Velkommen til opfølgningsdag i projekt ‘Barnet i Centrum’ 28. april 2015

Dagsorden 10.00-10-15 Velkommen ved Stig 10.15-10.45 Oplæg ved Lone 10.45-11.15 Oplæg ved Anders 11.15-11.30 Pause 11.30-12.00 Oplæg ved Ole 12.00-13.00 Frokost 13.00-15.00 Laboratoriearbejde med laboratorieholderne (C001 (Lone), A403 (Anders?) og A405 (Ole?)

Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Opfølgningsdag, 28 Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Opfølgningsdag, 28. april 2015 Lone Svinth, ph.d., AU

Udgangspunktet for BIC Samspil og Læring Formål: At skabe bedre kvalitet i dagtilbud Ambition: at synliggøre (1) kompleksiteten i voksen-barn samspillet og (2) dagtilbudslivets krav til pædagogisk faglighed Udfordringer: Kompleksitetssensitive interaktionsanalyser er uhyre vanskelige/tidskrævene og dyre at lave Politisk havner vi derfor nemt med meget overfladiske kvalitetsvurderinger a la de ”faglige kvalitetsoplysninger” Vanskeligt at forholde sig til individets kompetenceniveau, hvis ikke vi kender de kontekstuelle betingelser og det samspil barnet tilbydes Der er behov for mere viden om hvordan dygtige pædagoger, dagplejere, ledere og konsulenter tilrettelægger og skaber frugtbare erfaringer og deltagelsesmuligheder for 0-3 årige børn.

Første artikel er i review Titel: Udvikling af pædagogisk åbenhed for børns perspektiver og deltagelse i vuggestue og dagpleje Baggrund: Underbelyst hvordan pædagoger og dagplejer i praksis øger åbenheden for børns perspektiver med henblik på at udvikle nye deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner Forskningsspørgsmål: Hvordan får en pædagogisk bestræbelse om åbenhed for barnets perspektiv betydning for voksen-barn samspillet og barnets deltagelsesmuligheder i vuggestue eller dagpleje?

Artiklens empiriske grundlag Udvælg et barn som du er interesseret i at lære bedre at kende Vælg en uge hvor du i tre selvvalgte dage er særlig opmærksom og åben overfor dette barn (dets intentioner, dets bidrag til praksis, hvad det forsøger at kommunikere med sine handlinger/kropssprog/verbalt etc.) Beskriv for hver dag tre nye opdagelser ved barnet Beskriv hvordan din særlige opmærksomhed får betydning for (1) dit samspil med barnet (2) dets oplevelser og erfaringer med udgangspunkt i Bruners tre domæner. Intentionen med projektet var bl.a. at sætte fokus på børns relationelle tilblivelse (Gergen, 2010), og at undersøge hvordan en overskridelse af pædagogens og dagplejernes vante forestillinger om barnet gør det muligt, at lære nyt om barnet, dets intentioner og engagementer og derved vitalisere og udvide dets tilblivelse.

Pædagogisk nærvær – som fundament for samspil og læring (Svinth, 2015) Nærvær – med pædagogiske intentioner Åbenhed for barnets perspektiv Nye forståelser af barnet og situationen Justering af samspillet i mere frugtbar retning Udvidelse af barnets deltagelse

Pædagogisk nærvær Pædagogen og dagplejerens tilstedeværelse i nuet hvorved der muliggøres en dynamiske opmærksomhed på (1) egen forholdemåde, (2) egne forestillinger om barnet, dets intentioner og meningsdannelse, (3) situationen og det fælles tredje i komplekse udvekslinger som den voksne har ansvaret for. Grundantagelse: Den nærværende voksne har nemmere ved at tage frugtbare pædagogiske skridt i retning af at skabe opbyggelige erfaringer og udvidelse af barnets deltagelse (Svinth, 2015)

BIC deltagerne om pædagogisk nærvær ”Nærvær handler rigtig meget om struktur og planlægning af den gode situation og om at finde de små stjernestunder”. ”Nærvær er et “state of mind” og skal leve på en sådan måde at det altid tænkes ind i selv i de små handlinger”. ”Jeg tænker egentlig at normeringen med 3, 4 eller 5 børn ikke er altafgørende. MEN altafgørende er det at den voksne er sig sit ansvar bevidst i sin forholdemåde til det enkelte barn og i sit møde med det enkelte barn!”

