Elevmotivation og betydningen af bærbare i klasserummet Oplæg ved GL’s jubilæum 21. april 2015 Dorte Ågård dagard@tdm.au.dk © Dorte Ågård

Hvad skaber motivation? Elever er bedst motiveret, når de oplever Sikkerhed i læringsprocessen: Ved, hvad de skal Ved, hvordan de skal gøre det Føler sig sikker på, de kan klare det Positive relationer mellem lærer og elev: Oplever god kontakt med læreren Oplever, at læreren interesserer sig for en (Ågård 2014a, 2014b, 2015, Skaalvik & Skaalvik 2007) © Dorte Ågård

De bærbare computere Computerne har et stort læringspotentiale Men de har nogle utilsigtede bagsider, som vi må finde løsninger på De har påvirket lærer-elev-relationen på mange måder De har skabt en ny usikkerhed og mere distance De ser ud til at have forstærket nogle elevers motivationsproblemer

1. De bærbare i rummet – svækket kontakt Computeren er kommet imellem læreren og eleverne Elever sidder i deres egen zone - klaserummet er blevet opdelt i 30 individuelle felter Elever har opmærksomheden på deres skærm Bortvendt kropsholdning Svækket øjenkontakt ”Vi sidder i vores egen lille verden” Svækket aflæsning af kropssprog og spejling => usikkerhed (Hart 2007) © Dorte Ågård

2. Øgede koncentrationsproblemer Mange elever har alvorlige koncentrationsproblemer pga. kognitiv overstimulering kan ikke holde fokus ret længe ad gangen kan ikke koncentrere sig om lærernes instruktion og kollektive beskeder forsøger at multitaske i timerne zapper meget hurtigt væk (Klingberg 2008, Wolf 2012) © Dorte Ågård

2. Koncentrationsproblemer Utydelig faglighed – mange elever mister sikkerhed og overblik forstår ikke, hvad der foregår forstår ikke, hvad de skal har svært at huske fra sidste gang er forvirrede og desorienterede diffus virkelighedsfornemmelse? © Dorte Ågård

Camilla: Jeg kan godt lide, at læreren repeterer det for os, så vi kan huske, hvad det er, vi har læst. Fordi det kan godt være meget svært, når man kommer fra et fag og så til et andet, lige at sætte sig ind i, hvad det nu var, vi lavede sidste gang. © Dorte Ågård

Hans Jeg kan kun lige svare for den tredjedel af klassen, som jeg snakker med. Vi sidder på Skype, der sidder vi tyve personer og snakker sammen fra de forskellige klasser. Interviewer Hvornår gør I det? Hans Det gør vi i timerne. Interviewer I er på Skype i timerne? Hans Ja ja, der sidder vi og snakker sammen. Interviewer Så du sidder sammen med tyve elever, hvoraf nogen er fra nogle andre klasser? Hans Ja, normalt sidder man og hyggesnakker, men så er der også nogle grupper, det er nogen grupper, hvor man kan sidde og snakke flere sammen, og der sidder vi og snakker om opgaver sammen og deler noter. Der er to samtaler i en klasse normalt. Der er den vi fører over internettet, og så er der den, vi fører på klassen. © Dorte Ågård

Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser Interviewer: Så du kan godt lide, at læreren bruger armbevægelser? Hvad er godt ved det? Dawoud: Det giver mere fokus. Hun skal måske ikke bevæge sig alt for meget, bare sådan la-la. Hun skal bare stå sådan der og fortælle os, hvordan vi skal gøre og sige ”Ja, det er rigtigt” og sådan noget. Interviewer: Er det fordi, det bliver levende eller hvad? Dawoud: Ja. Det er lige det. Det bliver mere … man ved, at man er der, og man ved, hvad man laver. © Dorte Ågård

Koncentrationsproblemer Den manglende evne til at fastholde opmærksomheden betyder, at mange ikke får tingene gjort Det er demotiverende ikke at kunne det, man skal Behov for, at lærere hjælper med at styrke elevers koncentration: Minimere multitasking Minimere forstyrrelser Skabe skærmfrie tidsrum Udøve tydelig klasseledelse

