Inklusion – en fælles opgave Maglehøjskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Talehørelæreren - og konsultativt arbejde
Baggrunden for indførelsen af PALS
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Folkeskole-reformen August 2014.
Fra integration til inklusion
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d.
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Inklusion i Børneinstitution Højme
Fusion Forandringer, følelser – og fremtid
Velkommen til Absalonskolen i Holbæk
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup.
Fagsekretariat for Undervisning - Specialundervisningskonference – Brug paletten 8. december 2009 ”Vi går i gang”
”There is a crack in everything, that´s how the light gets in”
Konsultative praksisformer i PPR
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Inklusion og inkluderende processer
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. Børn i fællesskaber Hvorfor opmærksomhed på fællesskabets betydning? Nedsmeltning af traditionelle.
Kærlighed i pædagogisk praksis 3 Markowitsch, H. J., & Welzer, H. (2005). Das autobiographische Gedächtnis : hirnorganische Grundlagen und biosoziale.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Den pædagogiske læreplan
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Inspirationsworkshop med fokus på
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Inklusion – en fælles opgave Maglehøjskolen 27.9. 2011 Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Minds Alt er del af noget større Vi er i kraft af hinanden Samspillets betydning Det fælles ansvar Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Inklusion - og udviklende samværsformer Om at møde det ”fremmede”, det ”uønskede” - hvordan får vi det bedste frem i hinanden? Hvilken slags institution og skole – og hvilket fællesskab – ønsker vi? Inklusion og eksklusion: komplementære begreber – hvor er grænsen? Inklusion: den store satsning – og den begrænsede succes Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Nogle tendenser i tiden Udviklingen fra 2001-08 (KL) 40 % flere specialundervisningselever Udgiften til specialundervisningen er steget med 60% Specialundervisningen dækker 20% af alle folkeskolens ressourcer (– sidste: 29%!) Et stigende antal børn og unge får ikke uddannelse Diagnoser i vækst Øget medicinering Læringsudbyttet for mange elever er lavt (-> 15%) Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Udgiftsudvikling Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Nordahl (2009) Spredningen mellom de elevene som skårer dårligst og de som skårer best er relativt stor. ....en stor andel elever...gjør det bra og har det bra i grunnskolen Men det er opp mot 15 % av elevene i dansk grunnskole som er i en relativt kritisk situasjon i forhold til læring og utvikling. Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Kultur: - tendenser i tiden I dag: fokus på individets udvikling Nedsmeltning af traditionelle fællesskaber (Ekeland, 2007) ”Jeg” kommer i centrum, ikke ”vi” Kortere afstand mellem succes og fiasko Risikoen for oplevelse af personlig fiasko Tvivl og afmagt som ekskluderende faktorer Påfaldende anderledeshed medfører undersøgelse, henvisning m.v Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Samtidig: Al læring, udvikling og bevægelse finder sted i samvær med andre At lykkes, også som individ, er et fælles anliggende At være – eller ikke at være – en del af et fællesskab: - Det er det afgørende spørgsmål! Hvordan undgår vi “tålt ophold”? – i et X-felt mellem fag, kultur, politik og økonomi? Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Inklusion Inklusion: Fysisk tilstedeværelse Interaktion Gensidig berigelse Inklusion er at undgå (omfanget af) eksklusion Fokus på udvikling og læring gennem alles aktive deltagelse Forskellighed som en berigelse og en læringsbetingelse Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

At være en del af et fællesskab – eller ej… Hvornår er man ikke længere i stand til at være en del af et fællesskab? Når adfærden er for udsædvanlig Når adfærden er for uacceptabel Hvem afgør dette? Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Institutioners og skolens fællesskab Den dominerende diskurs blandt Professionelle Forældre Børnene Sprog skaber virkelighed Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Etablering af fællesskaber, der rækker ud over institution og skole Fire afgørende spørgsmål: - Hvor langt rækker ansvaret? - Hvad er det dominerende syn på børn i vanskeligheder? - Har vi kendskab og beredskab? - Har vi tilstrækkelig faglighed? Fra I-dentity til we-dentity Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Hvordan etablere bæredygtige fællesskaber? Ansvar og kontakt Åbenhed Etik Holdning, handleplaner og beredskab Fokus: dannelse, vision Virkemidler Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Fællesskab om dannelse Sprog Miljø Behandling af ”andre” Adfærd, disciplin, læring Aldersbetingede temaer… Værdier… Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Afgørende forhold Ændringer ved og med barnet Ændringer ved og med det almindelige område Hvilken faglig tilgang? ”Sådan som man betragter mennesket, behandler man det” (Kemp) - og omvendt Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Udvikling i kontekst Et barns udvikling kan kun forstås i den sammenhæng, det lever i/den sociale kontekst, det vokser op i Børns trivsel afhænger af samspillet mellem individ, familie og øvrig kontekst Omgivelsernes kompetencer er afhængige af egne omstændigheder/kontekster/historier Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Faglighed: sprog skaber virkelighed Adfærd forstået som Invitationer Kommunikation Respons Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Invitationer Børn med tvivl på egne muligheder Børn med begrænsede erfaringer om at bede om og få hjælp Tillidsopbygning og nye erfaringer At skabe kontekster for udvikling - invitation til at se på egen praksis Udvikling af hensigtsmæssige identitet Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Vygotsky (1896-1934) ”We are always in the process of becoming” Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Komplementære identitetskategorier: Essentialistiske og konstruktionistiske ”Er” Kerne-selv Deficits Undersøgelser Empiri, rigor: at se.. Kategorial/ Diagnostisk tænkning Eksperter Behandling /foranstaltninger ”Kan blive til” Intentioner, værdier De gode hensigter Samskabt forståelse Kreativitet, imagination: at se ud over… Det unikke i fællesskab Alle er medskabere Bevægelse og nye erfaringer Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Fokus Det endnu ikke (tilstrækkeligt) udviklede Det fraværende men implicitte Tro, håb og mod Aktørperspektivet De afgørende fællesskaber Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Forskning Moderne udviklings- og tilknytningsteori Moderne hjerneforskning; en bio-psyko-social tilgang Resilienceforskningen Forskningen om recovery Forskningen om beskyttende faktorer Evidensbaserede metoder Relationernes og kontekstens betydning Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Et godt læringsmiljø – forudsætningen for fællesskab, inklusion og udvikling ”Det vigtigste fag i skolen, kulturelt set, er skolen selv. Sådan oplever de fleste elever det, og det bestemmer, hvilken betydning de tillægger den” (Bruner, 1999) Kvaliteten…har afgørende betydning for barnets sociale udvikling (Rutter, 1997) Fokus udvider sig fra ”hvordan inkludere enkelte elever” til ”hvordan skabe et godt lærings- og udviklingsmiljø”? Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk Læringsmiljøet Børns læring og udvikling understøttes især af det pædagogiske personales Evne til involvering; relationskompetence Didaktiske kompetence Evne til at lede pædagogiske processer (Nordenbo, 2008) Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

En sammenhængende indsats Teori/forståelse Organisation Metodik Personlige kompetencer Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Fællesskab: samarbejde om udvikling Fra problembeskrivelse til vision Fra ”rigor” til ”imagination” Fra beskrivelse af ”er” til ”kan blive til” Det fraværende men implicitte Anerkendende tilgange: invitation til at bringe det bedste frem i hinanden, i fællesskabet Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk

Inklusion er at høre til… Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. JN@kliniskpsyk.dk