Argumentation Tekst & Tegn FS 2013

Dagens ord Age-otori ‘at få klippet sit hår og se værre ud bagefter end før klipningen’ (japansk, omkring 130 mio. modersmålstalende)

Tre tekstgenrer Tekstgenre bestemmes ud fra hensigten med meddelelsen Berettende tekster (fx fortællinger) – Hensigt: at informere om noget tidsligt ordnet Orienterende tekster (fx nyhedsartikler) – Hensigt: at informere om noget ikke-tidsligt ordnet (begrebslige forhold, egenskaber, relationer etc.) Argumenterende tekster (fx læserbreve) – Hensigt: at overbevise/påvirke (jf. Geist: ”Tre gange Viktor”, Olsen & Togeby: ”Tekstarter”)

Berettende tekster (fx fortællinger) Handlinger, processer m.m. i et sammenhængende forløb, typisk m. hensigter og mål Vigtigste strukturerende faktor: tiden Nøglespørgsmål: og hvad så (derefter, evt. imens)? Orienterende tekster (fx nyhedsartikler) Begrebsmæssige forhold, relationer ml. forhold Vigtigste strukturerende faktor: specifikation og sammenfatning Nøglespørgsmål: hvordan det/hvad med det?

Den argumenterende tekst Giver hverken ny viden eller genopfrisker sammenhænge (jf. berettende og orienterende tekster) Hensigt: at påvirke modtagerens opfattelse af noget i forvejen kendt (overbevise) Vigtigste strukturerende faktor: begrundelse Nøglespørgsmål: hvorfor? Forudsætning: en implicit eller eksplicit benægtelse af en mulig eller en reel modparts synspunkt(er)

Jørgensen & Onsberg Argumentation: ”kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt” (Jørgensen & Onsberg, 1999: 10)

Grundmodellen Belæg Påstand Hjemmel

Påstand (P): et synspunkt, som afsender ønsker modtagers tilslutning til Belæg (B): den information eller det grundlag, som afsender fremsætter som støtte for påstanden Hjemmel (H): berettigelsen for sammenhængen mellem B og P, et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager De faste elementer

Påstand ≠ postulat – Jf. dagligsproget: ”Det er jo bare en påstand” Påstanden er en konklusion ud fra bestemte præmisser (belæg og hjemmel) Påstanden er det som modtageren menes at tvivle på eller være uenig i Forskellige slags påstande alt efter hvad afsender vil have tilslutning til, og som der måtte herske tvivl om Argumentets påstand I

Tvivl om hvad der er tilfældet, om forhold i den objektive virkelighed – det har regnet Tvivl om hvad X er, om sproget og definitioner – Pluto er ikke en planet Tvivl om hvilken værdi X har, om holdning til godt/dårligt, ønskværdigt/uønsket etc. – Danskernes alkoholvaner er et problem Tvivl om hvad der skal gøres ift. X, om handlinger – Du skal lave aftensmad i morgen Argumentets påstand II

Fremførelse af belæg viser at det er netop argumentationen der skal få modtageren til at tilslutte sig synspunktet i argumentets påstand Modtageren har en frihed ift. afsender der gør at modtageren skal overbevises Hvis modtager ikke på forhånd er tvunget til at bøje sig for afsenders vilje, må der fremføres støtte for påstanden – Jf. reklamer og politiske indlæg Hvis modtager på forhånd er tvunget til at bøje sig for afsender, skal der ikke gives belæg – Jf. ordrer fra befalingsmænd til menige soldater Argumentets belæg

En generel regel som afsender mener at modtager kan tilslutte sig som legitimering af at gå fra belæg til påstand Autorisering af den specifikke bevægelse fra B til P gennem reference til det alment gældende Har en iboende følgerelation mellem B og P: ”hvis B, så P” Følgerelationen er bygget alene på indholdet af B og indholdet af P. Den siger blot at P følger af B Hjemlen er meget ofte implicit fordi den blot binder belæg og påstand sammen Argumentets hjemmel

Implicitte faste elementer Alle de tre faste elementer kan være implicitte Påstanden er sjældent implicit, jf. at P er netop det som modtageren antages ikke at være enig i på forhånd. – Implicit påstand: Dørmand: Hey du der – du er under 18, og man skal være over 18 for at komme ind. Belægget er af og til implicit, jf. at B skal være grundlag for at fremsætte P, og at B derfor må være noget som modtageren accepterer – Implicit belæg: Hvis et himmellegeme ikke har tilstrækkelig masse til at rydde sin bane for andre himmellegemer, er det ikke en planet. Derfor er Pluto ikke en planet. Hjemlen er som regel implicit, jf. at H er den almene regel som afsender og modtager antages at enes om – Implicit hjemmel: Puh det lugter af prut, der er nogen der har feset.

