Lektion 27: Repetition I Økonomiske nyheder (hvorfor disse udvalgt?)

Præsentationer af emnet: "Lektion 27: Repetition I Økonomiske nyheder (hvorfor disse udvalgt?)"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 27: Repetition I Økonomiske nyheder (hvorfor disse udvalgt?)
Om pengemængden Spørgsmål til afløsningsopgaven (fortsat) Nye spørgsmål med udgangspunkt i projekterne Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? Næste lektion – repetition fortsat

2 1. Økonomiske nyheder – den hjemlige efterspørgsel
Ifølge bankerne ingen kreditrationering: ’når virksomhedernes nøgletal er blevet ringere, så har man ikke samme kreditværdighed’ ’Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den helt overvejende hindring for, at industrien kan holde gang i sin produktion er mangel på efterspørgsel - ikke at banken holder igen’. (ECB: ’Der er intet 'credit crunch' i euroområdet’)

3 1. Økonomiske nyheder – eftersp…
’I april faldt bilsalget 51 pct., og nye reviderede tal fra Danmarks Statistik viser, at forbruget faldt med 0,5 pct. i første kvartal 2009, i stedet for, som hidtil antaget, at stige med 0,4 pct.’ ’Danskeres friværdier på kraftig retræte’ Relativt høje offentlige lønninger holder efterspørgslen oppe:

4 1. Økonomiske nyheder – eftersp…

5 1. Økonomiske nyheder – eftersp…
Og hvad er problemet så ved de høje lønninger? ’ en risiko for, at den høje lønvækst på sigt presser lønningerne i den private sektor op - hvilket koster konkurrenceevne og arbejdspladser i den private sektor. "På den helt korte bane er der ingen tvivl om, at de positive effekter dominerer - på den lange er det modsat tabet af arbejdspladser og konkurrenceevne, som dominerer," siger Steen Bocian’

6 1. Økonomiske nyheder – eftersp…
”…giver den høje lønvækst også potentielt et finansieringsproblem som skal løses via højere skatter eller effektiviseringer/nedskæ-ringer i den offentlige sektor eller de offentligt finansierede velfærdsydelser." Har Bocian ret? Hvilke antagelser gør han? Hvad ser han bort fra?

7 1. Nyheder – hjemlig - ledighed
’Næsten halvdelen - 48 procent - af de der kom på dagpenge eller kontanthjælp i januar var i job igen inden udgangen af februar’ ’Tallene fra det europæiske Eurostat medregner de arbejdsløse, som af den ene eller anden grund er havnet uden for dagpengesystemet og som ikke kan få kontanthjælp’. ’Et forsigtigt skøn for ledighed baseret på tallene fra Eurostat peger på, at ledigheden ligger på ca , hvor de seneste tal fra Danmarks Statistik opgjorde ledigheden til i marts’.

8 1. Økonomiske nyheder LO vurderer vækstpakkeeffekt på Nordea De ’ser forskelligt på jobeffekterne af frigivelsen af SP’ Hvorfor denne forskel? (Brug økonomisk teori til at gætte – jeg ved det heller ikke…)

9 1. Økonomiske nyheder - udland
’USA risikerer at miste Triple-A kreditværdigheden, som landet har haft siden 1927, hvis politikerne i et forsøg på at løse de sociale problemer øger de offentlige udgifter, eller hvis politikerne ikke udviser nødvendigt mod og træffer upopulære beslutninger og gennemfører love, der kan gøre op med ubalancerne i USA's økonomi, når økonomien vender’.

10 1. Økonomiske nyheder - udland
”Den amerikanske regering vil fremover "aggressivt" forfølge monopoler og karteller, der forsøger at drage fordel af deres position og forhindre konkurrence” Hvad kalder man den type af politik? Hvad er forskellen ift. den tidligere regering?

11 2. Om pengemængden Pengemængden er defineret, som de indskud, der på opgørelsestidspunktet er i banken + de kontanter banker og befolkningen holder (pengebasen) Men lad os kigge på tallene:

12 2. Om pengemængden Mia. kr. Seddel- og møntomløb (pengebasen) Indlån
Penge-mængde (M3) 2001 39,2 488,2 546,4 2002 39,0 520,3 611,2 2003 41,0 559,5 680,5 2004 43,7 663,0 699,0 2005 47,3 728,8 798,7 2006 50,7 809,5 889,5 2007 51,9 920,9 1040,6 2008 50,4 1009,6 1121,1

13 2. Om pengemængden Hvad viser tabellen? Indskud langt den største del
Mellem 2001 og 2008 vokser M3 mellem 2,7 % og 17,0 % hvert år Mønt- og seddelomløb stiger 25 % - indskud 100 % Pengebasen ’begrænser’ ikke bankerne Bankerne skaber selv ’penge’ (forstået som indlån)

14 2. Om pengemængden Hvordan?
Nye udlån => nye indlån = indskud => nye udlån Dvs. en kassekredit ikke lig penge – men skaber siden nye indskud => øget pengemængde Hvorfor stiger indskuddene så voldsomt i denne periode?

