Hvad karakteriserer det samfundsvidenskabelige fakultet? Oplæg i forbindelse med studentereksamen i AT 2016.

Hvad karakteriserer det samfundsvidenskabelige fakultet?  Hvad siger I?

Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsfag Sociologi Politologi Historie International politik Økonomi PsykologiIdræt

Hvad er genstandsfeltet for samfundsvidenskaberne?  Fænomener med gyldighed for større eller mindre grupper i et eller flere samfund.  At beskæftige sig med samfundsmæssige fænomener, og at erkende, at de ikke kan forstås ud fra den umiddelbare erfaringsverden, men kræver indsigt i grundlæggende samfundsmæssige strukturer.

Hvad vil det sige, at ”tænke samfundsvidenskabeligt”?  Det afgørende er, at arbejdet med samfundsvidenskabelige fag baserer sig på: - en analytisk tankegang - teorier -metoder og empiri, der danner grundlag for at forstå den tid vi lever i netop nu. -Forholder os sagligt til det vi kan observere og deducere, og er konkludere r på et forsvarligt grudlag.

Lidt om videnskab og forståelse  Naturvidenskab – love og forklaringer om naturskabte fænomener  Samfundsvidenskab - forklaringer om menneskelig adfærd

Hvad vil det sige, at ”tænke samfundsvidenskabeligt”?  Altså at vi ved hjælp af de begreber, teorier og metoder, empiri vi har tilegnet os, er i stand til, også fremover, at manøvrere og identificere strukturerne i samfundet og deres samspil mellem de forskellige aktører og påvise de processer, der skaber dynamik.  Med andre ord – vi vil gerne på et kvalificeret grundlag kunne forudse og forstå fremtidige hændelser. Et eksempel vedr. metodegrundighed og vigtighed af detaljer i forbindelse med empiri

Hvad kan der udledes af følgende to figurer

Hvordan kan vi på kvalificeret grundlag fremskrive konsekvenserne af handlinger?  Hvad nu hvis…

EU ikke finder en fælles løsning på flygtningesituationen?

Danskerne får nej til fortsat Europol-samarbejde?

Hvad karakteriserer en samfundsvidenskabelig tilgangsvinkel?  Overbevisningen om, at det er muligt at generalisere i forhold til menneskelige handlinger.  Studiet af menneskelig adfærd skal foregå på en systematisk måde.  Altså anvendes der teori, metode og empiri, der baserer sig på generaliserbarhed.  Det partikulære og enkeltstående belyses i humaniora

Et tænkt eksempel vedr. generaliserbarhed  Når ledigheden stiger…. ..slapper folk mere af, og har tid til at tage ud for at se verden..det gjorde min nabo da! ..går folk helt ned i kulkælderen..ligesom min onkel! ..tilsiger den økonomiske teori, at BNP falder, investeringerne udebliver og den økonomiske aktivitet mindskes. Det er der i øvrigt også empirisk belæg for.. ..viser sociologiske undersøgelser, at længevarende ledighed påvirker individet negativt.

Et par eksempler vedrørende generaliserbarhed  Hvis man sænker skatten... ..slapper folk mere af og arbejder mindre, da de kan opretholde samme levestandard med mindre arbejdsindsats. = Hængekøje teorien. .. Vil folk, alt andet lige, arbejde mere, da de øjner muligheden for at øge deres indkomst betragteligt ved ekstra indsats på arbejdspladsen. = gullerodsteorien. ..Det korrekte svar er ikke ét af disse, og afhænger under alle omstændigheder af:  Empirisk belæg  Grundig refleksion og deduktion over de mekanismer, der styrer incitamentsstrukturen på arbejdsmarkedet  Forskellige økonomiske skoler/teoriretninger

Altså:  Den enkeltstående historie med den triste arbejdsløse onkel fra førhen, kan være interessant fra en humanistisk vinkel. Hans livshistorie, følelser, refleksioner og oplevelser vedrørende det at være arbejdsløs er bestemt vedkommende. Set fra en humanistisk vinkel.  Hvis mange onkler har det som ham, og hvis der er en tendens, der påvirker større sammenhænge, er det bestemt også interessant fra en samfundsvidenskabelig vinkel.

Hvad kan vi med samfundsvidenskab?  Forstå den del af den komplekse verden, der er styret af menneskelige handlinger.  Undersøge bagvedliggende årsager til politiske, økonomiske, sociologiske og visse kulturelle tendenser/problemstillinger.  Blive klogere på forklaringerne til og konsekvenserne af disse udviklingstendenser.