Hjemlen kan ofte forekomme meget banal fordi den skal udtrykke hvad der – med en eller anden form for antaget selvfølgelighed – fører fra B til P – Det er derfor H ofte udelades MEN: modstå fristelsen til at trække andre synspunkter ind som ikke tjener til at legitimere bevægelsen fra det specifikke B til den specifikke P! Husk at der kan være flere belæg for én påstand (argumentrække – mere om det om lidt)! Advarsel: faldgruber i hjemmelanalyse

Vi burde spise mindre kød. Det er ikke sundt med alt det animalske fedt, og så er det meget klimabelastende. Argument 1: P: Spis mindre kød (påstand som vil regulere handling) B: Det er ikke sundt med alt det animalske fedt [som vi indtager gennem det store kødforbrug] H (implicit): Hvis vores kødforbrug truer sundheden pga. indtagelse af for store mængder animalsk fedt, bør kødforbruget reduceres (sundhedsskadelige vaner er et onde) IKKE H i argument 1: det er meget klimabelastende – Dette er et andet B for den samme påstand – Dette andet B er knyttet til P via hjemlen (implicit): Hvis en aktivitet (fx en form for forbrug) er klimabelastende, bør den begrænses – Her har vi argument 2 i en argumentrække

Eks: Du må ikke gå i svømmehallen, for du har halsbetændelse 1.Analyse af simpel følgerelation: Opstil en simpel ”hvis x, så y”-sætning hvor x er belægget og y er påstanden hvis du har halsbetændelse, må du ikke gå i svømmehallen 2.Almengørelse: Find den relevante almene regel (det fælles synspunkt der går ud over det specifikke tilfælde) der knytter sig til den simple ”hvis x, så y”-sætning, og som ”forklarer” hvorfor det er acceptabelt at opfatte det specifikke B som grundlag for den specifikke P. hvis man har halsbetændelse, må man ikke gå i svømmehallen (hvis man har en smitsom sygdom, må man ikke gå i svø..) To skridt i analysen af hjemmel

Grundmodellen Belæg Påstand Hjemmel

Argumentmarkører: P før B: da, fordi, for, idet… B før P: ergo, altså, derfor, så … Jf. Jørgensen & Onsberg, 1999: 16

Jørgensen og Onsberg ElementAnalysespørgsmål PåstandHvad vil afsender have modtagers tilslutning til? BelægHvad bygger afsenderen sin påstand på? HjemmelHvordan kommer man fra belæg til påstand?

Styrkemarkør: Knytter sig til P, angiver styrken af P og viser i hvor høj grad afsender er villig til at stå inde for rigtigheden af P. Gendrivelse: Eventuelle forbehold og usikkerhedsmomenter, der er transporteret til P fra H. Rygdækning: Knytter sig til H i tilfælde, hvor der er tvivl om hvorvidt H kan accepteres. De frie elementer

Den udvidede model Belæg Påstand Hjemmel Styrkemarkør Rygdækning Gendrivelse

Du kan højst sandsynlig (S) ikke gå i svømmehallen i dag (P), for du har halsbetændelse (B), og hvis man har en smitsom sygdom, må man ikke gå i svømmehallen (H) – det står der på et skilt i omklædningsrummet (R). Hvis din halsbetændelse ikke smitter, så er det dog i orden (G).

