Skelfastlæggelse Kursusoversigt Første kursusgang arbejdsfunktionen og informationskilderne formodningsregler (dias) Anden kursusgang formodningsregler dias Tredje kursusgang skelkonstateringen anvendelse af måloplysninger eksempler Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Kursusoversigt Fjerde kursusgang fastlæggelse af nye skel partsmedvirken Femte kursusgang skelafmærkning kravene til den matrikulære måling Sjette kursusgang den matrikulære måling i praksis (Søren Lange, prakt. lsp.) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Lovgrundlaget Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende land-inspektører med be-skikkelse (LL § 4 og UL § 13) Stk. 1. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. Stk. 1. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Ma-trikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt. Det omfatter også afsætning (fastlæg-gelse) af skel (UL § 13) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Lovgrundlaget (UL § 34) Hovedbud § 34 En ejendomsgrænse må kun afmærkes eller fastlægges ved mål, såfremt afsætnin-gen sker i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke i følgende tilfælde: 1) Skelafsætningen sker som led i en ejendomsberigtigelse. 2) Ved skelafsætningen konstateres der fejl i matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Det påhviler land-inspektøren at indberette fejlen til matrikel-myndigheden. matriklens skel skal afsættes, men kun hvis det svarer til ejendomsgrænsen og ikke, hvis regi-sterdata har fejl/u-nøjagtigheder Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Ved skelafsætningen skal ejendomsgrænsen fastlægges medmindre andet specifikt aftales/præciseres er grænsen ændret må skellet ikke afmærkes, hvis grænsen ikke registreres den ændrede grænse kan ikke vises som skel på kort, rids eller planer men nok som fysisk hegn (hæk m.v.) gælder altid, f.eks. også ved bygningsafsætning (hvis det æn-drede skel af afgørende for byggeriets lovlighed)

Skal det ændrede skel registreres? Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse - nødvendig? I forbindelse med en bygningsafsætning konstateres det, at ejendomsgrænsen i marken afviger fra matriklens grænse nybygning afstanden mellem bygning og hegn > 2.5 meter < 2.5 meter Skal det ændrede skel registreres? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Parternes oplysninger et must hvis uoverensstemmelse ikke kun for at få oplysning om baggrunden alder og beliggenhed men også for at få afklaret, om der er enighed om beliggen-heden en af grænserne Denne dimension kan vi ikke håndtere i projektet - drøft i stedet problemet med vejlederen! Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulære basismateriale Primære informationskilder matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade måloplysninger (KMS) - udleveres fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe i rum 60 a Sekundære informationskilder vurderingsoplysninger tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) topografiske kort (skal I selv downloade) tekniske kort (skal I selv downloade) luftfotos (skal I selv downloade) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulære skel er dels 7a 9b Udskiftningsskel (de færreste) stammer fra tiden omkring år 1800 5b 5c dels Udstykningsskel som er opstået efterfølgende i forbin-delse med matrikulære forandringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Det digitale matrikelkort er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater enten systemkoordinater eller efter digitalisering af målebladet de har altså stor nøjagtighed Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter. Der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) Nøjagtigheden i disse punkter varierer - og kan være ringe Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måleblade Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel. Målingen har til formål at sikre data til skelpunkterne, hvilket sker ved Direkte mål til nærliggende terrængenstande eller lokale net Systemkoordinater Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måloplysninger Før 1937 på udstykningskort efter 1949 på måleblade 1937 - 49 på udstykningskort/måleblade vejmålinger er altid på måleblade Målangivelsen Før 1910 mål angivet i alen Efter 1912 mål angivet i meter 1910 - 12 mål angivet i alen eller meter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måleblade Målingen findes anført som: dimensionsmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad EDM - koordinatliste Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måleblad - dimensionsmåling Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måleblad - ortogonalmåling Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Måleblad - EDM Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning Før 1937: krav om ”tydelige og varige mærker” 1937 - 49: skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør betonblokke eller armerede betonpæle profiljern eller jernrør (min. 70 cm) doler (hedeegne) træpæle (eg, lærk, imprg. træ) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning 1949 - 76: natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træ-pæle begrænses. Gældende: se VMA afsnit 17.2.2. I praksis anvendes jernrør og små betonpæle (store beton-pæle ved veje) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Fikspunkter Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater eller til skelafsætning Der findes to slags fikspunkter: GI-punkter: 001-010 og 801-1000 (overordnede) MV- punkter: 011-800 og 1001-5000 (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: 61-08-033 - de to første markerer op-målingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

