Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos DPU Aarhus University, Copenhagen E: P: W: and NYE BEGREBER OM MOBNING

Fra fokus på enkeltindivider og personlighedstræk Til fokus på mobning som et resultat af sociale dynamikker - skabt i samspil mellem mange forskellige kræfter Skift i forståelse af mobning

 eXbus-teamet begyndte sin forskning i 2007  bestod oprindeligt af 8 forskere  tværfagligt team: bl.a. psykologi, minoritetsforskning, jura, statistik, filosofi  empirisk baseret forskning:  interview med elever, lærere, forældre, skoleledere og pædagoger  observationer i skoleklasse, fritidshjem, skolegårde og på lærerværelser  Spørgeskemaundersøgelse: Vestegnsundersøgelsen eXbus: exploring bullying in school

 Dan Olweus’ forskning i mobning begyndte i 70’erne  Satte mobning på begreb – og på dagsordenen både i forskning og i praksis  Mobningens årsag blev udpeget som mangler i enkeltindivider Paradigme 1

 Forklaring findes i mobberens og offerets typer af personlighed  Mobberen defineres som aggressiv og impulsiv, som en person med en positiv holdning til vold og med et behov for at dominere samt begrænset empati  Den mobbede defineres som passiv, nervøs, usikker, svag og med tendens til underkastelse (Olweus 1993a: 32-4; se Schoots kapitel i School Bullying for diskussion) Paradigme 1

Forklaringerne har altså taget udgangspunkt i enkeltpersonen og i personligheden som meget stabile og afgrænsede fænomener Man har peget på opvækst i dysfunktionelle familier som årsagen – især har man været optaget af barnets relation til moderen: enten var hun for kold og distancerende, eller for varm, involveret, eftergivende og tolerant (‘the blame-the-mother-tradition’) Paradigme 1

IND I BARNET UD AF SKOLEN HJEM TIL FORÆLDRENE Denne mobbeforståelse skaber en særlig trafik for problemerne:

Mobning bliver til gennem mange forskellige faktorer, der virker ind i og igennem hinanden Mobning opstår som en effekt af mange interagerende kræfter – der sammen skaber pres på en gruppe Paradigme 2

Ledernes børnesyn Kulturen i lærerkollegiet Klassens historie Lokalsamfundets normer Lærernes didaktik og børnesyn Forældre- samarb. Børnenes relaterings- praksisser, on- og offline liv etc. Paradigme 2

 Forsimplende at forsøge at placere skyld hos et enkelt barn i klassen  Det maskineri, der har skabt det enkelte barns aggression og mobbende adfærd, er meget mere omfattende end bare hans/hendes lille personlighed  Der er tale om en dårlig kultur i klassen  Skal der gøres noget ved en dårlig kultur, må man se på maskineriet, der skaber den kultur – ikke kun på Peters eller Emmas isolerede personlighed Paradigme 2

Måden vi forstår på, åbner og lukker vores øjne på særlige måder Paradigme 1: Vi får øje på skyldige enkeltbørn og tænker i sanktioner, afretning og evt. straf Paradigme 2: Vi får øje på børn og voksne, der er fanget i særlige positioner og i et skolemaskineri, der arbejder den form for positioner frem. Vi tænker i at gribe ind i klassens kultur og normer Måden vi ser på har effekter

Paradigme 1: Hvem er den skyldige, og hvad er der galt med ham, når han gør sådan og sådan? Hvordan kan vi afrettet og disciplinere ham? Paradigme 2: Hvad er det i vores kultur, i denne klasse og denne lokale skole, som gør det oplagt og nødvendigt for dette barn at gøre det, han/hun gør? Med den første forståelse opererer vi på overfladen, på symptomniveau Med den anden forståelse opererer vi på det omfattende maskineri, der producerer mobbepraksisser Vi stiller forskellige spørgsmål

Med helskole-tilgangen forsøger man at gå ind i problemstillingen på mange niveauer og fra mange sider på een gang I det perspektiv er det mere sandsynligt, at man rammer maskineriet og den kultur, der producerer mobbepraksisser   Kristine Kousholt and Tine Basse Fisker: Mobning og børns fællesskaber: et narrativt review over international forskning i mobning. Paedagogisk Psykologisk Tidsskrift 50, Helskole tilgang

Hvis interventionen involverer mange børn, lærere, ledere, forældre, og også aktiviteterne, didaktikken, lokalsamfundets normer osv. – så er det sandsynligt, at man kommer til at justere i det apparat, der skaber mobbekultur Det er vigtigt, at man arbejder i samme retning: At formindske niveauet for foragt og fordømmelse. At øge værdighed for alle, at øge inkluderende og rummende tilgang til relationer, fremme accept af forskellighed

In- og eksklusioner Normer plejes og forhandles Hierarkier bygges op og rives ned Venskaber og alliancer formes og opløses Det faglige og sociale blandes og adskilles Skoleliv

