Kroppen i samtalen og relationsarbejdet

Præsentationer af emnet: "Kroppen i samtalen og relationsarbejdet"— Præsentationens transcript:

1 Kroppen i samtalen og relationsarbejdet
Temadag Ditte-Marie Post Psykomotorisk terapeut, dap dittemarie.net

2 Introduktion til dagen
Kroppen i samtalen – hvorfor? Krop – problematikker og muligheder i relationsarbejdet. Kognition, mentalisering, krop og nervesystem Kroppens sprog og sprog for kroppen Hvordan tage dette ind i samtalen? Hvordan tage hensyn til dette i samtalen? Hvordan arbejde med dette i samtalen? Hvordan gøre samtalen bedre og lettere, måske…? dittemarie.net

3 Formål og mål Kroppens rolle i samtale og relationsarbejde
Kroppens muligheder i samtale og relationsarbejde ”Samtalens anatomi” Kropsbevidsthed Hente kroppen ind i samtaler og samtale om kroppen. Afprøvning, refleksion, spørgsmål… Ord og begreber Indgangsvinkler, inspiration, redskaber… dittemarie.net

4 Program 9.00-9.15: Introduktion til dagen.
9.15 – 10.00: Samtalens anatomi. Øvelse: hvordan sidder du? : Pause : Teori og ramme. Øvelse: at sidde stille. : Pause : Teori og begrebsrammen fortsat. Kropsbevidsthed og kropsligt nærvær. Øvelse: tuning in 12.00: Frokost 13.00: Praktik: Synkronisere, afstemme, mentalisere: Samtale og kropsbevidsthed. Øvelse: siddende grounding 14.00 – 14.40: Kaffepause 14.40 – 15.20: lavpraktik og idékatalog : Afrunding dittemarie.net

5 Ditte-Marie Post Psykomotorisk terapeut, dap
Master i Sundhedsfremme (MSF) BA kommunikation og engelsk Ansat i Region Hovedstadens Psykiatri siden 2008 Underviser, psykiatrisk sygdomslære og psykiatri/psykomotorik, UCC Hillerød – Psykomotoriskuddannelsen Indehaver, dittemarie.net, behandlings- og kursusvirksomhed Næstformand i DAP, Danske Psykomotoriske Terapeuter International delegat, EFP og OIPR Artikler og boganmeldelser, fagbladet ”Psykomotorik”, samt forlaget Frydenlund. dittemarie.net

6 Den psykomotoriske indgangsvinkel
Kroppen er den, der erfarer verden. Kroppen er bindeleddet til verden. Kroppens erfaringer gøres fra et individuelt perspektiv. Ved skizofreni og andre psykotiske lidelser er den kropslige ”kanal” udfordret. Kroppen har også skizofreni. Kroppen er en udfordring, men også en god hjælper i samtaler og relationsbehandling. dittemarie.net

7 Kroppen Krop og fysisk aktivitet er ikke (kun) et middel til afledning. Krop og fysisk aktivitet er et middel til at fokusere. Krop og fysisk aktivitet er et middel til at styrke selvet. Krop og fysisk aktivitet er et middel til at styrke den sociale dimension. Mennesket lever og erfarer gennem den sansende krop. Kroppen er kilde til tryghed og selvfølelse. Kroppen har ressourcer og et en vej til menneskelig udvikling. Med kroppen danner vi relationer og styrker tilknytning. At tale om kroppen, styrker forbindelsen til kroppen. At arbejde med kroppen er ikke kun at bevæge sig. dittemarie.net

8 Samtalens og kroppens anatomi:
dittemarie.net

9 Bestanddele: 2 mennesker Mål Hjerne Krop ”Symptomer” Erfaring
Historie/udvikling Omgivelser dittemarie.net

10 Kroppen er basen og kroppen er den, der oplever og lever.
´”..kroppen er et oplevelses- og erkendelsesmæssigt udgangspunkt for at være til. Det er med kroppen, man som menneske er til stede, handler og oplever verden. Når sanser og fysiske fornemmelser er under indflydelse af skizofreniens symptomer, påvirkes en persons måde at leve i verden på.” (Moltke, 2010) dittemarie.net

11 Skizofreni og krop Kognition – mentalisering – sanseerfaringer
Basissymptomer Positive symptomer Negative symptomer ”Formuleringsproblemer” dittemarie.net

12 Nervesystemet – mærke og bevæge…
”Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem” (Daniel Stern) dittemarie.net

