Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Mathias Skjernov Afdelingslæge.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykoedukation til unge i OPUS
Advertisements

TERM modellen Introduktion til øvelse
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Fredag 11/ Comwell Lægedage Somatisering og sygdomsbekymring: Hvordan undgår vi overbehandling og excessive undersøgelser uden at forstyrre.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Erik Christiansen, Klinik for Selvmordstruede, Årsmøde 2008 Selvmordsforsøg blandt børn og unge Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen Klinik for selvmordstruede.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Ved overlæge Jes Gerlach
Psykosocial hjerterehabilitering Tøystrup Gods 23 marts 2010 Anne Skjødt Regionsleder, sygeplejerske.
Motivation Forældregruppe 2014 Jane Christoffersen & Birgit Lykke Hansen.
Børn i familier med alkoholproblemer Pia Baumgarten, Alkoholkoordinator Alkoholbehandlingen, Kolding Kommunes Misbrugscenter, Elvej 2a, 6000 Kolding
AD/HD hos misbrugere AD/HD i kombination med adfærdsforstyrrelser er en væsentlig risikofaktor for udvikling af misbrug. AD/HD har en negativ indflydelse.
Livskvalitet og stress 1. God livskvalitet  Følelsen af at have et godt liv  Kunne også kaldes:  At være lykkelig  ”Det gode liv” 2.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
1 Løsningsfokuseret tilgang Fremtidens mål Fortidens successer.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Beskæftigelsesregion Midtjylland Sygefravær pga. stress og psykisk lidelse Lars Aakerlund Speciallæge, ph.d. PPclinic.
Oplæg Region Sjælland. Michelle Knudsen 33 år. Har tidligere haft en spiseforstyrrelse- anoreksi. Var ”syg” fra jeg var år. Anoreksien var et tegn.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Hvordan får vi flere personer med funktionsnedsættelse i virksomhedstilbud, og har vi de rette tilbud? Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
Patientundervisning 8. Session Unipolar depression Forebyggelse.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Patientundervisning 2. Session Bipolar lidelse Symptomer ved manisk episode.
Odder ”Koncert mod Angst” Onsdag d. 6. marts 2013 PsykInfo Midt.
Unipolar depression – Patienter og pårørende 7. Session - sygdomsforløb - forebyggelsesplan.
Personligheds- forstyrrelser / Borderline v. Lea Moth Johansen Og Eva Nedergaard.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
Sektorovergange – en kvalitetsbrist? Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Konference d. 22. september 2009 v. Overlæge Malene Vestergaard, DSPS.
Børn og Unge Århus Kommune 1 Børn /unge med særlige behov Oplæg d til Projekt KRUT Alice Klinge,psykolog.
Kognitive strukturerede samtaler. Hvem er jeg Uddannet lærer i 1995 Langagerskolen 1995 – 2009 Skolevejleder / kurator 2003/04 Bagland 2009 – Ikke psykolog!
Sundhedspædagogik og kommunikation. Mestring. Fag mål 3 sundhedspædagogik og kommunikation.  Eleven kan forklare hvordan borgere/patienter og pårørende.
Sygeplejefaglig problemløsningsmodel -samarbejdsmodel
Middellevetid Veluddannede 30-årige københavnske mænd kan se frem til at leve over 7 år længere end en 30-årig med kort uddannelse. Hvis man bor på Nørrebro,
Introduktion til kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Program Velkommen Samarbejdet med pårørende
At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Pårørendeundervisning: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Forberedelse til eksamen
Medlemsweekend FAKS Ved Fysioterapeut Maria Balslev Larsen.
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Anerkendende pædagogik
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
FRA DIAGNOSE TIL DØD Tidlig palliation
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Facts Myter / Fordomme Årsager Symptomer Behandling Lidt ekstra
Er KRAM en skam? Signild Vallgårda
Stresshåndteringsgruppe
samarbejdsaftalen for traumatiserede flygtninge og krigsveteraner
Sådan bruger du præsentationen
Dialog mod Vold som business-case
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Kursus for personer med demens og pårørende
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Personaletræf Brogården 2018
Stress 2019.
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
MENSTRUATION OG TRÆNING
Metakognitiv behandling til børn med generaliseret angst
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Manglende viden på området
Præsentationens transcript:

