Orientering om status på skolestrategien 2021. I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Orientering om skolebestyrelsesarbejdet
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
8. december 2010 på Egegård Skole
Vi arbejder i bestyrelsen på at sikre og føre tilsyn med, at den rette kurs sættes og holdes. Overordnet retning og overblik, vi arbejder ikke ”i maskinrummet”.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
A RBEJDSPAPIR, ALMENNETVÆRKSMØDE 12. SEPTEMBER Nu får du travlt!
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Implementering af folkeskolereform
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Politisk udgangspunkt Byrådet besluttede den 1. november 2010, at Fredensborg kommune skal have en ny skolestruktur. Ønsket er at skolerne bedre kan imødegå.
At lede liv og læring Børne- og ungedirektør Jan Præstholm, Svendborg Kommune.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Fjordbakkeskolen forældremøde
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Den åbne skole.
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
HØJELSE SKOLE.
Folkeskolereform i København
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Informationsmøde vedr. skolestart Træd varsomt – her bliver mennesker til det allervigtigste for et menneske er at kunne klare sig selv – blive.
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Skolebestyrelsens årsberetning 2014 Skolebestyrelsen Hvem er vi? Hvad skal vi? Hvad har vi foretaget os? Hvad sigter vi efter? Nu og fremad Trørødskolen.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Ø NSKER OG VISIONER FRA EN LOKALT FORANKRET SKOLE I BALANCE RULL- proces – forældre, elever, medarbejdere ( 2009 – 2011) Lego-projekt – elever ( 2008 –
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
30. maj 2013Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole V/ Pierre Vernet, Bestyrelsesformand.
Klostermarksskolen Strategi og visioner Visionsseminar 2008: 1)Værdianalyse 2)Visioner 3)6 Fokusområder 4) Prioritering 5) Arbejdsplaner Bestyrelsens.
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Stormøde om skolesammenlægninger på Amager - Gerbrandskolen, 28
Orientering om fremtidig struktur i skolen
Dialogmøde 17. januar 2011.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
Visualisering af den nuværende struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tilbud uden for kommunen Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.
Ahlmann-Skolens vision Trivsel og læring - i et trygt miljø med gode traditioner og engagerede og anerkendende medarbejdere, elever og forældre. 8 pejlemærker.
T INDERHØJ SKOLE SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014/
Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,
Skolefællesskaber og økonomi ”Ved etablering af 9 skolefællesskaber vil der i skoleåret 2020/2021 ved en optimalt udnyttet klassefordeling være mulighed.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Forslag om påtænkt lukning af Tjørnelyskolen og overvejelser vedr. flytning af Tjørnelyklasserne Dialogmøde forældre Tjørnelyklasserne den 30. september.
BKF Børne- og Kulturchefforeningen Dagplejen – en central brik i kommunernes dagtilbud -BKF-synspunkter om omstilling på dagtilbudsområdet på FOA- konference.
Det videre arbejde med unge- og campusmiljø
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Skoleindskrivningsmøde
Velkommen Skolestruktur 2014.
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Informationsmøde for forældre til kommende elever i 7. klasse
Årsberetning for Gjessøs Børn
Nye muligheder og potentialer
Præsentationens transcript:

Orientering om status på skolestrategien 2021

I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum

To grunde til at lave en langsigtet strategi mod 2021: Vi vil sikre, at vi fortsat kan udvikle kvaliteten. Vi vil sikre, at driften kan holdes på et realistisk økonomisk niveau.

Oprindelige politiske mål - Vi vil i Silkeborg Kommune have en folkeskole med mulighed for børnefællesskaber om læring, leg og interesser. med kompetente medarbejdere og ledere, der skaber sammenhæng i folkeskolen og med omverdenen. med fleksible og sunde fysiske omgivelser, der understøtter læring og fællesskaber. i samspil med forældre og lokalområde.

Elevtallet falder – desværre: 2014/2015: elever 2020/2021: Ca. 400 færre elever 400 elever á kr. = ca. -24 mio. kr./år

Udvikling i elevtallet – på klasseniveau: ….. Antallet af klasser med 20 elever eller derunder er ca. 27% i dette skoleår ….. I 2020/2021 forventes det at stige til ca. 40 %.

