Gymnasiekultur og elevdeltagelse

Præsentationer af emnet: "Gymnasiekultur og elevdeltagelse"— Præsentationens transcript:

1 Gymnasiekultur og elevdeltagelse
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d., post.doc. Center for Ungdomsforskning (CeFU) Aalborg Universitet København, Inst. Læring og Filosofi 1 1

2 ”Den allerførste dag i skolen satte jeg mig helt bagved, jeg kendte ikke så mange, jeg kendte én, og så vidste jeg, hvem nogen var. Men bevidst satte jeg mig dernede, fordi jeg er sådan én, der ser folk an, i og med at jeg ikke lader så mange komme tæt på, så ser jeg folk an, hvordan de opfører sig, hvordan de reagerer på forskellige ting og sådan noget. Så jeg er enormt passiv. Også i timerne til at starte med, da sagde jeg heller ikke noget. Ikke fordi jeg ikke tror på mig selv, men det er det der med, at man skal lige fornemme niveauet, så man sidder lige og slapper af på en eller anden måde og tænker over, hvad er en strategi for den her uddannelse” (Hhx Sj, David) 2

3 Fokus og struktur Gymnasiekulturen i klasserummet – og dennes betydning for elevernes deltagelse og motivation. Hvordan gymnasiekulturen viser sig som differentierende for elevernes muligheder for at deltage i undervisningen. Elevperspektiver og praksiseksempler: fokus på motivation, deltagelse og fællesskaber – samt rammesætningen her. Opmærksomhedspunkter til skoler og lærere – hvor kan I arbejde videre.

4 Motivation, deltagelse og fælleskaber – og rammer herfor
Eleverne søger fællesskaber – men en stor del af denne fællesskabssøgning består netop af at skille sig ud fra… 4

5 Valg og forventninger ”Jamen, det... Altså, vi er jo ikke tvunget til at være her. Vi har selv taget det valg, og vi har jo bare det mål alle sammen, at vi gerne vil det her, så vi er fælles om gerne at ville lære, vi er fælles om det gerne at ville være sammen og skulle få det til at fungere..” (Hhx Sj, grp.2 Rikke) ”Bare det dér at være mønsterbryder, det vil jeg gerne prøve. Min far er tømrer, og min mor er hjemmeplejer. Så... (…) Jeg vil i hvert fald - når jeg engang får børn, få dem til at forstå vigtigheden af en god uddannelse. Og selvom jeg måske ikke virker specielt motiveret i timerne og gerne holder mig passiv, så vil jeg jo gerne det bedste, både for mig selv og for min næste generation.”(Hhx Sj, David). At ville gøre det bedre, forventet mønsterbrud, uddannelse midlet Egne og omgivelsernes forventninger, krav om uddannelse, valg? Gør det til eget valg, eget ansvar – og være fælles om at ville det Gøre en dyd af nødvendigheden; ‘afvise det afviste, ønske det uundgåelige’ (Bourdieu). 5

6 – et organiseret rum af positioner
Klasserummet – et organiseret rum af positioner ”Man er meget mere aktiv oppe foran, for dernede bagved kan man nærmest sidde og falde lidt hen og sidde og slappe lidt af, og der er ikke så meget knald på, men oppe foran står lærerne der jo. De går rundt blandt de borde, så de kan jo stå og kigge ned på, om du har dine papirer fremme med noget på, eller du ikke har. Så der bliver man altså nødt til at have lavet sine lektier.” (Asbjørn, Hhx Sj) Fysiske pladser = adgang til undervisning og fællesskaber. Aktive og passive pladser – fysisk position personliggøres. Praktisk betydning: adgang til deltagelse, koncentration, disciplin, mundtlighed, tryghed, synlighed, arbejdsrelationer... etc. Symbolsk: grader af seriøsitet, engagement og selvtillid Kategoriseringspraksis, kropsliggørelsen af de fysiske pladser. Forestillingen om det frie valg, at finde sin plads og at kende sin plads. Udfordre logikken – og kaldes til orden af de andre (dem man forlader). 6

7 Deltagelsesstrategier og
forskelsgørende praksisser ”Erik: Jeg synes, det er godt, de udplukker. For eksempel for sådan en som mig. Hvis jeg ikke får taget mig sammen til det, så er det sgu meget godt, at jeg bliver udplukket engang imellem, så får jeg mig taget sammen og får sagt bare lidt. (…) Asbjørn: Jeg har bare sådan en idé om, og det synes jeg også, jeg har hørt et sted, at gymnasiet, det var noget, hvor man selv skulle tage sig sammen, og man selv skulle bruge energien på at række hånden op. Så synes jeg, det er noget mærkeligt noget med det udplukning, for det føler jeg, var noget, man gjorde i folkeskolen. For nu er det virkelig et selvstændigt valg, og hvis man har lyst til at få en god karakter, skal man række hånden op hele tiden og selvfølgelig også sige nogle kloge ting, i stedet for ligesom at...” ”(Hhx Sj) Doxa: Eget ansvar, selvstændigt valg og ’at tage sig sammen’ Markering; selvsikkerhed, engagement, disciplin. Plukning; mangel. Investering og adgang til anerkendelse. ‘Syns-punkt’, kamp for bevare / indtage position, markere forskel. Værdisætning – ’den motiverede elev’, selvstændighed og styrke 7