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Mathias Skjernov Afdelingslæge og PhD stud. Kommunikationsmodul specialeuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering? Kognitiv adfærdsterapi har den stærkeste evidens for at forbedre patienters livskvalitet og øge deres funktionsniveau (cochrane-reviews 2014/ meta- analyser for CFS, IBS, fibromyalgi, somatisering) Mangel af specialiserede behandlingstilbud i både hospitalssektoren og ved praktiserende psykiatere eller psykologer Metoderne kan anvendes i almen praksis – her er evidensen dog mere usikker (Rosendal 2013)

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Enhanced care by generalists for functional somatic symptoms and disorders in primary care. Cochrane Database Syst Rev Oct 18;10:CD AUTHORS' CONCLUSIONS: ”Current evidence does not answer the question whether enhanced care delivered by front line primary care professionals has an effect or not on the outcome of patients with functional somatic symptoms. Enhanced care may have an effect when delivered per protocol to well-defined groups of patients with functional disorders, but this needs further investigation. Attention should be paid to difficulties including limited consultation time, lack of skills, the need for a degree of diagnostic openness, and patient resistance towards psychosomatic attributions. There is some indication from this and other reviews that more intensive interventions are more successful in changing patient outcomes.”

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Enhanced care by generalists for functional somatic symptoms and disorders in primary care. Cochrane Database Syst Rev Oct 18;10:CD MIN KONKLUSION  Du skal vide hvad du gør.  Patientgruppen skal være klart defineret.  Behandlingen skal være systematisk, ikke tilfældigt.  Du har brug for træning.  Du bliver nødt til at afsætte den nødvendige tid.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Hvad er kognitiv terapi? En moderne evidensbaseret udogmatisk terapiform Indsigtsgivende, problemløsende og undervisende Lægger stor vægt på løbende vurdering af effekt Har fra starten specialiseret sig i behandling af de psykiatriske lidelser Rosenberg NK. Kognitiv terapi – historie og centrale begreber. I: Kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. M Rosendal og J Hilden (eds). Månedsskrift for praktisk lægegerning, 2008

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Hvordan arbejdes med kognitiv terapi? Generelle metoder Caseformulering (overordnet forståelse af patientens sygdom / problemstilling) –Hvilke livshistoriske forhold, hvilke skemata og basale antagelser kan have afgørende betydning for patientens aktuelle vanskeligheder Problemliste (konkrete problemer og mål der skal nås) Registrering (aftalt fænomen / symptom registreres i ugeskema) Reattribuering (skylden eller årsagen fordeles på flere områder) Fordele-ulempe-analyse Bearbejdning af leveregler og skemata (kerneantagelser / handlemønstre) Rosenberg NK. Kognitiv terapi – historie og centrale begreber. I: Kognitiv adfærdsterapi i almen praksis. M Rosendal og J Hilden (eds). Månedsskrift for praktisk lægegerning, 2008

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Kognitiv adfærdsterapi i specialiseret enhed vs almen praksis Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Kognitiv-adfærdsterapi i gruppe (7-9 patienter) 9 sessioner à 3 ½ timer Manualiseret behandling 2 læger med psykoterapeutisk og psykiatrisk uddannelse Psykoedukation, kognitive teknikker, hjemmeopgaver Almen Praksis Individuel behandling Variabel, typisk 5-7 konsultationer à min Individuel tilpasset behandling 1 praktiserende læge (evt. korterevarende uddannelse i kognitiv terapi) Psykoedukation, kognitive teknikker, hjemmeopgaver

Oversigt over behandlingsforløb i specialiseret regi Socialisering, psykoedukation, målsætning Undersøgelse og ændring af dysfunktionelle tanker og handlinger mhp. at mindske sygdomsbekymring og symptomniveau Problemløsning. Sundhedsadfærd. Positive aktiviteter. Relationer til andre. Vedligeholdelse af mestringsstrategier

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Forløb i almen praksis Psykoedukation (jfr. TERM-litteratur mv) Målsætning Problemløsning Registrering Mindske sygdomsbekymring og uhensigtsmæssig (sundheds-)adfærd (kognitiv omstrukturering) Tilbagefaldsforebyggelse / Afslutning

