Forenklede Fælles Mål - historie Uddannelseshuset Helsingør 17. feb. 2015, kl. 15-17 v/Jens Aage Poulsen – UCL, National Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling jeap@ucl.dk – tlf.: 51 66 59 94 Forenklede Fælles Mål - historie

Program Div. materialer (dropbox): http://goo.gl/TOUdJj Fælles Mål 2009 => Forenklede Fælles Mål historie Omsætning af målpar (færdigheds-vidensmål) til læringsmål Drøftelser - Småøvelser http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer

Hvorfor FFM? Udfordre alle elever – så dygtige som de kan Mindske betydningen af social baggrund Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for prof. viden og praksis Nogle fag – 2014-15 Historie – 2015-16 – dispensation – ansøgning Far, du skal ikke være flov over at spørge om hjælp ….

FM2009 => FFM Fra undervisningsmål til læringsmål Fagformål (sigte) Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng – Kildearbejde – Historiebrug (Tre trin: 3.-4. kl. – 5.-6. kl. – 7.-9. kl.) Kompetencemål: For hvert kompetenceområde og for hvert trin (I alt 9) “Eleven kan …” Arbejdsområder: Hvert kompetenceområde opdelt i 3-5 arbejdsområder Målpar: Færidigheds- og vidensmål

Kompetenceområder og -mål Ex: 5. klasse

Arbejdsområder Kronologi og sammen-hæng Kildearbejde Historiebrug Familie og fællesskaber Livsgrundlag og produktion Samfund Historiekanon Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Kildearbejde Historiske spor Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Historiske problemstillinger Historiske problemstillinger og løsningsforslag Historiebrug Historiske scenarier Historiske fortællinger Historisk bevidsthed Konstrukton og historiske fortællinger

Historiebrug Historiebrug = anvendelse af historiekultur Levede historie – Fortiden som sådan er væk Fortalte historie (tolkning – iscenesættelse af fortiden) Historiekultur Spor fra fortiden: artefakter, byrum, ritualer, adfærd, normer osv. Knytter fortid og nutid sammen Historiebrug = anvendelse af historiekultur

Historiebrug - typologi Behov Brug Brugere Funktion At udforske, ”hvad skete der?”, tolkninger Videnskabeligt Historikere, undervisere Verificering/falsificering, tolkning At huske, at erindre, at glemme Eksistentielt Alle Orientering, forankring, at skabe mening og sammenhæng At genopdage Moralsk Veluddannede dele af befolkningen Rehabilitere, restaurere, forsone At opfinde, at konstruere, egen vinding Ideologisk -politisk Intellektuelle, politiske eliter Legitimering, rationalisering At glemme, at fortrænge Ikke-brug At blive adspredt og opmuntret, Underholdende, kommercielt At anvende historie i markedsføring og salg

Eksempler på historiebrug Ideologisk-pædagogisk Ekstitentiel historiebrug Sthyrske Cirkulære 1900

Eksempler på historiebrug Politisk-ideologisk historiebrug

Eksempler på historiebrug Historie – styrke/legitimere – kultur/samfunds ideologi og værdigrundlag Museer, mindesteder Ex D-dagen - Normandiet Sejren over Danmark – stormen på Dybbøl – 18. april 1864

Eksempler på historiebrug Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg

Maj 1945 – eksempel på ikke-brug Arnkil Knivsbjerg Dybbøl

Ikke-brug 1950’erne 1960’erne – samarbejdspolitiken forties

Underholdning – Kommerciel brug Vikinger - Normandiet Ole Bornedal: 1864

Historiske scenarier Scenario/scenarie – organisering af en række begivenheder til en fortælling om en mulig fremtidig situation. Metoder/fremgangsmåder – involverer eleverne i historisk tænkning.

Eksempler historiske scenarier Historiske spil (ex Saxos Rejse – Global Conflicts …) Rollespil Dilemmaspil (ex 9. april) Historisk værksted Kontrafaktiske metoder Eksperimenter Forholde sig museers tableauer og iscenesættelser Mindesteder

Læringsmålstyret undervisning – synlig læring (Hattie) 1. Læreren/eleverne kende de ønskede resultater/mål 2. Kender elevernes udgangspunkt/forudsætninger 3. Opstil kriterier for målopfyldelse: Tegn på læring - Hvad kendetegner en præstation på de forskellige niveauer? 4. Hvad skal der til for at eleverne kan nå målene? - samarbejde, ressourcer, læremidler, metoder, hjælp, organisationsformer, det visuelle læringsmiljø mm. 5. Evaluer

Kompetenceområder og -mål Færdigheds- og vidensmål efter 4. kl.

Kompetencer 1. Ordens viden: Vide at …præsentationsmodel – indhold – stofområder (ex Christian 4. og hans tid) 2. Ordens viden: Vide hvordan … kompetencer => kompetencemål – færdigheder/viden, der ligger “bag” stoffet: Årsag  virkning Historiske fremstillinger (levede – fortalt historie) Sammenhænge Forandring – udviklingsprocesser - Kontinuitet og brud Bevis/dokumentation Tid og rum Historisk empati Problemstilling Osv.

Nedbryde ffm til læringsmål Kompetencemål - flerårige Færdigheds- og videns-mål Lærings-mål Lærerens opgave

Faser i læringsmålstyret undervisning Planlægning: Udvælgelse af et eller flere målpar (færdigheds- og vidensmål) Hvad skal eleverne lære? Omsætning til læringsmål for forløbet (emnet/temaet – eller dele af det) Elevernes niveau ift. nedbrudte mål Læremidler - aktiviteter Tegn på læring Gennemførelse: Oversættelse af læringsmål til eleverne Undervisningsaktiviteter Evt. Justering af læringsmål

Tegn på læring Kriterier for målopfyldelse – iattages – udtrykkes – demonstreres Ex på videnportalen Undervisningsaktiviteter Indhold Aktiviteter/opgaver Læremidler m.m. Uv-differentiering =>læringsmålene Evaluering Løbende/formativ – eleverne ift læringsmålene Slut/summativ evaluering Ex på vidensportalen

Læringsmålstyret undervisning – Et ex Historie Et samspil - dialektik Læringsmål Den didaktiske model Evaluering Undervisnings-aktiviteter Tegn på læring

Et eksempel: Færdigheds- og vidensmål Renæssance

Andre Færdigheds- vidensmål

Omsætning af færdigheds- og vidensmål til læringsmål Færdigheds- vidensmål Eleven kan inddele historien efter principper for overblik Eleven har viden om principper for inddeling af historien Eksempler på nedbrudte/omsatte læringsmål: Eleven kan i tid placere renæssancen i forhold til de øvrige perioder, eleverne har arbejdet med. Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode. Eleven kan give eksempler på, hvad der adskiller renæssancen fra andre perioder, eleverne har arbejdet med.

Ex på tegn på læring – valg af undervisningsaktiviteter Læringsmål Tegn på læring Valg af undervisnings-aktiviteter Eleven kan gøre rede for særlige træk, der kendetegner renæssancen som periode. Niveau 1: Eleven kan give eksempler på kendetegn ved renæssancen. Læreroplæg der med brug af billeder præsenterer træk ved renæssancen [fx da Vinci’s opfindelser, universet (Kopernikus), billedkunst, bygningsværker] Eleverne arbejder i grupper med xx Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan træk ved renæssancen adskiller sig fra perioder før og efter Niveau 3: Eleven kan fortælle om perioder, der tidsmæssigt mere eller mindre falder sammen med renæssancen, men er defineret ud fra andre kendetegn. [fx Europas ekspansion]