  Mobning er en intensivering af marginaliseringsprocesser, som opstår i konteksten af de inklusioner og eksklusioner, som skaber grupper.   Mobning opstår når fysisk, social eller symbolsk eksklusion bliver ekstrem, uanset om denne eksklusion foretages med bevidst intention om at skade, eller om den opleves skadende af den/dem, det går ud over. Robin May Schott & Dorte Marie Søndergaard (red.): School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press, 2014 – side Definition af mobning

  En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som tilsyneladende kan lindres gennem produktionen af foragt.   Denne foragt for nogen eller noget kan udtrykkes gennem handlinger, der for eksempel ydmyger, trivialiserer eller usynliggør en person, som skader person eller ejendom, misbruger sociale medieprofiler eller spreder ydmygende oplysninger via digital kommunikation. Robin May Schott & Dorte Marie Søndergaard (red.): School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press, 2014 – side Definition af mobning

  Selvom nogle deltagere i en social gruppe kan opleve sådanne marginaliseringsprocesser som positive, så udgør det at berøve et individ den sociale anerkendelse, der er nødvendig for oplevelsen af værdighed, en form for psykisk tortur for den person, der rammes Robin May Schott & Dorte Marie Søndergaard (red.): School Bullying: New Theories in Context. Cambridge University Press, 2014 – side Definition af mobning

  Alle mennesker er afhængige af at høre til i sociale sammenhænge   Når vores længsel efter at høre til i et fællesskab trues, eller når vi barrikaderes fra at deltage i fællesskaber – så vokser angsten for social eksklusion. Angsten intensiveres   Angsten for at blive lukket ude er for så vidt altid til stede i det små – den ligger altid og lurer   Problemerne opstår, når angsten eskalerer Søndergaard, Dorte Marie (2009) Social eksklusionsangst. I bogen: Mobning – Sociale Processer på Afveje. Hans Reitzels Forlag Social eksklusionsangst

Social eksklusionsangst er ubehagelig at opleve – det er ubehageligt at være bange for at blive udelukket og at være lukket ude – hvis social eksklusionsangst spreder sig i en klasse, vil eleverne søge lindring for dette ubehag Søndergaard, Dorte Marie (2009) Social eksklusionsangst. I bogen: Mobning – Sociale Processer på Afveje. Hans Reitzels Forlag Social eksklusionsangst

Produktion af foragt for nogen eller noget i fællesskabet, og fordømmelse af nogen eller noget i fællesskabet, kan give en oplevelse af midlertidig lindring i forhold til social eksklusionsangst Produktion af foragt giver fornemmelse af kontrol med udelukkelsesprocesserne Strategien er skrøbelig. For foragt skaber mere angst Foragt som lindring

  Når eksklusionsangst eskalerer kan gruppen blive grebet af social panik   Jo mere foragt, der produceres, jo mere synes der at være behov for at føle kontrol   Processen kan resultere i mobbehandlinger   Empatien for den mobbede lukkes ned Social panik

Når gruppen har fokuseret sin foragtproduktion – så lukker empatien i forhold til foragtens mål i reglen også ned Den mobbede bliver samtidig berøvet stemmen til at opponere – ligesom han bliver berøvet muligheden for at få indflydelse på præmisserne for in- og eksklusion. Han eller hun står i kviksand – og kan vanskeligt selv bevæge sig op Nedlukning af empati

  Påskuddet for at fokusere på netop dette barn, netop Tobias/Emilie, er i sig selv kun overfladisk. Alt kan bruges som påskud (udseende, interesser, baggrund, måde at bevæge sig på og tale på…. alt)   Derfor skal vi en tand længere tilbage, for at kunne gribe ind og forebygge udstødelser af mobbende art   Vi skal tilbage dertil, hvor behovet for at ekskludere og udelukke, opstår – tilbage dertil, hvor behovet for at finde et påskud for at udelukke, bliver skabt Gå til roden

  Børn og unge frygter latterliggørelse   At mestre humorscenen, at kunne skabe og at kunne styre latter – øger popularitet, og bringer een højere op i hierarkiet Mobbefryd

 Humoren kan inkludere, skabe god stemning og sammenhold, bekræfte tilhør og levere accept  Humor kan også ekskludere, stemple, positionere negativt eller positionere ud af fællesskabet  Latterliggørelse og inducering af skam er nogle af humorens mulige effekter Søndergaard, Dorte Marie (2011): Mobning, mobbefryd, humor og fællesskab. I Jensen, Elsebeth & Svend Brinkmann (red.) Fællesskab i Skolen. Udfordringer og Muligheder. København: Akademisk Forlag. Humor kan in- og ekskludere

Humoren løber hele tiden som en socialt regulerende mekanisme i gruppen af børn og unge (og voksne for den sags skyld) - uanset om den har en latterliggørende marginaliserende retning, eller den har en fællesskabende retning Grinet markerer, hvad der kan grines af, hvilke normer der er de selvfølgelige, hvem der kan igangsætte latter, og hvem der kan gå med på grinene – med hvilke former for effekter Grinet arbejder og kommenterer på de normer, der regulerer klassen med større eller mindre fokus på gensidige hierarkiseringer Grinet arbejder