Syg: Konstant alarmRask: Ro i kontroltårnet HJERNEN BLIVER OVERFØLSOM DEFEKT FILTER Kilde: Patientpiece Når kroppen siger fra. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2012

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Faktorer der øger fysiske signaler:  Overanspændthed  Bekymring  Kronisk stimulation af HPA-aksen  Nedbrydning af konditionen  Sensibilisering  Andre Faktorer der nedsætter filteraktiviteten:  Selektiv opmærksomhed  Infektioner  Helbredsangst  Nedsat humør  Manglende distraktion  Andre Faktorer der øger perception i hjernebarken:  Irritabilitet  Hukommelse  Forventning  Traumatisering  Neuronal plasticitet  Neuro-transmission Perifere, kropslige signaler NFiltersystem bbi hjernen Perception i hjernebarken

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Sensation/symptom Ængstelse/bekymring Fortolkning/ Checking Beroligelse Selektiv opmærksomhed på Specifikke legemsdele/ kropsfunktioner Somatisk lidelse Fysiologisk arousal Andre Angst (Fysiologisk arousal) Ekstern stimuli Tidligere erfaringer Personlige erfaringer Familie Andre internaliserede Indre Læger - iatrogenitet Bøger, aviser, TV, etc. Lægmand (familie, venner, etc.) Eksterne Tonus/Excitabilitet Biologisk Arveligt Psykisk lidelse Somatisk lidelse Andre Psykoedukation: Symptomperception og sygdomsopfattelse

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik 13 Caseformulering Den individuelle sygdomsmodel (KAT) Sårbarhedsfaktorer Arv (20-30%) Tid (+psykosociale belastninger) Opv æ kst (fx seksuelle overgreb, social indlæring, mobning) Livsh æ ndelser (fx dødsfald, sygdom) Milj ø (kultur, stigmatisering) Socialt (fx nedsat netværk, konflikter (læge, pårørende, venner, kolleger (sygerollen)) Fysisk (fx allergi, astma, slidgigt) Psykisk (fx stress, angst, depression) Personlighedss å rbarhed (skemata/sårbare træk, personlighedsforstyrrelse) Udl ø sende faktorer: (fx infektion, fysisk traume, dødsfald, skilsmisse, arbejdsstress, fyring) Vedligeholdende faktorer: Tanker (forvrængede/uhensigtsmæssige, øget selektiv opmærksomhed) Krop Adf æ rd (uhensigtsmæssig) (funktionelle symptomer) F ølelser (angst, tristhed, vrede)

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Målsætning – Trappemodel/Problemliste Hovedmål for behandlingsforløbet Her står du nu Vejledning : Udfyld selv nedenstående 1. Skriv dit mål på øverste trin. 2. På hvert af trinene skriver du de delmål, der fører dig til målet. 3. Delmål skal være SMART (specifikt, målbart, acceptabelt, realistisk, tidsbegrænset)

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Registrering - Ugeskema Du bedes på følgende skema noterer for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er Ingen smerter/ gener/følelser Værst tænkelige smerter/gener/følelser For hvert notat skriver du et stikord om den situation, du var i, da du havde symptomerne. Det kunne f.eks. være: i bussen, på arbejde, hos svigermor el. dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: dag Dato: Formiddag Eftermiddag Aften Nat

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Grundmodel i KAT Tidspunkt: Fredag aften kl.20 Situation: Alene hjemme efter overarbejde, ser tv, kæreste sammen med ven Tanker Følelser Fysiske symptomerAdfærd (handlinger) Jeg har tarmkræft(0-100) Ingen gider mig- Jeg er ikke god nok (Tidl: arbejdet skal gøres ordentligt) Tjekker mave og afføring Søger forsikring på internettet Ondt i maven Løs afføring Angst (0-10) Trist (0-10)

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Reattribuering og fordele-ulempe analyse Negative automatiske tanke: ”Jeg har tarmkræft” Hvad taler for? Hvad taler imod? Hvad er fordelene ved tanken/adfærden? Hvad er ulemperne ved tanken/adfærden? Alternative tanke? Alternative adfærd?

