KFF Åndsfrihed Åndsfrihed, demokratiforståelse og friskoler (i dansk perspektiv)

KFF – Åndsfrihed Disposition 1. Hvad er ånd? 2. Hvad er åndsfrihed? 3. Åndsfrihed og demokrati 4. De frie skolers lovgivning som eksempel på åndsfrihed i praksis 5. Truslen imod åndsfriheden 6. Åndsfrihedens grænser? Gruppearbejde: spørgsmål til overvejelse og drøftelse

KFF – Åndsfrihed Grundtvigs åndsforståelse: Livsånde (blæst ind i næseborene på Adam) Helligånd (del af den treenige Gud) Folkeånd (et særligt bevidsthedsmæssigt fænomen i socialiteten: et folk) Menneskeånd (særlige karakteristika ved mennesket)

KFF – Åndsfrihed Åndsfrihed i et samfund betyder, at enkeltpersoner og grupper har frihed til at opbygge og have deres overbevisning i religiøse, ideologiske og etiske spørgsmål, udtrykke denne overbevisning, formidle den og handle i overensstemmelse med den. Åndsfriheden afgrænses af medmenneskets ret til samme frihed og indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret.

KFF – Åndsfrihed Centrale pointer ved åndsfrihed (1) -Åndsfrihed er en folkelig viljesag -Åndsfrihed er det modsatte af relativering og tålsomhed -Åndsfrihed kræver skel mellem holdning og handling -Åndsfrihed fordrer, at retten står over loven

KFF – Åndsfrihed Centrale pointer ved åndsfrihed (2) -Åndsfrihed fordrer mindretalsret og –støtte -Åndsfrihed har et indbygget paradoks -Åndsfrihed fordre forsøg på forståelse af andre opfattelser -Åndsfrihed fordrer tvivl (tror jeg nok!)

KFF - Åndsfrihed elever Lærere Skoleleder Bestyrelse Mandatafgivelse En gruppe mennesker med en idé Tillid

KFF - Åndsfrihed Vi må skelne mellem de frie skolers 1) eksistens = skolernes mulighed for at få elever 2) eksistensberettigelse = elevernes udbytte af deres skolegang 3) formål = udtrykt af skolen og/eller i loven 4) legitimitet = svaret på spørgsmålet: hvorfor skal der være ret til af oprette private, værdibårne skoler, og hvorfor skal de have økonomisk tilskud til deres virksomhed af fællesskabet? De frie skolers legitimitetsgrundlag er åndsfriheden og mindretalsret!

KFF – Åndsfrihed Fem principper om frihed til og frihed fra: 1. princippet om åndsfrihed (værdier som ikke er forbudte at have er tilladte som skolegrundlag) 2. princippet om pædagogisk frihed (indhold, metode og materialer) 3. princippet om økonomisk frihed (vægte og prioritere i forhold til ideen) 4. princippet om ansættelsesfrihed (ansætte og afskedige på grundlag af sindelag) 5. princippet om elevfrihed (at optage og bortvise elever på grundlag af ”sindelag”)

KFF – Åndsfrihed Trusler imod åndsfriheden Findes direkte og indirekte – konkret og ideologisk 1. Ekstremisme 2. Sekularisme 3. Relativisme 4. Neoliberalismen (konkurrence-staten)

KFF – Åndsfrihed Den neoliberale konkurrencestat 1 Menneskesynes ændres fra: Mennesket er unikt (indfældet i en fælles menneskelighed), gudbilledligt, urørligt, moralsk styret og noget i sig selv til: Mennesket er individuelt (løsrevet fra et fællesskab) rationelt, egennyttigt, incitamentstyret, noget ved sig selv (kun værdifuldt som bærer af kompetencer, færdigheder og interesser)

KFF - Åndsfrihed Den neoliberale konkurrencestat 2 Samfundslogikken ændres fra: samfundet er et (folkeligt) fællesskab med en stat, der skal sikre social tryghed til : staten skal skabe ramme for de bedste muligheder for konkurrence for den enkelte. Forholdet mellem individ og fællesskab (stat) går fra vekselvirkning til udveksling: Borgeren bliver kunde/forbruger og logikken bliver ”noget-for-noget”.

KFF – Åndsfrihed Den neoliberale konkurrencestat 3 Nye indforståetheder 1: Flertallet må have retten 2: Staten må øve kontrol med de sparsomme ressourcer 3: Det fleksible samfund fordrer standardiserede løsninger nationalt og internationalt 4: Krav om legitimering – alment og individuelt 5: Forældreretten er utidssvarende 6: Det politiske niveau går i ”spagat” 7: Vi skal se fremad (mangel på indlevelse i og forsvar for frihedstraditionen)

KFF – Åndsfrihed Åndsfrihedens grænser? – Gruppespørgsmål: * Det kan ikke lade sig gøre at bevare forestillingen om åndsfrihed, hvis man vil opdrage børn og unge til kristentroen. * En muslimsk eller kristen skole må i åndsfrihedens navn have lov til - under hensyn til gældende love - at praktisere fundamentalisme (dvs. ikke-åndsfrihed) og modarbejde og undertrykke den falske lære. * Der bliver nødt til at være grænser for, hvad vi kan bruge statens (dvs. fællesskabets) midler til, derfor må kravet til dem, der bruger midlerne være, at de understøtter det bestående samfund. Derfor kan staten f.eks. ikke støtte skole- og oplysningsarbejde, som er ikke-demokratiske. * I et moderne samfund, hvor terrorisme – f.eks. af religiøs og racistisk art – er blevet mere og mere udbredt, må vi lade samfundets sikkerhed komme før åndsfrihed. * I en stadig mere globaliseret tid bliver det norske samfund mere og mere opdelt, og der etableres flere og flere mindretalsgrupperinger, som udfordrer flertallets kultur og levemåde. Vi bliver derfor nødt til at fastholde flertallets ret til at bestemme og i demokratiets navn bede mindretallet om at underordne sig.