Humor er blandt andet så stærkt et virkemiddel, fordi det er vanskeligt at opponere mod noget, der er sagt humoristisk Det er et af humorens karakteristika: for hvordan gør man modstand mod latterliggørelse og inducering af skam foretaget gennem humor? Humoren aflyser rationalitet og frem for alt ansvar, og den opererer på en forudsætning om, at man jo bare vil lave sjov, skabe positive og gode stemninger eller underholde eller drille for sjov ’For sjov’ – bliver en trylleformular, som kan trylle ansvarsfrihed frem i forbindelse med de humoristiske indfald Humor - en trylleformular

  Hvis der tales og praktiseres uværdighed frem som mulige positioner i klassen – har det negative konsekvenser   Hvis man som voksen griber til autoritetsstrategier, der bygger på foragtproduktion, ligegyldighed, nedgørelse, ironi, sarkasme, latterliggørelse – har det negative konsekvenser   Hvis man omvendt arbejder på at skabe værdige positioner for alle børn – og åbner muligheder for, at børn og unge kan blive til på stadig nye måder ved at sætte dem fri fra fastlåste roller og stemplinger – så får man en anden og konstruktiv type af klassekultur De voksnes ansvar

Med den nye mobbeforståelse må vi forlade de mere tekniske, mekaniske og standardiserede former for intervention  Den nye mobbeforståelse kræver analytisk informere tilgange  Det bliver nødvendigt at sætte praksis og intervention mere kontekstfølsomt i værk  Intervention og forebyggelse må implementeres med rigtig gode antenner i forhold til, hvad der konkret er på spil mellem netop disse børn i netop denne klasse på netop denne skole og i netop dette lokalmiljø I ER EKSPERTER PÅ DE LOKALE KRÆFTER, DER INTERAGERER Det er et spørgsmål om fokus …. Praksis og intervention

 Den kloge og analytisk kompetente tilgang kræver, at man forstår dynamikker, processer og mekanismer lokalt – og at man har empati i forhold til de forskellige børn og gruppers situation og i forhold til deres måder at opleve situationerne på  Husk - det er det komplekse maskineri, man skal ind og lirke i for at ændre på kulturen og mønstrene i klassen  Ordrer virker sjældent (men nogen gange)  Tænk i at facilitere processer, der ændrer på måderne, maskineriet arbejder mobbekultur frem Fra ordrer til facilitering

1. Hold et klart fokus på skolen og klassens kultur som mål for interventionen. Husk, at interventioner, der udelukkende fokuserer på enkeltindivider, kun bevæger sig på overfladen af problemet – og at der kun vil blive skabt nye mobbere og ofre, hvis ikke kulturen ændres 2. Overse alligevel ikke behovet for hjælp til det enkelte barn, der er kommet i klemme – det kan både være som offer og som mobber eller som bange tilskuer. Men tab ikke kulturen og normerne i klassen af syne, selvom du hjælper de enkelte 10 opmærksomhedspunkter

3. Undgå interventionsstrategier, der producerer nye foragtformer eller nye mål for foragt; undgå strategier, som flytter foragten rundt til andre børn i klassen, og som kommer til at dæmonisere særlige grupper af børn – og særlige grupper af voksne 4. Husk, at mobning kan tage mange former – nogen gange skaber mobbepraksisser stabile positioner til mobbere og ofre, som agerer over lange perioder, helt op til år. Andre gange kan positionerne skifte, og mobbere kan samtidig være ofre, eller positionerne kan variere over kortere perioder. Atter andre gange kan mobning opstå og forsvinde pludseligt

5. Vær opmærksom på, at børn og unge i dag lever integreret on- og offline, og at mobning også bevæger sig på tværs af on- og offline relateringer 6. Vær opmærksom på, at mobningens udtryk kan ændre sig – mobbepraksisser kan have en kamelæonagtig karakter

7. Giv ikke definitionsretten eksklusivt til den udøvende position – der kan være tale om mobning uanset, om den foretages med bevidst intention om at skade, eller om den ‘blot’ opleves skadende af den, det går ud over. Og uanset om den skadede erklærer sig mobbet eller ej. Mobbepraksisser i en klasse skader altid klassens generelle klima 8. Vær opmærksom på de dilemmaer, der er involveret i en klasses positioneringer, hvis den er angrebet af mobbepraksisser: Ofre kan være nødt til at benægte at de mobbes, hvis de vil opretholde et minimum af håb om at arbejde sig ind og op i et hierarki

9. Man kan ikke beordre venskaber til eksistens. Venskaber og inklusion i fællesskaber sker gennem uformel accept og legitimering indenfor de normer og interesser, det givne fællesskab hviler på. Derfor er facilitering af processer ofte mere effektiv end ordrer – når man intervenerer eller forebygger 10. Vær ikke naiv overfor humorstrategier. Humor arbejder altid socialt regulerende – og mobning og eksklusion kan gemme sig i den ansvarsfralæggende dimension, som er en del af humorens væsen