‘Bæredygtig udvikling i undervisningen’ Indlæg på Big Bang konferencen Den 11. Marts 2016 Aarhus Søren Breiting DPU – Aarhus Universitet, København

Dette indlæg om Hvad kan et fokus på bæredygtig udvikling give naturfagsundervisningen? Hvad kan naturfag tilføre elevernes engagement for en fremtidig mere bæredygtig udvikling? Det drejer sig om at hjælpe eleverne til at udvikle naturfaglige begreber, som de spontant bruger som led i at forstå komplekse og kontroversielle problemstillinger, samtidig med at de udvikler en følelse af ejerskab til spørgsmål, der både i tid og rum er uden for deres umiddelbare interesse.

Der trækkes i skolen fra alle sider Sådan kan udfordringerne om Bæredygtig Udvikling (UB) også opfattes, Men Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) kan også opfattes som et forsøg på at forberede eleverne bedst muligt til fremtidige udfordringer

Hvad er bæredygtig udvikling? Udvikling, der kan fortsætte ‘uændret’ Brundtland rapportens definition: »En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.«

Det handler om fremtiden ’Vi har ikke arvet jorden efter vore forældre – men lånt den af vore børn!’

Det helt store problem for BU Ingen ved, hvad bæredygtig udvikling konkret er!

Mens BU ikke er mulig at bestemme - Så er det relativt nemt at identificere træk ved uviklingen, der ikke er bæredygtige - dvs. som ikke bare kan fortsætte Pædagogisk giver det måske en uheldig drejning mod noget negativt, hvor vi vel tror mest på at fokusere på noget, der er positivt og værd at arbejde for!

Bæredygtig udvikling handler grundlæggende om At vore handlinger i dag former fremtiden Om hvordan vore livsbetingelser er i dag og i fremtiden Men der er altid alternativer og dermed muligheder for valg i dagligdagen og politisk NuGamle dage Forskellige fremtider Hvilken fremtid ønsker vi ? Bæredygtig udvikling er afhængig af demokratisk deltagelse Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er også afhængig heraf

Menneskers livskvalitet nu og i fremtiden er afhængig af mange ting Økonomi Naturresurser Sundhedsfremmende miljø på alle måder Rent fysisk miljø Trygt socialt miljø mmm

Læg mærke til Bæredygtig udvikling findes ikke som en éntydig situation, der er givet på forhånd Ingen moralisering Det er deltagelse og engagement, der er nøglen – den demokratiske deltagelse og nytænkning Livskvalitet for nuværende og kommende generationer er i fokus Alt set i et udviklingsperspektiv

Pædagogiske prioriteringer for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling At hjælpe børn og unge til at engagere sig i aspekter af livet og samfundet, der ikke umiddelbart er i deres egen interesse. At være interesseret i at forstå ting og mekanismer, der er mere komplicerede, end de umiddelbart fremtræder, for at mindske naivitet og overfladiskhed. At turde engagere sig i kontroversielle problemstillinger.

Sammenligning mellem effekten af kampagner etc. med udvikling af elevernes handlekompetence

Hvad kan naturfagene tilføre UBU? Rationalitet med de perspektiver og begrænsninger, der ligger i fagligheden At se de store linjer, som ikke umiddelbart er synlige i en problemstilling Forståelse af forskellen mellem Matters of fact (’Kendsgerninger’, viden, faktuelle forhold) Matters of opinion (Meninger med begrundelser i værdier og holdninger)

Udvikle faglige begreber Naturfaglige begreber, som eleverne spontant bruger som led i at forstå komplekse og kontroversielle problemstillinger – dvs. uden for deres faglige sammenhæng F.eks. -Kuldioxid udledning -Energiforbrug -Fødekæde -Energistrøm -Lokalisering -Grundvand -Nedbrydning af organisk stof -Materiens konstans

Hvad kan UBU tilføre naturfagene? Arbejde med bæredygtig udvikling kan til klassiske tilgange tilføre det enkelte naturfag: Motivation for de ikke så naturfagligt engagerede elever – eksistentielle problemstillinger Aktualitet Fremtidsorientering Udgangspunkter for at forbinde skole med samfundet udenfor Anvendelse af naturfaglige begreber og synsmåder Styrkelse af elevernes handlekompetence generelt

Udvikle faglige begreber Naturfaglige begreber, som eleverne spontant bruger som led i at forstå komplekse og kontroversielle problemstillinger – dvs. uden for deres faglige sammenhæng F.eks. -Kuldioxid udledning -Energiforbrug -Fødekæde -Energistrøm -Lokalisering -Grundvand -Nedbrydning af organisk stof -Materiens konstans

Nye begreber skal forstås i mange sammenhænge Termen (= etiketten) er kun en lille del af begrebet. Forskellige begreber med samme term, ex ’strøm’. Begrebsindholdet er det vigtigste. Et begreb forstås aldrig isoleret fra andre begreber. Skal ’opleves’ og anvendes i mange sammenhænge.

Supplere med begreber vedr. ’human økologi’ og bæredygtig udvikling -Økologiske fodspor -Onde cirkler -(f.eks. Fattigdommens onde cirkel) -Bæredygtig udnyttelse af resurser -Lagerresurser / fornyelige resurser -Fra vugge til grav analyser -Behov og ønsker -Livskvalitet -”Af hensyn til vore børnebørn” -Osv.

Paratviden eller paratforståelse Paratviden er nødvendig for os alle, men som led i læring er det nok vigtigere at udvikle paratforståelse. Paratforståelse kræver indsigt og sammenhæng – derfor øger den indsigten ’eksponentielt’ – jo mere man forstår, jo mere kan man lære af nyt. Eks. At kende navne på danske byer kan være nyttigt, men at forstå, hvorfor de fleste ligger ved vand (lokalisering) giver mere perspektiv – der kan anvendes overalt i verden At vide, at verdens befolkning rundede 7 milliarder mennesker i oktober 2011, er en ’kendsgerning’, men at forstå hvorfor er noget andet (både hvorfor så mange og hvorfor ikke flere).

Hvornår udvikler vi en følelse af ejerskab til ting, ændringer og ideer? Når vi har måttet arbejde (hårdt) for dem Når vi har været medvirkende til at beslutte dem / har påvirket processen (medbestemmelse) Når vi er fortrolige med dem / forstår dem Når vi kan genkende vores fingeraftryk i produktet Når vi får en form for social anerkendelse for dem Når vi får lov til at arbejde videre med dem / udvikle dem videre (bevarer engagementet gennem nye runder)

Fokus indholdsmæssigt på Forhold mellem nuværende generationers interesser og hensyn til kommende generationers behov og interesser. Forhold mellem bevarelse og forandring. Forhold mellem rige og fattige og social retfærdighed. Forhold mellem lokale interesser og globale hensyn.