Virksomhedsrettet indsats for udsatte grupper Hvad kan vi lære af VCG2?

Program Velkomst og introduktion til dagens tema – v. Karl Schmidt, direktør, AMK Midt Nord Hvad har vi lært af VCG2? – Hvad har kommunerne gjort? v. Iben Grønbæk, DISCUS PAUSE Hvordan har vi gjort ved os - og hvad vil vi gøre fremover? – Virksomhedssamarbejdet om udsatte grupper v. Hans Christian Knudsen, beskæftigelseschef, Hedensted Kommune – De interne smarbejdsrelationer I Jobcentret/kommunen v. Anne-Marie Bach, jobcenterleder, Aalborg Kommune Inkl. borddrøftelser PAUSE Hvad betyder en virksomhedsrettet indsats for udsatte borgere? – V. Mogens Seider, formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Nye initiativer fra STAR - og farvel og tak for i dag – v. Karl Schmidt, direktør, AMK Midt Nord FROKOST (ca. kl. 13)

Baggrund Ret stor konsensus om, at den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere er en god ide – Understøttes af nye refusionsregler! Klar viden om at virksomhedspraktik og mentorstøtte er gode redskaber! Større usikkerhed ift. hvordan man får det til at virke i praksis i en travl hverdag!

Agenda 1.Erfaringer fra 25 kommuner, som har etableret et beskæftigelsesspor i den samlede rehabiliterende indsats Kort om ’Virksomhedscenter generation 2’ 2.Hvad kan vi lære om samarbejdet med borgerne? 3.Hvad kan vi lære om virksomhedssamarbejdet? 4.Hvad kan vi lære omkring det interne samarbejde?

VIRKSOMHEDSCENTER GENERATION 2 (VCG2)

Igangsat af STAR, o Generation 2 af virksomhedscentre o Ny målgruppe for virksomhederne: ressourceforløb og borgere på kontanthjælp m. komplekse problemer (2 år KT) o 25 jobcentre, i alt borgere i praktik Formål: udvikling af beskæftigelsessporet i den samlede rehabiliterende indsats o Tilgangen til borgeren (mål/delmål, progression) o Samarbejdet med virksomheder (virksomhedscentre, virksomhedsmentorkompetencer) o Intern organisering af indsatsen (visitation, udplacering i praktik, samarbejdskæde) Landsdækkende projekt

4 succeskriterier for VCG2 1.Borgere i målgruppen kommer i længerevarende aktive forløb på en rigtig virksomhed 2.Borgerne oplever progression i forløbet på en virksomhed 3.Flest mulige borgere overgår fra offentlig forsørgelse til hel eller delvis selvforsørgelse (job eller uddannelse) 4.Der udvikles konkrete modeller og metoder for, hvordan jobcentrene bedst muligt iværksætter og understøtter virksomhedsrettede forløb

Resultater 1.Det kan lade sig gøre! borgere i virksomhedspraktik, 2/3 i mere end 13 uger 2.Kommunerne vurderer, at der har været progression i mange forløb (fx forøgelse af timetallet under praktik) 3. Kommunerne oplyser, at 14 % af deltagerne er kommet i ordinært job, uddannelse, fleksjob efter afsluttet praktik (sept. 2015) 4.Udviklet nye modeller og metoder for: Tætte samarbejdsrelationer i jobcentret og på tværs af forvaltninger Nye og mere fleksible virksomhedscentermodeller Opkvalificeringstiltag for virksomhedsmentorerne Større involvering af borgeren i den virksomhedsvendte indsats

5 principper for virksomhedsindsatsen for udsatte borgere 1.Alle borgere (næsten) kan profitere af en virksomhedsrettet indsats, hvis den er individuel, målrettet og hensyntagende 2.Fokus skal være på job/udd. Praktikker må ikke blive en ny ’aktiveringsmølle’ 3.Virksomhederne er den vigtigste samarbejdspartner. Alle skal tilbydes praktik som en trædesten på vejen mod job/udd. 4.Samarbejdet mellem virksomhed og kommune skal fortsætte ind i virksomhedspraktikken - og ud i job/udd. 5.Relation mellem ’udsatte borgere’ og system er altafgørende. Derfor er kontinuitet og færrest mulig skift mellem hænder vigtig