3. De bærbare i rummet – ny usikkerhed Fundamentalt ændret undervisningssituation: Computerne ophæver grænserne for undervisningen - hvem laver hvad og hvornår? Ny rolleusikkerhed: hvem skal styre brugen? Hvordan skal læreren evt. gribe ind? Usikkerheden gælder både lærere og elever (Paulsen & Tække 2013) © Dorte Ågård

Ny usikkerhed - svækket lærerautoritet? Ny usikkerhed hos lærere: ”It er godt – it hele tiden er det bedste. Hindringer er forkerte” ”Vi skal udvikle elevers selvstændighed – så bør de selv styre” ”Eleverne ved meget mere om it end mig” ”Har jeg lov til at forlange …?” Er lærere trængt i defensiven som klasseledere? (Ågård 2014a) © Dorte Ågård

5. ”Ansvar for egen læring”-holdninger Mange lærere mangler strategier de er blevet taget på sengen overlader til eleverne at styre deres arbejde taler om ”ansvar for egen læring” lader eleverne få lov at ”sidde på Facebook”: © Dorte Ågård

Emil Der er også nogen lærere, som er down-right ligeglade med, om vi laver noget andet. Det er vores eget problem. Lærer NN fx, han var fuldstændig ligeglad med, hvad vi lavede på computerne. Hvis hele klassen sad med deres skærme, så kunne han bare blive ved med at undervise de der sidste tre, der gad at følge med. Så kunne han være fuldstændig ligeglad med os andre, fordi det var vores eget problem, at vi ikke fulgte med. Interviewer Hvordan virker sådan en reaktion fra en lærer? Emil Jamen, selvfølgelig fra hans side, så er det fuldstændigt retfærdigt at sige ”Det er jeres eget problem. Jeg bliver betalt for det, jeg står og gør lige nu, jeg underviser jer, og så kan I følge med eller ej”. © Dorte Ågård

På den anden side - det er jo selvfølgelig ikke ligefrem at opfordre til at lave noget andet, men man kan ligesom se, at han er ligeglad, og så laver man bare noget andet. Ida Han udstråler, at han er ligeglad ved, at han ikke siger noget. Emil Når han er ligeglad, så er det bare en god undskyldning for at sidde og lave noget andet. Ida Så er undervisningen måske ikke så vigtig. Hvis han ikke var så ligeglad, så ville man tænke, at det måske er vigtig undervisning. Det er måske noget, man egentligt lige skulle tage at høre lidt mere efter. Og så hører man efter. © Dorte Ågård

Demotiverende konsekvenser af ikke at styre Når læreren ikke griber ind, kan elever opleve det som om, han/hun er ligeglad ”Ligeglade lærere” er noget af det mest demotiverende © Dorte Ågård

Elever beder om hjælp Mange elever magter ikke ”ansvar for egen læring” De kan ikke finde ud af, hvad de skal De kan ikke finde ud af at gøre det, de gerne vil De kan ikke administrere computeren - ”den åbne slikbutik” De beder om hjælp: © Dorte Ågård

Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke skærmene Jens Jeg synes, det er fint, at lærerne beder os om at lukke skærmene. Så vi får mere fokus på, hvad der sker deroppe, i stedet for at sidde i vores egen lille verden. Det er bare mig, fordi jeg har motivationsproblemer. Det er simpelthen fordi, jeg nogen gange synes, det er for kedeligt. Men det har ikke så meget at gøre med, hvad læreren siger, for der er jo masser af andre, der godt kan sidde og koncentrere sig. Det er egentligt mest mig, som sidder og bare… Så det er meget rart, at de siger ”Luk computerne”, for så er der ikke så meget andet at gøre end at kikke rundt i lokalet og kikke op på, hvad de rent faktisk laver. Så er det først, det bliver spændende, ved at kikke på hvad der rent faktisk sker. Interviewer Så du synes, det er en hjælp? Jens Ja, jeg synes det er en hjælp at blive bedt om. © Dorte Ågård

Behov for strategier Vi må finde måder at mindske de utilsigtede konsekvenser af computerbrug i timerne Mål: At afprivatisere computeren: den er ikke et privat underholdningsredskab, når den er i skolen At professionalisere elevernes brug af computer som læringsredskab At øge elevers evne til opmærksomhedssstyring

Pædagogisk udgangspunkt Computerne er en del af de pædagogiske virkemidler Det er en del af lærerens didaktiske repertoire at vælge den til eller fra Lærerne må tage autoriteten tilbage © Dorte Ågård

