Yngre Lægedag 2013 Lørdag 1. juni 2013 Juridiske forhold i lægens arbejde Ved Per Fraulund Sørensen, Lægeforeningens Juridiske Sekretariat

Juridiske forhold i lægens arbejde Hvordan forholder lægens sig til en klage Hvad er lægens pligter og ansvar  hjælp efter lægeløftet (” er der en læge tilstede ?”)  omhu og samvittighedsfuldhed  journalføring og ved opslag i journalen efter udskrivelsen  information og samtykke  konferering med kollega  udfærdigelse af attester

Patientombuddet Om Patientombuddets opbygning og sagsgang Og om hjælp til en klagesag

Ingen kritik: ca. 80%

Stigende antal klager

Statistik for 2012 Patientombuddet modtog i alt ca nye klager over sundhedsfaglig behandling i % af klagerne gik til Disciplinærnævnet 30 % af klagerne gik til Patientombuddet (forløbsklage) Der blev i 2012 afholdt i alt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde trak patienten sin klage tilbage.

Tidligere system ikke godt Manglende overskuelighed og gennemskuelighed Lange sagsbehandlingstider Fokus på kritik - ikke læring Ikke fokus på lokale muligheder for at behandle klagerne

Patienternes ønske Den fejl eller oplevelse, de selv har været ude for, må ikke overgå til en anden Deres tab eller lidelse i forbindelse med en hændelse skal anerkendes Oplevelsen skal blive brugt til læring for at forbedre behandlingen i sundhedsvæsenet

Lægeforeningen Målene for et nyt klagesystem Styrke patienternes retsstilling Bedre klagemuligheder Lettere klageadgang Hurtigere afgørelse Klagesystemet skal understøtte, at der sker en læring i hele sundhedsvæsenet (Rådgivende Praksisudvalg)

Lægeforeningen Rådgivende Praksis-udvalg Rådgiver Patientombuddet om ombuddets fremtidige afgørelse af sammenlignelige sager. Rådgiver desuden Patientombuddet om læringen af sagerne. Sammensættes af repræsentanter for patientorg., faglige org., regioner og kommuner. Direktøren for Patientombuddet er formand for praksisudvalget.

Hvordan klager man i dag? Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Patienten kan vælge om klagen skal behandles af Patientombuddet eller Disciplinærnævnet

Hvad er nyt og hvordan klager man idag? Patientombuddet – ny myndighed under I&S- ministeriet. Patientklagenævnet Disciplinærnævnet

Lægeforeningen Klagefrister Klage skal indgives 2 år fra viden eller burde viden Absolut frist på 5 år fra den dag, klageforholdet har fundet sted Klagefrister gælder ikke for Sundhedsstyrelsens indberetninger til Patientombuddet/Displinærnævnet.

Sagsbehandling Sagen undersøges - Det er Patientombuddets og regionernes opgave at indhente de oplysninger, der kan belyse de enkelte punkter i klagen. Partshøring - Når Patientombuddet finder, at der er indhentet tilstrækkeligt materiale til at belyse den konkrete sag, vil du få tilsendt en kopi af det materiale, som Patientombuddet har indhentet, og du vil få lejlighed til at kommentere det. Sagkyndig vurdering En sagkyndig ser på sagen. Afgørelse

Disciplinærnævnet Afløser det tidligere Patientklagenævn Behandler klager over konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed Består af 1 formand, et antal næstformænd og medlemmer beskikket efter indstilling fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Forbrugerrådet samt medlemmer med sundhedsfaglig uddannelse. Afgørelsessager består nævnet af 1 formand, 2 medlemmer samt 2 fagfolk

Afgørelsen Ingen kritik Kritik for manglende omhu og samvittighedsfuldhed – autorisationslovens § 17 (tidligere også mulighed for ”hensigtsmæssighed” i stedet for kritik). Kritik med skærpelse Kritik for grov eller gentagen forsømmelighed – autorisationslovens § 75, oversendelse til anklagemyndighed Et eller to af nævnsmedlemmerne kan afgive dissens

”Gabestokken” Offentliggørelse med navn af Disciplinærnævnets afgørelser: § 75-påtaler om grovere og gentagen forsømmelse Påtaler med skærpelse 3 påtaler inden for 5 år Påtaler vedr. kosmetiske indgreb Sker automatisk Ingen partshøring

Tilbud om lokal dialog En patient der klager til Patientombudet eller Disciplinærnævnet skal tilbydes en dialog med vedkommende region. Dialogen skal afsluttes inden for 4 uger efter, at Patientombuddet har oversendt sagen Dialogen kan føre til, at klagen bortfalder. Hvis patienten ikke ønsker dialog, vil Patientombudet eller Disciplinærnævnet påbegynde behandlingen af klagesagen.

Hvordan afvikles den lokale dialog – retningslinier ?? Søg oplysninger i regionen Der er ingen formkrav i loven.

Statistik for 2012 (Den tager vi lige én gang til) Patientombuddet modtog i alt ca nye klager over sundhedsfaglig behandling i % af klagerne gik til Disciplinærnævnet 30 % af klagerne gik til Patientombuddet (forløbsklage) Der blev i 2012 afholdt i alt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde trak patienten sin klage tilbage.

