TUP Den tværgående udviklingspulje 2005 - til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Social Kapital – rig på relationer
Advertisements

Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Et godt afsæt – Handelsskolernes grunduddannelse
Velkommen til workshoppen Blindgyde eller karrierevej - kundecentret som en integreret del af koncernen Drivsel – drift og trivsel i call centre konference.
1 Administrativt samarbejde – hvordan kan det lykkes? Hvilke overvejelser skal der gøres i såvel det politiske som i det administrative felt? Hvilke strategier.
Baggrund, status og udrulning
Nuværende forretningsområder
Uddannelse & rekruttering Fiskericirklen - 9. oktober 2007 Poul Christensen Konsulent 3F Transportgruppen Uddannelse & rekruttering i transportsektoren.
Hvad kan jobcentrene tilbyde?
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Efteruddannelse på akademiniveau 19. marts 2014 v. Christian Mathiasen.
Hvad er AMU’s placering i uddannelsessystemet? Hvem laver AMU?
VI VIL : – Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : –Arbejdsmarkedet –VEU ET FÆLLES ANSVAR : –Hvad kan AMU bidrage til.
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
AMU evaluering Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete Giehm-Reese, Region Midtjylland.
Akademiuddannelsen i Ledelse
Kompetencegrupper i Danske Bank’s Koncernkundelinje Kompetenceudvikling i en hektisk hverdag v/Sannie Friis.
Velkommen til 20 min. om kostpolitikkens betydning for sundhed
Varetagelse af integrationsopgaven i Vejle Kommune Tidlig og bred indsats af høj kvalitet for alle målgrupper Forventning om at borgeren bidrager aktivt.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Projekt Læringsmiljøer i Arbejdstilsynet
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
AMU som element i jobpakkerne Annette Ramsøe Kontor for livslang læring 19. August 2009.
24. november 2014 Fremtidens industrimedarbejder - tendenser og udfordringer.
KVALITETSSIKRET IKV OG RKV I REGION MIDTJYLLAND IKV konsulentseminar, Silkeborg 20. september 2013Ulla Nistrup1.
11. december 2014 Workshop D Motivation og barrierer for virksomhedernes brug af VEU - bidrag til analysegrundlaget for Trepartsudvalgets arbejde udarbejdet.
Fra ufaglært til faglært på rekordtid - Region Hovedstadens Uddannelseskonference d. 9. november 2012.
Projekt uge 40 Tradium Hobro. Udgangspunkt: Vi ville øve eleverne og os selv i den kreative platform Bruge et fælles udgangspunkt for innovation: lav.
Præsentation af hhx-projekt: ”Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer”. CeFU bestyrelsesmøde, 11. november 2008 Ved forskningsassistent Arnt Louw.
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
”Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært” ”RKV i Region Midtjylland” Mandag den 24. november 2014.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Kompetenceudvikling af administrative medarbejdere.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
SALG I CENTRUM - Et pilotprojekt i samarbejde mellem Silkeborg Iværksættercenter og Væksthus Midtjylland Målgruppe: IV / SMV 0-5 år, max.10 medarbejdere.
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT I ucl.dk I UNIVERSITY COLLEGE LILLEBAELT Arbejdsmøde den 8. november 2011.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
TR UDDANNELSE. Tillidsrepræsentantuddannelsen i Kost & Ernæringsforbundet Som valgt tillidsrepræsentant, skal du gennemføre Kost & Ernæringsforbundets.
Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov,
7. klasse.
Øget behov for kompetenceudvikling - og hvordan kan AMU spille ind.
Store enheder Uddannelsesafdelinger HR afdelinger Projekt og udviklingsafdelinger.
KrarupKonsult© 12 ugers efteruddannelse til dagplejere Opdelt i moduler Meritgivende til uddannelse.
- Set fra en vinkel med uddannelsesmæssigt fokus ”Intention og rammer i Infrastrukturrapporten – og deres betydning for uddannelsesområdet” - Set fra en.
Bilag 1. Forandringsteori TUP-projekt Én fælles VEU-center tilgang til IKV i AMU 1. Problembeskrivelse VEU-center Nords udbydere mangler en tværgående.
Systematisk og opsøgende kontakt med virksomhederne v /Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
Beskæftigelsesreformen - uddannelse til arbejdsløse v/Uddannelsespolitisk konsulent Claus Eskesen.
Ka´du klare det? Dialogredskab - Krav i arbejdet HR Arbejdsmiljø, O&P 2015.
Iværksætteri-projektet – Hvad er det?
Innovation og kreativ idégenerering AMU-kursus © Ministeriet for Børn og Undervisning. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Omdømmeprojektet Fælles nordisk møde 13. Maj 2009.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
Økologi og økonomi i uddannelsesinstitutionerne s kantiner Hvad tænker skolernes ledelse?
Kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning
Funktioner og arbejdsdeling
Den røde tråd i ledelse Kirsten Agerskov Niels Jørgen Rønje
Forpligtende aftaler - og loyalitetsaftaler
Velkommen til undervisning af arbejdsmiljøgrupper
Leavitts model.
Erhvervsuddannelser 25. September 2017 UUV Køge bugt.
Mads Peter Klindt (Lektor ved Aalborg Universitet) og Teater Spektrum
Leavitts model.
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Opsøgende VEU.
Status for branchenetværk
Fra anledning til udvikling
Præsentationens transcript:

TUP Den tværgående udviklingspulje til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne

Projektet: Omstilling – opkvalificering af medarbejdere i et samarbejde mellem Det lokale uddannelsesudvalg AF Erhvervsskolerne Aars

Indhold og formål Afdække, udvikle og imødekomme nye lokale uddannelsesbehov i forhold til omstillingsprocesser indenfor eller på tværs af fælles kompetencebeskrivelser.