hvorpå der er anført mål til faste terrængenstande Skelfastlæggelse Fikspunkter Af hensyn til genfinding/genafsætning er fikspunkter anført på en fikspunktskitse hvorpå der er anført mål til faste terrængenstande eller til visermærker Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afsætningsgrundlaget Andre informationer tidligere - ikke registrerede - målinger (målebøger) kort og rids og navnlig flyfotos kan have interesse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelkonstatering i forbindelse med matrikulære arbejder skal foretages indenfor en rimelig afstand på grundlag af en konkret vurdering af forholdene. uoverensstemmelsen fjernes i sin fulde udstrækning for den berørte ejendom x ejendomsgrænse i marken 5b ikke krav om, at uoverens-stemmelsen vurderes 2 1 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Formålet med skelfastlæggelsen Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Til fastlæggelse hører at der findes mål til skellet, ligesom der ved registrering af nye/ændrede skel skal foreligge skel-erklæring Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Naboskel - formodningsregler Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælles-hegn gælder også vandløb - skellet ligger i midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftnin-gen eller før 1794 Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Formodningsregler fælleshegn - midte egne hegn - ensidigt - NB: mulighed for hævd hegn mod offentlig vej - ensidigt (?) hegn mod ældre hovedgårde og skove - ensidigt (?) hegn mod kirkegårde - dige eller fortovs yderside hegn mod udskilt offentlig vej/jernbane - hævdsregel suspenderet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet jernbanehegn sat med forsiden i skel hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midtstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet kirkegårde (u-den for diget kan der være et ”fortorv” - der typisk fremstår som et grus- eller græsareal) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Eget hegn Ofte om-kring hel-årsgrunde mod dyr-kede area-ler Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

lavest mulige vandstand Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod vandarealer (VMA afsn. 7.3.3.) Søterritoriet ejendomsgrænse land strandbred havstok forstrand laveste dagl. vandst. (ebbe) middelvandstand højeste daglige vandstand (flod) lavest mulige vandstand søterritoriet Tidevand ved Grenå: ca. 30 cm Korsør: ca. 15 cm Ærø: < 10 cm Aabenraa: få cm Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Grænsen mod søterritoriet land hdv: ejendomsgrænsen forstranden havstokken strandbred Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer Umatrikulerede søer § 19, stk. 1 Arealer, som frem-kommer ved sænkning af vand-standen i en sø eller ved tilvækst, tilhører ejerne af de tilstødende ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der ligger vedkommende ejendom nærmest. Umatrikulerede søer Søen tilhører bredejerne, delt efter midtlinjeprincippet (VL § 19, stk. 1) 7a 9f 13c NB! søgrænsen er ikke ejendomsgrænse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

enggræsser/tørbundsplanter Skelfastlæggelse Ejendomsgrænsen mod søer Matrikulerede søer - er i særskilt eje Ejendomsgrænsen ligger fast = matriklens grænse (VL § 19, stk. 2) § 19, stk. 2 Ejes søen ikke af ejerne af de tilstø-dende ejendomme, tilhører de arealer, der frem-kommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for søens grænser, dennes ejer. enggræsser/tørbundsplanter søgrænse siv tagrør m.v. matriklens skel er ejendomsgrænse - medmindre der er vundet hævd Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet fastlægger den linje, der medfører, at arealerne på hver side af linjen ligger nærmere én ejendom en nogen anden ejendom - eller anderledes udtrykt: arealerne tilhører ejerne af de tilstøden-de ejendomme, således at enhver af disse ejer det areal, der lig-ger vedkommende ejendom nærmest (VL § 19, stk. 1). Mod søterritoriet 11c 7m 13b I vandløb afsnøret meander følger midtstrømslinjen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nærhedsprincippet gælder kun naturlig tilvækst, hvorfor ejen-domsretten til menne-skeskabte landdannel-ser afhænger af de om-stændigheder, hvorved de er skabt. opfyldt bassin Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene? Vi ønsker: et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) Er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser, kan