MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 Medie- og kommunikations- videnskabelige metoder 27/2-2004

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 METODER 27/ Forsøger at opnå sande udsagn (ikke nødvendigvis sandheden) Hypoteseafprøvende Eksplorative Vidensbidragende STRUKTURERINGSGRAD

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 METODER 27/ Kvantitative metoderKvalitative metoder TilgangeSurveys, kontrollerede eksperimenter, indholdsanalyse Interview, observation, hermeneutisk tekstanalyse KarakteristikaSiger lidt om megetSiger meget om lidt Grundlæggende inspiration PositivismeHermeneutik Søger at afdække Tendenser, kvantitative sammenhænge Ukendte faktorer, betydningsdannelse, respondenters opfattelse (verdensbillede etc.) FordeleNemt at behandle data, klare regler Kan opdage uventet data, kan afdække ikke-kvantificérbare sammenhænge

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 PRINCIPPER 27/ Man bør vælge den metode, der er bedst egnet til at besvare ens spørgsmål Man bør gennemtænke undersøgelsens faser og mulige udfald før man starter

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 SURVEY/SPØRGESKEMA… 27/ Kvantitativ metode Søger generalisérbarhed Problemer: Sampling kan være vanskelig (bla.a. ’spørgeskematræthed’), kategorier kan være mangelfulde, svar kan være ’ukorrekte’. Population Sample

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KONTROLLEREDE EKSP. 27/ Kvantitativ metode, hypoteseafprøvende Søger at isolere alle variable pånær 1 Problemer: Laboratoriet introducerer en mængde variable (adskiller sig fra alm. mediebrug) E.g. Dill & Anderson (2000). Video Games and Aggressive Thoughts, Feelings, and Behavior in the Laboratory and in Life. Journal of Personality and Social Psychology. Vol 78, no 4.

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 INDHOLDSANALYSE 27/ Kvantitativ metode Optæller indholdselementer (f.eks. kønsfordeling, rollefordeling) Problemer: Indholdselementer falder ikke i nøje definerede kasser, ikke oplagt hvilke konklusioner optællingen kan medføre. Beyond Good and Evil (2003)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 INTERVIEW 1/2 27/ Kvalitativ metode Søger indsigt i respondentens livsverden/forestillinger (for at forstå og forklare adfærd) Søger en anden-ordenstolkning 1.orden: Respondentens tolkning af virk. 2.orden: Forskerens tolkning af 1 Primær forskel på interviewtyper: Graden af struktur Ofte forsøger man at gennemføre en ’samtale’, dvs. ikke et forhør (respondenten skal føle sig godt tilpas)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 INTERVIEW 2/2 27/ MetodeInterviewtekstAnalyseresultat Kondensering (de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen til kortere formuleringer) Kategorisering (interviewet kodes i kategorier) / Narrativ (tekstens tidslige og sociale organisation får meningen frem) Start  Mål Fjender > Helt < Hjælpere Fortolkning (går efter dybere og mere eller mindre spekulative interpretationer af teksten) Efter: Kvale, 1997

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 OBSERVATION 27/ Kvalitativ metode Etnografisk inspireret (ofte deltagerobservation) Søger at forstå en social situation Fokuserer på kontekstens betydning for forståelse Problemer: Kan være vanskeligt at dokumentere, får næppe fat i strukturelle (ikke-lokale) forhold etc., glemmer ofte ”teksten” Jessen og Faurholt: Inspireret af semiotikken (og cultural studies)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 HERMENEUTISK TEKSTANALYSE 27/ Kvalitativ metode Søger tekstens egentlige betydning Problem: Uklart hvem ’betydningen’ gælder

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 KRITERIER 27/ Validitet: Måler vi det vi siger vi måler Reliabilitet: I hvilken udstrækning kan undersøgelsen gentages (i hvilken udstrækning er resultaterne blevet gentaget) Falsificérbarhed: Kan teorien modbevises? (hvad skal der til for at teorien er modbevist?)

MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 SYNOPSIS 27/ En synops 2-4 sider for to personer (max 2 sider ekstra per følgende person) Introducerer til interessante diskussioner vedr. et emne Indgår ikke i bedømmelse Siger ikke det interessante (leder frem til det interessante) Tager gerne udgangspunkt i en ’case’ (f.eks. en avisartikel, et website etc.)