HJÆLP Søg rådgivning hos Juridisk Sekretariat i Lægeforeningen Lægeansvarsudvalget Kollegialt netværk – frivillige kolleger yder gratis rådgivning Psykologhjælp

Hvordan reagerer lægen ved modtagelsen af en klagesag -har ikke kunnet sove om natten -har grædt -en erhvervsrisiko -pragmatisk håndtering

Den praktiske håndtering, når klagen kommer - Klagevejledningen - Formulering af udtalelse - opsætning af udtalelse (standardrammen)

Juridiske forhold i lægens arbejde Hvad er lægens pligter og ansvar  hjælp efter lægeløftet (” er der en læge tilstede ?”)  omhu og samvittighedsfuldhed  journalføring og ved opslag i journalen efter udskrivelsen  information og samtykke  konferering med kollega  udfærdigelse af attester

Lægeløftet Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk- kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

Lægeløftet og Autorisationsloven og straffeloven Hvis der opstår akut behov for lægehjælp, vil en læges nægtelse efter omstændighederne kunne være i strid med autorisationslovens § 42 eller straffelovens § 253.

Lægeløftet og Autorisationsloven og straffeloven § 42. Enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig, såsom ved forgiftningstilfælde, større blødninger, kvælningsanfald og fødsler, hvor jordmoderhjælp ikke kan skaffes til veje, eller hvor jordemoderen tilkalder lægen. Har lægen gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede forpligtelse. (tidligere lægelovens § 7)

Lægeløftet og Autorisationsloven og straffeloven Straffelovens § 253: § 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader 1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller 2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke. Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.

Husk at være lægeansvarsforsikret Husk at have en lægeansvarsforsikring, fx Trygs: ”Erhvervsansvarsforsikring for ansatte læger”, som kan tegnes via Lægeforeningen. (laeger.dk/medlemsfordele/forsikringer)

Autorisationsloven Omhu og samvittigheds- fuldhed § 17. En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler mv. (tidligere lægelovens § 6)

Autorisationsloven Journalføring §§ Journalføringspligt, herunder vedr. indhold, rettelser og opbevaring. Læger og en række andre autoriserede sundhedspersoner skal føre patientjournaler over deres virksomhed.

Opslag i journalen efter udskrivelse Sundhedslovens § 42 a: ”§ 42 a. Læger og sygehusansatte tandlæger kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. ” Lægeforeningen har netop nu taget problemstillingen op overfor ministeriet om opslag i den elektronisk journal i uddannelsesøjemed.

Ansvaret for korrekt journalføring Journalføringsbekendtgørelsen: § 7. Enhver autoriseret sundhedsperson er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser i journalen, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Anvendes diktat eller lignende til brug for journalføring skal den autoriserede sundhedsperson sikre, at diktatet er lagret korrekt på det anvendte medie inden overgivelse til teknisk bistand med henblik på indførelse i journalen. Stk. 3. En autoriseret sundhedsperson, der er ansat på et sygehus eller en klinik omfattet af § 4, stk. 1 og 3, og som anvender teknisk bistand til indførelse af diktat eller lignende i patientjournalen, er ikke pligtig til at efterkontrollere optegnelsen, medmindre konkrete omstændigheder svækker formodningen om, at den tekniske bistand varetages korrekt.

Ansvaret for korrekt journalføring I Patientombuddets årsberetning for 2011 fremgår: ”Ansvaret for journalføringen af behandling (herunder undersøgelse m.v.) påhviler efter lovgivningen den sundhedsperson, der har forestået behandlingen. Ansvaret kan ikke delegeres til andre, f.eks. en lægesekretær. Sundhedspersonen kan benytte sekretærbistand til at føre journalen. Sundhedspersonen er imidlertid efter lovgivningen ansvarlig for journalføringen, uanset om sundhedspersonen har benyttet sekretærbistand. Ansvaret indebærer dog ikke, at sundhedspersonen i hvert enkelt tilfælde, hvor sundhedspersonen har benyttet sekretærbistand til at føre journalen, er forpligtet til at kontrollere journaltilførslen. (fortsættes ->)

Ansvaret for korrekt journalføring (fortsat) Efter disciplinærnævnets opfattelse må sundhedspersonen dog under visse konkrete omstændigheder have pligt til at kontrollere journaltilførslen, herunder hvis der foreligger konkrete omstændigheder, der svækker formodningen for, at sekretærfunktionen er udført fagligt korrekt. Efter disciplinærnævnets opfattelse må sundhedspersonen endvidere have pligt til at reagere, hvis sundhedspersonen er blevet bekendt med, at journaltilførslen er mangelfuld. Det beror således på en konkret vurdering, om en sundhedspersons manglende kontrol af journaltilførslen i det enkelte tilfælde skal give anledning til kritik.”

