Oplæg LO – Aalborgs Miljøudvalg ”Hvorfor er så mange sygemeldte pga. stress?” Arbejdsmedicinsk Klinik Psykolog Maren Moltsen Socialrådgiver Vivi Imer Hansen

Hvad er stress?

Hvad hører vi… ”Jeg har det, som jeg løber på et løbebånd og ikke kan følge med” ”Jeg håbede, at jeg kørte galt, så jeg ikke kunne komme på arbejde” ”Jeg lever af at læse, og nu kan jeg ikke samle mig om en gratis avis” ”Bare jeg brækker armen, så jeg ikke skal på arbejde” ”Jeg går rundt midt om natten i byen, fordi jeg alligevel ikke kan sove” ”Jeg plejer at være fysisk aktiv, men jeg har ikke overskud og er ikke sammen med venner længere” ”Jeg har været ved min læge ofte i den sidste tid pga. forskellige helbredsproblemer uden der kunne findes en årsag” ”Pludselig faldt jeg om på arbejdet, og først bagefter kunne jeg se, at der faktisk havde været mange symptomer”

Hvad er stress? Fysiologisk set

Stress ”Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende” Lazarus & Folkman

Hvad er stress? Krav Ressourcer

Hvad er stress? Krav Ressourcer

Stress - top Problemer på arbejde, f.eks. konflikter 2. Travlhed og overbelastning 3. Ufrie og vanskelige arbejdsforhold 4. Problemer i familien 5. Skæv arbejdsfordeling i hjemmet 6. Økonomiske problemer 7. Sygdom og dødsfald 8. Kærlighedssorger 9. Tilbageslag i karrieren 10. Boligproblemer

Omfanget af stress Statens Institut for folkesundhed fastslår, at der er tale om et stigende problem 45% af tilkendte førtidspensioner skyldes stress og psykiske problemer Knap 40% af fraværet over 8 uger omhandler psykiske problemer Det anslås at 10-12% af arbejdsstyrken har stress- problemer i et omfang, så der skal handles på det

Hvad er arbejdsrelateret stress? Arbejdsrelateret stress er den reaktion der sker når individet står overfor arbejdsmæssige krav og belastninger, som ikke matcher deres viden, evner og ressourcer, og derfor udfordrer deres evne til at problemhåndtere Stress kan være kortvarig og er så uden helbredsrisiko, medens længerevarende stress kan være helbredstruende.

Hvad er arbejdsrelateret stress? 4 niveauer: Travl Belastet Stresset Stressudløst depression

Hvad der stresser er individuelt og varierende I used to think that the brain was the most wonderful organ in my body. Then I realized what was telling me this. Emo Phillips Men forebyggelse og behandling er et fælles ansvar

Stress - Depression - Angst Stress: Personens velbefindende varierer Depression: Lavt energiniveau hver dag Sort/hvid tænkning Angst: En ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst

Stresssymptomer Fysiske symptomer: Hjertebanken Hurtig og overfladisk vejrtrækning Svedeture Indre uro og rysten/dirren af hænder Muskelspændinger Ved længerevarende påvirkning: Svimmelhed Kvalme Appetitløshed Mavekneb og –rumlen Diarré Hyppige infektioner Nedsat libido og potens Forværring af kronisk sygdom

Stresssymptomer Psykiske symptomer: Uoplagthed og træthed Koncentrations- og hukommelsesbesvær Rastløshed Irritabilitet Anspændthed Depression Adfærdsforstyrrelser: Søvnløshed Ubeslutsomhed Lav selvfølelse Vrede Nedsat præstationsevne Misbrug af f.eks. alkohol og medicin

Stresssymptomer Er ubehagelige, men ikke noget der skal undgås, men noget der kan bruges som ”advarselslamper” Behøver ikke være væk, før man genoptager arbejdet, snarere tværtimod….

Projekt ”Stresssygemeldt tilbage til arbejdet” Projektperiode Sygemeldte med en sygedagpengesag i Aalborg kommune Projektet har base på Arbejdsmedicinsk Klinik, Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Læge Jobcenter Visitation v/ Soc. rdg & Psykolog Frafald Kontrol: 2-3 samtaler psykolog + soc. rdg Case: 13 ugers forløb 7 indiv. psyk. samtaler 6 x gruppe forløb Koordinering Stresspolitik Lodtrækning

Foreløbige resultater En typisk projektdeltager er: - Kvinde - ca. 41 år - Ansat i den offentlige sektor - Beskæftiget med ”arbejde med mennesker” - Ikke tidligere været sygemeldt pga. stress - Lever i parforhold - Har børn - Er ikke leder - Stabil tilknytning til arbejdsmarkedet

Case Sygeplejerske på 43 år, henvises af praktiserende læge efter 4 ugers sygefravær, - sygemeldt, gået ned med stress. Arbejdsbelastninger: Der har været flere sygemeldinger i hendes afdeling, og derfor har hun igennem det seneste år varetaget flere opgaver. Opgaver til vagtdækning mm lander på hendes bord. Oplever at arbejdet er ”brand slukning” hele tiden. Har været på aktuelle arbejdsplads i 10 år. Symptomer: træthed, en lang række fysiske symptomer med bl.a. forhøjet blodtryk og tilbagevendende infektioner, søvnproblemer og kognitive vanskeligheder Dråben: problemer i familien, der spidser til Har værdier med hjemmefra om, at ”man melder sig aldrig syg” og beskriver, at hun ser ned på andre med stressproblemer