At kunne anskue aktuelle problemstillinger, OG vurdere deres betydning fremadrettet.  To eksempler på problemstillinger, hvor der ikke umiddelbart er et endegyldigt facit, men hvor vi kan komme med mere (eller mindre) kvalificerede vurderinger.  1. På vej mod en ny verdensorden?  2. På vej mod en ny velfærdsmodel?

Stræk lige benene et halvt minut ..Men bliv herinde

Om metoderne i samfundsvidenskab AT håndbogen

Hvor finder jeg relevant empiri? Dette er meget kontekstafhængigt, men her er en række oplagte ressourcer:  InfoMedia (  Danmarks Statistik (  Ministerier og styrelser fx  Interesseorganisationer, råd og nævn - fx  Kontrolleret google søgning med distraktorer

Den konkrete eksamensopgave.. ..kender vi ikke endnu.  Men lad os vende blikket mod tidligere eksamensopgaver.

AT 2015 Kommunikation – muligheder og begrænsninger

Opgave Du skal vælge opgave A eller opgave B. Opgave A Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor kommunikation spiller en central rolle. I din undersøgelse af sagen skal du belyse samspillet mellem kommunikationens formål, indhold og form samt vurdere kommunikationens muligheder og begrænsninger.  Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau. Opgave B Du skal undersøge en sag, der rummer et problem, hvor kommunikation spiller en central rolle. Du skal udarbejde et forslag til en innovativ løsning af problemet. Løsningsforslaget skal begrundes, og dets konsekvenser skal vurderes.  Du skal anvende viden og metoder fra to fag til din besvarelse af opgaven. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B-niveau.

Innovation i AT / samfundsvidenskab  Hvad vil det sige, at et løsningsforslag er innovativt?  1.Det har værdi for andre  2. Det tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt  3.Det behøver altså ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng.

Et eksempel… 2015 opgaven. Branding af politiker / politisk budskab.. (samf – da) Fra øvrige opgaver: Innovativ løsning på trafikal / infrastrukturel udfordring (samf – bio) Innovativ miljø og energipolitik – (samf – fy)

AT Katastrofer

Opgaveformulering  Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale. Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.

(Nogle) Muligheder med samfundsvidenskab  Risikohåndtering  Medierne og meningsdannelsen  Baggrund for katastrofer – hvorfor og hvordan opstår menneskeskabte katastrofer?  Baggrund for katastrofer – hvorfor og hvordan opstår naturskabte katastrofer?  Konsekvenserne af katastrofer

AT 2013 Kampen for det gode liv Oplæg til idéer fra en samfundsvidenskabelig vinkel.

Opgaveformulering  Du skal vælge en sag, hvor en kamp for det gode liv står i centrum. Du skal undersøge og diskutere både den opfattelse af det gode liv, der ligger bag, og kampens midler i forhold til målet. Du skal udarbejde en problemformulering og en synopsis, hvor den valgte kamp for det gode liv belyses gennem anvendelse af viden og metoder fra to fag. Metoderne skal være forskellige, og det ene fag skal være på mindst B- niveau.

Mulighed for samfundsvidenskabelig vinkel  Mulighederne er mange –  Her præsenteres en oversigt over nogle af de muligheder der findes  En uddybning af enkelte af de skitserede eksempler.

Kampen om det gode liv – samfundsvidenskabelige ex der ikke har afsæt i samfundsfag  Religion – frelse og syndsforladelse – enhver religion tilbyder vejen til det gode liv.  Sundhed som det gode liv – hvordan kan fænomenet belyses idrætssociologisk?

Politisk vinkel  Den ideologiske kamp for et bedre liv – afsæt i en konkret aktuel ideologi/politisk projekt, eller en konkret historisk begivenhed fx fagforeningskamp eller lign. (Samf – hi/da/fremmedsprog)  Ovenstående kan tage udg. pkt. i store såvel som små kampe – korte såvel som lange. Fx EU

Økonomisk vinkel  Hvilken vej ud af krisen? Kampen for det gode liv via bedre velstand går gennem kampen mellem økonomiske skoler (Samf – en/da/ty/sp/fr)  Vækst vs vækst - går kampen for det gode liv gennem kampen før økonomisk eller økologisk vækst? (fx samf – bio/nat geo/)  Har vi råd til ”det gode liv i fremtiden? Fremtidens velfærdssytem – Modelforklaringer (samf – mat)

