Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Præsentation Pædagogisk konsulent Erik Hønge Uddannet fritidspædagog Leder af en børnehave Leder af et fritidshjem SFO-konsulent Freelancekonsulent bl.a.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Læreplaner Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en pædagogisk læreplan som skal give rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan beskriver.
Forældremøde X årgang.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Måltidet – lyst og fællesskab
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Astrup Skole 1. august 2014 Fritidsmodul – frivillig og gratis undervisning Alle skoledage kl
Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Roskilde Universitet, Inst.f. Psykologi og Uddannelsesforskning
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Lærerprofessionen.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Pædagogfagets kernefaglighed
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
Program for Læringsledelse Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
Det gode forældresamarbejde FOA vuggestuekonference Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Forældrenes Landsforening Det gode forældresamarbejde OrganisatoriskUformeltFormelt.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Hvilken professionalisering ønsker vi? Den upåagtede faglighed i vuggestuer Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Den pædagogiske læreplan
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Dagtilbudsreformen ”Stærke dagtilbud,- alle børn skal med i fællesskabet” Den styrkede pædagogiske læreplan Arbejdsgruppernes udkast til temabeskrivelser.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Strategiske pejlemærker
Omsorgskultur i daginstitutioner
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder Hvad er det pædagogisk upåagtede? Hvad er inklusion? Hvordan fremmer vi inklusion? Hvad er eksklusion? Hvordan undgår vi eksklusion? Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder Kan inklusion skabe eksklusion, og eksklusion inklusion? Hvorfor er der et stort inklusionspotentiale i at highlighte det pædagogisk upåagtede arbejde? Hvordan kan man sætte inklusion og eksklusion på dagsordenen? Hvordan kan man sætte fokus på personalets og forældres aktioner? Hvad kan forældre gøre for at bidrage til at fremme inklusionen? Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder Hvad er det pædagogisk upåagtede? Det pædagogisk upåagtede er den del af det pædagogiske arbejde som der ikke er så meget fokus på, og som ikke rigtig bliver regnet for noget Det er alle de forskellige hverdagsrutiner som en stor del af hverdagen i institutionerne består af Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

På det politiske niveau kan inklusion ses som en overordnet politisk vision for verdenssamfundets bestræbelser på at skabe samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber. Her et inklusion et dannelsesideal, der skal realisere medborgerskabet som alles ret til deltagelse Hvad er inklusion?

På det pædagogiske niveau kan inklusion ses som et målperspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser på at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene daginstitutioner Hvad er inklusion?

Hvad er inklusion? Definition af inklusion: En proces, der skal minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion Hvad er inklusion?

Eksklusion betyder udelukkelse fra et fællesskab eller en sammenhæng Hvad er eksklusion?

Inklusion og eksklusion Kan inklusion skabe eksklusion, og kan eksklusion skabe inklusion? Inklusion og eksklusion

Kerneopgaven i dagtilbud er, i samarbejde med forældrene, at skabe livs- og læringsmiljøer for børnene, der fremmer inklusion, det vil sige alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring i hverdagen Inklusion er børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber i deres hverdagsliv i institutionen   Hvad er inklusion?

Dobbeltsocialisering Kerneopgaven: Det pædagogiske arbejde med børnene Forældresamarbejdet Personalesamarbejdet Det tværfaglige samarbejde Dobbeltsocialisering

Samarbejde omkring udvikling af inkluderende livs- og læringsmiljøer som ramme for og støtte til børnenes selv- og identitetsdannelsesprojekter Kerneopgave

Hvordan fremmer vi inklusion? Vi fremmer inklusion i hverdagen ved at være opmærksomme på, reflektere og eventuelt udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber i alle hverdagens afkroge og sammenhænge Hvordan fremmer vi inklusion?

Hvordan fremmer vi inklusion? De voksne har ansvaret for relationerne og fællesskaberne - og for børnenes deltagelsesmuligheder i dem De voksne er rollemodeller for at skabe en inkluderende (institutions)kultur med en positiv omgangstone og gode ligeværdige og gensidige relationer Hvordan fremmer vi inklusion?

De tre livs- & læringsmiljøer Aktiviteter Rutiner Børnekultur De tre livs- & læringsmiljøer

Pædagogiske aktiviteter Begrebet pædagogiske aktiviteter anvendes som en samlebetegnelse for det, det pædagogiske personale organiserer og gennemfører for og med børnene; ture, projekter, emnearbejder, forskellige skabende og/eller fysiske aktiviteter: Dét der traditionelt har været forstået som pædagogikken. De pædagogiske aktiviteter indeholder et omfattende lærings- og inklusionspotentiale. Pædagogiske aktiviteter

Hvordan kan vi udvikle og styrke inklusion og fællesskaber mellem børnene og mellem børn og voksne i gennem aktivitetspædagogikken, de forskellige pædagogiske aktiviteter? Aktivitetspædagogik

