DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forebyggelse af overgældsætning – retlige virkemidler
Advertisements

Historien om Jørgen Finke
EVOLUTION.
Antibiotika og antibiotikaresistens
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Livets opståen og udvikling
Fodring af vildt Men de nye begrænsning i jagtloven om udsætning af vildt er det mere end tidligere at der er styr på sin udsætningsplan. Hvorfor kan den.
Strobilurinresistens
Lovgivning for dyrkning af genetisk modificerede planter i EU
DuPont Crop Protection DuPont Confidential Page 1 Hvordan DuPont håndterer resistensudfordringen Erling Falch Petersen DuPont Danmark 1. Dansk Plantekongres.
Med hovedet under armen
Input FMEA Output Shit in = Shit out FMEA
Forandringsprocessens risici og den indre sammenhæng i processen
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Afvigelsesrapportering
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Båndgrundling (pseudorasbora parva) Foto: Henrik Carl, SNM.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Skitse til ny pesticid miljøindikator.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. SEPTEMBER 2014 MARIE KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITET AU WORKSHOP ATU, SEP
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Fiskebakterier og fiskesundhed
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Er behandlingshyppighed et godt mål for pesticiders miljøbelastning? Christian Kjær, Peter Borgen Sørensen,
Fra sanseindtryk til fagudtryk
Hvilke muligheder har du som økologisk landmand?
Ny privatmodel - Risikoanalyse 1 Brainstorm Brainstormingen gennemføres ved at spørge: ”Hvad kan gå galt? Hvad kan gå galt.
Lektion 1: Introduktion
Læren om livets udvikling
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Underoverskrift 17 pkt bold hvid Maks. 2 linjer med respekt for logo Skift farve på forside >Højreklik på slidet >Layout >Vælg forsidelayout Overskrift.
Rådgivning og forebyggende indsats, herunder mærkning af midler Specialkonsulent Jens Erik Jensen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
Lars Byberg DuPont Danmark ApS Quality Manager Formulering af bekæmpelsesmidler har betydning for brugeren og miljøet – Ally ST som eksempel. – Ally ®
Angling - unique feature on HARDI TWIN Sprøjteteknik v. Lars Jørgensen Hardi International.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Betydningen af reduceret pesticidanvendelse på fødekæder på markniveau. Jørgen Aagaard Axelsen, Mette Sønderskov, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Calaris® - et nyt bredspektret ukrudtsmiddel til majs
Antibiotika versus resistensgener hvem vinder våbenkapløbet?
DSH Faglige Center COLORADOBILLER 2004 Bo JM Secher DSH-Faglige Center.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Sædskifte og kulturteknik som hjælpere mod ukrudt – herunder erfaringer fra nabolande Landskonsulent Poul Henning Petersen.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
CATCH*- Ny basisløsning til vårsæd, som kombinerer nyt og "gammelt". Morten Nygaard Technical Manager Dow AgroSciences Danmark A/S.
 Aarhus Universitet Workshop med hovedområderne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Status for sameksistens i Danmark.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
BAGGRUNDEN FOR ANVENDELSE AF BEKÆMPELSESTÆRSKLER FOR SKADEDYR Specialkonsulent Marian D. Thorsted, SEGES Webinar – 26. maj kl Følg et 20 minutters.
SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE VEDR. UKRUDT JENS ERIK JENSEN, SEGES.
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Biologi på Bjergsnæsskolen Undervisning om økologi
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Velkomst og introduktion til IPM-kursus
Økologisk investeringsstøtte og LAG
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Generel teori om Praktisk husdyravl Grundforløb
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Præsentationens transcript:

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Økologisk risikovurdering af GM- afgrøder og håndtering af herbicidresistens Fødevareministeriets eksperthøring den 29. oktober 2010 om dyrkning af genmodificerede afgrøder i Danmark Morten Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser, AU

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Gösta Kjellsson Morten Strandberg Christian Damgaard Jesper Givskov Sørensen

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Herbicidresistent raps Naturlige slægtninge i DKJa VinteroverlevelseJa Overlevelse uden for dyrkningssystemet Ja Påvirkning af miljøNej Påvirkning af biologiNej Kan optræde som ukrudtJa Kan overføre resistens til slægtninge Ja Dyrkning kan føre til herbicidresistent ukrudt Ja

