Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Flashcard-spil Kost - kostråd
Advertisements

Tilberednings - metoderne.
FISK 1ste skoleperiode HRS.
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Tar´ sukkerstoffer livet af dig?
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Et styrket madkundskab
Varedeklaration Optagelse af mad Madens funktion Kulhydrat
VITAMINER OG MINERALER
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
VITAMINER OG MINERALER
Fordøjelseskanalen.
Sund og velsmagende mad Ernæringslære.
Fedt, protein og kulhydrater
Atomer Atomer betyder udelelig på græsk. De gamle grækere lavede et tanke eksperiment der gik ud på, at alt i verden er opbygget af små dele som ikke.
1y’s samlede undervisningsmateriale om menneskets fordøjelse
Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. Herning badminton klub. mandag 24.september 2007.
Blanchering. Kim & Mikkel. Regler for tilberedning samt hvordan man gør i praksis ch?v=CU6jnNtcsQk At blanchere er at sænke.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod SUND MED KØD Mørt ikke tørt – stegning.
Bov 5 g fedt Skinke 2-4 g fedt Nakkefilet 12 g fedt FEDTINDHOLD I SVINEKØD I TERN Fedtindhold i 100 g råt kød Landbrug & Fødevarer.
Målgruppe 6 – 13 år (skoleelever) Drenge og piger Fra 5 MJ til 9 MJ. 13-årig dreng på 9 MJ. Der er ekstra behov for jern da de er i voksealderen. Hvis.
MADKAMPS relation til faget Madkundskab Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
 Vi har børn i alderen 6 – 23 mdr. der går i dagpleje og vuggestue. Nogle er ikke i dagpleje eller vuggestue det første halve år til et år da barselorloven.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Mærkning – en vigtig detalje Krav til deklarering.
Luftens sammensætning og åndedrættet.
Stegt 8 g fedt Rå 11 g fedt Uden fedtkant 4 g fedt FEDTINDHOLD I EN SKIVE FLÆSKESTEG Landbrug & Fødevarer.
FEDTINDHOLD I EN FRIKADELLE Fedtindhold i hakket svinekød 6% 10% 18% Fedtindhold i en stegt frikadelle 3 g fedt 4 g fedt 7 g fedt Landbrug & Fødevarer.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Metaller. Metallers egenskaber: gode ledere af varme og elektricitet. Skinnende overflade Let positive ioner. Formbare. Kan sammenkobles = svejsning.
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Fotosyntese Fokus på energi
Hvordan nedbrydes maden ?
HOTDOG.
Madkampskursus Oktober 2017.
ERFA-dag Hvem er jeg?.
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Hygiejne 4.
Rørte og piskede masser
Møde m. 1. Hovedforløb 2015 kost og sundhed på skemaet
Mel og kornets opbygning
Dagens Tema Pølsemageri.
Proteiner Små byggesten.
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
Peder Oxes Allé 4 • 3400 Hillerød •Tlf •
Enzymer Består af proteiner
Økologi.
Tilberedningsmetoder
Lav dit eget brød.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Tørring Konservering Opbevaring
Indirekte dejføring Torsdag den 14. september 2017.
HVAD KAN MAN BRUGE SVINEKØD TIL
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Kødets opbygning For at kunne anvende og tilberede kød hensigtsmæssigt, er det nødvendigt at kende opbygningen af kødkroppens tre væsentligste bestanddele:
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Råvarekendskab Gær.
Faglig regning Kostberegning.
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Tilberedningsmetoder
Hævemidler.
Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Salte i bageriet.
Salte i bageriet.
Fordøjelse Rovdyr Fordøjelsessystemet der ligner hinanden Mink Kat Ræv
Præsentationens transcript:

Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber

Madlavning Kemiske reaktioner på syre og base Næringsstoffer reagerer forskelligt Udnytter denne viden.

Vitaminer Mineraler Vand Kulhydrat Fedt Protein Alkohol Ikke energigivendeEnergi givende Opdeles i

VAND Koge evne:Kogning af emner Udnytter at vand koger ved 100 ° C Blanchering og skoldning Dampning:Emner med ingen eller lidt bindevæv Opløsning/Udvanding Udtrækning:Udblødning Skylning Udtræk af vandopløselige stoffer Transport:smag ind ´Varme Frysning:Isfremstilling Opbevaring

PROTEIN Koagulering:Fromage, Stivner ved hjælp af gelatine Stivne ved egen kolagen Stivne ved påvirkning af varme Stivner ved påvirkning af salt Stivner ved påvirkning af syre Stivner ved påvirkning af enzymer Bindeevne:Æg binder væske i sig selv Binder væske i fars limer panering til emne Soufleringsevne:Binder luft

PROTEIN (fortsat) Emulsionsevnen:Ægte saucer Smørpiskede saucer Legering Soufflefars Mayonaise Luftbinding:Flødeskum Marengs og æggehvider Brød Konsistensforbedring: Legering

FEDT Stegeevne:Dannelse af stegeskorpe Høj varme Sammensat fedtstof = lavere varme Bageevne:holder på fugtigheden, Friskt brød længere Butterdej; soufflerer op og bliver sprødt Mørdej/tærtedej Smagsforbedrende:Smør på brødet Montering Svinger grøntsager i smør Udseende:Blanke saucer Farvejusterende

Fedt (fortsat) Konsistens:Montering af saucer Piskning af smørsaucer Puré af grøntsager Varmebeskytter:Holder på varme i grøntsager Konservering:Fjernelse af ilt Emulsion:Ægte saucer Uægte saucer

Kulhydrat Jævneevne:Roux; nedbrudt stivelse Kartoffelmel Maizena Stivelsesholdige grøntsager Forklistring:Grød Opsugningsevne:Vendt i mel før stegning Sødeevne:I desserter Konsistens:Is Glucose i karamelkurve

Kulhydrat (Fortsat) Karamelisering:Karamel i Karamelrand Brunede kartofler Glasering Stegeskorpe sammen med fedt og protein Konservering:syltning Smagsforstærker:Fremhæver og afrunder Gæring:Brød Vin Øl