8 Lærerelationen: Anerkendelse, engagement og respekt
”Det er noget, jeg aldrig har prøvet før - jeg føler sådan, ikke en tilfredsstil-lelse, men når der kommer en lærer og klapper mig på ryggen og siger, 'Det er godt at se, du er aktiv'. Det har jeg aldrig prøvet før. (…) Og det er rigtig fedt, fordi det altid har været sådan noget... Jeg har altid været til samtaler, fordi jeg ikke har lavet mine lektier og så videre.” (Hhx Sj, Asbjørn) ”Tobias: …hvis en lærer kommer ind sådan; ’Nu får vi lige overstået det her, og så forstå det eller lad være, og så går jeg igen’ – det betyder jo meget. Jeg vil sige, at læreren betyder faktisk næsten det hele. Selvfølgelig skal vi selv være interesseret i at lære det, men hvis læreren ikke er interesseret i at lære os det, så er det jo rimelig let at sige: ’Så lærer vi det ikke’. Rikke: Men det er også sådan én som Anton (matematiklærer), der kun kan forklare tingene på én måde, der mister man altså virkelig mange folk ved at være så ensporet, hvorimod Pia (dansklærer) hun måske kan sætte sig ind i mange menneskers holdning, og hun kan relatere til rigtig mange mennesker med den person, hun er.” (Hhx Sj, grp. 2) Indsats og motivation; beslutning, adgang, indsats og anerkendelse. Anerkendelse for indsats – og fælles interesse at eleverne lærer det. Indsats der lønner sig – at blive genkendt som ’god elev’ Give forskellige forklaringer, tro på deres kunnen, se deres indsats. 8

9 Anerkendelse og adgang til deltagelse – elev/elev
”Erik: Jeg tror, det handler meget om at give et godt indtryk på de andre klassekammerater, med at man laver noget. (…) Hvis jeg ikke har lavet noget, så er der nok ikke stor chance for, hvis vi har en eller anden projektopgave, at de gider være sammen med mig næste gang, hvis de ved, at ham dér, han laver næsten aldrig noget. Så på den måde synes jeg også, det er vigtigt, når man er i gruppearbejde, at man virkelig er med på den og får lavet det, for ligesom at give et godt indtryk, så man ikke har meget få valg til sidst, når man for eksempel skal ud at lave en eller anden stor opgave. Hans: Ja, så er der ingen, der gider være sammen med en. Erik: Ja, så ender man med at komme til at være sammen med en, som overhovedet ikke laver noget.” (1.g Hhx) Motivation: Fear of failure (Jackson 2006), ikke ende med få valg Målstruktur: Performance snarere end læring?! Anerkendelse som en god klassekammerat, adgang til performance. 9

10 Fællesskaber og ensartethed
”Jeg tror også, det er meget, hvor du sad i klassen til at starte med. For nu sidder jeg på bageste række, og så snakker man med dem på bageste række. Og så i frikvartererne bliver man siddende ved ens computer, eller også gør man ned i frikvarteret med dem fra bageste række (…). Man gør jo ikke op og sætter sig et nyt sted, for vi er jo nogle sindssyge vanedyr, ikke. Så vi kommer ind og sætter os på det samme sted, og de samme mennesker kommer ind (…) og det er jo dem, man kommer til at snakke mest med og lære bedst at kende, og så de andre, det er måske half and half, man snakker med dem en gang imellem, og man siger hej, når man møder dem (…)” (1.g Hhx) Dannelsen af et mønster og vanskeligheden ved at bryde det Forventningen ’…at det er her man finder venner for livet’. Den ensrettende effekt af ensartede vilkår (Bourdieu) ’det har været med til at give os et skub’ - ny relation, tegn på brud. 10

11 Opsamlende pointer Indblik i den kulturelle praksis i gymnasiet, og hvordan denne har betydning for elevernes muligheder og betingelser for at finde sig til rette. Blik for de forskelsskabende praksisser i gymnasiet – og hvordan disse viser sig i klasserummet. Social differentiering i gymnasiet – ofte betragtet som individuelle valg. Forskelle både noget der er, og noget der skabes. Forestillingen om det frie valg - gavner dem der kan, og gør det vanskeligere for dem, der skal lære. Reproducerende effekt. Brud på rutiner – og vanens magt. Behovet for at blive skubbet – og rammernes betydning for elevernes deltagelse og fællesskabsdannelse. Klasserummets organisering og pædagogiske praksis har betydning – fokus på variation i former for deltagelse, adgang til deltagelse og rammesætning af arbejdsfællesskaber, fysiske placeringer i klasserummet. Betydningen af målstrukturerne i undervisning; performance eller læring. Elevernes deltagelse i undervisningen afhænger ikke alene af deres viden, kunne eller forberedelse, men også af klimaet og relationerne i klassen. 11