Stresshåndteringsgruppe

Præsentationer af emnet: "Stresshåndteringsgruppe"— Præsentationens transcript:

1 Stresshåndteringsgruppe
Pårørendeaften

2 Program Præsentation af afdelingen Hvad er arbejdsbetinget stress?
Forebyggelse og behandling Pause og forplejning Om stresshåndteringskurset Åben dialog: Hvad skal man være opmærksom på som pårørende? Tilbagevenden til arbejdslivet

3 Optageområde og hvem henviser vores patienter
Praktiserende læger/speciallæger Andre sygehusafdelinger Fagforeninger Arbejdsmiljørepræsentanter Arbejdsskadestyrelsen

4 Faggrupper & fordeling
8 læger 4 psykologer 2 socialrådgivere 3 lægesekretærer 2015 : 347 ”psykiske” sager, svarende til 39% af det samlede antal patienter igennem Arbejdsmedicinsk afdeling. 347 psyk.-patienter ud af 891 patienter i alt. DF32 Depressiv enkeltepisode 7% DF33 Periodisk depression 4% DF41 Andre angsttilstande 3% DF43 Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner 86%

5 Hvad laver psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling?
Arbejdsmedicinske undersøgelser 8 ugers stresshåndteringskursus Rådgivning Formidling og forskning Rundbordssamtaler på arbejdspladser Anmeldelser af arbejdsskader Formålet med rundbordssamtalerne og virksomhedsbesøgene er ikke at konflikthåndtere, men beskrive og formidle skånehensyn og høre om muligheder for implementering i samråd med ledelsen. 5

6 Hvor udbredt er stress? De arbejdsmedicinske klinikker har i de seneste 15 år fået fordoblet henvisningerne af de psykiske stresspatienter. Af de 347 patienter: 86% Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner 11% Depression 3% Angst Næsten dagligt i aviser og andre medier berettes om undersøgelser, der tyder på, at stress i Danmark er meget udbredt. 6

7 Stress De fleste af os foretrækker at vise den bedste udgave af os selv. Det kan opleves som flovt, pinligt, skamfuldt, grænseoverskridende eller nedværdigende at vise, at man er ved at miste grebet.

8 Hvad er stress? Stress er et forhold mellem personen og omgivelserne, som opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger personens ressourcer og truer dets velbefindende (Lazarus & Folkman, 1984) Tralvhed vs Stress

9 Eksempler på hvad der stresser os:
Fysiske: Temperatur, støj, sult, tørst. Psykologiske: Stor arbejdsmængde, mangel på indflydelse, oplevelse af uretfærdighed, konflikter. Livsbegivenheder: Dødsfald, skilsmisse, afskedigelse, alvorlig sygdom, familieforøgelse. Jo flere ting, der stresser os på samme tid, desto større risiko!!! Stressforeningen: ”Vi kan alle tåle noget - Nogen kan tåle mere, men ingen kan tåle alt” Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

10 Akut stress Hensigtsmæssig reaktion i en truende situation.
Formålet er at skærpe vores sanser og gøre os i stand til at handle. ”Kamp-eller-flugt”-reaktion: Der pumpes adrenalin og kortisol ud i kroppen. Kroppens egne feedbackmekanismer sørger for at genetablere balance Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

11 Kronisk stress Reaktion på at opleve sig fastlåst i en bestemt situation i længere tid. Hverken kamp eller flugt synes mulig. Kroppen forhindres i at slappe af – er i konstant alarmberedskab. Kan medvirke til udvikling af sygdomstilstande og forværring af kroniske tilstande Flugt er ikke mulig fordi…(f.eks.): Har brug for indtægt Strider imod ens selvopfattelse – ”jeg kan godt klare mosten” Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

12 Symptomer på stress Fysiske Psykologiske Adfærdsmæssige
Kontinuum – fra milde til alvorlige symptomer Kontinuum – fra milde til alvorlige. Min erfaring er, at alle patienter har symptomer fra alle tre kategorier og nogle i en moderat/svær grad. Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

13 Fysiske symptomer Milde symptomer som rysten på hænderne, svedtendens, svimmelhed og hovedpine. Mere alvorlige og længerevarende symptomer som mavepine, hjertebanken, åndedrætsbesvær, diarré, brystsmerter og vægttab. Ofte ses fysiologiske ændringer som f.eks. forhøjet blodtryk, højere fedtindhold i blodet, ændringer i immunsystemets funktion, forhøjet niveau af stresshormonerne adrenalin og kortisol. Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

14 Psykologiske symptomer
Milde og kortvarige følelsesmæssige symptomer som vrede og irritabilitet til… Mere alvorlige og længerevarende symptomer som depression, angst og kognitive funktionsnedsættelser. Konsekvens af fysiske og psykiske symptomer: Mindre overskud, energi, fokus…og….. (næste slide) kognitive funktionsnedsættelser (nedsat evne til koncentration, hukommelse, planlægning og overblik). Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

15 En patient med stress fortæller
”Jeg læser godt nok avis, men jeg ved jo ikke hvad jeg læser. Det kan jeg ikke huske. Jeg har det som en, der er dement. Jeg kan huske, hvad der skete førhen, men hvad der skete forrige dag – det er pist væk. Jeg glemmer det simpelthen og kan ikke holde styr på, hvor langt vi lige er kommet i det hele. ….Jeg kan kun overskue en ting af gangen og jeg bliver frygtelig forvirret, hvis der er flere, der taler i munden på hinanden - jeg kan slet ikke høre, hvad de siger”.

