Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

HAV- OG FISKERIBIOLOGI
PEST Analyse værktøj.
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Klima.
Globale økosystemer.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Formål og strategi for overvågning af arter
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at få hedeslag
Makroalger på stenrev - Erfaringer fra Blue Reef projektet ved Læsø Trindel Af: Karsten Dahl, Steffen Lundsteen, Ole Norden Andersen, Cordula Göke og.
International Økonomi A
Europas miljø — tilstand og udsigter 2005
GRUNDFOS BIOBOOSTER Nye perspektiver for bæredygtig spildevandshåndtering i et samarbejde mellem Viborg kommune og Grundfos 25. maj 2010 Bent Skovgaard,
Kitty Sommer – DANCORE - temadag
Klimatilpasning - naturen er en del af løsningen JA/moMentum debatmøde 3. februar 2011 Jens la Cour Kampagneleder, klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening.
Konsekvenserne af den globale opvarmning
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
Særlige regler for sejlads i indre danske farvande
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Forskning i affald og ressourcer
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
Vurdering af naturmæssige konsekvenser I
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Fiskeindeks til vandløb
Vejen til en beslutning Tilbygning eller ny skole? Er det muligt at gøre gamle bygninger bæredygtige? Lokalisering i by eller på landet?
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Nina Cedergreen, Lektor i Pesticiders Økotoksikologi
Afkobling og integration Tiltrædelsesforelæsning Fredag d. 7. Juni 2002 Per Christensen.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
PROCES OG TIDSPLAN Godkendelse af forslag i Byrådet den 22. april Offentlig debat i maj og juni måned Udstilling i Utzon Centeret Endelig godkendelse.
Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Alger - Hvad er det? Hvad kan de? Søren Laurentius Nielsen
Regnskoven i Sydamerika
Overordnede mål At etablere en konsolideret beskrivelse af de forventede effekter af fremtidige klimaforandringer i Danmark At vurdere handlemuligheder.
Biomasse Fra Affald til Olie.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Globalisering, side
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Sæt pris på miljøet? Per Christensen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Livslang uddannelse 2003 Mest Miljø for Pengene.
Jordvarme og grundvandsbeskyttelse – et spørgsmål om plads….
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Borgermøde 17. september Forslag til Miljø- og Klimapolitik 2014 Velkommen! – Borgermøde 17. september 2013 Program Vision Furesø – Vi skaber løsninger.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Natur og Landskab i Kommuneplan 2009 – efter første temamøde i Miljø-, Teknik-, og Flyvestationsudvalget den 4/ November 2008 John Ingemann.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
Antarktis Satellit Billed.
Danmarks Naturfredningsforening
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Den politiske udvikling i Arktis - og samarbejde herom
Global opvarmning Noter.
Henrik Sparholt, M.Sc., Dr.Sc.
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Økologiske sammenhænge
Grundlaget for kystsikring
Havet Biologi og psykologi.
som mennesket anvender til at genskabe / udvikle
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
Præsentationens transcript:

Marin Biodiversitet Udfordringer og muligheder Marianne Holmer Biologisk Institut Syddansk Universitet

Oversigt Hvad er biodiversitet i havet? Udfordringer Muligheder Case studier

Oceaner dækker 95% af jorden målt i volumen Og 70% målt i areal Hvor mange arter er kendt fra verdenshavene? ? ? ? Rigtige svar er Langt de fleste arter er endnu ukendte

Havets specielle karakteristika Salt Lys Temperatur Tryk Mikroskopiske planter Mange hvirvelløse dyr Lav næringssalte Gennemsnitsdybde 3800 m

Hvor mange arter har vi i Danske farvande? Ca dyr og ca. 300 planter

Trusler mod havets biodiversitet Overfiskning – 70% af verdens fiskeri er fuldt udnyttet, overfisket, udslettet eller tæt på kollaps (FAO)

Hvilke trusler mod havets biodiversitet kender du til?

Trusler mod marine habitater – Udnyttelse af havets ressourcer (sand, sten) – Kystnær og off-shore udvikling (akvakultur, olieboring, transport) – Forurening (næringssalte, miljøfremmede stoffer, hormonlignende, mikroplastik) – Erosion af kyster ved bygning af havne og kystbebyggelse – Uddybning af sejlrender og dumpning af materiale herfra – Kraftvarmeværk – vandindtag og udledning af spildevand – Afsaltningsanlæg – Marin støj – Dybhavs minedrift (mineraler)

Hvad er marin biodiversitet værd? Pengeøkonomi Føde Medicin Næringssalt reservoir Kulstofbegravelse Kystbeskyttelse Mineraler Sand, sten Ikke direkte pengeøkonomi Naturoplevelser Skønhed …..

Hvilke udfordringer er der mht. udnyttelse og bevarelse af marin biodiversitet? Havet er kæmpestort Meget dyrt at undersøge – betyder mangelfulde undersøgelser Stor diversitet – fra virus til hvaler Meget dårlige forudsigelser af forventede fremtidige ændringer, f.eks. klimaforandringer Stadig nye arter opdages hver dag Nogle af disse forsvinder før vi lærer dem at kende

Hvad er de unikke problemstillinger i havet? Ingen grænser – havstrømme flyder frit Nationale arealer vs. Internationalt farvand International shipping – spredning af invasive arter Klimaforandringer – havvandsstigninger, koralblegning Opblomstring af giftige alger

Hvor ligger de fremtidige muligheder i havet og hvad skal der til? Nye teknologier – Forbedrede indsamlingsmetoder – Løbende observationer i miljøet – Visualisering af undervands-økosystemer (ROV) – Globale observationer via satellitter – Molekylære teknikker Bevarelse – Beskyttelse af habitater og økosystemer (f.eks. marine parker) – Anvende forsigtighedsprincipper – Udvikle globale opmærksomhedskampagner og netværk Bæredygtig udnyttelse – Nye forvaltningspraksis – politik og vejledninger – Vidensdeling – Internationale aftaler

Hvad gør vi i Danmark for den marine biodiversitet (eksempler)? Natura 2000 områder Fiskeriforbud Genopretning – Blue Reef – Novagrass – Gyldensteen Strand – Stenrev – Udsætning af fisk

Gyldensteen Strand 2010

Kig mod syd fra diget marts/april 2014

Floraens udvikling i 2014? Øst, September 2013

Først kom der blågrønalger Øst, Maj 2014

Så kom grønalgerne spredt Øst, Juni-Juli 2014

Sommeren gav opblomstring af grønalger Øst, August-September 2014

Næsten ingen vækst i sommeren 2015 Vest, August 2015

Faunaens udvikling De mobile dyr kom hurtigt Juni 2014 Tangreje Hundestejle Kutling

Polydora SandmuslingHjertemuslingFrynseorm Bunddyrene kommer noget langsommere Dansemyggelarver 2014 I 2015

Allerede i 2015 er opblomstring af ”forureningsarter” begrænset Artsdiversiteten for planter er lav men stigende Mobil fauna tilstede fra start Artsdiversiteten for bundfauna er stigende Høj forekomst af fugle i området, også nogle som har lagunen som fødegrundlag Konklusioner baseret på flora og fauna

Genopretning fører til øget marin biodiversitet Giver værdi til samfundet – specielt mht. naturoplevelser Besøgstal til Gyldensteen Strand er langt højere end forventet

Spørgsmål?