Europas miljø — tilstand og udsigter 2005

Præsentationer af emnet: "Europas miljø — tilstand og udsigter 2005"— Præsentationens transcript:

1 Europas miljø — tilstand og udsigter 2005
En kort præsentation

2 Europas miljø – tilstand og udsigter 2005
EEA's tredje rapport om miljøsituationen Forrige rapport udgivet i 1999 Hjælp til EU med planlægning og evaluering af miljøpolitikken Nye elementer i 2005-udgaven EEA har til opgave at udarbejde en omfattende oversigt over miljøets tilstand inden for Europa hvert femte år. Rapporten for 2005 kan hjælpe EU med midtvejsrevisionen af EU’s sjette miljøhandlingsprogram og EU-strategien for bæredygtig udvikling. Udgaven for 2005 dækker det udvidede EU og indeholder adskillige nye elementer som f.eks. et sæt nøgleindikatorer og landeanalyser.

3 Rapporten for 2005 indeholder:
Opbygning Rapporten for 2005 indeholder: En integreret vurdering af Europas miljø Et sæt nøgleindikatorer Landeanalyser En bibliografi Se de næste 3 dias for yderligere oplysninger om indholdet i del A – C.

4 Forbedringer på europæisk plan, lokale valg, globale konsekvenser
EU's miljølovgivning fungerer, når den gennemføres korrekt Bedste resultater er opnået med punktforureningskilder, som er lette at håndtere Diffuse forureningskilder fra økonomiske sektorer er nu den største udfordring Arealudnyttelse, forbrug og handelsmønstre er den største trussel mod fremskridt på miljøområdet Vore 'fodaftryk' fra forbrug og handel udgør mere end det dobbelte af den biologiske kapacitet Tidligere EU-lovgivning har fungeret og omkostningseffektivt reduceret mange emissioner til luften og øget genbrug af affald – selvom det tager tid, inden resultaterne kan ses, somme tider årtier. Udveksling af erfaringer om gennemførelse kan sikre en mere effektiv gennemførelse. Sådanne succeshistorier bliver overhalet af de private forbrugsmønstre – vi lever længere, husholdningerne er mindre, og hver borger forbruger flere ressourcer. Disse tendenser resulterer til gengæld i et øget pres på miljøet både inden for og uden for Europa - vores såkaldte økologiske fodaftryk på resten af verden. Der behøves et landområde på fem hektar for at kunne producere de ressourcer, en EU-borger forbruger, og absorbere det affald han/hun genererer. Det er større end Japans og halvdelen af USA’s og mere end det dobbelte af Brasiliens, Kinas og Indiens.

5 Stigende urbanisering og ændringer i arealudnyttelse
Urbaniseringen i EU25 er steget med, hvad der svarer til tre gange størrelsen af Luxembourg mellem 1990 og EU's samhørighedsfond har spillet en rolle — kan der drages lære af dette i 2007–2013? Boligspredningen øger på en urimelig måde presset på økosystemerne (f.eks. vådområder) i det omgivende miljø Turismens vækst øger presset yderligere på allerede belastede kystområder Lave priser på landbrugsjord gør genanvendelse af allerede udstykkede arealer uattraktiv Manglende adgang til serviceydelser i landområder, og aldrende landmænd bidrager til affolkning af landområderne Boligspredningen fortsætter: mellem 1990 and 2000 blev et produktivt landområde, der svarer til tre gange størrelsen af Luxembourg, dækket af bygninger, veje og andre menneskeskabte strukturer. Denne ændring reducerer i væsentlig grad Europas naturkapital og levestederne for mange arter. Mønstrene for arealudnyttelse i Irland, Spanien og Portugal viser tydeligt påvirkningen fra landbrugspolitikken og samhørighedsfondene i 1990’erne. Der kan drages lære af de indhøstede erfaringer med hensyn til, hvordan disse budgetter kan anvendes mere hensigtsmæssigt EU’s budgetplaner for Demografiske tendenser samt forholdsvis lave priser på uudstykket jord bidrager til at fremme ineffektivt arelforbrug og øger presset fra boligspredningen.

