter at citere Keynes med en one-liner: ‘Look after unemployment, and the budget will look after itself’, Keynes, 1933

Helt så enkelt er det ikke! Men så længe arbejdsløsheden er betydelig ville jeg give førsteprioritet til jobskabelsen Idet udbudet af arbejdskraft (delvist) kommer af sig selv! Det synes at være konklusionen