Empowerment Et begreb, en tilgang og en strategi, der placerer borgeren i centrum

Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc Ph.d. i socialt arbejde 2009 Har arbejdet med udvikling af empowerment som begreb i teori og praksis siden 1989 Har superviseret i 20 år Har arbejdet med udvikling af projekter med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i 11 år. Har forsket med afsæt i brugerperspektiver i 9 år

De næste par timer… Lidt om begrebet empowerment : perspektiver, tid og relancering i kontanthjælpsreformen Budskaber Magt – magtesløshed og behov for særlige indsatser Hvordan kan der sættes mere fokus på empowerment i det beskæftigelsesrettede arbejde?

Definition Empowerment er en proces, hvor magt blive udviklet, faciliteret eller stadfæstet med det formål at underpriviligerede individer og grupper Kan øge deres ressourcer Styrke deres selvbillede Opbygge evne til at handle på egne vegne inden for psykologiske, sociokulturelle, politiske og økonomiske områder Lee Staples 1993

Dominerende varianter En neoliberal forståelse – borgeren skal have valgmuligheder – skal tage ansvar – forfølge egne mål En socialliberal variant – inddragelse og individuel myndiggørelse af mennesker – inddrage netværk til støtte og samarbejde En samfundskritisk tilgang – en kollektiv bevidstgørelse – forbedre handlemuligheder – påvirke strukturer og undertrykkende forhold.

De mange betydninger Management, effektiv ledelse Demokratisering og effektivisering af arbejdskulturer og lønarbejderholdninger En form for brugerindflydelse En strategi til voksenpædagogisk indsats Et begreb som reserveres til socialt udsatte grupper og som en tilgang, når målet er større social retfærdighed

Empowerment i socialt arbejde Flere fortolkninger – forskellige foci Indre vækst – en psykologisk proces Adfærdsmodifikationer Miljøarbejde – arbejde med strukturelle betingelser Klientisering og professionsroller som omdrejningspunkt

Hvor kommer det fra? Paulo Freire – frigørende pædagogik Internationalt anvendt som tilgang i udviklingslande Udviklet i USA, Canada og England Vinder indpas i Norden op gennem 80 erne En del af projekt – og forsøgskulturen i 90 erne Bliver mainstreamet – en form for brugerindflydelse Forsvinder (stort set) med NPM Relanceres i forbindelse med kontanthjælpsreformen 2014 Rejser fornyet diskussion om behov for kritisk analyse af sociale problemer. Problemet ER problemet og ikke kun måden man tænker om det på

Socialt arbejdes udvikling Tidlig dominans af psykodynamisk perspektiv – forståelse af de sociale problemer gennem individets fejludviklinger Problemløsning, læringsteori overtager store dele af forståelsen samtidig med en fortsat vægtning af psykodynamik Kritisk teori og interaktionisme fylder også op gennem 70, 80, 90 Et paradigmeskifte fra welfare til workfare Stramme budgetter, krise og NPM Voksende krydspres og ringe resultater skærper behovet for udvikling af håndteringsstrategier Den kognitive tidsalder – hvorfor fylder ikke – men hvordan den enkelte forholder sig til sine problemer har fokus

Hvorfor empowerment Skift i paradigmer – fra passiv til aktiv Påfaldende at brugernes ressourcer ikke anvendes aktivt Brugernes perspektiver som afsæt for analyse og handling i det sociale arbejde. Stiller nye krav til professionernes tilgang

KONTANTHJÆLPSREFORM Empowerment indskrevet under overskriften: Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats. Øget indflydelse til borgeren. Der iværksættes et forsøg i 2014, som inddrager viden om empowerment og derigennem understøtter jobcentrenes arbejde med at sikre borgeren indflydelse på sin egen situation.

Den enkelte skal have ejerskab for egen indsats Der iværksættes ligeledes et forsøg, hvor nye teknologier anvendes til, at ansvaret for indsatsen i højere grad varetages af den enkelte kontanthjælpsmodtager frem for jobcentret.

Magt Den rationelle forståelse, hvor magt begribes som en endelig størrelse – et nulsumspil, hvor magtafgivelse skal undgås. Magt kan også forstås som et uendelighedsbegreb. Magt er en strøm, der flyder, og udvikling af magt fører til magtfuldhed – ikke magt over.

Magt som kontinuum Inddragelse, indflydelse og medbestemmelse. Jens Guldager og Birgitte Roth Hansen 2002) Medindflydelse: Her oplyser klienten om sin situation som vedkommende selv ser den og kan hermed muligvis påvirke aføgrelser, ligesom klienten oplyses tilsvarende fra sagsbehandlerens side om, hvorledes denne vurderer klientens situation, retslige stilling mv.

Magt fortsat Medbestemmelse: her giver klienten sin mening til kende om sin situation, får sine synspunkter afvejet mod andres og er med til at træffe valg om den fremtidige indsats. Dette indebærer bla., at der kan træffes afgørelser, som ikke var truffet uden at klienten havde været medbestemmende, men også at der kan træffes afgørelser, som klienten er uenig i.