13 Sanser og sanseintegration
Se, høre, lugte, smage, føle Opfattelse af omverdenen Sanseintegration Opfattelse af én selv: selv-sanserne: dittemarie.net

14 Følesans dittemarie.net

15 Kinæstetisk sans dittemarie.net

16 Balancesans dittemarie.net

17 Følelser og Tanker ”Kognition er baseret på erindring af kropslige sansninger” (Damasio) ”Kropslige erfaringer er knyttede til vitalitetsaffekter” (Stern) dittemarie.net

18 Være til stede dittemarie.net

19 Den 3-delte hjerne - Paul Maclean
dittemarie.net

20 Processer dittemarie.net

21 Mental organisering Plastisk Dynamisk Hierarkisk Påvirkeligt
Aktivt hele livet dittemarie.net

22 ”Krybdyrhjernen” Autonom – ”automatisk” Sansende Hjerneområde:
Mellemhjerne Hjernestamme Autonomt nervesystem Mekanismer: Primitive emotioner Angst Aggression Seksualitet Arousalregulering: baseret på kropslige sansninger. Neuroception Nonverbal Udviklingstrin: spædbarn – 1-2 måneder. ”At teste verden”: beskyttelse og sikkerhed. Det spontane engagement i verden Opmærksomhedsstyring Nærvær Protomentalisering. Tilknytning – hvordan? Livsnødvendig forbindelse til omsorgsperson (Bowlby) – sikker base Tilknytningsadfærd: sende- og modtageapparatet – sanser Grundlæggende personlighedsdannelse. Sikker base og sikker fornemmelse - væren.. Hierarki: Bottom-up: følelsesmæssig støtte – forudsigelighed, timing, mentalisering – kognitive processer Top-down – afstemning – verbalisering. dittemarie.net

23 ”Pattedyrshjernen” Limbiske system
Nonverbal – ingen nervekredsløb for verbalisering Forbindelser til sprogområderne Sofistikerede følelser: glæde, sorg Sociale følelser: legelyst, henrykkelse… Grænseområde mellem verbalt og nonverbalt, tænkende og følende. Perceptuelle og kognitive processer… Udviklingstrin – fra 2-6 månedersalderen Følelsesmæssig mentalisering Bottom-up: Medierende Top-down: Medierende Synkronisering. Forståelse af aktivitetsmønstre Sansning af timing, forståelse af timing, sammenhæng. Omsorgspersonens aflæsning (synkronisering) Affektiv afstemning. dittemarie.net

24 ”Den nye pattedyrshjerne”
Frontallapssystemet Tænkende Kognitiv vurdering Planlægning Skabelse af mening Komplekse og nuancerede følelser (følelse + tanke) Affektregulering Objektkonstans Indre forestillingsbilleder og mentalisering. Bottom-up – påvirkning Top-down: Formulere, ”forstå” dittemarie.net

25 Spejlneuroner ”Langs med nervesystemets motoriske neuroner findes såkaldte spejlneuroner, der fyrer samtidig med de motoriske neuroner” Præmotoriske neuroner – aktiveres ved iagttagelse og imitation Af aktiviteter - Af mimik Knytter fornemmelsen afhandling til kropslig erfaring Knytter iagttagelse af bevægelse og mimik til følelser. (Susan Hart) dittemarie.net

26 Arousal dittemarie.net

27 Regulering af arousal Neuroception Repræsentationer
Tilknytning regulerer affekt Basal modulering (regulering) – tilknytning Kompleks regulering - mentalisering Egen regulering Støtte til regulering dittemarie.net

28 Kropsbevidsthed Det er den levende krop, der sanser, føler og tænker.
Den levende krop kan have svært ved at sanse, føle og dermed tænke. Graden af kropsbevidsthed kan have betydning for muligheden for at sanse, føle og tænke… At aktivere sanser og kropsbevidsthed kan forbedre muligheden for at sanse, føle, og dermed tænke… dittemarie.net

29 Regulere, synkronisere, afstemme, modulere
Fokusere Sortere Læring Organisering Bekræftelse Vitalitetsaffekter ”Den hurtige vej” ”Den langsomme vej” Spejle Komplementere Afstemme ”Aktiv spejling går begge veje: udstråle ro = give ro” Markeret spejling Synkronisering Følelser Associerende, ”fri” dialog Rumme og møde Mentalt og kognitivt Rumme, søge, formulere, lytte, stilhed dittemarie.net

