Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 2: Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Bipolar affektiv sindslidelse
Tema 3: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen.
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG.
Skoleforhold og Læring. Barnet som social aktør Barnets deltagelse i sociale sammenhænge Barnets sociale kompetencer Kontekstens betydning for trivsel.
Ved overlæge Jes Gerlach
Psykosocial hjerterehabilitering Tøystrup Gods 23 marts 2010 Anne Skjødt Regionsleder, sygeplejerske.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygefravær pga. stress og psykisk lidelse Lars Aakerlund Speciallæge, ph.d. PPclinic.
…Personlighedsforstyrrelser… Torben Heinskou Overlæge Afsnit for personlighedsforstyrrelser og traumer, Psykoterapeutisk Center Stolpegård.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Randers Kommune Forelskelse Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Lilian Zøllner, Ph.D. Centre for Suicide Research UNGES SÅRBARHED, TANKER OM SELVSKADE OG SELVSKADENDE ADFÆRD Kolding 13. oktober 2011.
Patientundervisning 2. Session Bipolar lidelse Symptomer ved manisk episode.
Odder ”Koncert mod Angst” Onsdag d. 6. marts 2013 PsykInfo Midt.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
Personligheds- forstyrrelser / Borderline v. Lea Moth Johansen Og Eva Nedergaard.
Patientundervisning 3. Session Unipolar depression Håndtering af nedsat lyst, energi og træthed.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Randers Kommune Jalousi Temadag om menneskets følelser v. Cand. Scient og Sundhedskoordinator Mie Reihs.
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Personlighedsforstyrrelser
Tema 3: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Nyretransplantation og donation
Middellevetid Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over 7 år længere end en 30-årig med kort uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro,
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Program Tanker siden sidst
Tema 2: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Program Velkommen Samarbejdet med pårørende
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Pårørendeundervisning: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Plejefamiler og borderline
Forberedelse til eksamen
Grupper To eller flere mennesker mellem hvilke der finder et samspil sted Variere stærkt m.h.t. Størrelse Formål Varighed Kommunikationsform.
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
TEMAAFTEN PSYKINFO DEN 09.november 2017
Personlighedsforstyrrelser
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne opnår viden om, hvordan sygdom.
Selvskade v/ afsnitsledende overlæge
Facts Myter / Fordomme Årsager Symptomer Behandling Lidt ekstra
Velkommen til en times god trivsel med oplæg og samtale
Ulighed i sundhed – fokus på tænder
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Unge med angst set fra et vejlederperspektiv
Kursus for personer med demens og pårørende
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Personaletræf Brogården 2018
Stress 2019.
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
MENSTRUATION OG TRÆNING
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Individ At være et hjerte.
Præsentationens transcript:

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser, krop og adfærd Modul 2: Angst Modul 3: Depression og Personlighedsforstyrrelser

Depression Kan ses som en batterisygdom, hvor der ikke længere er samme energi til at glædes og til at være aktiv. Er en psykisk lidelse, der primært er karakteriseret ved En følelse af nedtrykthed Manglende lyst og interesse Reduceret energi og øget trætbarhed Følelser AdfærdKrop Tanker

Depression Er en psykisk lidelse, der sekundært er kendetegnet ved Nedsat selvtillid og selvværd Selvbebrejdelser og skyldfølelse Tanker om død og selvmord Koncentrations- og hukommelsesbesvær Søvnforstyrrelser Vægtændringer Følelser AdfærdKrop Tanker

Depression Energi: Kan ses som en batterisygdom, hvor der ikke længere er samme energi til at glædes og til at være aktiv. Følelser AdfærdKrop Tanker 100 % - normalt energiniveau 0 % - Absolut ingen energi Depression – % energiniveau Træthed Selvbebrej delser

KROP TANKER ADFÆRD FØLELSER Jeg kan ikke tage mig sammen. Det er min skyld. Folk skuffer og svigter. Verden er hård. Det bliver aldrig bedre/fremtiden er håbløs … Træt Manglende appetit Manglende energi Ulyst … Græder Isolerer mig Sover Inaktiv/ passiv … Trist Ked af det Opgivende Håbløs … Kognitiv model – Diamanten

Centrale teknikker Adfærdsterapeutiske metoder Kognitive metoder Adfærdseksperimenter

Centrale teknikker Adfærdsterapeutiske metoder: Søvn, motion, kost, graden af social kontakt, lystbetonede aktiviteter overfor pligtbetonede Kognitive metoder: registrering og omstrukturering af tanker, leveregler m.m Adfærdseksperimenter: testning af ens overbevisninger i ’real life’

?

Øvelse- Hvad kan jeg gøre ved hvad?