OBS: Frie elementer er ikke med i alle argumenter Hvis man ikke kan finde eksplicitte udtryk (ord, formuleringer) for et frit element, så er dette element ikke til stede i pågældende argument Altså: ikke nogen implicitte frie elementer

Argumentrække Samme påstand med forskellige belæg P P P B1 B3 H1 H2 B2 H3

Eksempel på argumentrække P:Danskernes alkoholvaner er et problem B1:Mange dør pga. alkoholrelaterede sygdomme H1: Hvis en vane medfører sygdom og død, er den et problem B2: Der er mange trafikuheld som skyldes spritkørsel H1: Hvis en vane fører uheld med sig, er det et problem B3:Danskernes måde at drikke på giver udlændinge et dårligt indtryk af Danmark H3: Vaner der giver udlændinge et dårligt indtryk af landet, er problematiske

Argumenthierarki P1 H1 B1 P2 H2 B2 P3 H3 B3

Eksempel på argumenthierarki P1: Danskernes alkoholvaner er et problem B1: Danskernes måde at drikke på giver udlændinge et dårligt indtryk af Danmark H1: Vaner der giver udlændinge et dårligt indtryk af landet, er problematiske P2: Danskernes måde at drikke på giver udlændinge et dårligt indtryk af Danmark B2: Danskerne drikker sig fulde og opfører sig uciviliseret H2: Når indbyggerne i et land opfører sig uciviliseret, giver det udlændinge et dårligt indtryk af landet

Jørgensen og Onsberg ElementAnalysespørgsmål PåstandHvad vil afsender have modtagers tilslutning til? BelægHvad bygger afsenderen sin påstand på? HjemmelHvordan kommer man fra belæg til påstand? StyrkemarkørHvor sikker er afsender på sin påstand? GendrivelseI hvilke tilfælde gælder påstanden ikke? RygdækningHvilke holdepunker (hvilken dokumentation) har afsender for den generelle regel i hjemlen?

Appelformer Logos: Argumentation som appellerer til modtagerens logiske sans Etos: Argumentation som appellerer til modtagerens tiltro til afsenders troværdighed Patos: Argumentation som appellerer til modtagers følelser og værdier (Møller Nielsen, 2010: 149)

Etos og logos hos politikere (…) Problemet for Naser Khader var, at han faktisk aldrig var en blændende politisk kommunikator. Det, der oprindelig gjorde Khader til politisk superstjerne, var snarere, at han havde det, der i klassisk retorik hedder etos. En personlig ægthed og troværdighed, i kraft af hvem han var, snarere end hvad han sagde. Det overskyggede længe, at Khader havde store problemer i et af retorikkens andre aspekter, logos, der firkantet sagt handler om argumenternes lødighed og indre sammenhæng. Det er her, man kan blive lidt bekymret på Annette Vilhelmsens og SF's vegne. For også Vilhelmsens popularitet bygger på etos. Hun har livserfaring fra mange forskellige sammenhænge. Hun ligner en SF'er og lyder ikke som en karrierepolitiker. Men efter at have set Annette Vilhelmsen i debat nogle gange, står det ligeledes klart, at hun mildest talt har udfordringer i relation til logos og konstant tramper i spinatbedet i centrale spørgsmål, hvor man leder forgæves efter den indre sammenhæng i hendes argumenter. (…) politiken.dk/debat/profiler/kristianmadsen/ECE /er-sf-ved-at-vaelge-sin-egen-naser- khader/

”Apple-former” Artiklen Forførende faktafilm fra Apple af Katrine Hornstrup Yde om præsentationsvideo for iPhone 5 ( – Apple bruger patos der fremtræder som logos – Videoen på youtube: Parodi af Adam Sacks – Fjerne logos (de fornuftige fakta der begrunder hvorfor man bør købe produktet), men beholder Apples patos – Videoen på youtube:

Forberedelse til kursusgangen om skrift og (især) tale Ud over de teoretiske tekster læses i kompendiet med analysetekster: – Tekst 19: En mundtlig og en skriftlig genfortælling af en Mr. Bean-sekvens (s. 42) Om talt og skrevet sprog – Tekst 20: ”Minister mangler dokumentation”(s. 43) Om ”skriftgørelse” af tale og præfererede og dispræfererede svar – Tekst 22: uddrag fra ”Topmøde” (s. 45) Om at holde på taleturen – Tekst 23: uddrag af ”Profilen” (s. 46) Om præfererede og dispræfererede svar