Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet Anni Mortensen, NPK - anm@ucn.dk

Dagen i dag Neurovidenskabelige perspektiver på tanker, følelser og sanser, set i forhold til tilknytning. Barnets tilknytningsadfærd besvares af omsorgspersonernes tilknytningsadfærd, Hjernen er et af de organer i kroppen, der har den mest eksplosive vækst de første leveår, og omgivelsernes besvarelse på barnets tilknytningsadfærd, har implikationer for barnets udvikling og mestring gennem hele livet. Anni Mortensen, NPK

Tal med sidemanden . Start med at sige ”Når jeg går fra dette foredrag i dag forventer jeg ……” Del med si Anni Mortensen, NPK

Neuropædagogiske genstandsfelt - et systemisk perspektiv HJERNE KROP OMGIVELSER Anni Mortensen, NPK

Historien bag neuropædagogikken Begrebet neuropædagogik opstod allerede i 1980´erne Ophavsmændene Matti Bergström- professor i fysiologi Kjeld Fredens - hjerneforsker En af de første der skrev og definerede begrebet neuropædagogik er Matti Bergström har i mere end 40 år forsket i den menneskelige hjerne - finske læge og professor i fysiologi. Meget optaget af børns udvikling Kjeld Fredens har brugt de sidste 35 år på at skrive om og forstå hvilke handlinger og tankeprocesser, der ligger til grund for tænkning, undervisning, læring, kreativitet og samarbejde Dorte Pedersen, NPK

Neuropædagogik, læring og inklusion Gummi-Tarzan-princippet: ”Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er.” (Ole Lund Kirkegaard, ”Gummi-Tarzan”, 1978) Anni Mortensen, NPK

Livshistorier Man skal vide hvor man står – før man ved hvor man skal hen. Anni Mortensen, NPK

Ressourcesynet i neuropædagogikken Udfordringer, problemer  ressourcer Benyt de kendte stier! Anni Mortensen, NPK Emotionel læring involverer erhvervelsen af en emotionel respons til en tidligere neural erfaring. Emotionel hukommelse er fastholdelse af respons over tid, og det sker ubevidst. Hver gang en sti i hjernen er aroused med relaterede hændelser, bliver den mere sensitiv og derved mere aroused

Der skal mennesker til at danne mennesker H.C. Andersen HC Andersen sagde engang der skal mennesker til at danne mennesker – vi kan blive nok så meget med nok så lidt – og vi kan blive nok så lidt med nok så meget. Hjerner er sociale og har brug for andre hjerner til at udvikle sig. Biologien former ikke menneskets handlinger og erfaringer, men sætter rammer for mulige udfoldelser. Det sociale liv har afgørende betydning for hjernens udvikling og det gode liv. Medfødte forudsætninger og miljømæssig stimulering påvirker hinanden i forhold til menneskets udvikling. 100 % arv 100 % miljø Dorte Pedersen, NPK

Den treeninge hjerne Anni Mortensen, NPK

T F S Arousal Kemi Det autonome nervesystem Anni Mortensen, NPK

Hjernestammen: Formatio reticularis, pons, cerebellum med vermis, arousal Anni Mortensen, NPK

Serotonin Anni Mortensen, NPK

Dopamin Anni Mortensen, NPK

Noradrenalin Anni Mortensen, NPK

Oxytocin Anni Mortensen, NPK

Det autonome nervesystem Anni Mortensen, NPK

Anni Mortensen, NPK

Sympatisk/hyperarousal Det autonome kompas Sympatisk/hyperarousal Aktivitet Parasympatisk/ hypo arousal - Passivitet Behag Ubehag Kamp Flugt Nysgerrighed Engagement Henrykkelse Energiløshed Træthed Følelsesløshed Afslapning Hvile Ro Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem. Anni Mortensen, NPK

Mother sneezes Dorte Pedersen, NPK

Limbiske system Hippocampus, Amygdala, Gyrus cingularis Anni Mortensen, NPK

Neocortex: Lapperne Anni Mortensen, NPK

Neocortex Adfærd koordineres. Refleksion over adfærd – hensigtsmæssig -uhensigtsmæssig Man tænker sig med andre ord GODT OM Man kan lave en VELOVERVEJET følelsesmæssig respons. Hvad er det for nogle krav vi stiller – hvor mange valg skal vores børn have – vælg mellem to mælk og vand At være ung betyder at neocortex er sat lidt ud af funktion Dorte Pedersen, NPK

Eksempel på evnen til impulshæmning og selvkontrol Børn handler ofte med deres sanser og følelser – de kan ikke tænke sig godt om endnu grundet mangelfuld udvikling af pandelappen. - Anni Mortensen, NPK

Ve. og hø hemisfære Anni Mortensen, NPK

Bottom up  top – down Anni Mortensen, NPK

Jeg har brug for din støtte når jeg søger ud Når jeg føler mig ok Glæd dig over mig Pas på mig når jeg udforsker Se verden gennem mine øjne og tal med mig om den Når jeg føler mig urolig Hvis jeg bliver frustreret så Hjælp mig lige nok til at jeg kan klare det selv Tryg base Tryg havn Være hos mig når jeg kommer hen til dig Altid Vær større, stærkere, klogere, God Når det er muligt: Følg barnets behov Når der er brug for det: Tag styringen Når jeg føler mig ok - Vis mig at du forstår mig ved at genspejle mine følelser Når jeg er urolig Hjælp mig når jeg er urolig Organiser mine følelser ved at dele, benævne og acceptere dem Helle Schimmell

Dannelse , læring og udvikling i et samspil Hvad sker der i samspillet? Et lille eksempel på hvordan hjernen dannes og udvikles i samspillet - initiativ, respons, imitation, vokalisation og tur-tagning - Læring sker i samspillet Imitation Gøre lige som Dorte Pedersen, NPK

Litteratur Hart, S. (2009): Den følsomme hjerne. HRF Schore, A. (2007). Affektregulering i udvikling og psykoterapi. HRF Hart, S. (2006): ”Hjerne, samhørighed og personlighed” HRF Peter Thybo (2013): ”Neuropædagogik, hjerne liv og læring” HRF Richard Davidson (2012): Din hjernes følelsesmæssige liv. Borgen Anni Mortensen, NKP 2015