30 Synkronisere Afstemme Timing Støtte Intensitet Bekræfte Form
dittemarie.net

31 Spejle - Dele og deltage Nonverbal ”Leve med” Fælles opmærksomhed
dittemarie.net

32 Afstemme Føle og afstemme ud fra vitalitetsaffekter
Følelsesmæssig mentalisering dele og deltage i indre oplevelser Fællesskab dittemarie.net

33 Afstemme Dele og deltage i socialt samvær
Selektiv afstemning: ”acceptabel” adfærd Fælles opmærksomhed dittemarie.net

34 Mentalisere Sætte ord på kropssansninger Sætte følelser på sansninger
Reflektere over sansninger og følelser dittemarie.net

35 Praktik Synkronisere og afstemme
- kropsbevidsthed, kontaktperson og patient Opmærksomhed, observation, handling Handlinger Ord ”Øvelser” dittemarie.net

36 Kropsbevidsthed Et ”værktøj”
Hente ting op og frem i den kognitive ramme, så der kan tales om det. Opmærksomhed på den kropslige baggrund for følelser og tanker ”Tale om det” – mentalisering Bevidsthed om hvad, der sker under det verbale niveau, så der kan ageres i fortold til det. Støtte afgrænsning (vi er ikke forældre…) Støtte relationen Gøre relationen tydelig Gøre patientens problemer tydelige Gøre patientens ressourcer tydelige Et fokuspunkt for realitetsorientering ”Velvære” og samling En ”pause” dittemarie.net

37 Synkronisere Omgivelser Placering i rummet Kropstempo Kropsstilling
Blikkontakt Taletempo Stilhed Rytme og timing: samtalen, samværet, tale- og kropstempo, åndedræt Handling: Spejle, sidde side om side, bruge egen KB, roligt tempo, tænkepauser, stilhed Verbalt: kommentere, spørge ind, acceptere svar. dittemarie.net

38 Øvelser og handlinger Egen KB Eget åndedræt Egen grounding
Hvordan sidder du? Siddende afspænding Trykke og klappe Handle nonverbalt Kontingens Kommentere sanseinput Kommentere situationen Tale om samtalen Afstemme dittemarie.net

39 Afstemme ”Rumme” Sætte ord på Sammenhæng mellem verbalt og nonverbalt
Nonverbal dialog Verbal dialog ”Før og efter” Mål Aktivitet dittemarie.net

40 Øvelser og handlinger Patientens KB Patientens åndedræt
Patientens spændingstilstand Patientens grounding Patientens verbalisering Markeret afstemning Foreslå handling Foreslå aktivitet Tale om aktivitet Gåtur Tale om sanseoplevelser Tale om følelser Bruge kræfter dittemarie.net

41 Øvelser Grounding Grænser Idékataloget dittemarie.net

42 Kaffepause dittemarie.net

43 Mentalisering, kognition og krop
At rumme den anden, at møde den anden At have kropslig, følelsesmæssig og kognitiv bevidsthed (Robert Frank) Perspektiver på arbejdet i OPUS Perspektiver på det tværfaglige arbejde Perspektiver på recovery? Hvordan bruger jeg idékataloget? Refleksioner og spørgsmål dittemarie.net

44 Viden og litteratur Susan Hart (2008): ”Tilknytningens betydning – et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi”, artikel, Psykologiinformation, 36.årgang, nr. 2 Susan Hart (2016): ”De neuroaffektive kompasser”, Hans Reitzel Susan Hart (2006): ”Betydningen af samhørighed”, Hans Reitzel Susan Hart (2011): ”Dissociationsfænomener”, Hans Reitzel Robert Frank (2002): ”Samvær og samtale medmennesker med sindslidelser”, Videnscenter for socialpsykiatri Simo Køppe et al (2004): ”Kroppen i psyken”, Hans Reitzel A. Jean Ayres (2002): ”Sanseintegration hos børn”, Gyldendal Uddannelse Ea S. Akasha, red. (2003): ”Afspændingspædagogik – tekster om faget ”, Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik Klaus Kornø Rasmussen (2010): ”Den store bog om afspænding”, Frydenlund Sarah Daniel (2012): ”Relation og fortælling – tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst”, Samfundslitteratur Ane Moltke (2010): ”Kroppens ambivalens”, Frydenlund Antonio R. Damasio (1999): ”Descartes’ fejltagelse”, Hans Reitzel Underviser: dittemarie.net