Sanser og perception – i et neuropædagogisk perspektiv

Præsentationer af emnet: "Sanser og perception – i et neuropædagogisk perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Sanser og perception – i et neuropædagogisk perspektiv
Merete og Andreas Sanser og perception – i et neuropædagogisk perspektiv 9. januar, klokken 16-18, Salen i Sundby Væksthus

2 Præsentation af Andreas og Merete

3 Jeg ved en lærkerede 1) Jeg ved en lærkerede… 2) I reden er der unger…
3) Og de to gamle lærker… 4) Jeg lurer bag en slåen… 5) For ræven han vil bide… Perspektivere til hukommelse. Hvis hukommelsen skal fungere optimalt og i skulle kunne huske sangen skal der helst ikke være for mange sanseintegrationsproblemer på banen for så vil det gå ud over hukommelsen. Jeg ved en lærkerede jeg siger ikke mer; den findes på en hede et sted, som ingen ser. I reden er der unger og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun. Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok, de mærker, jeg gør dem ingenting. Jeg lurer bag en slåen. Dér står jeg ganske nær Jeg rækker mig på tåen og holder på mit vejr. For ræven han vil bide og drengen samle bær Men ingen skal få vide Hvor lærkereden er. . Merete Sand og Andreas Frello 2019

4 Program for eftermiddagen
Centrale emner for eftermiddagen: Udvikling af jeres praksis Hjernen og sanser De 7 sanser og sensory profil Adfærd og konsekvenser af sanseintegrationsproblemer Masser af eksempler fra praksis Merete Sand og Andreas Frello 2019

5 Neuropædagogik som forståelsesramme for udvikling af praksis
Hvordan bevæger vi os i vores pædagogisk praksis fra tilegnelsen af faglig viden til neuropædagogik i praksis? - Og holder fast? Merete Sand og Andreas Frello 2019

6 Den neuroaffektive udviklingspsykologi.
Susan Hart, tilknytnings - og udviklings psykologien ( Stern, Bowlby) adfærd. Det Sociale menneske. Relationen og sansearbejdet hånd i hånd. Andreas Udviklingshæmmet mand. Udfordret i den autitive sans Uro, minus søvn paritallapsudfordret Fysiske og biologiske processer i hjerne og krop. Anatomi, fysiologi og kredsløb Sanser Borgerens adfærd Omgivelsernes betydning for menneskets udvikling. Organisationen. Struktur heri. Dreng i specialskole Skulle spise madpakke med de andre Hvad er ”det normale” Værdier Etik Brobygning mellem de to forskningsområder Ung mand. Tilknytningsforstyrret. Sidder med CAP til aftensmaden Merete Sand og Andreas Frello 2019

7 Hvilken logik snakker vi ud fra? Maturana
Produktionens Domæne (objektivitet) Vedtagne regler, aftaler, mål, krav, beslutninger, procedure. Fungerer lineært, rationelt, logisk. Vi gør sådan… Det personlige Domæne (subjektivitet) Individueller forklaringer, holdninger, ønsker, værdier, menneskesyn, moral og etik. Vi bør gøre sådan… Refleksionens Domæne Refleksioner, nysgerrighed og forhandling. Fungerer ud fra mange forståelser, mangfoldighed og hypoteser. Vi kunne gøre sådan… Kontekst Kontekst Sprog Domæner kan ses som kommunikative ”rum”, som man via samtalen går ind i og forlader igen. Hvert rum har sit eget særegne sprog og logik, der hver for sig beskriver bestemte elementer og vinkler på en sag. Der hersker med andre ord særlige logikker og sprogkoder inden for hvert enkelt domæne (rum). Domæneteorien er et forsøg på at synliggøre tre forskellige logikker, som vi ser, forstår og beskriver verden ud fra. Domænerne (logikkerne) eksisterer side om side i samtalen, men som regel vil ét af domænerne på et givent tidspunkt være fremherskende i forhold til de to andre. Kontekst Kontekst Merete Sand og Andreas Frello 2019

8 Viden om Den magiske hjerne
Viden om Den magiske hjerne Sanser er grundlæggende for den måde vi oplever verden på I neuropædagogikken bruger vi også biologien til at forstå mennesket Mange der er udfordret i nernesystemet er også udfordret i sit sansesystem Mange eksempler på: Et barn som ikke kunne sidde ved spisebordet og spise men da man begyndte at arbejde med stolen og den store muskelled sans blev dette unge menneske rolig og problemet var væk Et voksen med autisme kunne ikke sove om natten og lavede meget postyr om natten. Stod op og flyttede rundt på møbler, tog tøjet af, og tissede i hjørnerne. Så begyndte de ar have en teori om hans adfærd og begyndte at analysere hans adfærd. Det at han skubbede meget rundt med møblerne gav en refleksion om at han var understimuleret i den store muskelled sans. Så købte de en madras som han ”falder ned i”. Han har sovet lige siden. Demens med taktile udfordringer – pillede meget ved alt. Og var ekstrem urolig. Begyndet at ”ahe”/stryge/ taktil stimulere hende og hun faldt til ro Merete Sand og Andreas Frello 2019