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Konklusion af den økologiske risikovurdering 1. ›HT-raps kan lige som anden raps optræde uden for dyrkningssystemet og sprede sine gener til vilde slægtninge. ›Dette forventes ikke at medføre negative konsekvenser for natur og miljø. ›Dyrkning kan føre til opståen af herbicidresistent ukrudt hvilket kan medføre forøget pesticidanvendelse som igen kan medføre en forøget belastning af omgivelserne. ›Ved eventuel dyrkningstilladelse bør det derfor sikres at resistensudvikling minimeres

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Konklusion af den økologiske risikovurdering 2. ›Anbefalinger til overvågning ›1. Langtidsovervågning af effekter af det ændrede dyrkningsmønster ›2. Overvågning af resistensudvikling hos ukrudt ›3. Overvågning af spredningen uden for dyrkningssystemet

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Herbicidresistent majs Naturlige slægtningeNej VinteroverlevelseNej Overlevelse uden for dyrkningssystemet Nej Påvirkning af miljøNej Påvirkning af biologiNej Kan optræde som ukrudtNej Kan overføre resistens til slægtninge Nej Dyrkning kan føre til herbicidresistent ukrudt Ja

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Konklusion af den økologiske risikovurdering. ›Da HT-majsen hverken kan overleve vinteren eller sprede sig forventes dyrkningen af majsen ikke at forårsage uønskede effekter på miljø og natur. ›Ved dyrkning anbefales det at der gennemføres en overvågning af effekter af dyrkningen på naturen i det åbne land. ›Overvågning af resistent ukrudt

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Overvågning og økologisk risikovurdering

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Andre egenskaber i GMO

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Herbicidresistent ukrudt ›Opstår på flere måder: ›1. HT-planten optræder selv som ukrudt i andre afgrøder ›2. HT-planten spreder sine gener til slægtninge der optræder som ukrudt ›3. Selektion af resistent ukrudt

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder 1. HT-plante optræder som ukrudt ›Frøspredning og frøoverlevelse medfører optræden som ukrudt i efterfølgende afgrøder

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder 2. Slægtninge optræder som ukrudt ›Slægtninge til en HT-resistent plante kan få genet ved krydsning med HT-planten og derved kan disse planter optræde som resistent ukrudt. Her illustreret ved agerkål som er en slægtning til raps.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder 3. Selektiv udvælgelse af ukrudt ›Dyrkningen med ensidig anvendelse af et herbicid gør at der ved selektion udvikles ukrudt der i mere eller mindre høj grad er resistent over for det pågældende herbicid

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Hvordan undgås resistent ukrudt ›1. Undgå gentagen anvendelse af glyfosat på det samme areal, således at det samme aktive stof ikke anvendes på det samme areal i flere på hinanden følgende sæsoner. ›Herved mindskes selektionspresset og eventuelle resistente individer bliver løbende bekæmpet

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder ›2. Påvis eventuel resistensudvikling så tidligt som muligt. Dette kunne fx ske ved hjælp af et varslingssystem, hvor landmænd fik pligt til at indberette tilfælde af mislykket bekæmpelse af ukrudt ved dyrkning af glyfosat-tolerante afgrøder. Dette kan suppleres med metoder til at påvise resistens som årsag.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder ›3. Restriktioner på dyrkning af glyfosattolerante afgrøder som selv kan optræde som problematisk ukrudt eller hvis gener kan sprede sig til vilde slægtninge der kan optræde som problematisk ukrudt.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder ›When Penn State weed scientist David Mortensen told members of the U.S. House Oversight Committee that the government should restrict the use of herbicide- tolerant crops and impose a tax on biotech seeds to fund research and educational programs for farmers, it caused quite a stir. ›Farmers have to quit relying so heavily on Roundup to control weeds," Mortensen said. "Farmers value the convenience and simplicity of these crops without appreciating the long-term ecological and economic risks."

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET 29. oktober 2010 Høring om GM-afgrøder Konklusioner ›Den økologiske risikovurdering vurderer sandsynligheden for om en given GM-afgrøde ved dyrkning kan være årsag til effekter på natur og miljø ›Den økologiske risikovurdering skal gå hånd i hånd med gode overvågningsprogrammer ›Herbicidresistent ukrudt kan opstå ved dyrkning hvor man anvender det samme ukrudtsmiddel år efter år. ›Bekæmpelse og udvikling af herbicidresistent ukrudt kan reduceres ved at dyrke efter nogle simple retningslinjer