Koordineret indsats, hvordan? projektdeltager Sundhedsvæsenet generelt Primær sektor Virksomheden Arbejdsmedicinsk klinik Jobcenter Faglig organisation

Arbejdsmodifikation – hvordan? 1. knap: tid Timeoptrapning Ugentlig restitutionsdag (f.eks. onsdag) Starte med få timer, men med løbende optrapning 2. knap: kompleksitet Røde opgaver (klare på længere sigt): tempokrav, overblik Gule opgaver (klare på kort sigt): begyndende alene - ansvar Grønne opgaver (klare ved opstarten): rutineprægede opgaver, forudsigelige, få samarbejdspartnere osv.

Arbejdsmodifikation – hvordan? Røde opgaver (ikke klare nu, men på lidt længere sigt): Kræver overblik, og f.eks. mange samarbejdspartnere Kræver koncentration Er kendetegnet ved korte deadlines Tempokrav Gule opgaver (klare på kort sigt) Begyndende alene-ansvar for opgaver, men med mulighed for at trække sig fra opgaven igen Grønne opgaver (klare ved opstarten) Rutineprægede opgaver Opgaver præget af forudsigelighed Optrapning timemæssigt (generelt): Mandagtirsdagonsdagtorsdagfredag 22R22 2½2½R2½2½ 33R33 3½3½R3½3½ osv. 7osv. 7Rosv.7osv. 7 R=restitutionsdag DEN KONKRETE OPSTART SKAL AFTALES MED ARBEJDSGIVER

Tilbagevenden til arbejdet Mulighed for pauser – steder hvor man kan få ro/holde pause Opmærksomhed på de fysiske rammer, er der f.eks. støj, uro eller andet der kan virke forstyrrende i forhold til koncentrationen  måske sidde et andet sted end man plejer Timeantallet tilpasses det aktuelle funktionsniveau – klare aftaler om dette med arbejdsgiver Opgavetypen og opgavemængden tilpasses det aktuelle funktionsniveau – klare aftaler om dette med arbejdsgiver Klare aftaler om hvornår time- og opgaveantallet tages op til revision Kollegaer er informeret om hvilke aftaler der er lavet, for at undgå misforståelser, undren mv. Deltage i pauser og sociale aktiviteter Gerne en kollegial sparringspartner

Mail fra projektdeltager Hermed lidt info inden mødet imorgen, da jeg mener, at det er meget relevant i forhold til de ting, vi skal tale om på mødet. Jeg er blevet informeret om, at der kommer en masse nye opgaver til det område, som jeg tidligere har siddet med alene, men som en ny kollega, skal med ind over. Der er i øvrigt endnu ikke startet oplæring. Derudover tilføjer de flere opgaver i et omfang, hvor der er arbejde til mere end en person alene. De siger godt nok, at der bliver tilføjet endnu flere ressourcer, hvis det bliver nødvendigt, men jeg ved af erfaring, at det ofte er en meget langsommelig proces. Så nu er jeg naturligvis rigtig bekymret. For jeg har jo brug for hjælp nu til de eksisterende opgaver, som jeg ikke kan nå….. alle de nye opgaver, men med en kollega der endnu ikke er oplært i området, jeg sidder med, så bliver der både oplæring i det jeg sidder med, samt oplæring til os begge med alle de nye opgaver.

Arbejdsfastholdelse og stress Fuld tid er ikke nødvendigvis = fuld kraft

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Indflydelse Den enkelte har indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under. Det kan være arbejdstiden, hvem man arbejder sammen med, valg af redskaber eller procedurer, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsstedets indretning osv.

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Mening i arbejdet Man kan se, hvordan det, man selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge. Her kommer værdier og mål også ind i billedet.

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Forudsigelighed Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Det er altså ikke meningen, at man skal kunne forudsige detaljerne i dagligdagen. Forudsigelighed handler om de store linier.

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Social støtte Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det rigtige tidspunkt, hvor man har behov for det. Støtten kan komme fra såvel kolleger som ledere.

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Belønning Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for de ansatte.

Hvordan forebygger vi stress? – De seks guldkorn Krav Kravene i arbejdet er både kvantitative og kvalitative. De kvantitative krav skal være passende. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt. Også de kvalitative krav skal passe til personen. Arbejdet skal altså hverken være for svært eller for let. Måske ”lidt for svært” er det bedste. Endelig skal kravene være klare. Man skal altså vide, hvornår arbejdet er udført godt nok.

VI FINDER OS IKKE I STRESS Otte procesværktøjer mod stress

Gruppearbejde Hvad har I af erfaringer i forhold til stress? Hvordan kan budskaberne i oplægget bruges i jeres arbejdsmæssige hverdag? Hvad gør det svært at sikre god trivsel? Hvad gør det nemt at sikre god trivsel?