Computerbrug i skolen: noget man skal lære Man bliver ikke selvstændig ved bare at få frihed Elever har lang erfaring med at bruge computeren som underholdningsredskab Men ikke som læringsredskab Derfor trækker de fritidsvanerne med ind i skolen Elever skal gennem de tre år trænes i at bruge computeren som læringsredskab Der er brug for progression Der er brug for bevidst stilladsering og afstilladsering

En strategi Indtil elever kan selv: Computerne er altid lukkede ved timestart – ingen private dagsordner fra starten Læreren regulerer, hvornår de skal bruges Elever åbner og lukker efter fagligt behov Læreren planlægger hjemmefra sekvenser med og uden computer – afhængig af fagligt behov Gøre op med den hidtidige måde at tage notater på: © Dorte Ågård

Alternative noter - inspiration Luk computeren op ved slutningen af hver sekvens, og skriv i tre min. fx: Det vigtigste indhold i de sidste 20 min. Tre tjekspørgsmål til sidemanden Et spørgsmål til læreren om det, jeg stadig ikke forstår Det vigtigste fra tavlen Ved timens slutning: Skriv 5 min., som sammenfatter timens indhold. Brug det i begyndelsen af næste time. Fotografer tavlen Lad en elev være ansvarlig © Dorte Ågård

Andre tiltag Indrette lokalet, så alle kan se alle skærme og hinanden der ikke er nogen bageste række Tage ansvar for elevers placering: ændre faste mønstre – drenge/piger, skille gamer-drenge Altid planlægge dele af lektionerne, hvor skærmene er helt lukket Kun én computer med ved gruppearbejde, indtil det fungerer Bruge andre platforme end dem, der også bruges privat, Facebook, Instagram etc.

Forvent modstand Mange elever oplever det som en stor lettelse og hjælp at få sat rammer om computerbrugen Men mange har så store problemer med koncentration, at de ikke kan andet De kan reagere med rastløshed, uro og vrede Is i maven! Det skal læres, og det tager tid

Computeren – et tveægget sværd Brugen af computeren kan skabe motivation Den kan også virke demotiverende For at minimere de negative sider kræver det god klasseledelse: vilje til at fastholde styringen og autoriteten tydelige rammer og forventninger opbakning fra ledelse – evt. fælles skoleaftaler udvikling af strategier for håndtering af devices træning i opmærksomhedsstyring

Digitale dannelse Det er en del af den digitale dannelse at lære at håndtere computeren bevidst og fornuftigt passe på sig selv og sin hjerne holde distraktioner ude vurdere og beslutte, hvornår det giver mening at være online ikke lade sig styre at sine maskiner Så kan vi for alvor komme i gang med at bruge dem fornuftigt.

Læs mere Frank, Lone: ”Hvor kom jeg fra?” Weekendavisen 2. marts 2012 (om multitasking og computere) Hart, Susan (2007) Spejlneuroner, kontakt og omsorg, Psykolog Nyt (11) Nygaard, Else Marie (2014): På jagt efter koncentrationen, Kristeligt Dagblad http://www.kristeligt-dagblad.dk/2014-05-30/p%C3%A5-jagt-efter-koncentrationen Klingberg, Torkel. 2008. Den oversvømmede hjerne: En bog om arbejdshukommelse, IQ og den stigende informationsstrøm. Kbh.: Akademisk Forlag Paulsen, Michael & Jesper Tække. 2012. Sociale medier & det nye undervisningsmiljø. Unge Pædagoger 4: 28-36. Skaalvik E.M. og Skaalvik S. (2007), Skolens læringsmiljø, Akademisk Forlag Wolf, Troels 2012: Husk hjernen! hukommelse, læring, motorik, rusmidler, Gyldendal Ågård, Dorte (2014) Motiverende relationer – lærer-elev-relationer i gymnasieundervisning, Systime Ågård, Dorte (2014) ”Klasseledelse på nye betingelser – hvorfor og hvordan” i HF & VUC - målgrupper, pædagogik og udvikling, Systime Ågård, Dorte (2015) Motivation, Frydenlund Ågård, Dorte (ultimo 2015) in prep: Klasseledelse, Frydenlund © Dorte Ågård