Hvorfor 1,7 BI? Plantekongressen i Herning 9. januar 2007 Jens Erik Ørum, Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut, KU

Disposition Opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser 2003 Hvorfor 1,7 BI ? Andre muligheder Midtvejsevaluering

Opdateringen af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser 2003 Gode og effektive reduktionsmuligheder Reduktioner til 1,7 og 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger Den nye pesticidplan kan opfyldes til tiden og uden væsentlige omkostninger Beskedne incitamenter Store krav til rådgivningstjenesten Behov for øgede afgifter eller kvoter

Meget flad kurve – beskedne incitamenter

Er 1,7 BI økonomisk optimalt? Ukrudt registreres og bekæmpes med henblik på at undgå høstbesvær og opformering af ukrudt. Planteværn Online! For sygdomme sprøjtes i mange tilfælde forebyggende, men i korn udnyttes sorternes resistensegenskaber. Planteværn Online! Økonomisk betinget forebyggende insektbekæmpelse i korn Ikke vækstregulering i korn

Hvor meget ekstra BI og sikkerhed? 0,40 til rodukrudt i sædskifte 0,15 ekstra til vintersæd efter vintersæd 0,15-0,30 ekstra til udlægsmarker 0,20 ekstra til korn i sukkerroesædskifter 0,20 ekstra til potentielt maltbyg 0,10 mindre til sund hvede og maltbyg Plansprøjtning med insekticider i hvede Store bedrifter, pløjefri dyrkning og landsdel 

Husdyr og bedriftsstørrelse

Andre muligheder Afgrødevalg Ændret sædskifte kan afhjælpe øget ukrudtstryk i vintersæd Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Sunde sorter, såtidspunkt og udsædsmængde MEN NUVÆRENDE PRAKSIS PLUS + 1,7 BI ER ØKONIMSK OPTIMALT! Højere doser end anbefalet af konsulent eller Planteværn Online er penge og BI, som er mistet til ingen verdens nytte.

Hvorfor 1,7 BI ? SLUT! Jens Erik Ørum Tove Christensen og Henrik Huusom Fødevareøkonomisk Institut, KU

Midtvejsevaluering, kvoter og afgifter Nye afgifter og kvoter - Virkemiddeludvalget Ny teknologi og 1.6 BI i 2008? Midtvejsevaluering –Arealanvendelse, produkt- og faktorpriser –Mere ukrudt –Bedriftsstørrelse og parcelforsøg –Pløjefri dyrkning –Behandlings- eller miljøindeks

Afgifter og marginalnytte

Hurtige, ukomplicerede reduktioner i korn, som ikke kræver monitering og PVO

Hvorfor 1,7 BI i 2009? SLUT 2! Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Hvorfor 1,7 BI i 2009 Bicheludvalget? Fødevareøkonomisk Institut? Danmarks JordbrugsForskning? Landbruget? Folketinget? Landbrugs eller miljøministeren? Ny eller gammel regering?

Ændring i priser, behov og forbrug Kun kortvarig effekt af afgiftsforhøjelsen i 1998 Pesticidpriser er steget ca. 4 pct. Pesticidanvendelse er relativt blevet 50 pct. dyrere Behovet for pesticider (målt ved måltallet) er reduceret med knap 0,1 BI eller ca. 5 pct. Kemikalieomkostningerne er steget mindre end 10 kr. pr. ha eller ca. 4 pct.

Konklusion (Herning 2004) Gode og effektive reduktionsmuligheder Reduktioner til 1,7 og 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger Den nye pesticidplan kan opfyldes til tiden og uden væsentlige omkostninger Beskedne incitamenter Store krav til rådgivningstjenesten Behov for øgede afgifter eller kvoter

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Produktpriser Pesticidpriser Opdatering af pesticidanvendelsesmulighederne Behandlingsindeksregnskaber To modeller Følsomhedsanalyser

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser Produktpriser Pesticidpriser Opdatering af pesticidanvendelsesmulighederne Behandlingsindeksregnskaber To modeller Følsomhedsanalyser

Forudsætninger og følsomhedsanalyser Eksisterende viden og teknologi Behov for mere radrensning og strigling Incitamenter Tid Miljøeffekter Ukendte faktorer

Reduktionsmuligheder ved en uændret arealanvendelse for hele landet

Pesticidplanens konsekvenser og gennemførelse (Jokere) Mange ukendte faktorer NaturSygdomme, resistens, klima … Ny teknologiSorter, viden, pesticider, Varslingssystemer, BBS, GPS … PriserAfgrøder, arbejdsløn, pesticider … PolitikAfgifter, kvoter, tilskud, forskning, rådgivning …

Opfyldelse af pesticidplan Rådgivning? Miljøeffekter? Viden? Afgifter? Kvoter? Genveje? Tid? Priser? Investeringer? Omkostninger? Incitamenter? Bedriftsstørrelse?

Diskussion I - Rapport 163, side 137 De nye driftsøkonomiske beregninger har vist, at landbruget ved en økonomisk optimering af pesticidanvendelsen kan reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI, samtidig med at det kan forbedre indtjeningen med op mod 100 kr. pr. ha. At landbruget ikke har udnyttet denne reduktionsmulighed skyldes ikke nødvendigvis manglende viden, vilje eller muligheder. Erfaringerne fra projektet ”Pesticidhandlingsplan II i praksis” samt afprøvning af den driftsøkonomiske planteavlsmodel har demonstreret, at planteavlen ikke planlægges og gennemføres med det ene formål at reducere pesticidforbruget eller optimere det økonomiske afkast pr. ha til sidste krone. Der efterspørges i stedet nogle praktisk gennemførlige løsninger, hvor der er sikkerhed for, at kvælstofnormer, hektarstøtte, gylleaftaler, foder til husdyrene, kontrakter om foder, kontrakter for næste års høst, forpagtningsaftaler, arbejds- og maskinkapacitet i spidsbelastningsperioder hænger sammen.

Diskussion II - Rapport 163, side 137 På den baggrund kan de driftsøkonomiske beregninger for en optimal pesticidanvendelse nemt risikere at fremstå som suboptimale løsninger, og det er fra et driftsøkonomisk synspunkt vanskeligt at argumentere for, at landmændene ikke allerede gennemfører en økonomisk rationel planteavl. Enhver ændring af nudriften vil koste øget opmærksomhed og give usikkerhed. Ændringer kræver incitamenter, herunder også incitamenter af produktionsmæssig, økonomisk eller lovgivningsmæssig karakter.

Diskussion III - Rapport 163, side 137 Formålet med de driftsøkonomiske beregninger har ikke været at bestemme den økonomisk optimale pesticidanvendelse, men at bestemme reduktionspotentialet. Den optimale pesticidanvendelse kan imidlertid fastsættes på flere måder. Hvis det antages, at landmanden allerede optimerer sin nytte, kunne den nuværende pesticidanvendelse jf. behandlingsindeksopgørelserne være et godt bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. De af planteværnseksperterne fastsatte faglige normer og muligheder giver grundlag for et andet bud på en driftsøkonomisk optimal pesticidanvendelse. Gabet mellem praksis og de faglige muligheder kan skyldes diverse barrierer eller manglende viden og incitamenter. De driftsøkonomiske beregninger kan imidlertid ikke dokumentere at gabet kan overvindes med frivillige midler. Beregningerne viser derfor de omkostninger, der vil være forbundet med reduktioner ud over det økonomisk optimale, når det antages, at landbruget udnytter de faglige muligheder fuldt ud.

Diskussion VI - Rapport 163, side 138 Den økonomisk optimale pesticidanvendelse på 1,7 BI er således bestemt på grundlag af planteværnsfaglige normer og muligheder. At landbrugets forbrug af pesticider i dag afviger fra det økonomisk optimale kan blandt andet skyldes barrierer, trægheder samt manglende viden og incitamenter. Forhold som selv en stor rådgivningsindsats og gunstigere prisrelationer ikke har kunnet overvinde. De transaktionsomkostninger der er forbundet med at overvinde disse barrierer og optimere pesticidforbruget til sidste øre, indgår ikke eksplicit i modelberegningerne. For at reduktionspotentialet kan realiseres, kræves derfor nogle stærke(re) incitamenter. Om det i praksis vil være økonomisk mest fordelagtigt for dansk landbrug, at netop de faglige normer bliver ophøjet til kvoter er lidet sandsynligt, men ikke eksplicit analyseret i projektet.

Konklusion I - Rapport 163, side 139 Reduktionerne til 1,7 eller 1,4 BI vil forudsætte en øget brug af planteavlsrådgivningen, ændrede tærskler, mindre tid til marksprøjtninger og mere tid til monitering i markerne, flere pletsprøjtninger og færre plansprøjtninger osv. En sådan adfærdsændring vil kræve øget opmærksomhed af driftslederen og være forbundet med både omkostninger og usikkerhed. De nødvendige adfærdsændringer og reduktionerne i pesticidforbruget kommer derfor ikke af sig selv, men vil, som det også blev konkluderet i Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser, kræve nogle stærke(re) incitamenter i form af fx kvoter eller øgede afgifter.

Konklusion II - Rapport 163, side 139 For nogle landmænd vil det være vanskeligt at omstille sig til nye krav, og for andre vil det være vanskeligt at acceptere nye krav. Forhold som landmandens uddannelse, driftsformen og bedriftsstørrelsen vil og må derfor være bestemmende for effekten af og behovet for incitamenter, løsninger og rådgivningstilbud.

Aktuelt sammendrag på konklusion Forsøgene viser, at der er gode og effektive reduktionsmuligheder! Forskel på hvad landmanden gør og det forsøge siger han bør gøre! Uvidenhed, usikkerhed, ubekvemt, bøvl og barrierer! Landbruget har derfor ikke et tilstrækkeligt incitament til at nå 1,7 BI ad frivillighedens vej! Stor udfordring for rådgivningstjenesten! Kvoter og afgifter er nødvendige for at nå 1,7 BI!

Hvorfor skulle 1,7 BI ikke være optimalt? Forsøgene viser hvad der er behov for! Landmanden kan ikke selv se hvad der er optimalt! Hvordan skal man indregne værdien af manglende viden, usikkerhed, ledelsesmæssige udfordringer, bøvl og uvilje i de økonomiske analyser? Skal politikerne acceptere, at det er for bøvlet for landbruget at spare 0,3 BI og kr. pr. ha med kendte, let tilgængelige metoder? Sprøjter planteavleren gratis, men kræver 800 kr. pr. time for at monitere og strigle ukrudt? Kan ukrudt og Planteværn Online ikke læres på fem år? Priser, arealanvendelse, mere ukrudt, bedriftsstørrelse, pløjefri dyrkning og parcelforsøg!