Massage som vej til øget pædagogisk nærvær I Børnely er der 3 vuggestuegrupper med 13 børn på hver. Vi er meget optaget af at skabe gode relationer mellem børn og voksne på tværs af stuerne, så alle børn finder tryghed ved flere voksne i huset. Hver mandag formiddag går en pædagog, fra hver stue, fra med 2-4 børn jævnaldrende børn. Vi kører med samme gruppe børn og voksne 3 uger af gangen. Vi oplever børnene finder tryghed i gentagelsen. De ved hvad de skal og vil det meget gerne, udviser glæde med både krop og sprog. Vi har en stue til rådighed, med dæmpet lys og ro omkring os. Vi har madrasser på gulvet og mens de to første børn masseres, ligger de andre to og lytter ved siden af med tæpper på. Efter første massage vurderer vi hvilke børn der nu skal masseres og hvem der lytter. Vi oplever en utrolig ro, både med de børn som masseres og dem der lytter med. Mange børn vil også gerne masseres af en voksen fra en anden stue, end deres egen. Efter massagen ser vi: Børnene "lukker op", også de mere generte. De fortæller om deres familie, fx. min bror hedder Lars og lign. Det glæder også de børn, som ikke plejer, at tale så meget med voksne, fra andre stuer, end deres egen stue. Fx. Gitte har masseret en pige fra Stines stue, som ikke plejer at ville samspillet med andre end "hendes" voksen. Efter massagen løber hun hen til Gitte og krammer hende. Hele børnegruppen har en utrolig ro efter massagen. Legen i fællesrummet er rolig og alle børn deltager. Børnene spørger (også dagene efter) efter mere massage og enkle forsøger at snige sig ind på madrassen, i håb om endnu en tur :). Stine oplever at et barn fra anden stue, søger hende meget efter massagen og siger: "du giver mig massage", mens hun smiler. Hendes mor fortæller også, at barnet og hendes bror taler meget begejstret om massagen hjemme. En anden pige, som er lidt urolig ved middagsluren, beder nu selv om massage, når hun skal sove. Hvilket hjælper hende til ro. Vi er også begyndt at afspille "Flamse" når børnene skal sove til middag, hvilket giver de andre børn en vis ro. Vi oplever en dejlig begejstring i huset efter Flamse. Pædagogerne føler en stor gensidighed i samspillet, når nærværet virkelig lykkes. Det fylder både børn og voksne, op og når man bagefter mødes, er det med " vi to har noget sammen". Vi bliver endnu mere nysgerrige på barnet og åben i kontakten til det. Vi er blevet bedre til at se hvad barnet signaler. Massagen er et utrolig godt redskab til at skabe nærvær i samspillet mellem den voksne og barnet.

Åbenhed for barnets perspektiv Intentionen med åbenheden er at gøre barnets oplevelser, meningsdannelse og intentioner mere synlige for pædagogen (Langer, 2012) og udvide grundlaget for den voksnes vurdering af hvad hendes næste skridt i samspillet med barnet skal være (bl.a. set i lyset af de pædagogiske intentioner).

Åbenhed for barnets perspektiv Der er en positiv sammenhæng mellem kompleksiteten i det pædagogiske personales fortolkning af barnets perspektiv og deres samspil med børnene (Degotardi, 2010) ”Jeg stopper op og prøver at forstå, hvad der er på færde for barnet”, ”Jeg prøver at holde mine tolkninger lidt tilbage, er mere nysgerrig på hvad barnet forsøger at sige mig” og ”Jeg følger barnets initiativ og indgår i dets lege og aktiviteter”. En pædagog skriver, at åbenheden har gjort hende mere tålmodig, bedre i stand til at justere sin opmærksomhed og mere nysgerrig på barnet

Nye forståelser af barnet og situationen Åbenheden for barnets perspektiv gør det muligt at leve sig ind i hvad barnet forsøger at kommunikere her og nu. Men det er også med til at give et mere nuanceret billede af barnet og dets tilblivelse (Svinth, 2015) ” I det jeg vælger at give et enkelt barn fokus åbner jeg mig meget mere for at få øje på nuancer i barnets intentioner. I det jeg stiller mig nysgerrig an i forhold til barnet, på en mere fokuseret måde, end jeg vil gøre i det daglige, får jeg øje på nye sider af barnet. Mine antagelser i forhold til barnets kompetencer og intentioner viser sig i høj grad, at have afsæt i den italesættelse der er om barnet i gruppen. Mit billede af barnet var tidligere dannet med afsæt i noget der var, mere end i noget der er lige nu.”

Justeringer af og variation i samspillet Den voksnes åbenhed for barnets perspektiv og meningsdannelse bliver især synlig, når det giver anledning til en justering af samspillet (både her og nu men også mere overordnet). ”Selvfølgelig skal Asta have mulighed for at spise børnehavemadder som de store piger” ”Med små justeringer i hverdagen kan vi gøre hverdagen nemmere for både børn og voksen. Et eksempel kunne være at vi voksne ikke samtaler så meget med hinanden i løbet af dagen, men holder fokus på nærværet med børnene. Jeg har altid ment at det var et stort problem i pædagogverdenen”.

Udvidelse af børns deltagelse Praksisfortællingerne indeholder mange forskellige beskrivelser af, hvordan den voksnes opmærksomhed på og justering af samspillet fører til udvidelse af børns deltagelse (Svinth, 2015). Fx: ”Hun er kommet ud af sin ’skal’. Hun indgår meget mere i samspil med andre børn. Hun leger, snakker og smiler mere. Hun virker mere nysgerrig og til at have et helt andet overskud”. ”Hun beder om hjælp hos mig når noget er svært, det gjorde hun ikke før. Før var hun meget stille, nu er hun blevet mere synlig også i forhold til de andre voksne”. ”Han slapper generelt mere af og har et større overskud til omgivelserne. Han har opdaget min opmærksomhed og opsøger mig mere. Forventer at jeg gerne vil byde ind og deltage i hans aktiviteter.”

I undersøgelsen bliver det synligt, at…. …barnets handlinger ikke kan forstås uafhængig af dets relationer og kontekster …. når de voksne sætter pre-refleksive og automatiserede forståelser af barnet og situationen til side bliver barnets udtryk, intentioner og initiativer mere synlige …. justeringer i samspillet skabes nye muligheder for deltagelse og tilblivelse for barnet …. de voksne, med Gergens (2010) terminologi, træde uden for den individualistiske tradition, ved at drage omsorg for relationen.

Tak for indsatsen i ‘Barnet i Centrum’