Vi spurgte: Eleverne Borgerne Forældrene De fagprofessionelle

Fra hundreder af idéer til 22:

Strategiske håndtag Etablering af robuste klasser. Etablering af en udskoling, der skaber flere muligheder for valgfag og linjedannelse og bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Bredere anvendelse af lærerressourcerne på tværs af de enkelte undervisningssteder. Kompetenceudvikling af medarbejderne i forpligtende læringsfællesskaber på tværs af de enkelte undervisningssteder.

Strategiske håndtag fortsat Organisering af skoleledelse i ledelsesteam, der sikrer, at alle ledelsesområder løftes effektivt, med høj kvalitet og med pædagogisk ledelse og personaleledelse tæt på kerneydelsen. Indretning af undervisningssteder på nye og inspirerende måder koblet til pædagogisk praksis. Forpligtende samarbejde mellem det centrale og de decentrale niveauer, der sikrer skolevæsnets opfyldelse af skolereformens operative mål.

Skolefællesskaber

Hvorfor skolefællesskaber? Vi tror på, at det vil give: Mere robuste klassestørrelser Flere resurser til andet end undervisning Flere mulige venner og socialt stærke fællesskaber Mere faglig udvikling af det pædagogiske personale Spændende læring i fagligt stærke miljøer Flere forskellige faciliteter til at understøtte variation i en længere skoledag Større elev- og ungdomsmiljøer med bedre overgang til ungdomsuddannelserne Mere ledelseskraft og ledelse tæt på kerneopgaven

Over sommeren har vi arbejdet med

Principper for sammensætning af skolefællesskaber Udgangspunkt i nuværende skoledistrikter Mindst én skole som pt. har overbygning Mindst 850 elever - så der er gode muligheder for valgfag og for linjer i overbygningen Hensyn til naturlige relationer Hensyn til mangfoldighed Hensyn til adgang til faciliteter

6 eksempler på strukturelle rammer for skolefællesskaber: Anvendelse af alle skolebygninger Optimering af driften ved lukning af nogle bygninger Model A: 8 skoledistrikter XX Model B: 12 skoledistrikter XX Model C: Færre distrikter i differentieret model xX

Elevtal i 9 skolefællesskaber Elevtal skoleåret 15/16 Elevtal skoleåret 20/21 Sjørslev, Thorning, Kjellerup, Ans, Vinderslev Skægkær, Kragelund, Funder Grauballe, Gødvad, Dybkær Fårvang, Voel, Gjern, Sorring Buskelund, Hvinningdal Balle, Sølyst Resenbro, Langsø, Sejs Vestre, Virklund Gjessø, Frisholm, Bryrup979878

En trinvis indfasning af skolefællesskaber vil give mulighed for: At det enkelte skolefællesskab tager udgangspunkt i både de strategiske mål såvel som de lokale rammer og muligheder At kompetencer, mødestrukturer, grundlæggende personligt kendskab osv. er på plads lokalt, inden der skal træffes beslutninger om pædagogiske og læringsmæssige forhold At give ledere, bestyrelser og medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i og arbejde med mål og visioner for det lokale skolefællesskab, inden der igangsættes forandringer i dagligdagen i forhold til elever og forældre

Elever Bestyrelser Ledelse og medarbejdere Økonomi Alle elever i kl. fortsætter og indskrives som i den nuværende struktur. Der etableres en fælles valgfagsordning inden for det enkelte skolefællesskab. Valg til nye skolebestyrelser Overgangsordning Nye skoleledelses- team tiltræder Personalet er én jur. enhed. Tildeling pr. tidligere distriktsskole efter gammel model Indskoling som i år 2. Fælles overbygning er indfaset i skolefællesskabet. Nye bestyrelser tiltræder Tildeling efter ny model 2016/2017 – år /2018 – år /2019 – år 3 Forslag til plan for indfasning af en ny struktur Overgangsperiode - bestyrelser udarbejder med forvaltningen rammer for forældreorganisering Alle elever i kl. fortsætter og indskrives som i den nuværende struktur. Hvis der er 12 elever eller færre i klasse, så skal skolederen efter dialog med forældrene beslutte en hensigtsmæssig klasse- organisering. Én struktur for pæd. læringsfællesskaber og pæd. læringscentre, m.fl. Mødestruktur/ Intern kommunikation

I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september Byrådsmødet den 28. september

Forventet tidsplan – beslutningsproces 15.09Børne- og Ungeudvalgsmøde 21.09Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøde 28.09Byrådsmøde 29.09Høringsperiode starter 24.11Høringsperiode slutter Behandling af høringssvar Første byrådsmøde i januar Vedtagelse af endelig beslutning