9 De 7 sanser ”hvad var det nu lige?” 
Nærsanser Proprioceptiv (Muskel/ledsansen) Vestibulær (Balancesansen) Taktil (Berøringssansen) Fjernsanser Visuel (Syn) Gustatorisk (Smag) Olfactorisk (Lugt) Auditiv (Hørelse) Merete Sand og Andreas Frello 2019

10 Sensory Profile Hvad er det? Hvordan bruger
Stokholtbuen det i praksis? Bruger en version der er lavet til børn grundet beboernes udviklingsniveau Består af 125 spørgsmål, som medarbejderne omkring beboeren svarer på ved et interview Jeg udarbejder en rapport hvor jeg beskriver beboerens sanseprofil Her kan resultater umiddelbart se modstridende ud, da man f.eks. både kan være sensorisk følsom og sensorisk søgende på en gang. Derfor skal man se på hvilke sanser der er i spil hvor. Alle mennesker har en sanseprofil. det er det kognitive niveau der bestemmer om adfærden opfattes som normal af andre. Merete Sand og Andreas Frello 2019

11 Adfærd som indikator Vær nysgerrig og se på adfærden og omgivelserne
Hvilke sanser bliver påvirket i den enkelte aktivitet? Ambitionsniveau på en anden persons vegne Kontrol: Fortælling fra praksis Aktivitet Taktilt Vestibulært Proprioceptivt Visuelt Auditivt Olfactorisk Gustatorisk Bustur Xxx xxx Ridning Xx(x) Xx Barbering X(xx) X (x) Vaske gulv x Tale i tlf. Hvis adfærden ikke stemmer overens med omgivelserne kan det være fordi personen, gennem sanserne, opfatter omgivelserne forskelligt fra ”normalen”. Eksempel om demente: Man kan også bruge en aktivitetsanalyse generelt om et ”rum”, som f.eks. fælles spisning på et plejehjem. Jo flere stimuli der er i rummet i form af: -Andre mennesker der taler, service der larmer osv. (Støj) -Fjernsyn der blinker -Personale der går frem og tilbage Jo sværere kan det være at koncentrere sig om aktiviteten (Spise) Kan man gøre noget forkert? Som udgangspunkt JA, men det er ligeså forkert ikke at gøre noget. Kontrol: Ofte har beboerens fornemmelse af kontrol en stor indvirkning på oplevelsen. (Mp3 og nabo der larmer) Merete Sand og Andreas Frello 2019

12 Konkrete eksempler på sanseintegrationsproblemer
Stress (advarselstegn eller kaos) Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Opfarende adfærd Kontroltab (kamp/flugt/frys-reaktion) Centrale områder som ikke fungere optimalt Hukommelse Evnen til mentalisering Selvregulering……..og meget meget andet  Kilde; Ayres, Anna Jean. 2007: Sanseintegration. HR S. 61. Merete Sand og Andreas Frello 2019

13 Sansekredsløbet - ”meget kan gå galt
Merete Sand og Andreas Frello 2019

14 Hjernen og kompasserne
Det her er hele hjernen med mange forskellige kredsløb. Det er ifølge SH koblet 3 kompasser til hver af de 3 hjerneniveauer. Vi vil koncentrere os om det nederste – sansehjernen Merete Sand og Andreas Frello 2019

15 Aktivitet Sympatisk Passivitet Parasympatisk
Det autonome kompas – arousalregulering og sansefornemmelse Forstærket kamp / flugt / freeze Overeksaltering Aktivitet Sympatisk Passivitet Parasympatisk Behag Ubehag Kamp (vrede, irritabilitet, hyperaktivitet) Flugt (angst, ukoncentration, gå/løbe væk, afvæbnende smil) Freeze (Handlingslammelse med høj puls og muskelspænding) Nysgerrighed Engagement Henrykkelse Energiløshed Træthed Følelsesløshed ”Gå-død”-tilstand(Handlings-lammelse med lav puls og slappe muskler) Depression Afslapning Hvile Ro Rolig trancetilstang Ekstrem dagdrømmeri Forstærket ”Gå død” / kollaps Merete Sand og Andreas Frello 2019

16 Tegn Sympatisk Ubehag Parasympatisk ubehag Hyperaktivitet
Hyperårvågenhed Aggressiv Vrede Frustration Slår og sparker Manglende søvn Angst Ansigtsudtryk afvisende og vagtsomt Manglende kulde varme forn. Flagrende opmærksomhed Opfatter øjenkontakt som en trussel Forstoppelse Tilbagetrækning Ingen øjenkontakt Manglende motorisk kontrol Reagerer langsomt på kontaktinvitationer Smiler sjældent Ansigtet og øjnene er tomme og udtryksløse Ringe kropsfølelse Kronisk diarre Manglende kulde varme fornemmelse Rokker eller dimser Selvstimulering Sanseforstyrrelser Stereotype affektive udtryk En formsættende berøringskontakt Imiterende motorisk aktivitet Enkle og stabile døgnrytmer og søvnrytmer Musik Bevægelsesaktiviteter Kropslig synkronicitet Fysisk nænsom fastholdelse for at bremse den kaotiske motoriske aggression Merete Sand og Andreas Frello 2019

17 Sanser som indgang til relationen
Fortælling fra praksis: Beboeren der ikke ville barberes Refleksioner bag pædagogikken Sanserne som indgang til relationen: - Idéen er at beboeren havde svært ved aktiviteten og derfor var der kun få personaler der kunne gennemføre aktiviteten. Hvis man bruger arbejdet med sanseintegration som udgangspunkt, er det nemmere at opbygge en god relation, da beboerens oplevelse af aktiviteten bliver bedre. Sanser som indgang til relationen Merete Sand og Andreas Frello 2019

18 Sanseintegration som forberedelse til aktivitet
Fortælling fra praksis: Beboeren der var urolig før større aktiviteter Fortælling fra praksis: Beboeren der altid lå ned Sanseintegration som forberedelse til aktivitet: Her kan man bruge f.eks. proprioceptiv stimuli umiddelbart før en aktivitet, (Ledkompression) Man kan også bruge det som forberedelse til dagens aktiviteter. På den måde for beboeren, gennem sanserne, en bedre forudsætning for at gennemføre dagens aktiviteter. (Omsorgsbad) Merete Sand og Andreas Frello 2019

19 Kompleks problematik kan have simpel løsning
Fortælling fra Praksis: Beboeren der blev barberet to gange dagligt Fortælling fra praksis: Beboeren der ikke kunne sove Kompleks problematik kan have simpel løsning: - Eksempler på at man ikke nødvendigvis behøver at lave en masse omfattende ændringer for at arbejdet med sanserne giver mening. (Kugledyne + blåt lys, Fuldskæg) Merete Sand og Andreas Frello 2019

20 Tag ansvar for relationen
Forskning viser (Bernhard Weiner & Dave Dagnans) at hvis man vil have mulighed for, at påvirke de mennesker, man som pædagog arbejder med, er man nødt til at forstå at man selv har ansvaret. Det betyder at pædagoger skal påvirke de situationer de indgår i, hvis de skal fungere. Hejlskov, Bo E: I Unge pædagoger

21 Hvad så? Vores adfærd er et produkt af vores omgivelser.
Som udgangspunkt matcher output og input for den enkelte. Hvornår ser vi resultater? Hvis en borger reagerer uhensigtsmæssigt i en given situation/aktivitet, må man overveje om der er noget i omgivelserne der gør at den uhensigtsmæssige adfærd giver mening i forhold til hvad borgeren oplever. Sammenhold derfor aktivitetsanalyse med hvad man ved om borgerens sanseprofil. Sammenhold også forskellige aktiviteter. Hvis to forskellige aktiviteter fremkalder ens adfærd hos en borger, kan det være at netop disse to aktiviteter har en lignende grad af en bestemt sansepåvirkning. Tidsperspektivet kan ofte være langt, men ikke nødvendigvis (Eksempler fra tidligere) Merete Sand og Andreas Frello 2019

22 Et ‘Bio-Psyko-Socialt’ perspektiv Mortensen (2016,55)
Omverden Det tager udgangspunkt i hjerne, krop og omverden, og læring forståes i et dialektisk samspil mellem den enkelte og omgivelserne – læring er med andre ord hverken i hjernen eller i omverden, men i relationen. Krop Hjerne Merete Sand, NK 2018

23 Udvikling af praksis Fra ny viden til refleksiv praksis – ny forskning
Lærere og pædagoger videofilmer og reflekterer over egen undervisning: ”Det er godt nok lærerigt (…) det er jo nogle vaner, som jeg har fulgt i mange år, og jeg kan se, at jeg skal være mere opmærksom på hver enkelt elev, end jeg skal være opmærksom på klassen. Jeg tror, jeg tager undervisningssituationen som en gruppe, men jeg skal ned og have mere fokus på hver enkelt. (…) og så har jeg jo også tænkt på min adfærd, især overfor Morten, når han kører op, og om hvordan jeg taler til Morten. Jeg har førhen talt til amygdala, når den er rasende, med et forsvar. Og det hjalp ikke noget som helst. Det hjælper at vi venter og taler til eleverne på en anden måde”. (Citat s.195) Merete Sand og Andreas Frello 2019

24 Kilder Hejlskov, Bo m. fl Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag Neuropædagogik og inklusionsdifferentering, Anni Mortensen 2016. Dunn, Winnie Lev sanseligt – Kend dit sansemønster. Dansk Psykologisk Forlag Dunn, Winnie. Sensory Profile Manual. Pearson Assessment Hart, S. (2006a): ”Hjerne, personlighed og samhørighed”, HR Forlag. Merete Sand og Andreas Frello 2019