Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole

Præsentationer af emnet: "Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole"— Præsentationens transcript:

1 Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole
Alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole. Sammen skaber vi nemmere adgang.

2 Dagsorden Kort præsentation af mig og udgangspunkt for oplægget
Kort om charter for socialt ansvar: baggrund, tilblivelse og indhold De økonomiske anbefalinger Dilemma: Efterskolernes frie idegrundlag og sammensætningen af elevgruppen på den enkelte skole. Hvad betyder det for jer som faggruppe?

3 Introduktion af Efterskolernes charter for socialt ansvar
Efterskolernes charter for socialt ansvar blev vedtaget på Efterskoleforeningens årsmøde Charteret formulerer tre principper for arbejdet med socialt ansvar. Charteret fastlægger tillige en række forpligtelser for de enkelte skoler og for Efterskoleforeningen. Målet er, at alle unge skal have mulighed for at vælge efterskole (jf. Efterskoleforeningens vedtægter § 2) Charteret er en hensigtserklæring, hvormed skolerne har forpligtet sig til at gøre skoleformen mere tilgængelig for de grupper, der i dag har vanskelige forudsætninger for at vælge efterskole.

4 Principper for socialt ansvar
Tilgængelighed: Skolens pris og aktiv brug af støtteformer skal gøre efterskolen økonomisk mere tilgængelig. Fællesskab: Mere mangfoldig elevgruppe med udgangspunkt i værdigrundlaget vil gavne alle elever. Det kræver, at skolen også har en kultur med fokus på inklusion og fællesskab for alle elever. Gennemsigtighed: Åbenhed om pris og tilbud. Samarbejde: med kommuner eller andre relevante organisationer om relevante målgrupper.

5 Forpligtelser i charteret:
Den enkelte skole Skolerne vil gøre rede for, hvordan de ud fra deres værdigrundlag udmønter kriteriet om, at efterskolen skal være åben for alle, herunder fx socialt udsatte unge, unge med særlige udfordringer og unge med minoritetsbaggrund. De vil også redegøre for, hvordan de særligt imøde- kommer unge, hvis forudsætninger for at vælge og gennemføre et efterskoleophold er ringere end andre unges. Redegørelsen kan både omfatte økonomien bag, den pædagogiske tilgang og de særlige kompetencer og aktiviteter, der findes på skolen til inklusion og fastholdelse af alle elever. Redegørelsen kan fx indgå i indholdsplanen og gøres tilgængelig via skolens hjemmeside. Skolerne vil indgå formelt samarbejde med eksterne organisationer med henblik på at udmønte et socialt ansvar. Efterskoleforeningen Efterskoleforeningen understøtter netværksdannelse mellem skolerne og med eksterne samarbejdspartnere om socialt ansvar. Efterskoleforeningen udvikler og gennemfører målrettede efter- og videreuddannelsesforløb i emner inden for socialt ansvar. Efterskoleforeningen bidrager til særlige informations- og oplysningsindsatser over for UU-centre og andre relevante faggrupper.

6 Status Kort sigt: 2016/2017 Kendskab Ejerskab Fællesskab
(awareness raising) Behovsanalyse Mellemlang: 2017 (fra årsmøde) Status Projektrevision (er vi på ret kurs?) Videre udvikling af behovsanalyse og udvikling af initiativer Længere sigte: 2017/18 Gennemførelse af målrettet kompetenceudvikling Gennemførelse af målrettet netværksopbygning og etablering af partnerskaber

7 Tal for socialt ansvar på efterskoler..
Pris: steget 24% på ti år i faste priser. Det er markant mere end pris- og lønudviklingen. Gennemsnitlig egenbetaling oversteg elevstøtten i Familier finansierer en større andel af prisen selv. Ca. 10% af eleverne får nedsat egenbetalingen med individuel supplerende elevstøtte. Udsatte og sårbare unge: Ca. 8% kommer med økonomisk støtte fra kommunen. Inklusionselever udgør 6,4% i 2015 (almene skoler). Flygtninge og indvandrere: ca. 500 pr. år. Det er ca. 1,8% mod 12% i folkeskolen. Ikke nogen nævneværdig udvikling i antallet de seneste år. Frafald har de senere år ligget på ca. 12% i gennemsnit. Socialt ansvar er en dårlig forretning: eleverne kommer senere, springer oftere fra og kræver mere opmærksomhed (svagere faglige forudsætninger og flere sociale problemer) Store forskelle mellem skolerne: mellem 78% og 15% elever fra fem nederste indkomstintervaller..

8 Skolepriserne er steget – og der er store forskelle mellem skolerne
72% 47% 43% Fast priser: 22 % i perioden Egenbetaling: 48 % i perioden Større spredning: højeste pris var 15% over gennemsnittet i 2004 – 32% over i 2014. Procenterne ud for hhv. højeste pris, gennemsnitsprisen og laveste pris angiver stigningen fra 2004 til 2014 for hver prisgruppe. Alle priser er årets priser. Der er altså ikke renset for inflation.

9 Økonomiske anbefalinger I: Stræk skalaen for statslig elevstøtte
I dag Forslaget Indkomstgrænser: t.kr. Max støtte: 1182 kr. om ugen, 24% af eleverne Grundstøtte: 569 kr. om ugen, ca. 17% af eleverne. Forskel højeste-laveste: (42 uger) Indkomstgrænser: ca t.kr. Max støtte: ca kr. om ugen, 9,8% af eleverne. Forskel højeste-laveste: (42 uger)

10 Økonomiske anbefalinger II: Målretning af individuel elevstøtte
I dag Forslaget Taxameter pr. årselev 1185 kr. Samlet pulje ca. 33,4 mio.kr. årligt. Opsparet ca. 52 mio.kr. ultimo 2015 Samlet pulje fordeles efter skolens antal af elever fra fem nederste indkomsttrin (i dag op til 435 t.kr.) Gennemsnit for sektoren er ca. 38%. Forslaget vil omfordele ca. 5,1 mio.kr. Skoler som får mere: 1490 kr. pr. åe Skoler som får mindre: 880 kr. pr. åe.

11 Effekt af omfordeling af ind
Effekt af omfordeling af ind.supplerende elevstøtte (N=245 skoler sorteret efter andel elever fem nederste indkomsttrin)

12

13 Åbenhedskriteriet Åbenhed Fagligt Skole-økonomi Kulturelt Elevøkonomi

14 Hvem kommer på efterskole?

15 De kommer på efterskole..

16 Spørgsmål til refleksion
Hvordan vil du beskrive elevgruppen på din skole? Hvordan møder I eleverne på din skole? Hvordan bliver du mødt af de øvrige medarbejdere på skolen? Bliver du inddraget i drøftelser om skolens kultur og praksis? Føler du dig ordentligt ‘klædt på’ til at have med eleverne at gøre? Hvordan synes du selv, at du kan gøre en forskel i forhold til socialt ansvar på skolen?