BRUGERPEJLING PÅ SOFIELUNDSKOLEN OG ELVERDAMSSKOLEN FORÆLDRE UDARBEJDET AF FOLKESUNDHED MAJ 2016

Svar fra 449 forældre (svar% = 20), hvoraf 50,3% før havde købt skolemad og 49,7% havde ikke.

Hvad er vigtigt, når du skal købe skolemad til dit barn?

Tilfredshed Flertallet er tilfredse med - bestilling - pris - ernæringsmæssig kvalitet 77% af de der allerede har benyttet skolemadsordningen vil bestille igen. 7% vil ikke bestille igen. Grunde hertil: - Madens kvalitet: Kedelig smagsløs mad. Maden virker ikke frisk (12). - Maden ser ikke ud som på billederne (2). - Maden er for avanceret - for mange ingredienser + blandet sammen (1).

Er prisen rimelig? Prisen for hhv. en lille og stor portion vurderes af de fleste som rimelig. Der er ikke den store forskel på svarene fra enlige eller samlevende forældre eller om deres husstandsindkomst er over eller under

Pris (2)

Har jeres børn tid nok til at hente og spise deres mad?

Forældrenes kommentarer om tilfredshed med skolemadsordningen Avanceret mad: Maden er for eksotisk/avanceret og ikke børnevenlig – maden skal være enkel og dansk (16) Madens kvalitet: kedeligt, smagsløst, for meget lyst brød og pasta, for fed skinke, våde boller (10) Maden er blandet for meget sammen - det er ikke børnevenligt (8) Maden er ikke varieret nok (4) Dårlig overensstemmelse mellem billeder og virkelighed (2) Positivt: god mad og mange valgmuligheder (2) Tyveri (1)

Hvorfor har du ikke bestilt før?

Forældrenes kommentarer til hvorfor de ikke prøvet at bestille skolemad 1. Vi laver selv madpakke: Kærlighed, en hilsen hjemmefra, den ved man hvad er, sikkerhed for at mit barn spiser sin mad - kan holde øje med det, billigere, vi er vante til det og smører alligevel til os andre (38). 2. Madens kvalitet: For meget (hvidt) brød og pasta, er i tvivl om maden lever op til anbefalingerne, vil have mere rugbrød/grovere kost (14). 3. Pris (8)

Forældrenes gode ideer 1. Buffet/madordning op skolerne - syn for sagen + mulighed for spontane køb (15). 2.Maden skal være mere børnevenlig - simpel og velkendt og med bidegrønt (14) 3. Maden skal være bedre opdelt (9). 4. Mere rugbrød (9). (8). Maden skal være mere varieret (8). Varm mad (8). Flere brødretter eller sandwich (6). Mere dansk velkendt mad (6). Komponentmenu - mulighed for selv at sammensætte (5). Fokus på økologi og bæredygtighed (5). Lad børnene deltage i madlavningen (5). Bedre billeder + overensstemmelse mellem dem og virkeligheden (3). Maden deles ud i klasserne / børnene får hjælp til at hente

BRUGERPEJLING BØRN

Svar fra 1043 børn fra 0. til 10. klasse (svar% = 47), hvoraf 58% havde prøvet skolemad og 38% havde ikke.

Hvad har betydning for om du får skolemad?

Tilfredshed Ca. en tredjedel af børnene er tilfredse med de retter, de har smagt. De fleste har ikke smagt ”småretterne” (bidegrønt, boller, frugt)

Børnenes kommentarer om skolemaden 1. Positivt: maden smager godt og er sund. Det er et nem løsning (29) 2. Madens kvalitet: Bollerne er nogle gange våde. Maden er kedelig og smagsløs og virker ikke frisk (14) 3. Tid: ikke tid nok til at hente og spise maden (8) 4. Maden skal være mere børnevenlig (5) 5. Billederne er ikke i overensstemmelse med virkeligheden (4) 6. Maden skal være bedre opdelt (4) 7. Det er svært at bygge selv - det sviner (3) En masse gode forslag til retter :)

Hvorfor har du ikke prøvet skolemadsordningen?

Børnenes kommentarer til hvorfor de ikke har prøvet skolemadsordningen 1. Vi kan bare bedre lide/er mere trygge ved vores madpakker (21). 2. Jeg synes ikke om maden (nogle skriver de er kræsne eller bedre kan lide deres forældres mad) (12). 3. Økonomi - nogle skal selv betale og andre tager ansvar for deres forældres økonomi (12). 4. Må ikke for deres forældre af forskellige årsager (økonomi, madpakker, er bange for at børnene ikke spiser maden) (12). 5. Hverken børn eller forældre ved hvordan man bestiller (5). 6. Er usikre på om det er halal (4). 7. Har ikke overvejet at købe (4) 8. Vil ikke have kold mad (2) 9. Synes ikke maden er sund nok (1)

Tid

Børnenes gode ideer 1. Maden skal være bedre: friskere, mere børnevenlig (enkel, dansk), lavet fra bunden (ikke færdigkøbt kebab og skinke), og mange har ikke defineret "bedre" eller "lækker” (45) 2. Pris: Gratis, billigere, rabatordning ved fx flere købte retter/søskende (44) 3. Varm mad (26) 4. At de fik lov af deres forældre (18) 5. Mere variation i retterne (12) 6. Halal: det skal være halal, og der skal mærkes tydeligt (10) 7. Billeder: der skal være billeder af dagens retter og de skal stemme overens med virkeligheden (9) 8 (15). Maden skal være sundere 9. Det kunne godt gøres nemmere for eleverne at hente og spise maden. Nogle vil gerne have maden delt ud, og andre sedler med hjem om næste uges retter (8) (5). Der skal være mulighed for at købe maden på skolen (3). Maden skal være mere opdelt (2). Der er for lidt mad (2). Flere vegetarretter (2). Mere økologi (3). Mere reklame: fx sedler med hjem til forældre, gratis smagsprøver med de købte retter. En hel masse opskrifter

MADPAKKESTIKPRØVE PÅ SOFIELUNDSKOLEN

Hvor mange børn havde madpakker eller brugte skolemadsordningen med en tilfældig onsdag? Klassefordeling: I alt 93 % af eleverne havde madpakke med, eller benyttede skolemadsordningen Kun tre elever fra de adspurgte 0-6 klasse havde ikke madpakke med. Mange af de store har hverken madpakke med hjemmefra eller fra skolemadsordningen. Spørgsmål: Hvordan er kvaliteten af madpakkerne? Er det de samme tre ”små” der aldrig har madpakke med? Spec ind. Spec. mellem 100% 98%100% 99%100%46%100%94%

OPSUMMERING AF MØDER MED DE FIRE SKOLELEDERE MAJ 2016

Kommentarer om skolemadsordningen Hvis der skal være en skolemadsordning, så må man acceptere, at det kommer til at koste penge. Skolemaden understøtter skolerne kerneopgave, men er ikke skolernes kerneopgave. Der mangler sammenhæng mellem krav til skolerne og ressourcer. Iværksættelsen af skolemadsordningen har været for top down → hvem har ansvaret for den? Efterspørgsel, ønsker og behov skulle være undersøgt inden ordningen blev etableret.

Skoleledernes gode ideer Reklamere via personalemad og mødeforplejning. Fortælle om skolemaden ved de første forældremøder. Reklamere for børnene. Udvælg en særlig målgruppe, fx mellemtrinnet, og fokuser evt. på udvalgte skoler, og giv den så hele armen for at få slaget op at køre der. Senere kan resten komme med. Starte forfra: retænke hele projektet og lave en langsigtet plan.