Baggrunden for projektet Arbejdsformen går i retning mod teamorganisation Køkkenerne bliver lagt sammen til større enheder Nedlæggelse af økonoma- og køkkenlederuddannelsen Behov for efteruddannelse af køkkenassistenter

Intentionerne med projektet Skal kunne tilrettes og bruges til beslægtede fagområder ex. kok, slagter andre brancher ex. træindustrien, jernstøberier, smedeforretninger samt entreprenør- og landbrugsmaskin- værksteder.

Organisering En arbejdsgruppe bestående af: 2 arbejdsgivere 2 arbejdstagere 1 fra Kost & Ernæringsforbundet 1 fra Det lokale uddannelsesudvalg 2 faglærere 1 projektansvarlig

Spørgeskemaundersøgelse 100 spørgeskemaer sendt til sygehuse, produktionskøkkener, ældreinstitutioner, ungdoms- / efterskoler, højskoler, kantiner m.m. Svar fra ca. 45 % Ca. halvdelen af køkkenass. har interesse for efteruddannelse, og flere har mulighed herfor. MEN!!

Spørgeskemaundersøgelse. Barrierer - Svært at få kvalificerede afløsere. Samarbejde med AF. Ledige køkkenassistenter ind på kursus for at blive opkvalificerede. Kan bruges som afløsere, mens køkkenassistenter er på efteruddannelse eller holder ferie. - Økonomi.

Køkkenassistent / ernæringsassistent vil du mere ?

Hvorfor efteruddanne køkkenassistenterne? Er der behov for det? JA! Efteruddannelsesudvalget påpegede det i december Kost & Ernæringsforbundet har talt om det i flere år. Senest en artikel i erhvervsskolelærerens fagblad april Arbejdsgruppen er overbevist. Skolen har ofte fået henvendelser fra køkkenerne om efteruddannelse af personalet. Køkkenleder- og økonomauddannelsen er nedlagt.

Her følger et lille udpluk af nogle af de krav, der er til køkkenassistenten i det moderne institutionskøkken. Nye arbejdsformer. Nye arbejdsopgaver. Fortløbende udvikling og ny teknologi. Krav om større medarbejder involvering. Store krav til samarbejde og kommunikation. Effektivisering. Høj kvalitet af produkter og serviceydelser.

Efteruddannelse. Skal tilgodese køkkenassistentens behov. Skal tilgodese branchens behov. Efteruddannelse tilbydes ikke fordi holdningen er at køkkenassistenterne ikke er dygtige nok. Men fordi de krav der i dag stilles til køkkenassistenterne, er af en sådan karakter, at det ikke kan forventes de kan efterkomme dem. Det er ganske enkelt ikke med i køkkenassistenternes grunduddannelse. Udvikling og nutidens forventninger og krav til den kompetente medarbejder, kræver at medarbejderen tilbydes en bred og grundig efteruddannelse. Den mulighed er der i dette nye efteruddannelsestilbud til køkkenassistenter.

Uddannelsens indhold og længde. 2 moduler af hver 6 ugers varighed. I alt 12 uger = 60 uddannelsesdage. Længden giver mulighed for både at komme i bredden og dybden med relevante emner.

Indhold – opbygning. Efteruddannelsesforløbet er sammensat af en række AMU-uddannelser. I undervisningen vægtes, at de kommer til at indgå i en fælles sammenhæng. Sammenhæng med deltagernes dagligdag og arbejdsplads. Individuelt arbejde såvel som gruppearbejde. Fra teori til praksis. Forskellige undervisningsformer også projekt.

Indhold – emner. Kvalitet. - Teknologi og arbejdsorganisering. - Kvalitetsstyring i virksomheden. - Fra råvare til måltid i institutionskøkkener

Indhold – emner. Økonomi og indkøb. - Budget som ledelsesværktøj. - Kalkulation indenfor detailhandel med kød - Varebestilling - Administration i indkøb

Indhold – emner. Faglig opdatering. - Åbent fagligt værksted, vælg mellem: * Råvarekvalitet i fødevareproduktion. * Måltider tilpasset brugerens behov. * Sensorik; kvalitet smag og behag. - Systematisk miljøarbejde, projektintroduk- tion og - opsamling. - Ergonomi i forhold til ufaglærte og faglærte job.

Indhold – emner. Personaleplanlægning, Salg og kundeudvikling - Mødeledelse. - Gennemførelse af personalesamtaler. - Salg og markedsføring i handels- virksomheder

Indhold – emner. Personaleledelse og samarbejde. - Ledelse og samarbejde. - Samarbejde i grupper i virksomheden. - Kommunikation som ledelsesværktøj. - Medarbejderinvolvering i ledelse. - Teambuilding for produktionsgrupper. - Konflikthåndtering som ledelsesværktøj. - Anvendelse af situationsbestemt ledelse.

Skolens mål. Et målrettet fagligt niveau. Lærerigt. Sjovt. Udviklende. Spændende. Skal give flere lyst til at tage samme efter- uddannelsesforløb. Skal kunne udvides til en bredere målgruppe. Tilfredse deltagere.

Karriereudvikling. Kend dig selv, tro på dig selv, og følg dit hjerte. Fokusér på rejsen, ikke målet. Bliv en god rejsende. Du er ikke alene. Brug dit netværk, og vær selv en god allieret. Forandring er konstant og fører altid nye muligheder med sig. Læring er livslang. Vi er allermest i live, når vi lærer.