6 Klimaændringerne er her
Temperaturerne i Europa forventes at stige med 2-6 °C i det kommende århundrede (sammenlignet med °C i sidste århundrede og en global gennemsnitsstigning på 0.7 °C) De forventede indvirkninger er blandt andet vandmangel, mere ekstreme vejrforhold, migration af marine arter og økonomiske tab Kyoto-målene kan opfyldes på kort sigt — men målene på længere sigt frem til 2020 og derefter vil blive svære at nå Transportsektoren er en nøglefaktor. Væksten i transporten er større end forbedringen i brændstofeffektivitet. Emissionerne på luftfartsområdet forventes at fordobles i 2030 Klimaændringer står øverst på listen over miljøudfordringer - Europa har ikke oplevet klimaændringer i denne størrelsesorden i år. Gennemsnitstemperaturerne i Europa steg med 0,95 °C i løbet af det 20. århundrede. EU har har sat sig som mål at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader over de før-industrielle niveauer. EU er på kort sigt godt på vej til at opfylde Kyoto-målene. Målet for 2020 —en reduktion på 15–30 % i drivhusgasemissionerne i forhold til 1990-niveauer — vil dog blive vanskeligere at nå. Stigningen i transportmængden overhaler de teknologiske resultater, der er opnået, hvilket medfører, at emissionerne af gasser fortsætter med at stige på trods af væsentlige forbedringer inden for bilparken. Transportsektoren er den hurtigst voksende bidragyder til emissioner af drivhusgasser og forventes at blive ved med at være det. Visse markedsbaserede instrumenter, som for eksempel højere takster i myldretiden og vejafgifter, har vist sig at fungere, men der er behov for andre tiltag inden for udviklingen af bilparken, for eksempel udbredelse af hybrid teknologi og hydrogen.

7 Langsom udvikling i styringen af energiefterspørgslen
Efterspørgslen efter energi stiger stadig, selv om den er mindre end væksten i BNP. Forbedret miljøeffektivitet i industrisektoren; de største udfordringer i husholdnings- og servicesektoren En fremtid med lave emissioner kan opnås ved at anvende mindre energi, mere vedvarende energi og ved at forbedre energieffektiviteten. Men det er nødvendigt med sammenhængende foranstaltninger på længere sigt Mange muligheder for at forbedre effektiviteten udnyttes ikke optimalt, navnlig inden for husholdnings- og servicesektoren Investering i en fremtid med lave emissioner kan være meget omkostningseffektiv (anslås til 45 euro pr. person pr. år i forhold til de forventede socioøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget på 300–1 500 euro pr. person pr. år) Energisektoren er den største bidragyder til emissioner af drivhusgasser. En samordnet energipolitik for EU, som maksimerer mulighederne for rene energikilder, kan bidrage til at bekæmpe klimaændringer og bidrage til EU’s energisikkerhed på længere sigt. Der kan opnås mange effektivitetsforbedringer inden for husholdningssektoren, men det kræver adfærdsændringer (måske ved hjælp af markedsstyringstiltag som for eksempel afgifter og gebyrer), som borgeren fuldt ud støtter og engagerer sig i. Økonomiske incitamenter til forbedring af energieffektiviteten skal også undersøges nærmere. Det er vanskeligt nøjagtigt at beregne omkostningerne ved ikke at gøre noget. Der eksisterer ikke desto mindre undersøgelser, som viser at omkostningerne ved ikke at gøre noget langt overstiger omkostningerne ved at gøre noget. Dette har tidligere vist sig ofte at være tilfældet – i forbindelse med pbc’er, bly og asbest

