Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014

Målgruppen for projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse: :Unge imellem år som er anbragte eller har været anbragte : Udsatte unge imellem år som har særligt svært ved at komme i uddannelse og/eller beskæftigelse.

Formål med projektet: At fordre til en mere kvalificeret afdækning af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige muligheder for målgruppen. At fordre til en mere kvalificeret afdækning af støttemuligheder samt koordinerede indsatser som understøtter de unge i deres uddannelses- og jobønsker. At sikre, at overgangen fra børnesystemet til voksensystemet bliver så lempelig som mulig. At sikre så få indgange til kommunen som muligt.

Bærende metode samt teoretisk grundlag Netværksmøde med faste deltagere og ad hoc indkaldte. Afsæt i den narrative tilgang. Vi ønsker, at unge skal vide, at de er med til forfatte deres livs beskrivelser. Afsæt i empowerment. Vi ønsker, at de unge skal have indsigt i deres egen magt, styrke og kraft. Afsæt i tanker om social kapital, både som metode og tilgang.

Netværksmøder med borgerinddragelse i fokus Jf. Servicelovens § 16 stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Jf. Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed

Borgerens pligt til at involvere sig Jf. Retssikkerhedslovens § 11: Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Inden netværksmødet: Information til borgeren om, hvordan mødet skal foregå. Herunder indhentning af samtykke til, at mødet afholdes, ligesom der laves aftale med borgeren om, hvilke oplysninger, der må deles. Information om hvilke personer, tovholder/rådgiver tænker skal deltage samt hvorfor. Afdækning af hvem borgeren mener skal deltage samt hvorfor. Udsendelse af dagsorden til alle relevante deltagere i både det professionelle og personlige netværk.

Selve netværksmødet: Præsentation af deltagere samt formålsbeskrivelse af mødet. Struktureret dagsorden for mødet præsenteres. Tovholder/ rådgiver på sagen er ordstyrer og sikre ”den røde tråd” i mødet og sikre borgerinddragelsen. Dernæst sikrer tovholder, at tonen på mødet er positiv og fremtidsorienteret. Tovholder/ rådgiver udarbejder skriftlig plan på mødet med borgerens ord. Der står intet i planen, borgeren ikke selv har formuleret og godkendt.

Samarbejdsaftalen Plan med konkrete samarbejdsaftaler/ mål. Herunder hvem der er ansvarlig ift. hver punkt. Konkret køreplan for at nå målene. Kontaktoplysninger på ansvarlige parter ift. planen. Konkret aftale om opfølgning. Udpegning af voksenkontakt til den unge.

Mentorordning som led i at sikre borgerinddragelse Ansættelse af mentorer ift. borgene som dels understøtter iværksatte initiativer samt har til opgave, at de perspektiver borgeren evt. ikke får talt med tovholder/ rådgiver på sagen om, bringes frem. Dette for at sikre et bedre videns -grundlag at tilrettelægge initiativer ud fra.

Ansvaret tilbage til borgeren Det understreges løbende overfor borgeren, at såfremt han/hun ikke samarbejder ift. iværksatte initiativer, lykkes initiativerne ikke. Det understreges endvidere overfor borgeren, at systemet kun kan understøtte og tilbyde redskaber som fordrer til en positiv udvikling o.l., så længe borgeren tager imod og arbejder med de redskaber som tilbydes.

Vejen til Uddannelse og beskæftigelse Kæpheste Borgerforløb frem for enkeltsagsprincip ud fra et helhedsperspektiv. Den unge må aldrig føles sig sat imellem to stole Vi bliver kollegaer rundt om den enkelte unge på tværs af faggrupper og fagafdelinger. Den unge og forældrene skal tage medansvar for forløbet. Tydelig koordination, således den unge ved, hvem der gør hvad og hvorfor. Individuelt tilrettelagt støtte uden højere ambitionsniveau end det, den unge kan honorere.