skelpunktsdata tilvejebringes på grundlag af måle-bladet - hvis transformationsgrundlaget er i orden - målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Årsager til uoverensstemmelser mellem matriklens registrering og forholdene i marken: uberettiget råden (kan betinge hævd) (1) uberigtigede overdragelser (2) naturlige ændringer (labile grænser) (3) fejl/unøjagtigheder (4) Det kan være vanskeligt at afgøre, om en uoverensstemmelse skyldes (4) eller at skellet er forandret. Matriklens skel skal som udgangspunkt skal holdes, dog ikke hvis grænsen i marken er ejendomsgrænse (1), (3) og (4) hvis grænsen i marken ønskes fastholdt (1) og (2) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Når der er signifikant uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og registeroplysningerne, er det væsentlig at vurdere skellets art og alder kvaliteten af matriklens oplysninger forholdene i marken skelmærkers art og placering hegns art, placering og fysiske alder besiddelsesforhold uoverensstemmelsens årsag (aftale, råden eller naturens kræfter) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hegnet står ikke i skel, men skellet ligger inden for hegnets fysiske grænser hæk 9 bd 9 be udstykningen 31 år gammel hæk plantet umiddelbart efter første salg Er det midten af hækken eller matriklens skel, der er ejendomsgrænse? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Eksempel Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling Hækken er oprin-delig plantet mellem skelmærkerne j 5 m 5 n 5 s 5 t Er det målene eller mærket, der repræ-senterer skellet? Hvordan rettes uoverensstemmelsen? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hvad repræsenterer skellet? Uoverensstemmelse mellem: i marken skal mål holdes? - grænser og mål/afm. (ja) x o j - mål og afm./grænser nej o x j Hvis uoverensstemmelse skal parterne indrages. Problemet i ovennævnte tilfælde er, at det kan være vanskeligt at afgøre, hvad der er ”den registrerede grænse” Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Uoverensstemmelse mellem skelmærke og måling Udgangspunktet er, at matriklens registrering skal fastholdes, men her er der modstrid. Praktiske hensyn taler for at grænsen i marken registreres som skel, idet parterne tilsyneladende accepterer denne grænse som faktisk skel at afmærkningen derfor fastholdes, således at målingen tilsidesættes, hvis der er uoverensstemmelse mellem de faktiske grænser eller af-mærkning hvilket nødvendiggør, at der registreres nye mål til skellet som sker på grundlag af en matrikulær sag (ikke teknisk ændring) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Der findes måloplysninger hvordan er målingens kvalitet? hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? kan målingen udnyttes transformation mulig? genafsætning nødvendig? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skal matriklens mål holdes? Som udgangspunkt: JA (UL § 34) Men er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE. Er der uoverensstemmelse mellem mål har nyere mål præference frem for ældre ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken Mål kan forkastes, hvis der konstateres fejl i målingen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skal mål holdes? Er der uoverensstemmelse mellem mål har nyere mål præference frem for ældre, hvis begge kan repræsentere forholdene i marken dog har EDM/GPS-målinger lige præference ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken … men de konkrete forhold i marken kan betinge, at disse præ-ferenceregler fraviges. Er der uoverensstemmelse mellem mål og et uforandret og skarpt hegn, må der ses bort fra målene. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Modstridende måloplysninger Ejeren af matr.nr. 4 r, Lynge ønsker skellet mod matr.nr. 6 eh afsat. I marken består grænsen mellem de to ejendomme af et bredt krat. Ved undersøgelsen på stedet konstateres, at hegnet mod h.h.v. matr.nr. 4 q og 6 eg er afmærket og svarer til matriklens oplys-ninger, men at afstanden mellem disse to skel kun er 48.85 m. Kan skellet fastlægges på grundlag af matriklens måloplysnin-ger? Hvordan kan modstriden mellem måloplysningerne tænkes at være opstået? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Transformation af måleblade Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale I så fald opsøges et transformationsgrundlag bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter som ligger passende spredt Fællespunkterne indmåles Og den foreliggende måling kan transformeres Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Transformationspunkter Det er væsentligt at sikre sig, at transformationspunkterne er originale/uberørte er bygningen genopført? eller der skalmuret? står skelrøret korrekt? er fikspunktet uberørt? er elmasten fornyet? (se på træmaster evt. årstallet på ibanket, lille, runde skilt, der angiver imrægneringsårstallet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling - 138 - 137 vejskel sideskel indmålt punkt Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Vejskel Ved udskillelse fast-lægges vejskellet i dyrkningsgrænsen (NB! pløjegrænsen) Er vejen udskilt, er der ikke den aktuelle dyrkningsgrænse, men den registrerede, udskilte vejgrænse, der fastlægger skel-let. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Vejmålinger Målingen knyttet til fikspunkter og faste terrængenstande Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: at skelafmærkning normalt ikke kan forventes om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres om målingen kan retableres at der kan være netspændinger om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordina-ter lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overens-stemmelse) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Vejmåling Traditionelt måleblad for en vejudskillelse Er der ingen faste genstande indmålt, kan genafsætning være umulig Men matrikel-kortets koordi-nater kan da - efter kontrol - bruges til skel-afsætning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt men på målebladet er sideskellet anført som et alm. skelpunkt i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet mens sideskellet må fastlægges i marken og sideskelpunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Sideskelspunktet Grænser i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) er skellet skarpt? brug formodningsregler er skellet uskarpt eller blindt? matrikelkortet (analoge og digitale) NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden God hvis skellet er uoverskueligt ingen (anven- delige) mål Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Situationsplan vandløb levende hegn længdeprofil: Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg vandløb levende hegn x x x x x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning vandløb levende hegn l = f.eks. 5 m x x x x x Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 2. Forskydning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Justering, så punkterne kommer på linje Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning vandløb levende hegn o o o o o Justering, så punkterne kommer på linje Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 3. Udjævning Billedet er taget i den udjæv-nede linje 3. Udjævning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring vandløb levende hegn Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden kan anvendes både ved rette skel x kan anvendes både ved x rette skel krumme forløb o x d For opretningen gælder følgende principper: den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Opretningsmetoden Skellet er ret I så fald kan man i stedet foretage ud-jævningen og bereg-ningen på grundlag af en GPS-opmåling af enten midtpun-kter i skellet (in-gen skygge) eller af den udflyt-tede (og udjævne-de) linje (skygge) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: de matrikulære oplysninger og deres kvalitet skellets alder forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Tekniske problemer måloplysningernes kvalitet og anvendelighed usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Blinde skel Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) ad (a) - normalt ikke nødven-digt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registre-rede oplysninger Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene under-søges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen Vurdér uoverensstemmelsens karakter hvordan er uoverensstemmelsen opstået? hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? hvordan fremtræder grænsen i marken? Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse om ønsker at fastholde den faktiske grænse at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre for-hold kan spille ind) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet? fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) etablere opmålingsnet og foretage opmåling beregne koordinater skel, som er fastlagt ved transformation efter afsætning/opmåling i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelsen i marken Der er i princippet kun tre muligheder: Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænserne er uforandrede). Der findes måloplysninger, men transformation er ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra de anvendelige data kombineret med forholdene i marken. Er der ingen anvendelig mål, kan et uforandret (diffust) skel evt. fastlægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet forandret, må det fastlægges på grundlag af forhol-dene i marken og parternes oplysninger. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afrapportering I Fokuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger Hvad var formålet? både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer hvordan var forholdene? uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) hvordan mener I, at problemet er opstået? hvordan løses problemet? hvordan vurderer I resultatet? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering af nye skel bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygge- og planlovgivningen planer servitutter UL § 19, stk. 1 (ikke smalle jordstrimler langs vandløb) 1 2 VMA afsn. 7.2.1. (ikke på langs i private veje) 4 m br. pr. fl. vej 2 m br. pr. fl. vej Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Lovregler af betydning for placering anlæg i forhold til skel stalde og møddinger (§ 6 i bkg. nr. 604 af 15. juni 2002) pelsdyrfarme (§ 3 i bkg. nr. 607 af 15. juni 2002) jordvarmeanlæg (§ 7, stk. 2 i bkg. nr. 522 af 2. dec. 1980) samletanke (§ 37, stk. 2 og 5 i bkg. nr. 501 af 21. juni 1999) nedsivningsanlæg ( vejledende regler i afsn. 12.3.19 i vejledning af 1. jan 1999) Gælder kun fastlæggelse af nye skel, hvis kommunen stiller krav herom (jf. VKT afsn. 4.5.) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning (BMA § 27, VMA afsn. 17.1. og 2.) Skelafmærkningen skal foretages med godkendte skelmærker armerede betonpæle (min. 6x6x60 cm) betonblokke med hul (min. 12x12x50 cm) jernrør (min. lysning 2 cm, godstykkelse 2.5 mm, længde 60 cm) træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. (min. 8x8x80 cm) - begrænset anvendelse bolt eller plade med skeltegn (til mur og befæstede arealer) Alle skelmærker skal være forsynet med påskriften: ”SKEL” og (under) en krone Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Krav om skelafmærkning * når skel registreres (§ 27, stk. 1) nye skel, der fremkommer ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller ved tildeling af matr.nr. til brugsrets-arealer ændrede skel, der fremkommer ved ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller ved skelforretning - bortset fra tekni-ske ændringer * når ikke tidligere målsatte skel fastlægges ved mål (§ 28, stk. 2) gælder også, hvis de foreliggende måledata er utilstrække- lige (unøjagtige eller ikke kan udnyttes): målene fastlægger i så fald ikke skellet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afmærkning af eksisterende skel kræves * omkring nye ejendomme til intensiv anvendelse (§ 27, stk. 3) også eksisterende skel (omkring nye ejendomme) men man skal ikke afmærke eksisterende ejendomme, f.eks. omkring en parcelhusgrund, som er berørt af en skelændring mod naboejendommen omfatter ikke restejendommen, f.eks. bygningslodden på en landbrugsejendom kan der ikke identificeres en restejendom, afmærkes alle skak om alle ejendomme men der kan naturligvis - om ønsket - også foretages afmærk-ning af tabtgåede eller ikke tidligere afmærkede skelpunkter Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning - partsindragelse BMA § 4 § 4. Ved afsætning af skel skal landinspektøren undersøge, om ejendomsgrænsen på stedet er i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed. Stk. 2. Hvis der ikke er overensstemmelse som nævnt i stk. 1, eller hvis der i øvrigt kan være tvivl om skellets rette beliggenhed, skal landinspektøren give de berørte ejere lejlighed til at udtale sig, før skellet afsættes. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om skellet kan afsættes i overensstemmelse med matriklens oplys-ninger, eller om forholdet skal søges ordnet efter reglerne om ejendomsberigtigel-se, arealoverførsel eller teknisk ændring eller ved skelforretning. Stk. 3. Når et bestående skel afmærkes, skal landinspektøren underrette naboejerne om skelafmærkningen. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Partsinddragelse skal altid ske inden skelfastlæggelsen, når der er uoverensstemmelse (grænsen er forandret) eller usikkerhed (diffus grænse og utilstrækkelige mål) eller fejl eller unøjagtigheder i matriklens registrering ingen formkrav! OBS! Ikke foreløbig afmærkning - indsigelsesfrist - endelig afmærk-ning Ikke henvise til skelforretning, hvis et foreløbigt skel ikke kan godkendes Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Partsmedvirken Skal der ske forlods inddragelse, kan skellet ikke fastlægges i marken (f.eks. med træpinde), før parterne har været inddraget. Ikke noget til hinder for at fremstille en situationsplan, der viser matriklens skel og forholdene i marken Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Partsinddragelse Der er ingen formkrav for, hvordan partene skal inddrages. Forudgående: Skellet kan ikke afmærkes med skelmærker, før parterne har været inddraget Inddragelse bør ske personligt (”skelmøde”) eller telefonisk; skriftlig inddragelse mulig, men uhensigtsmæssig Skellet kan også fastlægges af ansatte under en landinspek-tørs tilsyn, men da det i praksis ofte vil være nødvendigt at afbryde arbejdet, som genoptages, når parterne har været inddraget, bør det være landinspektøren, der fastlægger skellet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Partsmedvirken Bestemmelserne om partsmedvirken gælder i ikke kun, når skel fastlægges ved mål/afmærkning i en matrikulære sag, men i alle sammenhænge, hvor det er afgørende at konstatere, hvor skellet ligger. VED SKELFASTLÆGGELSE SKAL PARTERNE ALTID MEDVIRKE PÅ ÉN ELLER ANDEN MÅDE Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skal der ske partsinddragelse, hvis der ikke er nogen fysisk grænse, men der er tilstrækkelige mål, som tillader afsætning? VMA afsn. 7.3.4. … Selvom der ikke er uoverensstemmelse, kan der alligevel være tvivl om skellets præcise beliggenhed. En sådan tvivl kan navnlig opstå, når der ikke er tilstrækkelige mål til afsætning af skellet, og skellet heller ikke er tydeligt på stedet. Ingen eller diffus grænse partsinddragelse (fordi der ikke er nogen grænse på stedet jf. § 4, stk. 1 - altså uanset måloplysninger) OBS! Ikke uoverensstemmelse = overensstemmelse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Orientering - efterfølgende forudsætter overensstemmelse når der sættes mærker i registrerede skel ikke kun, hvor skelmærket er forsvundet men også nye i bestående skel (treskelpunkter) ingen formkrav (måleblad til orientering) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Efterfølgende orientering kan ødvendiggøre, at naboer, der ellers ikke er involveret i sagen skal kontaktes gælder alle skelpunkter, der afmærkes - såvel allerede eksi-sterende som nye inddragelsen foretages typisk ved, at målebladet fremsendes til orientering der bør ikke lægges op til reaktion naboerne har ingen vetoret (kan ikke forhindre sagens videre gang) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Partsinddragelse Hvem skal inddrages? NE - ejerne E /NK - købere /K - flg. aftale (ejeren må spørges) - iflg. foreløbigt skøde dvs. at såvel ejer som køber skal involveres (og hvis skellet er forandret: tiltræde skelerklæring) salg foregår ikke nødvendigvis af rådighedsattesten, hvor-for byrderubrikken må checkes også for naboejendommen (i orienteringssituationer)? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Landinspektøren rekvireres til at foretage afsætning af en byg-ning på matr.nr. 77 m, der er udstykket for 10 år siden. 79 r 77 m 77 h Judstk. Jmark I den forbindelse konstateres det, at der mod vest er opsat et fast hegn som vist. Hegnet ligger 1.97 m fra et bygningshjørne. Kan bygningen afsættes? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse vedr. 77 m Der er uoverensstemmelse mellem de registrerede og de fak-tiske oplysninger, hvorfor skellet ikke kan fastlægges før na-boen har været inddraget Hvis naboen protesterer, kan skellet ikke fastlægges afvigende fra det, der er registreret. Derimod kan skellet fastlægges som det er registreret. Men landinspektøren skal da være helt sikker på, at skellet ikke er ændret - i hvilken henseende skellets alder er væsentlig. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse 10 år gl. udstykningsskel 1 2 9 k a b c d N Ø S uskarpt udskift-ningsskel K Skelafmærkning - partsindragelse Eksempel hvis intensiv benyttelse: afmærkning (j) således j S og K skal afgive skelerklæring for de nye skel a-b-c Ø (og S) skal inddrages før afmærkning af c og d N skal orienteres efter afmærkning af a og d Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning kan undlades jf. BMA § 27, stk. 5 når hegnet er varigt (murværk, støbt fundament eller lign.) mod søterritoriet i vandløb og vandarealer (søer) og er heller ikke nødvendig når skel bortfalder (VMA afsn. 17.1.) i skel ved udskilt vej mod landbrug eller skov (VMA afsn. 17.2.2.) når skel indmåles til brug for indlægning (støttemål) når gamle mål ”genanvendes” (f.eks. ved transformation) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

<---------------- l -----------------> Skelfastlæggelse Afmærkning - hvordan? 1. Knækpunkter K 2. mellempunkter hvis l > 100 meter <---------------- l -----------------> M 3. Tangentpunkter T 4. Cirkelbuer korde C pilhøjde (p) max. 10 cm p 5. Kuperet terræn Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelpunkter i kurver Kurven er skel j de afmærkede punk-ter har status som mellempunkter arealet beregnes til kurven De afmærkede punkter er skel j arealet bregnes til skelpunkterne Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) I forbindelse med matrikulære forandringer håndteres overflø-diggjorte skelmærker således mærket skal fjernes, hvis skellet ikke mere markerer et (knæk- eller mellem)punkt i et skel mærket kan (og bør?) bevares, såfremt skelmærket marke-rer et punkt i et lige skel, der opretholdes Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelafmærkning - fjernelse (ingen regler i BMA) mærket må ikke fjernes, hvis der på det nye måleblad anføres mål til punktet, eller hvis det markerer et knækpunkt i skellet 23 gl. j Der er ikke i BMA krav om, at fjernede skelmærker skal indbe-rettes til KMS eller regler om naboinddragelse Hvis et skelmærke er placeret forkert, bør det ikke flyttes uden partsinddragelse og -accept, ligesom de kollegiale regler evt. må iagttages Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelerklæring De berørte ejere (og evt. købere) skal underskrive erklæring om skellet, når skel registreres i matriklen. Det omfatter situationer som nævnt i BMA § 3, stk. 1 og § 17, stk. 1 - dog særregel for skel mod offentlige veje (jf. § 1, stk. 2), nemlig hvor der opstår nye skel ved udstykning, arealoverførsel m.v. bestående skel ændres ved ejendomsberigtigelse og areal-overførsel