Plejefamiler og borderline

Præsentationer af emnet: "Plejefamiler og borderline"— Præsentationens transcript:

1 Plejefamiler og borderline

2 Funktionel psykiatri Alle symptomer har en funktion, der er positiv.
De beskytter, bevarer, regulerer, holder væk og skaber det nødvendige. For at vi kan være meningsfyldt i symptomerne, må vi forstå deres funktion. Hvad de vil ”bæreren” og os andre. Kun i samspillet med symptomerne, kan de lede os til udvikling og befrielse. Der er altid mening i galskaben. Om end man skal lede længe efter den … ind imellem.

3 Symptom versus dynamik
Hovedtesen er: At alle Symptomer, reaktioner, handlinger følelser udtryk, tanker, kropstilstande … har en form for indre logik. ”De” vil os noget. De har en rettethed mod at nå det næste udviklingstrin. Der er derved en bagvedliggende positiv funktion i alle de udtryk vi ser hos B, uanset hvor dysfunktionelle og destruktive de kan virke på overfladen. For at forstå rettetheden og funktikonen, må vi derfor dykke ned under overfladen og se bag ved det åbenlyse. Symptom versus dynamik Der er mening i galskaben Psykolog Anne Soelberg

4 Kontinuum – vi har alle en rem af huden
Manifest borderline Borderlinestruktur – velkommen i klubben Målet er at kompensere personen så meget, at borderlinen bevæger sig fra at være manifest (fremtrædende) til at være en bagvedliggende struktur. At personen kommer foran sin borderline, så personen kan træde i karakter og regulere sin forstyrrelse gennem forståelse og resiliens. Alle har været igennem forløbet – de fleste kommet helskindet igennem, men ikke uden udfordringer. Den gode nok mor. Psykolog Anne Soelberg

5 Det indre versus det ydre
Symptom versus dynamik

6 DEN INDADAGERENDE TYPE
Det de oplever Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type (F60.31), kendetegnes ved en usikkerhed med hensyn til selvopfattelse, livsmål og indre valg, af intense og ustabile forhold til andre mennesker, og en tendens til selvdestruktiv adfærd. Forstyrret og usikker identitetsfølelse. Tendens til intense og ustabile forhold til andre Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse DEN INDADAGERENDE TYPE

7 Det vi ser Emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type (F60.3) karakteriseres ved en udtalt tendens til at handle impulsivt og uden hensynstagen til konsekvenserne. Humøret er uberegneligt og lunefuldt. Der er tilbøjelighed til følelsesudbrud og manglende evne til at styre affektudladningeru, og tendens til stridbarhed og konfliktsøgende adfærd, særligt når impulsive handlinger hindres eller bremses Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektlabilitet, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabilt og lunefuldt humør DEN UDADAGERENDE TYPE

8 Det forladte barn Følelser, behov, grænser og lyst Skjold mod involvering Straffende, krævende indre forældrefigur Angst mod at rette det indre mod en anden person Aggressiv og impulsiv reaktion på angst og indre pres. Copingmode - alenestrategi

9 Ustabil personlighedsstruktur
Rummer forskellige, adskilte personligheder. Kan skifte mellem disse positioner, på et splitsekund. Den aktuelt fremtrædende delpersonlighed er den, der sikrer det ”gode” blik hos den anden. Visse delpersonligheder er fraspaltede, da de ikke kunne ”elskes” i den oprindelige kærlighedsrelation. Når der opstår en tryg relation i nutiden, vil de fraspaltede delpersonligheder reaktiveres, i et forsøg på integration og individuation.

10 Individuation Psyken er et selvhelbredende system, der forsøger at…
Genskabe helheden Individuation er en opgave vi alle rummer i psyken. Gennem livet tager vi de sider tilbage, som ikke var mulige i den oprindelige kærlighedsrelation. Der opstår et stort individuationspres, efter første barn eller omkring 35 års alderen. Hos borderline, er der dog en markant splitting involveret, hvilket giver nogle andre udfordringer omkring individuationen.

11 En udiklingsbevægelse
Man fødes hel. Tilpasses og blive det nødvendige. Fraspalter det, der ikke kunne rummes. Genskaber helheden og trækker sider af sig selv hjem igen. Hvilken sider af dig selv, kunne du ikke være i din opvækst? Hvad har det haft af betydning som voksen? Og har du integreret nogle af disse sider siden hen? Kan vi dette på egen hånd? Eller er vi afhængige af den anden?

12 Et udviklingstraume Låst eller bevægelig?

13 Traume Da der er tale om et udviklingstraume, så vil personligheden fremstå traumatiseret. Da der er tale om et tidligt udviklingstraume, så vil dette være relationelt og derfor er handlingsrummet over for traumet relationelt. B kan derved kun komme sig gennem relationen og vil pr. definition være afhængig af relationen. Der skal derfor tilbydes en tilknytning, af en kvalitet, der modsvarer udviklingstraumet. Psykolog Anne Soelberg

14 Personlighedsforstyrrelsernes kronologi
Skizotypal Paranoid borderline De sære (kontakt) Borderline Impulsiv Dyssocial Masochistisk Narcissistisk Histrionisk De dramatiske (afstemning) Tvangspræget Dependent Ængstlig evasiv De ængstelige (tillid/autonomi) Psykolog Anne Soelberg

15 traumekarakteristikas
Da der er tale om et tidligt udviklingstraume, så vil dette være relationelt og derfor er handlingsrummet over for traumet relationelt. B kan derved kun komme sig gennem relationen og vil pr. definition være afhængig af relationen. Der skal derfor tilbydes en tilknytning, af en kvalitet, der modsvarer udviklingstraumet. Drejer om egen akse. En flygtning krydser sit eget spor. Gentagelsestvang – det uafsluttede. Låst i eget udviklingsspor. Undgående, forsvarende og rigid. Manglende containing, forarbejdning og bearbejdning. Ingen affektregulering. Manglende/ustabil selv- og andrekontakt. Psykolog Anne Soelberg

16 1: Tidlig tilknytningsskade – manglende kropsintegration. kontakt
Tidlig omfattende skade (foster-3 mdr.) ofte deprivationsfunderet. Mangler den basale ydretilknytning og den primære knytning er til det indre. Personen vil have symptomer fra stort set samtlige personlighedsforstyrrelser, autistiske træk, psykotiske træk (der responderer dårlig på medicinsk intervention), dissociation (parallelverden), ureguleret affekt, selvmordstanker, svære mareridt om død. Depressive træk og angst. Mørkeræd. Kolde hænder og fødder. Ufokuseret blik (skelen). Kollaps i ryg (fosterstilling). Udfordring: Balancerer mellem liv og død. Skal holde sig i live. Fortabt. Opgave: Ren og skær overlevelse. Udfordring at være på jord. Splittet mellem krop og psyke. Intellektualiserende eller spirituel. Kropskaos mangler kropsanker. Melankoli – knytning til smerte, meningsløshed, tomhed, alenehed og død. At være eller ikke være. Eksistenstvivl. Basale funktioner dårlige. Kaos. Udfordring at være på jorden. Splitter krop og intellekt så intellektualiserede eller spirituel. Spiseproblemer uden tanker om tyndhed. Fugleungesyndromet. Psykolog Anne Soelberg

17 2: Spejling og internalisering – Borderline
2: Spejling og internalisering – Borderline. Ydretilknytning gennem det relationelle. Afstemthed. I moderens blik finder barnet sit selv – og sin skæbne. Moderens blik kan være tomt, fordømmende, afstandstagende, drabeligt. Internaliseres som tomhed, selv-fordømmelse, selvvurderende, udslettende. Gennem affektiv afstemning, lærer barnet rammesætning omkring dets affekter (rumme og regulere samt berolige). Affektfølelser: Kaos, fortvivlelse, rædsel, raseri, tomhed, desperation. Mangler objektkonstans – har ikke et sammenhængende selvbillede. Falder fra hinanden. Benægten. Introjektion/projektion. Er ramt på helt basale behov samt rytme. Forsøger at samle sig selv via det ydre. Kan være anorektisk, Kan intet behøve. Tage ind og spytte ud. Opgave: Vil du ikke nok se på mig med gode øjne? Uanset? Sorg over skæbne. Tidlig skam. At være alene versus sammenhørighed. Manglende indre spejl Affekt, emotioner, Psykolog Anne Soelberg

18 Knapper der kan drejes på
Kontakt: omsluttende, nærværende, modtagende, værende, feminin energidominans. Borderline: Afstemning. Holding, containing, nærende, spejlende, feminin energidominans. Impulsiv: Tillid og autonomi.Integritet – at bevare sig selv hel med den anden. Respektfuld afgrænsning, selvnærvær, faste rummekvaliteter. Regulerende. Mere maskulin energidominans. Man er kort sagt nødt til at bruge sig selv! Psykolog Anne Soelberg

19 Paradsislængslen Efter den gode, altid nærværende, moder. Der hvor man kan være og vise alt man er. Symbiosen… den totale sammensmeltning, hvor man aldrig er alene og altid er ens. Kærlighed er kontakt. Kærlighed smerter aldrig. Tab af kontakt smerter. Enhver kritik, nederlag, irettesættelse, skuffelse, irritation eller anden følelsesmæssig afstand, udløser en følelse af kærlighedstab og aktiverer derfor det forladte barn og/eller det vrede barn samt den straffende internaliserede forældre.

20 Hvad vil de? Lyver de? Benægten – tilpasser den ydre virkelighed, så den stiller dem i et godt lys i den aktuelle relation. Kæmeleonbarnet. Manipulerer de? Splitter det gode og onde i adskilte dele, der ikke må være i kontakt. Fordi sådan var det engang. Tomhed? Måske var der tomt og der larmede angsten for eksistensophør. Intense relationer – symbiosens forudsætning. Dig og mig Albert. Mig og dig Emil. Devaluere og idealisere. Had og kærlighed i højeste potens. Adskilt. Selvskade… tomhed, flytte smerte eller selvafstraffelse.

21 Den relationelle udfordring
Begrænset forældrekompensation. At være det der ikke var. Uden at miste sig selv.

22 Kontaktfladens kvaliteter
Det professionelle –Bliver et spejl for det ”rigtige”. Er adskilt fra den anden og anskuer den anden analytisk. Ser den anden ude fra. Distanceret berøringsflade. Det personlige – man berøres og røres. Mærker facetterne i kontakten. Både i sig selv og i den anden. Spejler sig i og er det spejl for. Gensidig berøringsflade, i det fællesmenneskelige felt. Det private – forbinder selv og egen historie med den anden. Symbiotisk kontakt. Egen smerte ”larmer”. Sammenfiltret berøringsflade. At spejle sig i, blive et spejl af Psykolog Anne Soelberg

23 Makro- eller mikrointerventioner
Makrointerventioner er ting vi gør i det ydre, for at få personen væk fra det ubærlige. Vi kan aflede, fjerne, distrahere eller flytte fokus. Ofte bruger vi sprog/tanken og handlinger. Mikrointerventioner er det vi gør i vores eget indre, for at skabe ændring i personens indre bæreevne, så de i højere grad kan være i kontakt med det ubærlige. Mikrointerventioner kræver derfor en høj grad af selvkontakt. Ofte bruger vi kroppen og følelserne. Vi skal kunne skabe den selvkontakt i os og i den anden, som er skadet hos det andet menneske.

24 Udfordringen… Lægge afstand til handlingen og udtrykket. Manifestionen. Uden at forlade den anden og lade denne alene med sit indre. Men bevare nærheden til personen bag det ydre. Bevare nærheden til behovet, følelserne, grænsene og lysten. Både i sig selv og den anden. Det indre er aldrig forkert. Men det ydre udtryk kan være forkert. Nemme at holde af. Svære, at holde ud. Vi skal være med dem der, hvor de ikke kan holde sig selv ud. Holde af, holde ud, holde om, holde med.

25 Gensidighed Udtryk gør indtryk. Giver betydning.
At være sammen, om det indre.

26 Ensidige relationer Forventninger og krav. Betingninger for relation.
Baseret på at gøre.

27 Den gode nok moder Den gode moder – findes kun i ugebladende. Hun er idealet af den altid rummende, kun kærlige moder. Den ubetingede kærlighed. Den gode nok moder – klokker i den. Og ved, at hun har dummet sig og tager ansvaret for det. Hun rummer sit indre onde og sikrer sig, at det ikke kommer til udtryk. Hun møder det kærligt, i sig selv. Den onde moder – kan ikke se, at hun gør noget galt og gentager derfor ofte sine onde handlinger igen og igen.

28 Den sunde voksenmodus Mothering den gode nok moder
Give omsorg, bekræfte og beskytte Sætte grænser gennem gensidighed og disciplin Bekæmpe eller moderere de uhensigtsmæssige indskydelser, i sig selv På den vis kan vi spejle den andens eksistens. Begrænset forældrekompensation –nødvendig nærhed og formålstjenestelig afstand.

29 Projektiv identifikation
Vi bliver lige præcis det, personen frygter aller mest. Vi bliver den afstandstagende, distancerede, uopnåelige forældre. Eller den straffende, krævende, nedgørende forældre. Og når vi kommer til os selv, og atter kan tænke os om, bliver vi kede af det. Hvor placerer vi så ansvaret? Hos den anden eller hos os selv?

30 Relationsbrud Man skal finde hinanden. For atter at miste hinanden.
Og derefter genfinde hinanden på ny. Så man kan blive mæt af hinanden og trække sig væk. Og atter blive sulten, for at finde hinanden på ny. Det er vores ansvar, at genskabe relationen, efter brud. Nødvendig nærhed. Formålstjenestelig afstand. Kærlighed smerter aldrig. Tab af kontakt smerter.

31 selvkærlighed Selvkærlighed opstår, når man bliver set på med kærlige øjne, de steder i sig selv, hvor man ikke kan se sig selv i øjnene. På den vis er vi afhængige af andre, for at lære at elske os selv, med alt det vi er. Synet på os selv, kan være kærligt, fordømmende eller nedgørende. Vores selvsyn er betydende for vores selvværd. Ubetinget kærlighed – jeg elsker dig uanset hvad du gør. Betinget kærlighed – jeg elsker dig under forudsætning af, at du er på en helt bestemt måde. Kritik, nederlag, afvisning og andre bump på vejen, opleves som et kærlighedstab, da kontakten mistes, hvis alt ikke er perfekt.

32 Næstekærlighed Jeg elsker dig på trods af….