8 Vi er sundere, men vi udsættes stadig for forurening
Europa har gjort store fremskridt med hensyn til at reducere smog og syreregn Luftforurening i byerne er dog stadig årsag til helbredsproblemer i mange byer (partikler og ozon) En renere transportteknologi og bedre byplanlægning kan bidrage til forbedringer Anvendelse af markedsbaserede instrumenter som ændrer adfærden, som for eksempel højere takster i myldretiden, kan også være effektive Både mennesker inden for og uden for Europa eksponeres for kemiske stoffer. Pcb-mængder i blodprøver fra mennesker fra det arktiske område har vist sig at være forårsaget af forurening, der har spredt sig helt fra Europa — en del af Europas fodaftryk På trods af betydelige reduktioner af mange former for luftforurening er høje koncentrationer af fine partikler og især ozon i jordhøjde dog stadig årsag til helbredsproblemer i mange byer. Integrerede foranstaltninger i byerne, som kombinerer økonomiske (transport), sociale (sundhed) og miljømæssige overvejelser (luft- og støjforurening), kan bidrage til at opnå omkostningseffektive forbedringer. Europa mister 200 millioner arbejdsdage om året som følge af sygdom, der har relation til luftforurening, så fordelene ved at handle for Europas borgere er tydelige. Hvis REACH bliver vedtaget er det et stort skridt fremad på kemikaliområdet, men ikke nok i sig selv til at håndtere grænseoverskridende forurening, der allerede har konsekvenser for i forvejen udsatte områder i verden. Europas ansvar åbner også op for muligheden for at udvikle mindre giftige kemiske stoffer, som kan give os en konkurrencefordel i den globale økonomi.

9 Forringelse af vore naturressourcer
Mange af Europas fiskebestande overfiskes, hvilket berører arter længere nede i fødekæden. Dette sammen med klimaændringerne bevirker, at de marine økosystemer er truet Biodiversitet: På trods af visse fremskridt er mange arter af fugle, pattedyr og insekter udsatte på grund af fare for fragmentering af deres levesteder. EU-10 har mest at miste Europas jordbund trues af erosion, forsegling, forurening, tilsaltning — 2 millioner områder er potentielt forurenede og trænger til afhjælpningsforanstaltninger Vand: I Sydeuropa er vandstress stigende, og denne stigning forventes at fortsætte på grund af stigende turisme, kunstvanding og klimaændringer Det skønnes, at 75 % af verdens fiskebestand overfiskes, og at populationer af rovfisk i toppen af fødekæden som tun og hajer bliver færre i antal. Økosystemer er ekstremt fleksible og kan omdannes til nye strukturer. Dette er især synligt i marine økosystemer. På trods af EU’s beskyttelsespolitik og det faktum, at 18 % af Den Europæiske Unions territorium er beskyttede naturområder, er mange arter fortsat truet, herunder 42 % af Europas naturligt forekommende pattedyr, 15 % af fuglene, 45 % af sommerfuglene, 30 % af padderne, 45 % af krybdyrene og 52 % af ferskvandsfiskene. Efterspørgslen efter vand stiger fortsat, navnlig inden for husholdningssektoren. I de nye medlemsstater forventes vand til husholdningerne at stige med 70 % i det kommende tiår.

10 Forebyggelse af forurening betaler sig
Der er gjort en betydelig indsats for at rense spildevandet — 50 % af miljøudgifterne — men der er lang vej endnu De bedste metoder kombinerer investeringer i behandling af spildevand med økonomiske instrumenter, som reducerer spildevandet ved kilden Vandforureningen fra landbruget er fortsat et problem i de nye EU-medlemsstater — anvendelsen af kunstgødning er stigende Det vil tage årtier at rense grundvandet Forebyggelse er billigere end rensning — adfærdsændring f.eks. ændring af landbrugsmetoderne ved hjælp af økonomiske incitamenter under den fælles landbrugspolitik kan være en hjælp Fremtidige reduktioner af spildevandsforurening kan opnås især for de nye medlemsstater med støtte fra strukturfondene i perioden Erfaringer fra Nederlandene og Danmark viser, at indførelse af gebyrer og investeringer på et tidligt tidspunkt giver de bedste resultater. Anvendelsen af kunstgødning i de 10 nye medlemsstater er steget med 35 % i 2020 i takt med intensiveringen af landbruget. Data fra Det Forenede Kongerige viser værdien af forebyggelse frem for helbredelse. Formålet er at forbedre sammenhængen mellem politiske foranstaltninger ved hjælp af den fælles landbrugspolitik og miljølovgivning, så landmænd kan forstå og gennemføre foranstaltninger, der både er til gavn for dem selv og miljøet.

