Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
Uddannelse til tværfaglighed
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Konklusion på Workshop om sindslidende
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Mestring og relationsbehandling
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Sygeplejerske Hvad siger Henderson? Hvad er en sygeplejerske?
At høre stemmer – en fælles indsats.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Temadag Funktionelle lidelser.
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
Psykiatriens Hus i Silkeborg
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk sygdom?
Socialpsykiatrien i ny organisering Velkommen til Dialogmøde i Socialpsykiatrien HTK.
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Empowerment og sundhed
Geriatri med fokus på funktionsevne
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Kulturer og værdier i det palliative felt
Vis mig værdien v. arbejdsmarkedschef i Viborg Kommune Jette Lorenzen
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Recovery-mentor projektet
Rehabilitering - et redskab til at samarbejde
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Forvaltningsnavn Dagens oplæg -Projektet og boligområdet -Tilgangen i Sund Zone -Hvordan arbejder vi i praksis -Hvad får vi ud af det.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Sygeplejersken Vi er modul 5 studerende og går på Via University College i Silkeborg. I vores klasse er vi 40 piger og 2 drenge.
Årskursus for visitatorer
Plantekongres 2007 Psykisk arbejdsmiljø v/cand. psych. Nadia El-Salanti Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Retspsykiatri Middelfart Rehabiliteringsafsnit P5.
Mødet med de unge Erfaringer med at inkludere unge med skizofreni og skizotypi på arbejdsmarkedet. Er der plads på arbejdsmarkedet til unge med psykisk.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
Forebyggelse og rehabilitering
Seksualitet.
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Vidensbaseret praksis i botilbud
Rehabilitering og hjemmehjælp
GEB (Guidet egen beslutning) til hæmodialysepatienter
Fra visitator til borgerkonsulent
Hvad er recovery og peerstøtte?
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup Helle Sørensen, kvalitets- og uddannelsesleder

Rehabilitering er Et samarbejde mellem bruger og medarbejder om brugerens recovery proces Recovery handler om det enkelte menneskes egen gennemlevede proces, og rehabilitering handler om den hjælp og støtte, som de professionelle stiller til rådighed. Dette nævnes blot, så vi har samme udgangspunkt at drøfte ud fra. Det lyder jo super enkelt, men er meget mere komplekst end som så Mange blander de to begreber sammen, de er forskellige men hænger naturligvis sammen.

Psykosocial rehabilitering Stabilisering 1.: Fokus på at få kontrol over symptomerne og formindske lidelse Reorientering: Udforskning af umiddelbare implikationer i forbindelse med sygdommen og af muligheden for at vende tilbage til et meningsfyldt liv Reintegration: Gendannelse af meningsfulde aktiviteter, sociale relationer og roller Stabilisering 2: Opretholdelse af ønskværdig situation og begyndende rutiner i hverdagslivet En psykosocial rehabilitering kan beskrives ud fra en recovery orienteret tilgang, hvor man taler om fire faser i udvikling fra den fase, hvor man er syg og kan være afhængig af andre , til den fase, hvor man atter kan ”stå på egne ben” Dette er for at illustrere, at når patienter/borgere indlægges og er i meget akut fase, så er de i fase 1. Og det er jo der, vi i behandlingspsykiatrien ofte møder patienten. Det er dog vigtigt, at vi tænker udskrivelse ved indlæggelsen. Det lyder måske lidt mærkeligt, og det handler ikke om, at vi ikke vil patienterne, det vil vi gerne, men med det, sikrer vi, at der sammen med patienten ligges planer. Så vi helst ikke oplever de hurtige uigennemtænkte udskrivelser, hvor vi ikke når at planlægge, og hvor borgeren pludselig står derhjemme uden mad, medicin og er helt rundforvirret.

Målet med rehabilitering Det overordnede mål ved rehabilitering ved psykisk sygdom er, at den psykisk syge opnår et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. Rehabiliteringen har derfor til formål, at understøtte borgeren i vedkommendes recovery proces, og tilbyde indsatser, der giver den enkelte mulighed for Det er jo dette, der er meningen, og det er i den retning, vi arbejder.

