Folkeskolereformen og valg af ungdomsuddannelse Årsmøde for Danske Erhvervsskoler, 24. maj 2016 Trine Ladekarl Nellemann Rektor, Next

Den brændende platform 18% vælger eud 5,5% går ikke til afgangsprøver 12 % af de ufaglærtes børn går ikke til afgangsprøver 27% er ikke uddannelsesparate i 8.klasse Flere forlader folkeskolen til fordel for privatskoler Stærkt uddannelseshierarki Behov for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse (og gerne hurtigere) Restgruppen er relativt stor Fremtid med mangel på faglært arbejdskraft Behov for bedre læring

De nationale mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Vejledning og uddannelsesparathed Vejledning fra 7. klasse Introduktionskurser i 8. klasse Uddannelsesparathedsvurdering fra 8. klasse Brobygning Uddannelsesparate og de ikke-uddannelsesparate ALLE SKAL UDFORDRES POSITIVT!

”Det er førerhunden, der bestemmer!” ”Det handler om identitet!” ”Man skal forsvare sit valg, hvis man ikke vælger stx!”

VI MÅ SELV GØRE NOGET! Intentionerne om at få flere på eud og i erhvervsgymnasierne er klare, men…… HVORDAN FÅR VI SKABT OPLEVELSERNE og STATUS, SOM GØR AT MAN VÆLGER ANDERLEDES END I DAG? HVORFOR ER DET ANDERLEDES I ANDRE LANDE FX SCHWEIZ OG HOLLAND? Ministerens ekspertgruppe + Rådet for Ungdomsuddannelser kigger bl.a. på dette!

Vi kan lære af andre men ikke kopiere! 2 eksempler HOLLAND 94% går direkte på ungdomsuddannelse – skolepligt til 18 år. 50% eud og 43% gym – øvrige specialskoler mv Høje ambitioner Fokus på fravær og frafald Performance bonus system Fleksibilitet/individrettede tiltag og fokus på overgange SCHWEIZ Ca. 60% eud og 30% gym Decentral organisering med fokus på virksomhedernes behov Fokuseret vejledning bl.a. med virksomhedskontakt Praktikpladser Fleksibelt uddannelsessystem Høje forventninger + fokus på de svageste

HVAD ARBEJDES DER MED I FOLKESKOLEN? FAG – fx håndværk og design eller arbejdskendskab(valgfag) OBLIGATORISKE EMNER – fx færdselslære, sundhed samt uddannelse/job TVÆRGÅENDE TEMAER – fx innovation/entreprenørskab, IT/medier og sproglig udvikling ELEVERNES ALSIDIGE UDVIKLING

HVORDAN ARBEJDES DER efter reformen? Learning by doing Åben skole Teori-praksis Variation og bevægelse i undervisningen Produktorienterede prøver a la vores cases Elev-elev ”Produktorienterede forløb gennem hele skoleforløbet, hvor eleverne møder håndværk, materialer og virksomheder og dermed positiv vejledning gennem OPLEVELSEN ind i EUD.” ”Campus- så man mindsker uddannelseshierarkiet”

Hvad kan vi gøre? Eksternt: Gode oplevelser for folkeskolens elever, lærere og forældre Fx låne lærere til fag i folkeskolen/fagene afvikles hos os Fx Masterclass på både eud og gym Fx GYM10 og EUD10 hvor vi låner nogle af lærerne i folkeskolen Fx forældremøder og skolebestyrelser Er en bedre glidende overgang mulig? Det starter i børnehaveklassen! Internt: Vi skal gøre os attraktive gennem faglige resultater og trivsel – ikke gennem markedsføring og bullshit bingo Vi skal vise, at vores uddannelser har gode karriereperspektiver og at man dermed får indflydelse på eget liv.

Klare mål og handling! 1)AMBITIONER ALLE skal lære endnu mere! 2)FÆLLESSKAB ALLE skal bidrage til og nyde godt af fællesskabet! 3)LIVSDUELIGHED ALLE skal videre i uddannelse og job!