Hvad kan jeg gøre ved hvad? Hvad kan jeg påvirke meget? Hvad kan jeg påvirke noget? Hvad kan jeg påvirke lidt? Handle – så hurtigt så muligt – ud fra aktuelle energiniveau Planlægge og handle – ud fra aktuelt energiniveau Acceptstrategier – evt. mindfulness

Hvad kan jeg gøre ved hvad? Hvad kan jeg påvirke meget? Hvad kan jeg påvirke noget/moderat? Hvad kan jeg påvirke lidt/intet? Handle – så hurtigt så muligt – ud fra aktuelle energiniveau Planlægge og handle – ud fra aktuelle energiniveau Acceptstrategier – evt mindfullness At møde op til terapi At gå i seng klokken 23 At spise fornuftigt At ringe til sagsbehandler At bevæge mig Evt. tage medicin Hvordan jeg sover Hvornår jeg står op Hvem jeg ser Hvor meget jeg arbejder Hvor meget jeg laver af det som jeg finder interessant Om jeg bliver deprimeret igen om 2 år Hvad der skete, da jeg var 15 år Når jeg er vågnet kl 2 om natten Om nogle af mine venner opfører sig dumt

Adfærdseksperimenter Det vil sige, at udfordre vores tanker og det vi oplever ved … at gøre noget nyt eller det vi plejer at gøre, når vi har det godt For eksempel Hvis jeg plejer at lægge mig, når jeg er træt og ingenting orker, og det ikke hjælper på mit humør, så kan jeg i stedet prøve at: -går en tur -ringe til en god ven -tage (lidt) af opvasken -tage ud for at se en (gratis) udstilling På den måde undersøger jeg, om der er andre strategier for at bliver i bedre humør.

Forstyrret personlighedsstruktur/ personlighedsforstyrrelser - ICD-10: ’Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: 1) Erkendelse, holdning 2) Følelsesliv 3) Impulskontrol 4) Interpersonelle forhold

Mange personlighedsforstyrrelser 3 Clustre: Cluster A: De sære: Skizotypale, Skizoide og Paranoide Cluster B: De dramatiske: Borderline, Dyssocial, Narcissistisk og histrionisk Cluster C: De Nervøse: Tvangspræget, Dependent og Ængstelig-Evasiv

Ængstelig evasiv personligheds struktur 1 ) Udbredt ængstelighed og anspændthed 2) Mindreværdsfølelse 3) Tendens til følelse af afvisning i sociale situationer 4) Tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed om forhåndsaccept 5) Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6) Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – impulsiv type Tendens til at handle impulsivt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektabilitet / temperament, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabil og lunefuld humør

Emotionel ustabil personlighedsstruktur – bordeline type Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse

Skema-terapi Skema: Den måde, hvorpå man fundamentalt opfatter sig selv og sin omverden på – knyttet til basale behov i barndommen/ungdommen: 1)At have en stabil base 2)At være beskyttet mod skade og misbrug 3)At få kærlighed, omsorg og opmærksomhed 4)At få accept og forståelse 5)At blive mødt med empati 6)At lære autonomi 7)At blive valideret i ens følelser og behov 8)At lære at få sat realistiske grænser

Skema-terapi Dysfunktionelle skemaer, knyttet til ovenstående behov: 1)Mangel på kærlighed og kontakt 2)Forladthed/ustabilitet 3)Mistillid/Misbrug/mishandling 4)Udenfor/social isolation 5)Defekt/forkert 6)Mislykket/fiasko 7)Afhængig/inkompetent 8)I fare for tilskadekomst/sygdom 9)Overinvolvering/uudviklet selv

Skema-terapi Dysfunktionelle skemaer, knyttet til ovenstående behov: 10) Underkaste sig 11) Ofre sig 12) Tilbageholde følelser 13) Ufravigelige normer 14) Særrettighed/særstatus 15) Utilstrækkelig selvdisciplin 16)Anerkendelsessøgende 17) Negativt fokus/pessimisme 18) Straffe/skæld ud

Modes Modes er specifikke følelsesmæssige tilstande, knyttet til de grundlæggende skemaer: Barnemodes: 1)Sårbare barn 2)Vrede barn 3)Rasende barn 4)Barn uden vedholdenhed selvdisciplin 5)Impulsive barn 6)Trygge og tilfredse barn

Modes Coping modes: 1)Medgørlig overgivelse 2)Skjold mod involvering 3)Dulmende skjold 4)Vredt skjold 5)Selvovervurdering 6)Dominere/angribe

Modes Forældre og voksen modes: 1)Krævende forældre 2)Straffende forældre 3)Sunde voksne