SAMARBEJDET MED BORGERNE KVALITET: MÅL OG MENING

Faser i virksomhedsindsatsen Opstilling af (nye) mål og delmål Match med praktik- virksomhed Vurdering af progression i praktikforløb Aftale om praktikforløb - tid, opgaver, mentorbehov God overgang når mål eller delmål er indfriet Cirkulær indsats

1. Hvordan kvalificere mål/delmål? – Udviklingsproces (mål 1 år af gangen) – Arbejde med CV (kompetencer) – Del-/udviklingsmål, som peger ud over praktikken (sammenhæng) – Obs: fælles tilgang i arbejdet med mål og delmål

2. Hvordan sikre et godt match? – Tidlig inddragelse af jobkonsulent/UU (afklaring) – Job- og udd.perspektiver i praktikken (fx elev- /læreplads) – Specifikke virksomhedsmentorkvalifikationer – Obs: stimulere borgerens eget valg via fx messer, virksomhedsbesøg, katalog over tilbud, den gode historie

3. Hvordan aftale/justere praktikforløb? – Afsæt i individuel 3 parts arbejdsaftale – Løbende justeringer (timetal, opgaver, mentor) – Kombination med parallelindsats (beredskab, lægges ud i praktikken) Obs: tradition for serielle indsatser, automatik omkr. timetal

4. Hvordan understøtte progression? – Stimulere borgerens selvforståelse, opbygge fælles indsigt/sprog (progressionsmålinger) – Fejre ’de små sejre’ (fagligt, personligt) – ’Belønning’ (op i timetal, nye opgaver – evt. nyt praktiksted) – Obs: progressionsmåling som dialogredskab, ledelsesbevågenhed

5. Hvordan sikres en god overgang? – Job/uddannelsesrettet fokus fra dag 1 (opbygge formelle kompetencer, kombinere med enkeltfag) – Tidlig fokus på næste skridt (inddrage andre professionelle, inkludere praktikpladsens kontaktflade, overveje efterværn) – Obs: fastholdelse gennem ejerskab, dokumentation af praktikudbytte (CV)

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET KVALITET OG STRUKTUR 17

Opbygning af et virksomhedsberedskab både på off. og priv. virksomheder - store og små – forsk. brancher Fast samarbejdsaftale mellem jobcenter og virksomhed om et antal pladser (typisk 1-4) – virksomhedscenterkontrakter og forhåndsaftaler Tæt og kontinuerligt samarbejde med faste kontaktpersoner i jobcentret (case og key account) Virksomheden stiller en eller flere virksomhedsmentorer til rådighed (leder eller medarbejdere) Jobcentret sikrer uddannelse af og erfaringsudveksling mellem virksomhedsmentorerne (+ evt. aflønning) Hvordan etableres et systematisk samarbejde med virksomhederne?

Hvilke virksomheder anvendes fx?  Private (2/3 i VCG2) o detailbutikker o servicevirksomheder (hotel, kantine m.m.) o produktionsvirksomheder o boligforeninger o små håndværkere  Offentlige (1/3 i VCG2) o plejecentre o kirkegårde o børnehaver

Hvad karakteriserer virksomhederne? Plads til individuelle og længerevarende løsninger Indstillet på at justere/skifte retning i indsatsen Arbejdstid på få timer om ugen er ikke et problem Ser gode perspektiver i længerevarende forløb Indstillet på at borgerne deltager i parallelle indsatser til praktikforløbet Bred accept fra arbejdspladsens kolleger Enkelte skeptiske fra starten mht. ny målgruppe

