Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University

Casen (1) Et Software Process Improvement-projekt Involverede: Samarbejde mellem forskere fra universiteter og teknologiske institutter, og praktikere fra fire softwareorganisationer Varighed: 3 år ( ) Budget: 4 millioner US$, finansieret halvt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og halvt sponsoreret af de deltagende organisationer.

Casen (2) Formål – industrirelateret: At systematisere SPI-viden Udvikle SPI-modeller Udvikle frameworks til at håndtere, organisere og implementere SPI- aktiviteter Kommunikere og offentliggøre viden om SPI Alt sammen til brug i danske virksomheder. Formål – forskningsrelateret: At lære, hvordan man i en virksomhed kan: Identificere og måle på forbedring af systemudviklingsprocesser (evaluering) Modellere systemudviklingsprocesser (modellering) Håndtere, organisere og udføre procesoptimeringstiltag (optimering) Organisation: Forskningsgrupper med mellem 3-7 praktikere og 3-4 forskere

Mål for forskningen (1) (Optimering – Understøttelse – Forståelse) Formål: At evaluere nuværende systemudviklingspraksis ift. generelle ”normer”.

Mål for forskningen (2) (Optimering – Understøttelse – Forståelse) Problemdiagnosticering: Benyttet for at finde aktørernes mening om kritiske problemer i nuværende praksis Rapporter over fejl: Analyseret for at finde mønstre af problematisk adfærd Målinger: Implementeret for at lære om effekten af optimeringstiltagene Forskellig fokus: Fortolkning af diagnosticeringspraksis (forståelse)  Retningslinjer for yderligere SPI- indsatser (understøttelse). Specifikke idéer om diagnosticeringspraksis (understøttelse)  Anvendelse i diagnosticeringspraksis (optimering)  Evaluering på dette grundlag (forståelse)  Førte til udvikling af et framework til udvælgelse af diagnosticerings- strategier.

Tilgange til forskningen (1) (Aktionsforskning – Eksperimenter – Praksisstudier) SPI-projektet: Organiseret som aktionsforskning  understøttelse af samarbejde mellem praktiker og forskere. Suppleret med eksperimenter og praksisstudier  opnåelse af et mere komplet og solidt fundament for forskningsresultaterne. Manglen på struktur af resultaterne blev dermed undgået.

Tilgange til forskningen (2) (Aktionsforskning – Eksperimenter – Praksisstudier) Benytter samtlige tre tilgange: Aktionsforskning: Gennem lokale forskningsgrupper – Deres dagsordner reflekterer de lokale SPI-tiltag. – De fungerer som et forum til evaluering af SPI-fremgangsmåder. Felteksperimenter: Som dedikerede forskningstiltag i omgivelserne. Praksisstudier: For at lære om udvalgte SPI-fremgangsmåder og deres påvirkning på organisationen.  En kombineret tilgang til forskningen.

Eksempler på tiltag Udfordring: Manglende engagement hos udviklere mht. procesoptimeringer Løsning: I stedet for vurderinger af problemer baseret på modeller blev teknikker til problemdiagnosticering benyttet. Udfordring: Manglende frameworks og værktøjer til understøttelse af risicihåndtering. Løsning: Et dedikeret værktøj til dette blev udviklet, baseret på en kombination af erfaring fra organisationen og indsigt i SPI-litteraturen. Udfordring: Krav til ekstra opmærksomhed hos enkelte hændelser i løbet af projektet. Løsning: Fokuseret studie af disse hændelser baseret på projektplaner, mødereferater og –optagelser, workshops, osv.  Forskellige forskningstilgange benyttes og kombineres indenfor det større SPI- projekt.

Konklusioner ”Bekymringer” bør separeres ud ved at organisere samarbejdet som et løst koblet system af interagerende agendaer. Samarbejdet mellem forskere og praktikere bør baseres på en cyklus af forståelse, understøttelse og optimering af fremgangsmåden. Studier af fremgangsmåder indeholdende samarbejde bør kombinere aktionsforskning, eksperimenter og praksisstudier. Dokumentationssystemer til understøttelse af praksisstudier bør etableres ved denne form for projekter.