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Grundmodel i KAT (alternativer) Tidspunkt: Fredag aften kl.20 Situation: Alene hjemme efter overarbejde, ser tv, kæreste sammen med ven Alternative Tanker Følelser Fysiske symptomerAlternativ Adfærd (handlinger) Ondt i maven Løs afføring Angst (0-10) Trist (0-10) Jeg fik ondt i maven fordi jeg var stresset efter overarbejde, var alene og fik negative automatiske tanker Responshindring Positive individuelle eller fælles aktiviteter (distraktion) Dyb vejrtrækning Kognitiv omstrukturering

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bearbejdning af leveregler og kerneantagelser Leveregler: Arbejdet skal gøres ordentligt Kerneantagelser: Ingen gider mig, Jeg er ikke god nok Udfordring med beviser for/imod – fordele/ulemper? Kognitiv omstrukturering: Andre gider mig, Jeg er god nok Lav relevante adfærdseksperimenter (langvarig omstrukturering): fx Sige fra overfor overarbejde Spørge kæreste/venner/leder om ”Jeg er god nok” Lav sociale aftaler/aktiviteter

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Grundmodel – undersøgelse og ændring af uhensigtsmæssige tanker og handlinger

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Grundmodel – alternative tanker og handlinger Alternative handlinger Alternative tanker

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Kasuistik – forståelse af sammenhænge 22-årig kvinde, læser på Universitetet, tidligere afbrudt studiet, henvises af egen læge pga. recidiverende mavesmerter. Fået diagnosen colon irritabile. Angstlidelse. Selvmordsforsøg. En indlæggelse pga. besvimelse, flere ambulante forløb, flere henvendelser til speciallæger Tidl. Forsøgt psykologbehandling, men afbrudt forløbene Via egen læge i behandling med paroxetin FFL: somatiseringstilstand, panikangst forløb: gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi, prøver samtidig at genoptage studieforløbet (haft megen fravær) Under forløbet forværring af den psykiske tilstand med selvmordstanker afslutter forløbet nogenlunde stabiliseret, fortsatter individuel forløb ved psykolog Uddrag af ca. 1 år efter afslutning: ”Det stod ret hurtigt klart i forløbet, at jeg fik det psykisk dårligere, mens de fysiske gener blev mindre. Der hvor det virkeligt kulminerede for mig, var (…) da vi skulle tegne vores livslinje.” Problematiske situationer – tidlig voldtægt og afhængighedsforhold til moderen, der er alkoholiker

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Kasuistik - fortsat ”Det er lidt svært at beskrive, men det var som om samspillet mellem maven og psyken først blev forståeligt under min behandling på Forskningsklinikken. Før i tiden havde det været to adskilte aspekter.” ” På nuværende tidspunkt har jeg det rigtig godt. Jeg har stadig ondt i maven af og til, men det er slet ikke så slemt mere. Når jeg af og til har ondt i maven, tror jeg simpelthen at det skyldes, at jeg i mange år har haft meget ondt, og det har sat sine spor (…) Envidere tror jeg også at min mave har været genetisk disponeret for at være let modtagelig og særlig sårbar” ”Psykisk kan jeg ikke huske hvornår, jeg sidst har haft det så godt som i dag. (…) Jeg er meget glad for livet, og jeg er blevet meget bedre til at vende og dreje tingene til noget positivt og finde alternative løsninger.”

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Tilbagefaldsforebyggelse Hvad har patienten lært om kropslige stressreaktioner, sygdomsbekymring og uhensigtsmæssig sygdomsadfærd? Hvad har hjulpet patienten til at få det bedre / øge funktionsniveauet? Hvad har patienten selv gjort mhp. at opnå dette mål? Hvilke teknikker har været særlig brugbare? Hvordan kan patienten blive ved med bruge disse teknikker? I hvilke situationer vil der være risiko for igen at få symptomer?

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Materiale til brug i almen praksis Patientskemaer kan frit downloades via disse links: => “For fagfolk og forskere” => “Skemaer til diagnostik og behandling” => Klik på “Arbejdsskemaer…” Anbefalet bog: Kognitiv terapi - Nyeste udvikling Mikkel Arendt og Nicole K. Rosenberg ISBN: (Bog) Udgivelsesår: 2012 Udgave: 1 Sider: 622