Sociologisk vinkel  Hvad er definitionen af det gode liv i dag? – Diskurskamp. Fx sundhed vs frihed. (Fx samf - biologi.)  Er ”det gode liv” en trussel mod det gode liv? Hvilke familie-, karriere- og individidealer betones i senmoderniteten? (Fx samf-/da/hum)  Migration -

At forklare og forstå hvad der foregår……  Forstå den samfundsmæssige udvikling og de drivkræfter der skaber samfundsmæssige forandringer  At kunne dokumentere, reflektere, påvise sammenhænge og forklare  Ved hjælp af viden, teorier, begreber og metoder kunne identificere strukturerne i samfundet og deres samspil mellem de forskellige aktører og påvise processer, der skaber dynamik

Eksempler på problemstillinger fra 2008 eksamensopgave

Samfundsvidenskabelig forudsigelse: Velfærdsstatens udfordringer  Fremskrivninger af økonomiske nøgletal og demografiske opgørelser viser, at den danske velfærdsstat kommer til at have et finansieringsproblem om føje år.  På hvilket grundlag hviler baseres denne forudsigelse, og kan der ændres ved dette grundlag?  Undersøgelse af ADAM-modellen og de faktorer der benyttes i analysen af dansk økonomi. Hvad sker der hvis man justerer disse faktorer, og hvilke kan der med fordel justeres på?  Kritik af/ forbehold i fht. ADAM- modellen.

Europas udfordringer med ”The ageing society”.  Stort set alle europæiske lande oplever demografiske udviklinger i lighed med den danske.  Hvilke konsekvenser har denne forudsigelse, og kan formidlingen af denne ændre konsekvenserne i fremtiden?

Naturvidenskabelig forudsigelse: Truslen om global opvarmning  De naturvidenskabelige modeller bag fremskrivningen af truslen om den globale opvarmning.  Hvilke løsninger er der? International politik  Er problemet overhovedet alvorligt?

 Eksempler på problemstillinger fra 2009 eksamensopgave

Opgaveformulering  Du skal ud fra de overordnede problemstillinger for emnet Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden udforme en problemformulering og skrive en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge et eller flere eksempler på rejser, rejseformer eller det at rejse, der har ført til eller er muliggjort af opdagelser, forandringer og ny viden. I dit arbejde kan du fokusere på baggrund, forudsætninger, tilrettelæggelse, gennemførelse eller konsekvenser. Du skal anvende viden og metoder fra to forskellige fag, hvoraf det ene skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Historie og samfundsfag kan ikke kombineres.

SA-id  Hvilken betydning har rejsen efter ekstremsport for det senmoderne individ?

EN- SA  Hvilken betydning havde Ghandis rejse til England, for reformeringen af det indiske samfund?

Sidste års opgaveformulering Opgaveformulering: Du skal undersøge og diskutere en sag, hvor selviscenesættelse og/eller overvågning med brug af moderne teknologi spiller en væsentlig rolle. Du skal vælge to fag, hvoraf det ene er på mindst B- niveau, og anvende disse i besvarelsen af opgaven.

Selvrealisering  Selviscenesættelse – den sociologiske vinkel på identitetsdannelsens ændrede vilkår i senmoderniteten. Evt i samarbejde m. dansk, engelsk, et andet sprogfag eller historie.  Fællesskaber og relationer – de ændrede vilkår, muligheder og faldgruber for socialisering. Evt i samarbejde m. psykologi, dansk, engelsk..  Brugen af sociale medier –  Reality-tv –

Hvad gjorde eleverne?

Overvågning De sociologiske aspekter  Kontrol og risici i overvågningssamfundet – evt. i samarbejde med dansk, engelsk, andet sprogfag, eller historie. For så vidt også i samarbejde med et naturvidenskabeligt fag. 

Overvågning  De politiske aspekter af overvågning  Hvilke demokratiske / rettighedsmæssige konsekvenser har den øgede overvågning? Fx i samarbejde m. matematik(kryptering) eller historie (udviklingen af politiske og civile rettigheder)

Overvågning  De økonomiske aspekter  Krop og sundhed – Overvågning af DNA – mulighed for målrettet behandling og forebyggelse. Samarbejde med biologi.

Spørgsmål / kommentarer?