Målet, fortsat at genvinde sit tidligere funktionsniveau eller opnå højest mulig funktionsniveau, forbygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsniveau at være så fri for symptomer, som muligt at lære færdigheder og få støtte at deltage aktivt i denne proces, og opnå en følelse af at have kontrol at være mentalt og fysisk sund at opnå ligestilling med andre borgere i forhold til personlig frihed og deltagelse i samfundslivet

Rehabiliteringsprocessen Er en kompleks og tværfaglig proces Kræver et tæt koordineret samarbejde mellem de forskellige fagpersoner, og mulige indsatser drøftes tværfagligt Fordrer at der arbejdes fælles mod de aftalte mål Fordrer at der tales i et sprog, der er forståeligt for alle Det er en kompleks proces, og så er det altså heller ikke sværere

Relationen bygger på partnerskab Sygeplejersken (personalet) har færdigheder, der hjælper mennesker med at klare deres problemer, og patienten har færdigheder til at håndtere sine egne problemer. Sygeplejersker (personalet) har færdigheder i at fremme adfærdsmæssige, kognitive og emotionelle forandringer, og patienten afgør, om han/hun ønsker forandringer eller ej. (Olander 2010) Vi arbejder med dette. Hvor vi tidligere tænkte, at patienten blev indlagt uden nogen form for ressourcer, og dermed passivt måtte overlade sig til os, så er vi nu bevidste om, at patienten ofte har stor viden om sin sygdom, eller han/hun ved i hvert fald præcis, hvordan sygdommen opleves. Ressourcer. Det er lidt af et paradigmeskifte, sådan var det ikke for bare 10 år siden, og nogle faggrupper har fortsat en frygt for at gå på kompromis med deres faglighed. Det er der på ingen måde tale om, da en recoveryorienteret tilgang fordrer, at alle faggrupper leverer netop hver deres fagekspertise, ud fra patientens behov.

Recovery i pleje og behandling Det handler om håb, mening og kontrol Relationen mellem patient og sygeplejerske Det gode møde Det handler mere om personen fremfor patienten

Recovery i pleje og behandling Opfange og forstå pt. Adfærd, tanker og følelser lytte respektfuldt, så pt. Oplever at blive taget alvorligt Lytte til pt. Behov for information Empati Det lyder jo så fuldstændig banalt, men ikke desto mindre svært at efterleve. Jeg vil gerne fortælle en lille historie, en god en, fra det virkelige liv. (Ptt. Fra PCK, og hvordan vi har nedbragt tvang.

Vi arbejder ihærdigt med Anerkendende tilgange og systemer Lærende kultur Sammenhængende forløb Afgive magt-være bevidst om egen magt Deltagelse, involvering Projekt sammenhængende behandlingsforløb, hvor vi fik identificeret, hvor i overgangene det er, vi har udfordringer. Såvel patienter, personale internt som eksternt deltog, og kom med deres bidrag til det videre arbejde. Udfordringerne ligger på kommunikation, samarbejde og koordinering. Vi fik sat forskellige tiltag i søen, og vi arbejder fortsat på at forbedre. (Det ligner det projekt, der var på Frederiksberg) Marie har undervist alle i samarbejdsaftalerne Vi arbejder med personlige mål i behandlingsplanen 75% af patienterne skal have. (det er fortsat lidt svært), vi måler på det for hvert afsnit, og vi skal nok komme i mål med det. OBS Spørg Dorte om den samlede score. Nogle afsnit er allerede i mål, og arbejder ud fra ”Intet om patienten uden patienten”, det er eksempelvis vores rehabiliteringsafsnit og hele spiseforstyrrelsesområdet. Projekt sammenhængende behandlingsforløb, hvor vi fik identificeret, hvor i overgangene det er, vi har udfordringer. Såvel patienter, personale internt som eksternt deltog, og kom med deres bidrag til det videre arbejde. Udfordringerne ligger på kommunikation, samarbejde og koordinering.

Det handler om At patienten/borgeren generobrer magten og ansvaret for eget liv og gøre op med hjælpeløshed. Altså empowerment Det handler i sidste ende om…

Fremmende faktorer At blive mødt og anerkendt af behandlings- og socialsektorer, af netværket og af omgivelserne i det hele taget At personen ikke fastlåses i en sygdomsrolle, men gives mulighed for at have flere roller At personen understøttes i at bevare tilknytningen til samfundet, bl.a. uddannelse og arbejdsmæssigt Dette var lige præcis, hvad den unge mand fra PCK blev mødt med

Udfordringerne Overgangene De mange aktører De hæmmende faktorer

Hæmmende faktorer Dårlige oplevelser, herunder stigmatisering fra hjælpesystemet Ensidig medicinsk behandling Manglende hjælp til at integrere de erfaringer eller oplevelser, som ledte frem til sammenbruddet, herunder manglende samtale Diskrimination og fordomme og dertil knyttet fastlåst identitet

Hvordan kan vi samarbejde? Momentum Udbrede kendskab til samarbejdsaftaler Samarbejdsmodeller Kendskab til hinandens praksis