Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kabystjeneste Sundhed, ernæring og proviantering
Advertisements

Den lille Mads.
SMUT PAKKE 3 VIDEN OM KOST.
Katrine Lyngenbo Larsen Ter-Borch AGK Roskilde d. 1/3-2007
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Middelalderaften på Ikast Nordre Skole Skrevet af eleverne: Pernille Bjerg Iversen 5A og Mia Søndergaard Jepsen 5B.
Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Forskellige traditioner
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
© Jakob Fischer Jørgensen / VUC
Gnavere og støttetandede
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Tilberednings - metoderne.
Velkommen til Fokus Fjerkræ arbejdsgruppemøde
”En årstid er en af de større inddelinger af året
Spejdernes Loppemarked, August 2011
SUPERSUND SALATER Kartoffelsalat og Laks med avocadosalat med ærter & spinat. Sidstnævnte salat er fra den nye ”Supersund - Salater” bogen – dog med mine.
Menuteori ved Jesper Rye - hvordan man planlægger en menu til selskab.
En helt vild historie Fjervildt i Danmark.
Computerens anatomi.
Supper Purésuppe Veloutésuppe Cremesuppe Consommé Kolde supper
Menu teori.
OPGAVE Lav en opskrift til 5 personer: Kødsovs med pasta
Evolution.
Mad til unge på høj- og efterskoler
DCU's træneruddannelse - Klubtræner 1
Tilberednings - metoderne.
Medlemsgalleri Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Danser Navn Trommer Navn Trommer Navn Trommer Næste side.
Rovfugle Rovfugle er kødædere med kraftigt næb og kløer (fangere). Rovfuglene opdeles i grupper: våger, høge, kærhøge, falke, glenter, ørne, fiskeørn og.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Jagtloven 2kok1111a.
Menuteori ved Jesper Rye - hvordan man planlægger en menu til selskab.
Portfolio opgaven 2kok1122.
Fastfood Oksekødsrulle og Hakkebøf med sweet potato fritter og cashewpesto Sidstnævnte er fra Fastfood bogen – dog med mine egne ændringer.
Det afgørende er derfor , hvordan du spiser hver dag.
Dykænder Bred hudlap Benene er placeret længere tilbage på kroppen.
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Sund og velsmagende mad til voksne ”Velsmag”.
Videregående pc-vejledning 60+Bornholm Velkommen til.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Lavet af Sofie Holland Søndergaard og Michela Svartzengren
Skabt som mand og kvinde
Det brede kvalitetsbegreb
Hej 8. klasse… Jeopardy.
Session 7 – Livsstil Undervisere:
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Grisen Lidt historie. Udskæring. Anvendelse. Muligheder. Fremtiden.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD & SMAG Mørt ikke tørt – stegning.
Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.
Stæren Når stæren synger, er det forår. Stæren er en af de fugle, som vi er mest glade for. Mange mennesker føler, at det er forår, når stæren er kommet.
SIMONS KOGESKOLE MADKAMP ”MÆLK I KØKKENET”. TILBEREDNINGEN Koge, pochere, dampe, blanchere Stege, fritere, grydestege (en cocotte) Bage, braisere Grill.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Københavns Kogræsserlaug
Klimavenlig mad Rasmus Fredslund.
Sæsonbetonet Menuplanlægning
Varerkendskab Oksekød.
Ungtyre ved Per Stisen, Lægaard
Pølsemageri Formålet er at i får kendskab til de forskellige processer i pølsemageri.
Professionelle opskrifter og Svindberegning: 2 skoleperiode
Tilberedningsmetoder
VELKOMMEN TIL ÆGGENES FORUNDERLIGE VERDEN.
Menu teori.
HVAD KAN MAN BRUGE SVINEKØD TIL
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Varekendskab til svin Mål: Eleven skal have varekendskab til grisen både som levende og som produktions emne.
Tilberedningsmetoder
Den danske slagtekyllings historie
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet

Generelt Fjerkræ har en kort modningstid og mindre fugle bør tilberedes efter et døgn Hønsefuglene har lyst, næsten hvidt, og magert kød med fine kødfibre, de er letfordøjelige. Ænder og gæs har mørkt kød med mere smag men det er også federe og ikke så let fordøjeligt. Generelt er det fjerkræ der er på det Danske marked af en meget høj kvalitet. Alt fjerkræ kan købes både helt og parteret fra fjerkræs slagterierne

klassificering Klasse A: kødfulde fugle, bryst og ryg ben må ikke fremstå skarpe, skindet skal være helt og der må ikke være blodmærker, ingen fjerstubbe eller sorte ”hår”, ben og vinger må ikke være brækkede Klasse B: nogenlunde kødfylde, der er enkelte fjerstubbe og mørke ”hår”, vinger og ben kan være brækkede, Det skal fremgå af emballagen hvis der er tale om dyr der har været brugt til avl eller æg produktion f.eks. Suppe høne, høne til kogning, avls and og avls gås

Kvalitet kendetegn Der skal være god kødfylde på lår og bryst, så hverken bryst eller ryg-ben fremtræder skarpt. Skindet skal være helt, og blodmærker, fjerstubbe eller mørkt hår må ikke forefindes på fjerkræet Ben/vinger må ikke være brækket Det må ikke lugte surt under vinger eller lår Der må ikke være slimet under vinger eller lår

Fjerkrætyper

Fjerkræ typer Poussinins: portions kyllinger 300- 400 g. importeres hele året. Kylling: skal være under 14 uger gamle, er ofte kun 5-6 uger. 700-900 g. sæson forår og først på sommeren men da det er det mest opdrættede fjerkræ er der ikke nogen klar sæson for kyllinger. Ung haner/høner: Kønsmodne fugle, over 14 uger vægt1500- 1800 g. sæson: efterår Kapuner: Kastrerede opfede haner, under 6 måneder gamle sæson: efterår

Fjerkræ typer Poularder: Steriliserede opfedede høner, men navnet bruges ofte om kyllinger der er ved slagtning under 14 uger og vejer over 1200 g. renset. Sæson: efterår Høns: unge høns bør være slagtet inden de er 24 måneder, har bløde brystben og en god kødfylde. Sæson: hele året Koge Høns/suppe høns: Fugle der er over 24 måneder, skarpe brystben og en dårligere kødfylde. Sæson: Hele året

Fjerkræ typer Kalkuner: Normalt 7-8 måneder gamle, bør ikke blive over 12 måneder. 4000-5000 g. minikalkuner 2000- 2500g sæson: efterår til februar bedst i november- december. Ænder/gæs: er federe en de andre typer af fjerkræ og har et noget federe kød end hønsefuglene, slagtes fra 8 til 26 uger vægten variere derfor meget sæson: August til februar dog bedst om efteråret Duer: disse tages lige når de er flyvefærdige. Sæson: Hele året – opdrættes

Grov udskæring Det fjerkræ der er til mere end en kuvert udskæres oftest på denne måde Fuglen deles på langs ned gennem brystbenet og helt gennem rygbenet så man står med to ½ ”fugle” Derefter skæres hele låret af Det deles i over og underlår gennem ledet Brystet deles så der er lige meget kød på begge dele Fuglen er nu delt i 8 dele som er håndterbare både i forhold til tilberedning og til anretning

Tilberedning- kylling

Opbinding og tilberedning Skal fuglen tilberedes hel er det klart en fordel at den opbindes så den bliver mere håndterbar under tilberedningen, fuglen bliver nemmere at af brune jævnt og tilberedningstiden bliver også mere ensartet ved at fuglen får men mere ensartet form ved at den bindes op Fjerkræ kan også sys sammen dette har samme formål og effekt under tilberedningen

Tilberedning Fjerkræ er meget forskellig i alder og størrelse derfor er nogle typer af fjerkræ mere velegnet til en bestemt tilberednings metode her er nogle eksempler Høns: koges eller braiseres Kylling: dampes, pocheres, braiseres, ovn steges, grill steges og kan pandesteges dog ikke i hel tilstand Pouissen: dampes, pocheres, braiseres, ovn steges, grill steges Kapuner/poularder: Dampes, koges, braiseres, ovnsteges

Tilberedning Ænder/gæs: ovn steges, koges, pocheres, grilles, pandesteges dog kun som udskåret Kalkuner: ovnsteges, koges, pocheres, braiseres, pandesteges dog kun som udskåret. Duer: ovnsteges, pocheres, braiseres, kan pandesteges Alt fjerkræet kan selvfølgeligt udbenes og farseres enten med en brødfars. en flæskefars eller en soufflé fars evt. lavet af kødet fra lårene.