Højtuddannede og Vækst

Præsentationer af emnet: "Højtuddannede og Vækst"— Præsentationens transcript:

1 Højtuddannede og Vækst
Udfordringer og muligheder V/ Jobcenterchef Jesper Dahlgaard

2 Højtuddannede og Vækst - Udviklingen
Højtuddannede dimittender fra AAU og UCN Optaget på UCN er steget 32 % fra 2010 til 2015 og på AAU 65 % I samme periode er ledigheden generelt faldet i JC Aalborg med 33% MEN - For gruppen af ledige med en videregående uddannelse (def.: journalistik, Komm & Sprog, Akademikernes, CA, FTF-A, Magistrenes) er antallet steget med 42 % Ca. 65 % af disse vurderes at være dimittender Sagt med at andre ord Ud af ca ledige er 1100 højtuddannede Note: stigning tilsammen på AAU og UCN er på 50 % og det stiger stadig, dog en mindre opbremsning fordi man har lavet selvvalgt dimensionering på en række uddannelser

3 Højtuddannede og Vækst - indsatser
Fremskudt indsats på AAU og UCN Akademikerkampagnen Vores egen akademikerkampagne Projekt 1000 studiejobs (BRN) Projekt Vækst Via Viden (BRN) Marselisborg-undersøgelse vedr. gruppen af højtuddannede Vi lægger ikke alle LVU’er ud til anden aktør længere – sikre at vi har alle ”varer” på hylden Resultaterne af indsatsen for LVU-målgruppen har ikke har ikke været god nok vi gisner og siger at de op til 30 – måske 34 årige er dimittender i de respektive a-kasser

4 Højtuddannede og Vækst - Fremadrettede udfordringer
Flere gennemfører en lang uddannelse og efterspørgslen stiger også, men med tiden bliver der et stigende overskud på LVU området, men med forskel fra uddannelse til uddannelse At kun Aalborg trækker væksten i Nordjylland – og vi kan ikke opsluge alle de højtuddannede At op mod 60 % af de højtuddannede fraflytter regionen At mange SMV-virksomheder i regionen ikke kender til potentialerne ved at ansætte højtuddannede. Med andre ord. De kan have et behov, men ved det måske ikke selv!

5 Højtuddannede og Vækst – - Det vil vi gerne snakke mere om
Hvilke nye indsatser kan med fordel sættes i gang? Hvordan forstærkes hele regionens efterspørgsel efter den højtuddannede arbejdskraft? Kan jobcentret, erhvervskontorerne, uddannelsesinstitutionerne, a- kasserne og de faglige organisationer sikre større fælles viden om målgruppen og behovet, og dermed gøre indsatsen endnu mere fokuseret? Kan et forstærket netværk mellem de store uddannelsesbyer give inspiration og viden til den lokale udfordring? Kan de faglige organisationer (Djøf, IDA, Magistrenes fagforening, mv.) i højere grad spille en systematisk rolle end de gør i dag?