Aktivitets-børnefællesskab

Aktivitetspædagogik og fællesskaber Fælleslege Vennemøder At børnene opbygger tillid til og lærer hinanden godt at kende, og på skift lytter til og fortæller hinanden Aktivitetspædagogik og fællesskaber

Begrebet pædagogiske rutiner anvendes om de forskellige funktioner og daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af børnenes behov for søvn, mad, hygiejne, påklædning, hjælp til overgange osv. Der foregår pædagogik og læring i garderoben, ved måltiderne, i forbindelse med børnenes ankomst og hentning osv., og rutinepædagogikken udgør en omfattende del af hverdagslivet og pædagogikken. Pædagogiske rutiner

Rutinerne er skelettet i det pædagogiske arbejde og indgår i hverdagslivet og den daglige praksis i daginstitutionerne. Til gengæld fylder de pædagogiske rutiner ikke særligt meget i de pædagogiske lærebøger og den offentlige debat om daginstitutioner og børns læring. De pædagogiske rutiner indeholder et omfattende inklusions- og læringspotentiale Pædagogiske rutiner

De pædagogiske rutiner Hvordan kan vi skabe inklusion, inddragelse og fællesskaber i de pædagogiske hverdagsrutiner? F.eks.: Modtagelsespædagogikken Garderobepædagogikken Måltidspædagogikken Bleskiftpædagogikken Oprydningspædagogikken De pædagogiske rutiner

Det pædagogisk upåagtede og inklusion Hvorfor er der et stort inklusionspotentiale i at highlighte det pædagogisk upåagtede arbejde? Det pædagogisk upåagtede og inklusion

Lege- og børnekultur-pædagogikken Begreberne leg og børnekultur anvendes om børnenes selvorganiserede leg og kultur, og om det liv, der udfolder sig hos og mellem børnene i institutionen, og opererer ud fra, at det enkelte barns position, mestringsstrategier og deltagelsesmuligheder i denne kultur og i disse fællesskaber har stor betydning for barnets selvdannelse og læring, og hvordan barnet har det og fungerer i sit liv. Indeholder et omfattende lærings- og inklusionspotentiale. Lege- og børnekultur-pædagogikken

Lege-børnefælleskab

Der er et omfattende inklusionspotentiale i at udarbejde læreplaner i et inklusionsperspektiv for alle tre livs- og læringsmiljøer - med mål (hvad vil vi opnå?), beskrivelser af praksis (hvad gør vi?), dokumentation og evaluering Inklusion i hverdagen

At videreudvikle inkluderende og demokratiske læringsmiljøer At styrke pædagogernes didaktiske tilgang og systematik i arbejdet At undersøge og reflektere over hverdagspraksis i dagtilbud At det pædagogiske arbejde er baseret på viden og målsat At hverdagspraksis dokumenteres og evalueres Mål i Køge

De fire pejlemærker Professionelt og tydeligt lederskab Reflekteret praksis med fokus på didaktik og læring Evalueringskultur Forældresamarbejde De fire pejlemærker

Mål som refleksions- og styringsredskab Mål fremmer refleksion og faglighed Mål sætter fælles kurs og retning for det pædagogiske arbejde Mål giver mulighed for evaluering af det pædagogiske arbejde Mål som refleksions- og styringsredskab

Inklusion på dagsordenen Hvordan kan man sætte inklusion og eksklusion på dagsordenen? At have en løbende åben dialog omkring det i personalegruppen og med forældrene, og have nogle metoder: relationsundersøgelser, popularitetscirkler, sociometri, didaktisk aktionslæring etc. Hvordan kan man sætte fokus på personalets og forældres aktioner? Inklusion på dagsordenen

Didaktisk aktionslæring Didaktisk aktionslæring er et meningsfuldt selvbestemt svar på de opgaver, der ligger i dagtilbudsloven: Implementering af metoder, der skaber kontinuerlig pædagogisk udvikling, og sætter mål for og sikrer dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Som sætter den enkelte institution, og de konkrete børn og medarbejdere og deres undringer i centrum. Didaktisk aktionslæring

Didaktisk aktionslæring 1. Undring 2. Viden 3. Mål 4. Planlæg-ning 5. Aktion 6. Iagttag-else 7. Samtale 8. Evaluering 9. Implemen-tering Didaktisk aktionslæring

Hvad kan forældre gøre for at bidrage til at fremme inklusionen? Forældre kan være imødekommende overfor alle børn når de henter deres eget barn Forældre kan invitere bredt hjem Forældre kan invitere alle til fødselsdagen Forældre kan tale positivt om alle børnene Forældre kan tale med deres børn om, hvad det betyder at være en god ven/kammerat Forældre kan tale med deres børn om at hente hjælp og hjælpe andre børn der er i nød Hvad kan forældre gøre for at bidrage til at fremme inklusionen?

Der foregår læring hele tiden, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Vera No Aktionslæring i pædagogisk praksis, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dafolo 2014 Forældresamarbejde der virker, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dansk Psykologisk forlag, In press Litteratur