Talegengivelse og ansvaret for korrekt journalføring 1. Hvis lægen indtaler og selv læser korrektur på skærmen, vil det være lægen, som har ansvar for korrekt journalføring. ”Røntgenlægen læser korrektur på skærmen, og sender diktatet – elektronisk eller på papir – videre til den læge, som har bestilt undersøgelsen” (UfL nr. 48 fra 2003 om talegengivelse på Vejle Sygehus) 2 Hvis lægen indtaler og sender lydfilen (uden at læse på skærmen) til administrativt personale, som så aflytter og tjekker og journalfører den indtalte tekst på skærmen, vil lægens ansvar være begrænset.

Konferering med kollega Forvagt / bagvagt situationen Dette fremgår af journalføringsbekendtgørelsen, at følgende skal journalføres: ”Rådgivning indhentet fra en anden autoriseret sundhedsperson, herunder dennes navn og titel, i forbindelse med behandling af patienten.” Hvad er forvagtens og bagvagtens retsstilling i denne situation.

Sundhedsloven Information og samtykke § 16. Patienten har ret til at få information om sin helbreds- tilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Stk. 2. Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.

Journalføringsbekendtgørelsen Information og samtykke § 12. Det skal fremgå af patientjournalen hvilken mundtlig og eventuel skriftlig information, der er givet til patienten eller de pårørende eller en værge ved stedfortrædende samtykke til behandling, og hvad patienten/de pårørende/værgen på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

Information og samtykke - sundhedsloven De 15 – 17 årige Hvorvidt forældrene skal informeres om mindreårige årige patienter, må vurderes ud fra bl.a. behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, barnets/den unges alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgspligt.

Tavshedspligt Sundhedsloven: § 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.

Hvad klages der over på attestområdet - Erklæringer i samværssager (Statsforvaltningen) - Underretning til kommunen om et barn (Serviceloven) - For sen aflevering af attester - Sygemeldinger - Aktindsigt i barnets journal - Aktindsigt i afdød patients journal - Speciallægeerklæringer - LÆ 121/125 - Formalia omkring samtykke - Indholdet af LÆ 125 (berettiget/uberettiget videregivelse)

Regler for attestarbejdet Autorisationslovens § 20, stk.1: ”En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.”

Regler for attestarbejdet Bekendtgørelse om afgivelse af erklæringer: ”En erklæring skal indeholde oplysninger om: Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. ”

Sørg for at have kilden på plads Pt. chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen Pt. oplyser, at hun chikaneres af sin arbejdsgiver på arbejdspladsen Vær opmærksom på dette ved attester og erklæringsafgivelse Fx ved - underretning til kommunen - udtalelse i samværssag

Hvad er ansvaret -Det lægefaglige skøn -Videregivelse af oplysninger fra journalen - berettiget videregivelse - uberettiget videregivelse

Om habilitet En læge bør ikke udfærdige attester for egne familiemedlemmer. - retlig/økonomisk virkning. Specielle attester: - Kørekort - Dødsattester

Når politiet henvender sig Hvad er situationen: -Skadestuen (politiattest) -Telefonisk om en nyfunden død -Telefonisk om en patient om noget muligt kriminelt

Sygemelding Konkret fremgangsmåde om: - Mulighedserklæring - Friattest - NB: husk at udlevere friattesten til patienten.

Varighedserklæring Funktionærlovens § 5, stk. 4: ”Stk. 4. Under sygdom af mere end 14 dages varighed har arbejdsgiveren ret til - uden udgift for funktionæren - at kræve nærmere oplysninger om varigheden af funktionærens sygdom gennem funktionærens læge eller en af funktionæren valgt specialist. Opfylder funktionæren ikke denne pligt, uden at der foreligger fyldestgørende begrundelse herfor, er arbejdsgiveren berettiget til at hæve tjenesteforholdet uden varsel. ” Bemærk ordet: ”specialist”

HJÆLP fra Lægeforeningen Attestspørgsmål (blanketter og honorarer): - Attestudvalgets Sekretariat Ved klagesager om attester: - Lægeforeningens Juridiske sekretariat

Anmodninger om aktindsigt Husk at ekspedere det korrekt alt afhængig af om anmodningen kommer fra: -Patienten (i disse tre tilfælde taler man om aktindsigt) -Patientens advokat -Patientens fagforening (nedenfor – ikke aktindsigt) -Et forsikringsselskab (videregivelsesreglerne) -En arbejdsgiver (må ikke får adgang til journalen) -En politimand (samtykke eller retskendelse, dog nylig død) Husk at lovens 10 dages-frist gælder ved aktindsigt Husk skriftligt samtykke fra patienten Husk at det skriftlige samtykke ikke må være ældre end 1 år

Når en forælder anmoder om aktindsigt i barnets journal Husk at sikre dig identiteten på forælderen, hvis du ikke kender den pågældende. Husk at spørge om forælderen har del eller ikke del i forældermyndigheden, hvilket er afgørende for, hvilken adgang forælderen har til barnets journal. Det vil sige kopi af hele barnets journal eller alene en orientering.

Anmodninger om aktindsigt i en afdød patients journal Husk at sikre dig, at der er tale om en nærmeste pårørende til den afdøde. Husk at den nærmeste pårørende ikke har ret til en rå kopi af afdødes journal. Husk at der ifølge loven (sundhedslovens § 45) kan gives den pårørende oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Kommunikation

Afslutning / spørgsmål