11 Hvad kan vi gøre? Europas økonomi kan blive mere materiale- og energieffektiv — EU-10 skal forbedre effektiviteten med en faktor på 4 for at nå til EU-15-niveauet Teknologioverførsel, tilskud til fornyelser og miljøskatter og –afgifter kan bidrage til fremskridt Mere integrering af miljøet i sektorer, som bidrager mest til miljøbelastninger — landbrug, energi, transport, industri, husholdninger Transportsektoren viser fordelene ved integrerede metoder. Den bidrager til luftforurening, klimaændringer, støj, jordforsegling, fragmentering af levesteder og vandforurening fra lokalt til globalt plan Teknologioverførsel, tilskud til fornyelser og markedsbaserede instrumenter, som internaliserer eksterne omkostninger er foranstaltninger, som kan hjælpe EU-10 med at opnå mere effektivitet. Miljøbetragtninger skal integreres i alle sektorer, som for eksempel transport, landbrug og energi, og samarbejdet mellem sektorerne forbedres. Husholdningsektoren udgør en anden udfordring. Når alt kommer til alt er det forbrugeren, der betaler. Ved at gøre dette mere gennemskueligt for forbrugerne og forbedre valgmulighederne for, hvad der kan fås for pengene, kan man få borgerne med på miljøskattereformer.

12 Hvad kan vi gøre? Udarbejde sammenhængende, langsigtede politikker, som indretter markedssignalerne på bæredygtig produktion og forbrug På tværs af alle sektorer skifte til bredere, integrerede markedsinstrumenter, som kombinerer målsætninger for bæredygtighed — miljøskatter og tilskudsreformer Øge udgifter fra den private og offentlige sektor til forskning og udvikling inden for miljøområdet med henblik på at bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne på verdensplan Forbedre den institutionelle struktur med henblik på at udforme og gennemføre integrerede indfaldsvinkler. Sådanne strukturer kan være lige så vigtige som politikkerne i sig selv Ineffektivt forbrug af ressourcer, som medfører forurening, er udfordringen på lang sigt med henblik på at forbedre Europas miljø og den indflydelse, Europa har på miljøet i verden. Den globale dimension er et område, som bliver mere og mere vigtigt, men som der er begrænset kendskab til. Fodaftryk – et redskab, der hjælper, men som skal udbygges væsentligt for at fastholde områdets forskellige dimensioner, herunder for eksempel markedspåvirkninger. De politiske beslutningstagere skal fastlægge de rammer, inden for hvilke enkeltindivider og virksomheder skal opmuntres til at træffe foranstaltninger, blandt andet ved hjælp af markedsbaserede virkemidler. Et skifte fra skatter på investeringer og arbejde til skatter på forbrug og forurening vil være til gavn for miljøet, bidrage til at løse Europas demografiske situation og samtidig forbedre Europas konkurrenceevne. Øgede investeringer i Europa i den rigtige form for miljøforskning og –udvikling kan ligeledes være en hjælp. Den institutionelle struktur viser sig gang på gang at være lige så vigtig om ikke vigtigere end selve politikkerne. Der er behov for mere integreret implementering.

13 Del C – Opbygning og nogle af de vigtigste punkter
Landeanalyser Baseret på ni af nøgleindikatorerne 'Landescorekort' EEA har valgt de nøgleindikatorer, der er anvendt til denne analyse Sammenligningerne mellem landene er lavet for at fremme debatten blandt såvel politikere som borgere i EEA-medlemslandene og opnå fælles politisk erfaringsudveksling. Det giver læseren mulighed for at foretage de relevante sammenligninger mellem lande og emner i forhold til præstationsbenchmarks. Analysen er baseret på ni af nøgleindikatorerne. Den sammenligner præstationer i ‘landescorekort’, som understøttes af oplysninger fra landene. Scorekortet fungerer som et kommunikationsredskab til anvendelse for politiske belsutningstagere og journalister. De udvalgte indikatorer gør det muligt at analysere tendenser i løbet af de sidste 10 år. Nogle af indikatorerne giver også mulighed for at evaluere afstanden til de politiske mål.

14 Emissioner af drivhusgasser
Emissioner af drivhusgasser pr. indbygger, 2002 Emissioner af drivhusgasser pr. BNP, 2002 Afstand til Kyoto-målene, lineær mållinje, 2002

15 Danmarks rangering

16 Europas miljø – tilstand og udsigter 2005 – rapport på internettet
Fuldstændig rapport – én pdf-fil pr. kapitel Sammendrag på 25 sprog Pressemeddelelser på 25 sprog Taler Pressekonference (video) Flash-animering Powerpoint-præsentation