Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Advertisements

Forskning, formidling og andre færdigheder
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Mobil e-læring i proffesionsuddannelserne
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Drejebog for entreprenørskabs-undervisning
”Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier”
Lærerprofessionen.
Det udvidede klasserum
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
ErhvervsPhD initiativet
Læremidler i praktikken
Social innovation og entreprenørskab i øjenhøjde
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Kompetanseutvikling av voksenlæreren 1 Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon.
Kultur- og branchestudier
Magtteori I 7. September 2005.
Bibliotekets performative rum - hvorfor og hvordan? Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet.
At udforske sin egen praksis
Hensigtsmæssigt (e)læringsdesign
Baggrund Mål Fremtidsperspektiver Lidt historie ApEx – Center for anvendt oplevelsesøkonomi – Dansk videncenter for oplevelsesøkonomi.
The Utility of Organisational Ethnography Konklusion. Neyland.
Organisering af uddannelsesopgaven
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Tine Nielsen, CBS Learning Lab
Pædagogisk Psykologi Forelæsningsnoter og andre praktiske oplysninger
”Innovativ kompetenceudvikling” - fra patientskole til formidling i hverdagen FS 30 Landsmøde d. 9/ Lektor Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet,
Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Deltager- og problemorientering i Kriminalforsorgen Workshop periode 2.
Uddannelse mellem skole og praktik -Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken – så godt det kan være i EUD Workshop.
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Praksisfortællinger som læring i praktikken
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Vores Bibliotek Brugerskabt biblioteksudvikling Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0 Temadag d. 27. september 2007, Danmarks Biblioteksskole,
Hva' kan vi bruge vores uddannelse til i:
M EDIEPÆDAGOGISK OG ORGANISATORISK VEJLEDNING Intro Rikke Schultz
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Kulturformidlende institutioner Konstituerende valgfag.
Constructive Alignment
Transfer mellem uddannelse og arbejde Temadag om transfer Center for Strategi og Innovation 5. maj 201 Bjarne Wahlgren.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Remote Sensing og GIS i Naturfagene - Hvorfor? - Hvordan? Torben P. Jensen.
Tak for invitationen Helle Merete Nordentoft, Århus Universitet Birgitte Ravn Olesen, Roskilde Universitet.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Rikke Teglskov UCL og Lise D. Møller UCC
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 23. AUGUST 2016ADJUNKT HANNE BALSBY THINGHOLM AARHUS UNIVERSITET AU ELEVAKTIVERENDE UNDERVISNING ‘ACTIVE.
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children’s.
Ledende oversygeplejerske Arne Brehm Høj Afdeling for Operation og Anæstesiologi Sydvestjysk Sygehus.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Workshop 4 IT i undervisningen. Indledning Min 1 g klasse havde studieretningsintro for kommunikation/IT med hele 12 engelsk timer i en enkelt uge Hip.
Bjarne Wahlgrens definition
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Hvad peger forskningen på?
Fastholde de studerendes læringskadence og nsygerrighed for ny læring
Fra almendidaktik til fagdidaktik
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Fra komfortzone til læringszone
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Hvad finder vi vigtigt for vores elever?
Præsentationens transcript:

Erfaringsrum og Forventningshorisonter Erfaringer med projektet: Entreprenørskab og formidling November 2013: Hans Elbeshausen

erfaringsrum  differentieringer i entreprenørskabskonceptet  terminologiske nuanceringer, handlingstypologi  fokus på undervisnings- og læringsteorier  global økonomisk krise  social entreprenørskab, social innovation  viden – værdi – relation  universitetspolitisk diskurs  masseuniversitet; employability  alignment som universitetspædagogisk ramme  IVA forudsætninger  sektorspecifik tilknytning  monofakultær institution; institutionel habitus

forventningshorisont  Tilegnelse, vurdering og udvikling af viden og færdigheder gennem aktiv, motiveret og selvbestemt deltagelse i en foretagsom praksis  Læringens kognitive, affektive og konative aspekter  Mål: autonomi, evnen til at sætte i gang, mere fagviden  Læring er situeret og involverende  Fokus på faglighedens (LIS) performative sider gennem tilknytning i praksis  Kvalificering af praksis gennem viden og oplysning

Modulbeskrivelsen Modulet har til formål at give de studerende vidensmæssige, metodiske og praktiske forudsætninger for at arbejde med entreprenørskab. Der er fokus på de studerendes arbejde med et reelt problem i relation til et konkret, aktuelt og ønsket innovationsprojekt på f.eks. en virksomhed, museumsinstitution, interesseorganisation eller et samarbejdsprojekt. I forbindelse med forankringen af innovationsprojektet bliver formidlingsarbejdet centralt. De studerende indgår i et tværfagligt samarbejde, hvor resultatet er en kvalificering og berigelse af det pågældende projekt. Den studerende udvikler herved en handlingskompetence med det formål at skabe værdi for andre med formidling som omdrejningspunkt.

Læringsrum for undervisere  Aflæring: instruktionsdesign og alignment  Tillæring: dialogisk undervisning; åbent procesperspektiv  Organisering:  fælles udvikling; fælles undervisning; fælles refleksion  radikal udforskning og hurtig implementering  kompetencenetværk  kollegial supervision og fællesfaglig udvikling  tvillingemodel  fokuspunkt i undervisningsprocessen  Institutionelle ramme: prøveformer

Læringsrum for studerende  Aflæring: kontrakttænkning; fiktion af vidensløse studerende  Tillæring: læring gennem handling; praksis er ikke praktik  Organisering:  projektgrupper, faglige klynger, plenum, individuel vejledning  formidling og tilegnelse af projektrelateret og projektuafhængig viden til udvikling af en projektidé  åbent undervisningsforløb  særligt projektrum  specifik form for logbog  observationer; refleksionsnotater; ikke-viden;  logbog som en del af eksamensopgave

Resultater:  Accentuering af undervisningen i ”kulturformidling” gennem en udvikling af fællesfaglige supervision  Øget opmærksomhed på andre undervisningsformer på IVA  Studerende: engagement i egen læring samt projekt og læringens genstandsfelt  pæne eksamensresultater: analytiske færdigheder og handlekompetencer er ikke modsætninger  Værdi i forbindelse med jobsøgning  aktiv deltagelse i udvikling af prøveformer

Erfaringsrummets begrænsninger ifølge Gibb H(igher)E(ducation) institutions will usually respond to financial incentives designed to build links with the wider stakeholder community. But a major issue is whether they do this in a way that leads to sustainable pedagogical and organisational culture change. Part of the problem is the value traditionally given to teaching ‘about’ entrepreneurship as opposed to ‘for’ entrepreneurship.

Læring gennem entreprenørskab den enkeltes læring objektet for læringen Fagets indhold og identitet entreprenørskab som analysestrategi socialt domæne