15 2. Om pengemængden Hvad med Poul’s regnestykke?
Vi ved, at pengemængden mindst består af 200 kr. i kontanter + ( kr.) i indskud = kr. i pengemængde (ingen rigtige svar!) Processen kan fortsætte til, at der ikke affødes flere indskud Forholdet mellem det oprindelige indlån og det udlån, det fører til, kaldes: ’kreditmultiplikatoren’

16 2. Om pengemængden Den konstante pengemængde?
Vokser hele tiden = urealistisk antagelse Kan Nationalbanken styre bankernes pengeskabelse? Kunne mindske pengebasen + øge kravet til andelen af kontanter bankerne skal lægge inde med

17 2. Om pengemængden Har NB en interesse i det?
’vigtig opgave for Nationalbanken at sørge for et ’elastisk’ udbud af likviditet’ (NB, p. 14) = NB har ikke en interesse i at begrænse væksten i økonomien ved at begrænse likviditeten

18 2. Om pengemængden Hvad siger Nationalbanken om pengemængden (fra slides fra lektion 11): Men ’Variationer i mængden af sedler og mønter spiller ingen rolle i pengepolitikken’ (p. 15) ’Mængdestyringen af likviditeten spiller under normale omstændigheder ingen rolle i pengepolitikken’ (p. 35). Bl.a. fordi: ’centralbanken…ikke kan kontrollere pengemængden, men kun den snævrere pengebase’ (p. 128)

19 3. Spørgsmål til afløsningsopgaven
Repeterer svarene på 7-9 – vigtigt Men ellers kom vi til spørgsmål 14

20 4. Nye spørgsmål Samtlige citater og begreber er taget fra projekterne. Vi tager et spørgsmål af gangen – sum to og to – og I SKAL sige NOGET Bemærk: begreber, årsagssammenhænge (kausaliteter) og teorier… Økonomisk teori består af årsagssammenhænge og begreber

21 4. Nye spørgsmål 1. Om grundbegreber: Hvad er ’vækst’?
Hvad er ’kapital’? (Hvordan måler man ’kapital’?) Hvad betyder ’en forbedring i bytteforholdet mellem dollars og fremmed valuta’? (depreciering eller appreciering?) Føres der ekspansiv finanspolitik, når der er underskud på de offentlige budgetter?

22 4. Nye spørgsmål 2. Om årsagssammenhænge:
Hvordan påvirker en stigning i den korte rente inflationsudviklingen? Hvor ved vi fra, at inflationen stiger, når den faktiske ledighed er lavere end den strukturelle ledighed?

23 4. Nye spørgsmål Hvordan ændrer Nationalbanken ’renten’?
Hvilken antagelse er årsag til årsagssammenhængen: ’indkomstigning[en] betyder, at efterspørgslen efter penge stiger. Dette presser renten op’?

24 4. Nye spørgsmål 3. Om økonomiske teorier:
Hvad er fordelene og ulemperne ved frihandel? Om keynesianisme og monetarisme: a. Hvad er problemet med at gribe ind over for de frie markedskræfter ifølge monetarismen? Er keynesianerne altid tilhængere af indgreb over for de frie markedskræfter? Hvad er diskutabelt ved: ’Keynesianerne mener, at virksomhederne har et fuldstændigt elastisk udbud’?

25 4. Nye spørgsmål Hvad vil en monetarist mene om følgende sætning: ’Den økonomiske politik er et middel til at styre konjunkturerne i et samfund og har således til opgave at sikre en stabil udvikling i økonomien’? Hvad er den vigtigste økonomiske politik for keynesianismen? Hvad er den vigtigste økonomiske politik for monetarismen?

26 4. Nye spørgsmål Hvad er diskutabelt ved følgende sætninger:
’Udbud og efterspørgsel er en økonomisk teori’ ’Inflation opstår hvis der er vedvarende prisstigninger’? (har jeg snart set mange gange…) ’teorier der blev benyttet til at stoppe den store arbejdsløshed og stagnation’ (’instrumentel’ teoriforståelse – en klassiker) ’Det vil sige, at vi ikke må lave en devaluering’

27 4. Nye spørgsmål Hvad er problematisk ved følgende kapiteloverskrifter? ’Vækst’ ’Teori/model’