Hvad skal jobcentret sikre? At borgeren er godt forberedt og forstår formålet med praktikken(trædesten på vej mod selvforsørgelse) At borgeren ikke blot afleveres på dørtrinnet, men at jobcentret fortsat indgår i samarbejdet om og med borgeren At der forventningsafstemmes med borger og praktiksted om mål, delmål og virksomhedsmentorbehovet i praktikken At der er 100 % ærlighed om målgruppens behov, herunder parallellindsatser (fx orientere kolleger på personalemøder) At virksomhedsmentoren klædes på til at understøtte borgerens vej mod job eller uddannelse At der er den nødvendige tid til at udvikle den enkelte borger

Hvordan understøtter virksomhedsmentorerne indsatsen? Specifikke mentorkompetencer er ofte forudsætning for det rette match – og det gode forløb Virksomhedsmentorens opgaver er fx at: o sikre en god opstart, oplæring og trivsel o adfærdsregulere borgeren ift. det at fungere på en arbejdsplads o understøtte motivationsarbejdet ift. mål, delmål og progression o deltage i hyppige opfølgningsmøder med jobcentret o identificere jobmuligheder på praktikstedet, hos underleverandører, kunder, branchenetværk e.l. Opkvalificeres i dagligdagen, på kurser og i netværk o relationsopbyggende til KS og JK (+ evt. M)

Hvad siger virksomhedsmentorerne? – Praktikforløb på få timer om ugen er ikke et problem – det kan vi planlægge os ud af. Det vigtigste for os er, at borgerne er motiverede – Det er afgørende at samarbejde med engagerede jobcentermedarbejdere, som vi kan sparre og drøfte udfordringer med – Det er vigtigt med struktur og rammer. Der skal være helt faste aftaler omkring den enkelte borger

SAMARBEJDET INTERNT KVALITET, STRUKTUR OG VOLUMEN

Tilgang til borgeren i virksomhedsindsatsen  Rollesikkerhed: Stå inde for de ambitioner samfundet har på borgerens vegne  Forhandling: at man sammen med borgeren fortolker og giver mening til de indsatser, processer og effekter, der løbende sættes i værk og skabes

Tæt samarbejdskæde KS JK M Opstille mål/delmål og koordinere indsatsen Understøtte overgange og sammenhæng VM Understøtte praktik og overgang til næste trin Sikre jobrettet fokus, god opstart og overgang til næste trin

2 store udfordringer i samarbejdet om målgruppen Den traditionelle bestiller-udfører model – Overgange, skift i relation – Mindsker fælles ejerskab til indsatsen Ressourceforløb – Massivt helbredsfokus – Manglende jobperspektiv i indstillinger

Samarbejdskæden i virksomhedsindsatsen Indsatsen er relationsbåret (nøglen til målgruppen) Obs: Alle er hinandens forudsætning o alle parter skal kende borgerens mål, delmål og progression, og der skal være opbakning til virksomhedspraktik fra alle o motivationsarbejdet begynder tidligt hos den koordinerende sagsbehandler (praktik som vejen til målopfyldelse) o tidlig inddragelse af jobkonsulent sikrer fokus (i forberedende samtaleforløb, REHAB-møder) o virksomhedsmentor bidrager til at jobrette praktikken o tværfaglige møder med borgeren - sender signal om tæt samarbejdskæde Obs: Ledelsesopbakning!

7 infoark på star.dk 1.Samarbejdet med virksomhederneSamarbejdet med virksomhederne 2.VirksomhedsmentorerVirksomhedsmentorer 3.ArbejdsaftalenArbejdsaftalen 4.Brug af progressionsmålingBrug af progressionsmåling 5.Intern organiseringIntern organisering 6.Forebyggelse af frafald i virksomhedspraktikForebyggelse af frafald i virksomhedspraktik 7.Vejen til job og uddannelseVejen til job og uddannelse

Gruppedrøftelse (1) Hvordan ser det ud hos os med virksomhedssamarbejdet om udsatte borgere? o For borgere i ressourceforløb? o For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere?

Gruppedrøftelser (2) Hvordan ser det ud hos os med den interne samarbejdskæde i virksomhedsindsatsen for udsatte borgere? o For borgere i ressourceforløb? o For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere?