Organisationskommunikation Forholdet mellem kommunikation og læring.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sociale medier og læring
Advertisements

Medarbejderudviklingssamtalen
Social Kapital – rig på relationer
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
John.M.Nielsen Metode & Co.
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Lederudvikling.
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Arkitektur - data.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Uddannelse til konsulent i udeliv og -motion 6. november 2009
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
Narrativ terapi Bedre Psykiatri, Slagelse 26/ Jacob Mosgaard
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Chris Argyris f
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Ledelsesudvikling på Københavns Universitet
Kultur i organisationer
BA International Erhvervskommunikationfællesfag
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Most Significant Change I workshopform - erfaringer fra Ibis- Sydamerika København, juni 2005.
Sociologi – Individ og samfund
Integration af mennesker, processer og arbejdspladser... En fornyet tilgang til design af fremtidens bygning.
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forskellige former for magt
Formidling Skolebiblioteket som ramme for faglig formidling.
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Forandring og læring i organisationen
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Vejlederens kommunikation
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
CoM – Matchningsværktøj Opdelt i mindre grupper Ansatte i daglig kontakt med nogle bestemte kollegaer Stabil markedssituation Samme produkter/ydelser.
John Andersen Empowermentbegrebet
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Kompetencer Er meget centrale og nødvendige i forbindelse med innovation. Da innovation vil have indflydelse på snart sagt alle funktioner i en virksomhed,
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
Inklusion og inkluderende processer
Dansk ledelsesstil og tillid som global konkurrencestyrke
Systemudvikling i organisationer Systemudvikling som organisation af Keld Bødker Lars Bogetoft Pedersen Præsenteret af Maibritt Peter Gert Forundersøgelse.
organisatoriske kompetencer
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
Socialisering Kapitel 5.
Retspsykiatri Middelfart Rehabiliteringsafsnit P5.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Rasmus Antoft, Oktober 2008 Opgaveglidning - mellem kontrol med arbejdsområder og forhandling om arbejdspraksis.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Bachelorprojektvejledning?
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Almen praksis.
Trekantsmodellen (Side 5-10 i artiklen: 1. IT-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet)
Praktikvejledertræf PAU den 28/9 2015
Rita Buhl 22. september 2018.
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Leavitt’s model Modellen er en oversigt over de dynamiske,
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Organisationskommunikation Forholdet mellem kommunikation og læring

Kompetence Kompetence: Evnen til at udføre målrettede handlinger i og uden for arbejdslivet Vide at Kompetence Vide hvordan

Viden, læring og kommunikation Eksplicit Viden Tavs Læring: Processer hvorigennem viden og kunnen tilegnes og konstrueres Sproglig Kommunikation Ikke sproglig

Læringsarenaer Institutionaliseret uddannelse Institutionaliseret arbejdspladsbaseret læring Struktureret og planlagt læring ”på arbejdet” Uformel og intern læring ”i arbejdet”

Asymmetriske læringssituationer Benzintanken: tekstbaseret og lærerstyret skoleundervisning af eksplicit viden Mesterlæren: lærling opnår færdigheder (kunnen) via mesterstyret læring Projektet: Vejleder guider læring bestående af både eksplicit viden og færdigheder

Symmetriske læringssituationer Diskussionsgruppen: Analytisk orienteret fælles læring mellem praktikere i f.eks. en erfa gruppe Sjakket: Fælles udveksling af ideer blandt praktikere til nye måder at gøre tingene på f.eks. nye teknikker og metoder Eksperimentariet: Fælles udveksling af ideer på et nyt og innovativt område

Hvordan konstatere læring At konstatere at læring er foregået omfatter: En handlingsdimension: Hvad gør aktørerne anderledes? En sproglig dimension: Hvilke nye ord og begreber bruger aktørerne til at forstå processerne med?

Individet Individuel viden (eksplicit og tavs) erhverves i praksisfællesskaber i enten arbejds- eller uddannelsessammenhænge Erhvervelse af individuel viden kan forstås via læringsmodeller, f.eks. Kolbs model eller Dreyfus og Dreyfus modellen Individuel viden kan synliggøres via enten demonstrationer eller sproglige udsagn – f2f interpersonelt eller teknologisk via videooptagelser

Gruppebaseret viden (1) Gruppeviden er et resultat af samarbejde og indeholder både eksplicit og tavs viden Gruppebaseret viden opstår via læring som f.eks. kan begribes via Lawe&Wenger modellen for læring i praksisfællesskaber Gruppebaseret viden kan deles i f.eks. Erfa grupper via demonstrationer og fortællinger fra praksis

Gruppebaseret viden (2) Eksplicit gruppebaseret viden kan lagres i databaser og distribueres via IT systemer i form af f.eks. oversigter over personer fra gennemførte arbejdsopgaver Gruppebaseret viden er altså delvis kontekstuafhængig, hvilket gør det muligt at formidle den mellem forskellige kontekster

Forskellige grupper i organisationen En organisatorisk gruppe består af individer, der samarbejder og har nogenlunde de samme arbejdsopgaver En hierarkisk gruppe definerer individet som leder, mellemleder og medarbejder En opgavegruppe består af medlemmer, der udfører relaterede roller og opgaver En identitetsgruppe bestemmes af fælles biologisk, historisk eller social baggrund

Relationel kommunikation i grupper (1) Relationel kommunikation kan være knyttet til opgaveløsningen eller til forholdet mellem medlemmerne i gruppen Relationel kommunikation består af verbale og non-verbale budskaber som tilsammen skaber relationerne mellem medlemmerne parvis og mellem alle i gruppen

Relationel kommunikation i grupper (2) Tre typer kommunikation i grupper: Interpersonel kommunikation – mellem de unikke individer som personer Social kommunikation mellem sociale roller uden interesse for personen bag rollen Kulturel kommunikation – forståelse afhænger af kulturel identitet, dvs. synet på køn, alder, etnicitet m.v.

Relationelle budskaber i grupper (1) Budskaber knyttet til relationer mellem gruppe- medlemmer: Positive: vise solidaritet/agere venligt dramatisere/opløse spændinger erklære enighed Negative: erklære uenighed opbygge spændinger understrege modsætninger virke uvenlig

Relationelle budskaber i grupper (2) Budskaber knyttet til opgaveløsning i gruppen: Stille og efterspørge forslag Udtrykke og efterspørge mening/synspunkt Give og efterspørge orientering/information

Dynamiske tilstande i gruppen (1) Normer - for den sædvanlige og bedste måde at udføre samarbejde på Sammenhæng - i gruppen om opgaverne og gensidighed mellem medlemmerne Tilfredshed – med kommunikationen, der skal sikre tilknytning, mindske usikkerhed og skabe kontrol med opgaveløsningen

Dynamiske tilstande i gruppen (2) Gruppetænkning – skaber sammenhold mod ydre pres, men sænker gruppens selvvurdering Gruppestress – påvirker medlemmernes evne til at fungere i gruppen til skade for opgaveløsningen Kommunikationsklimaet: Er det defensivt kontrollerende eller offensivt konstruktivt?

Organisatorisk viden (1) Den organisatoriske viden er både eksplicit og tavs Den organisatoriske viden er forankret i organisationens normer og værdier, dvs. i organisationens kultur Den organisatoriske viden vedligeholdes og udvikles ved 1.ordens (assimilerende) og 2.ordens (akkomoderende) læring – ifølge Agyris og Schøn

Organisatorisk viden (2) Eksplicit organisatorisk viden kan distribueres via medieret og interpersonel kommunikation Tavs eller uformel organisatorisk viden kan deles via demonstrationer og personlige netværk og spredes via rygter og sladder

Organisationskommunikation To kommunikationsprocesser Vertikal kommunikation: top down og bottom up Horisontal kommunikation: tværgående

Balancen mellem den vertikale og den horisontale kommunikation Den vertikale kommunikation er ledelsens kommunikation – systemkommunikationen Den horisontale kommunikation er arbejdslivsverdenens kommunikation Forholdet eller balancen mellem de to kommunikationsprocesser er afgørende for hvor hurtigt og effektivt organisationen lærer nyt, dvs. forandrer sig

Kommunikation og organisatorisk læring (1) Kommunikationen har til opgave at skabe afgrænsninger og udvikle kategorier, der skaber indsigt og læring i forhold til de løbende arbejdsmæssige begivenheder Fælles kategorier gør det muligt at udløse bestemte handlingsmønstre og omvendt: det bliver muligt at sætte ord på observerede og planlagte handlinger

Kommunikation og organisatorisk læring (2) Direktøren beder hver afdelingsleder om at udarbejde én side med referater af den foregående uges fremskridt og problemer og sende dem til ham Direktøren kommenterer referaterne samler dem og sender dem alle tilbage til hver afdelings leder og medarbejdere

Kommunikation og organisatorisk læring (3) Skrevet i nuet kan sproget opfange både kontinuitet og forandring i forhold til alternative handlemuligheder Når allerede gennemførte handlinger beskrives, tilpasses, dvs. efterrationaliseres sproget til dem. De mulige alternative handlinger i nuet bliver herved usynlige

Opgave (1) Efter at have set filmen: Forhold samtalerne til læringsarnaer og læringssituationer Bestem nogle relationelle budskaber i gruppesamtalerne Analyser gruppesamtalerne i forhold til den relationelle kommunikation i gruppen Bestem hvilke dynamiske tilstande der er i gruppen

Opgave (2) Afklar hvilke kompetencer nogle af deltagerne viser de har Forhold jeres detaljerede iagttagelser til udvalgte læringsmodeller Vis med andre ord, at nogle af deltagerne har lært noget nyt