Arbejdsprøvning Afklaring eller udvikling Oplæg i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012

Afsæt Ikke praktiker og heller ikke jurist, men analytiker, der har haft mulighed for at varetage en række analyser og undersøgelser på området og udrulle forsøg i samarbejde med jobcentre Vi bevæger os på et meget vanskeligt område, hvor der ikke er enkle svar, men dilemmaer der skal håndteres

Indhold Lidt om evaluering af arbejdsevnemetoden Lidt om fleksjobundersøgelse blandt borgere, virksomheder og kommuner Lidt om andre undersøgelser og forsøg Principielle overvejelser Oplæg til summepause og indlæg fra salen

Lidt om arbejdsevnemetoden - grundlaget for tilkendelse af fleksjob og førtidspension Evaluering af Arbejdsevnemetoden - som den udfolder sig i praksis

Arbejdsevnemetodens grundidé Et værdiskifte: - Fra fokus på borgerens begrænsninger til fokus på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder Indført i 2003 med en omfattende uddannelsesindsats, IT-understøtning m.v.

Nogle af de centrale målsætninger var: 1.Fokus på ressourcer 2.Fokus på udvikling 3.Fokus på job 4.Hurtig afhjælpning af barrierer 5.Fokus på borgerens ejerskab til sin sag

Hvad gjorde vi og hvad fandt vi? 110 ressourceprofiler fra 11 kommuner Gennemlæst og indsat i regneark Efterfølgende interview med ledere, sagsbehandlere og borgere

Sagsbehandlerne om metoden ”Udgangspunktet for metoden er det rigtige, i praksis fungerer det ikke” ”Den er kun dokumentation”

Borgerne om metoden ― Synes ikke, det er en god metode, når man har det så skidt. Man får det dårligere af at læse den. Kun fokus på begrænsning. Jeg synes, ressourceprofilen bør være opmuntrende i stedet for at fokusere på begrænsninger. Den bør vise, hvad jeg trods alt stadig kan og gør godt!

Arbejdsevnemetoden Et redskab – to formål: Udvikling af borgeren og dokumentation af borgerens manglende arbejdsevne

Hovedproblem Fokus på at skaffe borgeren en bestemt forsørgelse bestemmer indholdet i ressourceprofilen

Opfølgende undersøgelse De praktiserende læger oplever, at mange patienter ikke kommer for at få lindring eller helbredelse, men attester til dokumentation i arbejdsmarkedssystemet. Læger har meget vanskeligt ved at sige noget om muligheder på arbejdsmarkedet. Særligt psykiatere siger, at de ikke kan sige noget om de fleste lidelser på lang sigt og slet ikke om effekterne af lidelserne.

Landsdækkende fleksjobanalyse Blandt borgere, kommuner og virksomheder

Fleksjobanalysens datagrundlag

Et resultat: Borgerne i fleksjob er tilfredse. Virksomhederne er tilfredse med ordningen

Borgernes situation Helbred og forsørgelse

Virksomhedernes praksis, når arbejdsevnen er begrænset

Hvad er der sket før tilkendelse af fleksjob 48 pct. har ikke drøftet andet end fleksjob, hverken med kommune eller arbejdsplads 29 pct. har ikke afprøvet noget

Hvad afprøver borgerne før fleksjob Blandt de, der har afprøvet noget andet før fleksjob har: de, der har en arbejdsgiver, afprøvet delvis syge- eller raskmelding og andet erhverv de, der ikke har en arbejdsgiver, har afprøvet virksomhedspraktik/job med løntilskud og vejledning/opkvalificering i kommunalt regi

Resultatet er i et vist omfang givet på forhånd Kommunal leder: ”Borgeren har ikke incitamenter til at blive ude på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår og holde fast. Ingen har incitamenter til ikke at etablere fleksjob, når man ser bort fra det kommunaløkonomiske” Borger: ”Der er ikke rigtig ulemper ved ordningen” HR-ansvarlig i en virksomhed: ”Det er en god ordning, ellers havde vi heller ikke haft så mange”

Afgørelsens grundlag Formelle forhold Kommunal leder: ”Der skal ligge lægeligt materiale om, at det er en varig tilstand. Og så skal der ligge en arbejdsevnevurdering – hovedreglen er, at de har været ude i en arbejdsmæssig afprøvning i en eller anden periode” Uformelle forhold Sagsbehandler: ”Klienten taler om ryglidelserne og ikke depressionen. Og siger, at han vil jo godt – hvis ryggen kan. Men det andet fylder lige så meget. Selvom det ikke er det, borgeren snakker om”

Udvikling efter tilkendelse Ansatte i fleksjob

Opfølgning efter tilkendelse Ansatte i fleksjob Kommunal medarbejder: ”Vi spørger blandt andet: Har du fået det værre? Vi spørger ikke: Har du fået det bedre? For vi kender svaret på forhånd (…)”

Praksis følger incitamenterne i ordningen Incitamenterne i ordningen matcher ikke intentionerne

Undersøgelse af indsatsen for match 2 i BRMIDT og Undersøgelse af indsatsen for indvandrere i Aarhus Hovedkonklusioner: Hvis borger og sagsbehandler/konsulent får fælles opfattelse af et beskæftigelses- eller uddannelsesmål, lykkes det at nå frem til job eller uddannelse Hvis borger og sagsbehandler/konsulent oplever, at de har modsatrettede dagsordener, lykkes det ikke.

Indgang Udgang Selvforsørgelse Permanent offentlig forsørgelse Afprøvning eller udvikling Afgjort eller på vej Intervention eller afklaring Principielle overvejelser

Fortsat fokus på afprøvning ser ud til at medvirke til at give et fortsat stærkt pres på permanent offentlig forsørgelse Opstramning af tildelingskriterier fører formodentlig til flere lægeerklæringer og flere afprøvninger uden perspektiv og flere forsøg på forholdsvis abstrakte målinger Udviklingen sker ikke kun hos os. I England arbejder man nu med en funktionsevnemodel Andre arbejder med en progressionsbeskrivelses-model Arbejdsmarkedskommissionen kom med forslag til rammer, der skulle skabe sammenhæng i intention og incitament Regeringens oplæg til reformer er tæt på kommissionens forslag

I processen mod en mere udviklingsorienteret indsats kan der bl.a. arbejdes med samspillet mellem Beskæftigelsesankenævnet og jobcentrene. Citat fra en borgerklage: ”Jeg skal hermed klage over at træffer afgørelse uden at have talt med mig, og uden at sende mig i arbejdsprøvning. Kommunen har alene ud fra en ”vurdering” af læge-tilkendegivelser truffet afgørelse på ”vurdering” Overlæge sagde til mig: ”Du kommer aldrig til at arbejde med de arme” Derfor ønsker jeg, at arbejdsprøvning bliver iværksat, med opsættende virkning for min ansøgning om førtidspension”

5 minutters summepause med dem I sidder ved siden af om: Hvordan ser I på fænomenet arbejdsprøvning? Hvilken betydning har samspillet mellem beskæftigelsesankenævnet og jobcentrene? Har I forslag til forbedringer af samspillet? Indlæg og reaktioner fra salen