Anbefalinger fra Vækstforum Hovedstadens task force om erhvervsuddannelser Vækstforum Hovedstadens møde den 21. juni 2012 v/ Klaus Nørskov, formand for task forcen, Børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune

Programoversigt Præsentation af task forcens rapport og anbefalinger Roller: Kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og Vækstforum Drøftelse af hvordan anbefalingerne realiseres

Task forcens opgave " Talent og kompetencer i verdensklasse” i erhvervsudviklingsstrategien Partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum Tre udfordringer: 1.Anerkendelse - og dynamik i erhvervsuddannelserne 2.Nye målgrupper vælger en erhvervsuddannelse 3.Erhvervsuddannelsernes rolle for vækst og innovation i regionen?

Hvem står bag task forcen? Medlemmer med viden og erfaring inden for EUD: Rektorer, forskere, interesseorganisationer, UU, kommuner… Oplæg fra eksperter Kvalificeringsrunder: –Faglige organisationer –Lærer- og elevorganisationer –Uddannelses- og studievejledning –Osv. Drøftelser med erhvervsskoledirektørerne

1. Styrket overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse, så flere unge motiveres og ser potentialet ved at vælge en erhvervsuddannelse Eksempler: Bedre kobling af teori og praksis i grundskolens udskoling med mere case- og projektorienteret undervisning – for elever med dette behov Undervisning og vejledning der også leder ind i erhvervsuddannelserne Regionale, nationale og internationale erhvervsfaglige konkurrencer Profilering af rollemodeller i samfundet Verdens bedste kok: Rasmus Kofoed,(Restaurant Geranium)

2. Skoleledelse med strategisk fokus og udsyn mod omverdenen, så fremtidens erhvervsskole gennemsyres af kvalitet i uddannelsen af unge Eksempler: ”Fremtidens erhvervsskoler” - bestyrelse, ledelse og medarbejdere formulerer forpligtende mål for kvalitet i undervisningen og åbenhed over for arbejdsmarkedet ”Forenkling” - Færre uddannelsesretninger (hovedforløb), ex. fra 106 til 75, som målrettes arbejdsmarkedet med moduler og toninger

3. Undervisning af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med erhvervslivet Eksempler: Undervisningsforløb med systematisk brug af eksterne undervisere, job-swopordninger og virksomhedsforlagt undervisning Lærere på erhvervsuddannelserne skal bruge 1-2 uger om året på faglig opkvalificering gennem lærerpraktik i virksomheder

4. Ny dynamisk lærerrolle skaber et attraktivt og inspirerende skolemiljø, hvor både elever, lærere og virksomhedernes medarbejdere har lyst til at være Eksempler: Lærerne er fagligt opdateret og kan omsætte ny viden til praksis Tidssvarende didaktiske metoder Lærerteams der følger den samme gruppe elever hele vejen igennem uddannelsen Bedre skolemiljøer – ikke mindst sociale

5. Fælles regional indsats for at sikre praktikpladser til alle unge, der ønsker at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Eksempler: Analyse af praktikpladssituationen i hovedstadsregionen Monitorering og koordinering af det praktikpladsopsøgende arbejde på tværs af indgange, erhvervsskoler og jobcentre Bedste praksis for det opsøgende arbejde virksomheder er ikke godkendte Kombinationsaftaler og korte aftaler, så flere specialiserede virksomheder og klynger uddanner elever

6. Erhvervsuddannelser der motiverer flere til videreuddannelse, fordi det gør dem attraktive på arbejdsmarkedet og skaber nye karrieremuligheder Eksempler: Flere brancherelevante projekter på tværs af uddannelser og niveauer Kompetencer fra erhvervsuddannelserne skal i højere grad anerkendes og give adgang og merit til relevante videregående uddannelser

Visionen for fremtidens erhvervsuddannelse… Fremtidens erhvervsuddannelse skabes i et attraktivt og dynamisk vidensmiljø, der i tæt samarbejde med erhvervslivet tilbyder unge en direkte vej til en karriere præget af: Høj faglighed & innovation Iværksætteri & velbetalte job Status & lyst til efter ‐ og videre- uddannelse

Hvordan kan anbefalingerne realiseres? - Hvem påtager sig ansvar og nye roller? Region Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser (REU) & ministeriet Kommuner Erhvervsskoler UU-centre Erhvervsliv Videregående uddannelser

Stå sammen i Hovedstaden om opgaven Kommunerne, regionen og vækstforum har nøglen Virksomheder har en strategisk interesse Erhvervsskolerne vil gerne EUD Virksom hed Region UU Videre gåend e udd. Kom- mune

Borgmestrene Brug KKR som løftestang Aktiver kommunernes børne- og kulturforvaltninger, jobcentre og UU-centre Skab konkrete partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og erhvervsskoler Kommunernes og regionens ansvar som virksomheder Det bør ikke være svært – og der er penge i det! EUD Virksom hed Region UU Videre gåend e udd. Kom- mune