16 Adfærdsmæssige symptomer
Mindre og dårligere kontakt til familie, venner og kollegaer Dårligere til at udføre sit arbejde (f.eks. nedsat dømmekraft, glemmer ting, bruger længere tid) Højere sygefravær Øget forbrug af kaffe, tobak, alkohol, m.m. Ændrede kostvaner, øget risikoadfærd Søvnproblemer Aut. psykolog Karen Marie K H Jørgensen Arbejdsmedicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus

17

18 Stress – videoklip Managing stress 2.23 min

19 Stress kan have betydelige konsekvenser for trivsel og helbredet
Det er heldigvis de færreste, der udvikler deciderede sygdomme, men et stigende antal mennesker udvikler symptomer på stress. Stress kan påvirke trivslen i så stor grad, at det kan blive vanskeligt at opretholde en dagligdag med både familie- og arbejdsliv. Vi vil det hele! Indre krav. Karriere, parforhold, børn, venner, familie, fritidsinteresser, velfriseret have, bil/hus, rejser, osv. Vi er ofte hængt op i en klokkestreng. Hvad gør det ved vores evne til at være nærværende, fokuserede og kreative? Fra speltmor til frysepizzamor!!! 19

20 Livet er stressende!

21 Stressforebyggelse Stresshåndtering Prioritering Tidsstyring
Planlægning Kommunikation Sige fra Aktive pauser At være i nuet. Fysisk opladen Hvile & søvn Kost Let motion Massage Psykisk opladen Egentid Naturoplevelser Havearbejde Familien, venner Pligtfri dag Musik Afspænding & meditation

22 Behandling Kognitiv terapi Afspænding og meditation
Social støtte og samvær Motion OBS væk med de primære stressorer!

23 PAUSE 23 23

24 Stresshåndteringskurset – kort fortalt
Gruppen mødes hver uge. Kurset indeholder information om stress, guidede meditationsøvelser og modifikation af tanke- og handlemønstre, der er typiske for stressramte.

25 Overordnet målsætning
”At hjælpe den enkelte til at kunne tage så megen distance til egen arbejdssituation, at vedkommende kan bryde uhensigtsmæssige vaner og begynde at gøre noget nyt”

26 Målet med kurset er … Viden om stress og stress-mestring generelt
Indsigt i egne typiske tænke- og handlemønstre Ændring af uhensigtsmæssige tænke- og handlemønstre Håndtering af problemer og ubehag Tilegnelse af redskaber og idéer til at ændre på arbejdsmæssige forhold 26

27 Vi arbejder ud fra antagelsen
Arbejdsstress skyldes sjældent arbejdsforholdene alene eller den enkeltes personlige vanskeligheder alene – men at vanskelighederne opstår i samspillet mellem oplevede belastninger OG personlige mestringsstrategier. (Lazarus & Folkman, 1984). Vi er med andre ord ikke i stand til at få umulige chefer fyret eller ændre på væsentlige politiske og økonomiske præmisser for det arbejde, vi alle sammen laver – men vi vil meget gerne bidrage til, at I kan håndtere de arbejdsmæssige udfordringer på nye måder, der forhåbentlig nedsætter jeres stressniveau 27

28 Man kan ikke ”mindfulnesse” sig ud af alt!
28

29 En bøn … Giv mig sindsro til at …
acceptere de forhold, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de forhold, jeg kan ændre, og visdom, så jeg kan kende forskel -Reinhold Niebuhr Og hvis man ikke kan acceptere dét, man ikke kan ændre, så PAK!!! 

30 Struktur i hverdagen Indfør et fast mønster i din dagligdag, så du hviler, bevæger dig, spiser og sover på bestemte tidspunkter. Det giver færre små beslutninger og belaster dig mindre.

31 Som pårørende kan du være med til at støtte op om et udbytterigt kursus
Der er hjemmearbejde mellem hver session: Det væsentligste arbejde gøres udenfor kurset. Det ér tidskrævende. Heraf mindfulnessøvelser – på et uforstyrret sted. Lyt, tilbyd sparring og giv plads. Som pårørende kan man også have brug for at dele sine oplevelser. 31 31

32 Erfaringsudveksling & dialog
Bliver man særligt opmærksom på noget som pårørende til en stressramt? Hvad bekymrer jer? Hvordan tackler I situationen omkring, at jeres nærmeste er sygemeldt og måske svært ramt af stress? Gode erfaringer?

33 At vende tilbage til arbejde
Stress giver en øget sensitivitet for krav, der opleves at overstige ens ressourcer lige nu – og kan dermed give flere stresssymptomer. Det er derfor vigtigt med: Mulighed for pauser – steder med ro. Obs på de fysiske rammer – ved støj/uro, der forstyrrer koncentrationen – måske sidde et andet sted.

34 Tilbagevenden til arbejde
I har formodentligt hørt jeres partner tale om belastninger i arbejdet op til sammenbruddet. Under en længere sygemelding kan det være vanskeligt for den stressramte selv at huske belastningerne og vanskeligt for dem at sætte ord på dem. ….da mange rammes på deres formidlingsevner, idet disse er tæt forbundet med kognitive processer, der påvirkes under stress. 34

35 Plan for gradvis opstart
Røde opgaver (Ikke klare nu, men på lidt længere sigt) Kræver overblik, og ex. mange samarbejdspartnere. Kræver koncentration. Er kendetegnet ved korte deadlines. Tempokrav Gule opgaver (Klare på kort sigt) Begyndende alene - ansvar for opgaver Med mulighed for videregivelse af opgave Eller faglig sparring. Grønne opgaver (Klare ved opstarten) Rutineprægede opgaver Opgaver præget af forudsigelighed Få, enkle opgaver.

36 Optrapning timemæssigt

37 Tilbagevenden til arbejde
Andre eller/og ændre arbejdsopgaver Gradvis optrapning af tid og opgaver. Social reintegration på arbejdspladsen. 37

38 Tak for i aften