Selvbestemmelse Her definerer klienten selv karakteren af sine problemer og ressourcer, og træffer selv, inden for lovgivningens rammer og på baggrund af en dialog om mulige konsekvenser af forskellige valg – beslutning om, hvilken indsats (om nogen), der skal sættes i værk. Magt til …. Ikke magt over …

Magtesløshed Forskellige risikofaktorer kan føre til magtesløshed: fattigdom, lav status, store krav, ringe kontrol, stress, mangel på social støtte, mangel på ressourcer osv. Disse faktorer kan føre til en følelse af magtesløshed – en oplevelse af at mangle kontrol over eget liv. Magtesløshed kan føre til sygdom og/eller forværring af sociale problemer

Det professionelle dilemma Varetage egne lønarbejderinteresser og leve op til en professionel standard Balancere mellem forvaltningers systemrationalitet og brugernes ønsker og behov

Klientisering Klientgørelse handler ikke kun om, at en person passiveres og bliver mere og mere afhængig af det sociale velfærdssystem. Klientgørelse handler også – og måske snarere – om en proces, som kendetegner de fleste møder mellem individer og velfærdsinstitutioner: nemlig en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til system sprog;

Klientgørelse fortsat Hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer Hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionerne råder over Järvinen og Mik-Meyer: At skabe en klient

Hvem hjælper hvem med hvad? De mange betydninger af hjælp og støtte Hvem tager sig af hvilke former for hjælp? Empowerment som et godt begreb i en tværgående tværfaglig og tværsektoriel indsats Fastholder fokus på, hvem der skal definere problem og løsning Mindsker risiko for normative vurderinger

At skabe et empowering møde Den professionelle rolle er en formidling af magt. Etablering af kontakt er en forudsætning for et menneskeligt møde Et møde må defineres på baggrund af kontakt, kommunikation, dialog og ligeværdighed (ikke lige stillet)

Krav til de professionelle Mødets formål – ved borgerne, hvorfor de er der? Undersøges eksplicit Alle skal have kendskab til rammerne for mødet: formål, deltagere, mødeledelse, varighed, referat, næste møde, forløb osv Alle skal have adgang til den samme viden og den samme forberedelse Viden skal deles – spil med åbne kort og ingen skjulte dagsordner

Retten til at definere At dele viden Anerkendelse af forskellige perspektiver og sandhedsregimer Undersøge deltagernes forskellige definitioner af situationen Handlinger afhænger af definitioner på ”sandheder”

Kontakt er afgørende Tuning in Anerkendelse Dele viden og ”kvittere for modtagelsen” Forestillinger skal udtrykkes eksplicit Perspektiver skal byttes så forskellige sandheder italesættes og bringes i spil Antagelser bruges som afsæt for undersøgelse

Håndtering af professionsrolle Tydelig og klar definition af situation, roller og forventninger Autentisk kommunikation og interaktion Åbenhed om antagelser og forestillinger Tydelige enkle spørgsmål Undre sig og være nysgerrig Respons på udsagn, kropssprog og dobbelttydighed Lad borgerne selv resumere mødets resultat.

Parallelle processer: ledelse - professionelle - brugere Dele viden Være professionel i rollen Autentisk personlig – ikke privat Arbejde med klientgørelse og klientisering som processer, der hæmmer enhver form for empowerment Sæt fokus på forskelle i perspektiver og narrativer

Det tager tid Definitionsretten skal udfordres Ejerskabet til indsatser og handlinger skal etableres Partnerskab skal defineres gennem deling af viden samt perspektivbytte og anerkendes Med retten til at definere hører kravet om at handle i forhold til egne problemer og i eget liv.

Det svære At gøre op med traditionelle forståelser af: Professionalitet Omsorg Magt til at definere dels gennem professionsrollen dels gennem institutionelt fastlagte mulighedsrum Afvise individuel frihed i arbejdet. Ikke alt er ligegodt, hvilket forpligter til at forholde sig eksplicit til eget og andres arbejde

The power to name – the power to act Empowerment kan tilbyde en meningsfuld optik på aktivitet som omsorgsparadigme Empowerment kan bruges som aktiv fastholdelse af den professionelle / frivillige hjælp som faciliterende Empowerment styrker den professionelle bevidsthed og magt, relationer og håndtering af brugernes ret til selv at definere problem og indsats – om muligt

Kommunikative håndtag Spørg hvilke forandringer brugerne ønsker. Respekter deres ønsker og tilbyd dit partnerskab – også når de ikke ønsker forandringer Vær opmærksom på detaljer, der er vigtige for brugerne Undersøg hos brugerne, hvad det næste skridt er Arbejd med brugernes mål – bank på til deres drømme Stil simple spørgsmål – undlad at antage eller formode Giv magten fra dig – lad være at holde oplysninger tilbage

Arbejde i grupper med opstart af empowerment På hvilke områder, og hvordan kan der arbejdes mere empowering i det klientrettede arbejde? Hvilke krav stiller det til professionerne, ledelsen og organisationen? Hvilke former for støtte, læring, inspiration eller sparring har i brug for at gennemføre forandringer i daglig praksis som er empowering for borgerne?

Tak for opmærksomheden Kontakt information Maja Lundemark Andersen