UD af ØMU-krisen Hvordan? Ålborg Universitet Fredag, den 25. november 2011 Jesper Jespersen

Præsentationer af emnet: "UD af ØMU-krisen Hvordan? Ålborg Universitet Fredag, den 25. november 2011 Jesper Jespersen"— Præsentationens transcript:

1 UD af ØMU-krisen Hvordan? Ålborg Universitet Fredag, den 25. november 2011 Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk

2 Etablering af en Monetær Union Plus for deltagende lande: Mindskede transaktionsomkostninger Ingen nominel valutarisk usikkerhed  undgår ‘valutakriser’ (tilsyneladende) Minus for deltagende lande: Mister penge-og valutakurspolitik som makroøkonomiske styringsinstrumenter Regeringen mister retten til at ‘trække på kassekreditten i centralbanken’  risiko for at staten går (bogstaveligt) i betalingsstandning Formelle og reelle begrænsninger på finanspolitik og offentlig gældsstiftelse

3 Hvad vejer tungest? Det afhænger af, politiske præferencer (og ansvarlighed) med hensyn til: 1.Omkostninger/inflation 2.Vækst 3.Økonomiske strukturer og institutioner  Sydeuropa: vækst vigtigere end prisstabilitet  Nordeuropa: prisstabilitet før vækst

4 BNP pr. Indbygger, 2010 100 = 30.000 €

5 Hvorfor opstod der problemer I ØMUen fra dag ét 1. Konvergenskriterierne vedr. ensartet forbrugerpris-inflation opfyldt blot ét år 2. Der blev i varierende grad ‘snydt’ med op opgørelsen af budgetunderskuddet og set bort fra overgrænsen for offentlig gæld 3. Stabilitetspagten blev ikke håndhævet, for den var med Romani Prodis ord ‘stupid’, tog ikke hensyn til de automatiske budgetstabilisatorer

6 Offentlig sektors budget – et nationalt problem Sweden Spain

7 Offentlig sektors gæld

8 Spain and Greece have lost 20-25 percent in competitive position Stigende forskelle i omkostningsniveau

9 Stigende betalingsbalance uligevægt, 1998-2008 Euro-zone balance! Germany Spain

10 Betalingsbalancen er den ikke ligegyldig, når landene har samme valuta? Svar udbedes 1.Husk lige nationalregnskabsidentiteten! a.Underskud = eksport af jobs b.Underskud = låne i udlandet 2. Hvilke lande blev ramt hårdest af den økonomiske krise i 2008-2011?

11 Store renteforskelle (statsobligationer)

12 Den højeste arbejdsløshed!

13 Arbejdsløshed i EU-landene, 2008

14 Ungdomsarbejdsløshed: Man tror næppe sine egne øjne, 2011

15 Hvordan kan det være, at de rige bliver rigere og fattige fattigere? Hvad bestemmer produktion og beskæftigelse? Efterspørgslen Hvad bestemmer efterspørgslens fordeling inden for euro-zonen? Det gør den indbyrdes konkurrenceevne  bestemmer betalingsbalancen mellem eurolandene

16 Hvordan er det gået dem?

17 Hvorfor er den høje rente et problem? Øger underskuddet på betalingsbalancen, hvis nettoeksporten ikke forbedres Øger underskuddet på statsbudgettet, hvis væksten I BNP ikke overstiger renten Hvis renten er 7 pct. og væksten I BNP er 5 pct. og gælden = BNP, altså 100 pct. så øges gældsprocenten med 2 til 102 pct. Hvis væksten går I stå, så øges gælden med 7 pct.

18 Sydeuropa er således i lommen på Tyske, hollandske og franske banker! Hvad kan der gøres for at mindske landenes store betalingsbalanceunderskud ? Sydeuropa må forbedre sin Konkurrenceevne

19 Men hvordan? Her er den fælles valuta et problem: 1.For tyskerne m.fl. bliver år for år mere og mere konkurrencedygtige 2.Sydeuropa bliver år for år mindre og mindre konkurrencedygtige  Det øger betalingsbalance-ubalancen!  En mulighed er den britisk/svenske/græske(?) model, (en delvis opløsning af euro-zonen)

20 Tyskland er europa-mestre i lave omkostninger (neo-merkantilisme)

21 Med egen valuta kan konkurrenceevnen forbedre

22 Grækenland blev truet med at blive smidt ud! Hvis landet ikke fulgte den tyske løsnings-model – drakoniske offentlige nedskæringer Den tyske model: Spare sig til balance – det vil formentlig tage 5-10 år med stagnation og høj(ere) arbejdsløshed i (Syd)europa

23 Vækst Arbejdsløshed Grækenland, 1997-2012

24 Er der alternativer? 2. Den mere ‘Føderale’ model, a. overskudslandene bruger deres overskud, evt. Sætter lønnen op! b. og der udstedes EuroBonds, hvor alle lande hæfter for statsgælden (føderal struktur)

25 Keynes-plan, 1941 Mindske international usikkerhed Genetablere den internationale handel (reducere handelsrestriktioner gradvist) Faste, men justerbare valutakurser (mindske usikkerhed mht. Konkurrenceevne) Kontrol med international (finans)spekulation Etablere en international clearing bank (ICB) der kan udligne betalingsover- og underskud mellem landene og skabe international kredit, ‘bancor’ Overskudslande pålægges en afgift svarende til en negativ rente på deres indestående i ICB