Indhold (ikke normeret): Vi godkender skellets således som det er afmærket og påvist i marken er anført på landinspektør …. ´s måleblad dateret … Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelerklæring Vedrører kun de skel, der registreres i matriklen (nye og for-andrede skel) Hvis der i øvrigt foretages afmærkning af eksisterende skel, skal der ikke afgives erklæring om denne afmærkning - orien-tering er tilstrækkelig Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger til et eksisterende skel og ejendomsgrænsen i marken kan der ikke foretages afmærkning uden at ændringen registreres hvorfor afmærkning må undlades, hvis parterne ikke ønsker forholdet berigtiget Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelerklæring kan også være nyttig, når bestående skel fastlægges når grænsen i marken afviger fra matriklens grænse, men hvor den registrerede grænse fastlægges som skel skelerklæring er da hensigtsmæssig for at afskære senere indsigelse mod skellets beliggenhed (nulstiller hævdsperioden) erklæringen kan indsendes til KMS, hvorfor det ville være hensigts-mæssigt med en særlig notering herom Hvis uforandrede, ikke tidligere målsatte skel indmåles skal der ske indberetning til KMS (jf. BMA § 28, stk. 3) skelerklæringen er her mere ordensmæssig begrundet: registrering ved mål bør forudsætte anerkendte skel. OBS! Da erklæring ikke er et krav, kan det give problemer, hvis erklæring udbedes, men nægtes. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelerklæring Ikke krav om skelerklæring når skel bortfalder (ved sammenlægning eller inddragelse af matr.nre.) når der foretages afmærkning/indmåling af skelpunkter i bestående (uforandrede) skel heller ikke selv om skellet ikke tidligere er målsat når der opstår skel omkring et brugsretsareal (interne skel, der opstår ved tildeling af et matr.nr. til brugsretsarealet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Den matrikulære måling foretages for at kunne genafsætte skelpunktet foretage indlægning på matrikelkortet (arbejde digitalt) beregne arealet for de matrikulære forandringer Bemærk! Der er ikke i BMA krav om koordinering i landssystemet Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Indmåling af skel - hvor godt skal der måles? Hvis arealer efter opmåling angives ”m2-nøje” på en byggegrund på 800 m2 (40x20 m) må spredningen kun være 1-2 cm. At = (½x40x0.05) = 1 m2 der skal derfor måles ”stærkt” 20 m 40 m 0.05 m Hvis overbestemmelser bør målingen være modsætningsfri (afstemning) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Indmåling af skel (BMA § 28, VMA afsn. 17.3.) Skel, der registreres, skal indmåles så punktet kan indlægges på matrikelkortet (direkte eller relativt) det kan genafsættes Der indmåles Støttepunkter giver mulighed for at checke netspændinger mellem system-koordinater og referencenettet eksisterende og nye skelpunkter bygninger og andre fast terrængenstande af hensyn til genafsætning fikspunkter Mål er iflg. VMA afsn. 17.1. retvinklede (y, x) eller polære (v, a) mål eller - typisk - retvinklede (system)koordinater Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Indmåling og afmærkning Hvis indmåling så afmærkning (BMA § 27, stk. 2) gælder kun i matrikulære sager Hvis afmærkning så indmåling (BMA § 28, stk. 2) gælder altid udenfor matrikulære sager: nye mål skal indberettes Hvis intensiv anvendelse så afmærkning og indmåling (BMA § 27, stk. 3) gælder såvel nye som gamle skel arealer skal beregnes efter mål Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Supplerende måling er nødvendig når ikke tidligere målsatte skel afmærkes, BMA § 28, stk. 2 når foreliggende måloplysninger er utilstrækkelige til at fastlægge et skel, der afmærkes (forudsætter, at skellet i mar-ken er uforandret- ellers er der tale om ejendomsberigtigelse) Eks: skelpunktet fastlagt ved dimensionsmål i alen Supplerende målinger skal indberettes til KMS (måleblad ind-sendes) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nettilknytning (BMA § 29, VMA afsn. 18.2.) Den matrikulære måling skal knyttes til fikspunkter inden for 1500 meter såfremt der registreres skel indenfor 300 m fra et fikspunkt, eller hvis der fremkommer mere end 4 nye ejendomme, eller ved strækningsmålinger længere end 300 m Fikspunkter skal ved strækningsmålinger etableres for hver 1000 m i opmålingsområdets nærhed såfremt strækningsmålingen omfatter mere end 2000 m Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nettilknytning Hvis afstanden er mindre end 300 m 1 2 - 384 skal der enten knyttes til fikspunkter indenfor 1500 m eller etableres et nyt fikspunkt (som så koordineres i referencenettet) Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nye fikspunkter (BMA § 30 og 31) skal nummereres og registreres afmærkes med godkendte mærker - bortset fra skarpe, faste punkter indmåles i f.t. støttepunkter, som angives på en skitse særregler for master, skorsten o.lign. og elektromagnetiske sonder koordineres i referencenettet indmåles med overbestemmelse ved netmåling eller ved GPS netmålingen skal knyttes til eksisterende fikspunkter indenfor 500 m for strækningsmålinger for hver 1500 m Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Netmålingen Når der er krav om, at en måling tilknyttes fikspunktnettet skal der knyttes til min. 2 fikspunkter (hvilket tillader, at der kan beregnes systemkoordinater til de indmålte punkter) Når der skal etableres nye fikspunkter er det tilstrækkeligt at etablere ét nyt punkt, såfremt skelpunktskoordinaterne angives i landssystemet og målingen knyttes til et eksisterende fiks- eller GI-punkt ellers mindst 2 nye fikspunkter netmålingen vedr. fikspunkterne udføres som en kvalificeret måling med overbestemmelser (jf. VMA afsn. 19.3.) hvilket nødvendiggør, at mindst 2 eksisterende fiks-/GI-punkter (af god kvalitet) indgår i målingen ingen afstandskrav Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Nye fikspunkter - koordinatberegning (§ 38) registrering forudsætter endvidere følgende oplysninger: grundoplysninger vedr. opmålingen oplysninger om observationerne beregningsresultatet koordinatliste netskitse Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Fikspunktskitse (BMA § 37 og VMA afsn. 23.2.) udarbejdes på særlig blanket som en skitse, hvorpå der anføres udvalgt topografi påføres matr.nre og navne, og hvor der anføres direkte mål til støttepunkter og orienteringsmål (til opsøgning) herunder nordpil punktoplysninger skal anføres (grovkoordinater kun, hvis koordinaterne ikke ligger i referencesystemet) skitsegruppe og afmærkningsgruppe skal anføres Formål genafsætning kontrol opsøgning Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Fikspunktet er forsvundet men kan genafsættes ud fra skitsen punktet kan bruges og er fortsat registreret men kan ikke genafsættes punktet skal registreres som tabtgået (jf. BMA § 31, stk. 7) hvilket kan ske på skematisk redegørelse og punktet tildeles diskriptor ”t” i fikspunktregistret ) jf. VMA afsn. 19.4.) hvis punktet er tabtgået, tæller det ikke med i 300 m-reglen Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Afmærkning og indmåling i praksis Udby kirkes menighedsråd har erhvervet arealet ”A” fra matr.nr. 1a til udvidelse af kirke-gården, samt ”B” fra matr.nr. 5c til en ny sognegård. Vesterby kommune har nedlagt skolen i Udby, der blev opført i 1950’erne. Skolebygningerne på matr.nr. 13b er afhændet til produktionsvirksomhed, mens en del af den tidligere skolegård ”C” er overdraget til Udby Gymnastik og Idrætsforening (UGI) med henblik på etablering af en boldbane. De to implicerede ejendommes arealer er begge beregnet efter opmåling. Der henvises til matrikelkortudsnittet. Forandringerne gennemføres matrikulært som arealoverførsel (A og C) og udstykning (B). Skellet mellem 13b og 11k er afmærket (dog ikke i vejskellet). Hvilke skel skal afmærkes? Hvilke skel skal indmåles? Hvad skal der skel med skelmærker, som står i skel, der bortfalder? Skal der etableres fikspunkter? Foretages nettilknytning? I givet fald hvordan? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse A har købt landbrugsejendommen matr.nr. 3 a og 14 f (ikke vist på skitsen - næste dias) med hen-blik på at fraskille en del af dyrkningsjorden, dels del.nr 3 til forening med en anden landbrugs-ejendom (matr.nr. 7a) som A ejer, dels del.nr. 2, som parkeringsplads for kirken/kirkecentret (matr.nr. 82), der ligger syd for den offentlige vej. En beboer B i den nærliggende landsby er in-teresseret i at overtage de overflødiggjorte driftsbygninger i restejendommen til produktions-virksomhed (del.nr. 1). Bygningsparcellens nye grænser fastlægges, og herefter opnås der enig-hed mellem A og B om vilkårene for overtagelse af restejendommen. I forbindelse med konstateres der uoverensstemmelse mellem matr.nr. 3a og naboejendommen matr.nr. 9f. Da sagen forelægges A før afsendelse til KMS bliver A opmærksom på, at arealet for restejen-dommen i sagen står anført med et areal, der er ca. 1000 m2 større end det, der var forudsat under forhandlingerne med B, og A beder derfor landinspektøren om at rette skellet, således at restejen-dommens areal bliver i overensstemmelse med det, det var forudsat. Bortset fra skellet mellem matr.nr. 3a og 3c, hvor der findes et ældre, uanvendeligt måleblad fra 1888, og vejmålingen til den udskilte vej (1957), findes der ingen brugbare måloplysninger til skellene, der f.s.v.a. skellet mod vest fremtræder som et levende hegn, mod nord som en spredt bevokset skrænt af varierende bredde. Der er opsat trådhegn langs overkanten og langs skræntens fod, men disse grænser afviger mellem 2 og 7 meter fra grænsen på matrikelkortet. Skellet mod øst består af en jordvold. Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Skelfastlæggelse og lodsejerinddragelse 3c 7a skrænt hegn i marken 3 jordvold 9f 15a 2 1 82 Hvordan skal landinspektøren håndtere skelfastlæggelsen, forholdet til parterne og berørte lodsejere? Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikelkortskitse vedr. kirken og skolen i Udby A B - 367 1a 5c 13b A 66 B skole C 11k UGI - 366 Lektor, landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj