Forelæsning om IT & TILGÆNGELIGHED IT-Universitetet, København d. 22. oktober 2003.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilgængelighed og elektroniske dokumenter Lbc/ Helene Nørgaard Bech Sensus ApS Juni 2010.
Advertisements

Introduktion til HTML HTML dokumentets struktur & Indhold.
Kort om baggrunden for ”Bedst på Nettet”
TEST 2 modul 1 20 spørgsmål. Du skal klikke med musen på det rigtige svar, så kommer du automatisk til næste spørgsmål Klik for start.
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Mainstreaming af Handicappolitikken Mogens Wiederholt Centerleder, Center for Ligebehandling af Handicappede Randers, 23. oktober 2008.
Forelæsning om IT & TILGÆNGELIGHED IT-Højskolen, København d. 26. marts 2003.
Grundlæggende IT, niveau G
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
Strategikonsulent – Middelfart Kommune
Tilgængelighed København Kommunes hjemmeside Maria Barrett Sensus ApS l.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.5.
Links Web-udvikling med FrontPage 2003 RHS - Informationsteknologi.
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Hjemmeside Tirsdag den 5. oktober 2010.
Sikring af tilgængelighed er en proces!
2.-generationsintranet på KU Internet, intranet, ekstranet eller "mit net"? Claus Qvistgaard It-strategichef
Interaktive test - Karakteristika & Nyskabelser
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.3.
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Usability på Her fungerer det godt 1.Sitet imødekommer ifølge vores testpersoner et informationsbehov hos målgruppen. 2.Sprogbrug.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign.
IT i undervisningen.
Implementering af brandingstrategi på nettet
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Arbejdsseminar om Diploma Supplement.
1 Collaboration and Control Crisis Management and Multimedia Technology in London Underground Control Rooms Christian Heath and Paul Luff Journal of Computer.
Artikel præsentation Kenneth Pedersen DESIGN SCIENCE IN INFORMATION SYSTEMS RESEARCH Hevner, A. R., March, S. T., Jinsoo, P. and Ram, S. (2004)
Usability – øvelse 2: Heuristisk inspektion
Introduktion til tilgængelighed John Paulin Hansen Usability 11/
Informationsteknologi B-A, HHX, 2005,
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.4.
IT- og Telestyrelsen Evaluering og Information på nettet.
Køb og drift af tilgængelige netsteder lbc/ /2.0.
Tilgængelighed - det handler om at være med!
Sensus Tilgængelighed i PDF-filer - Adobe Professional Helene Nørgaard Bech Sensus ApS.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
ENTER Clil4U projektet er blevet oprettet med støtte fra EU. Denne publikation afspejler kun ophavsmandens synspunkter, og EU kan ikke blive holdt ansvarligt.
Tilgængelighed og elektroniske dokumenter Lbc/. Program Tilgængelighed til dokumenter generelt Word og InDesign Tilgængelighed til pdf-filer Øvelser.
18 – Java Server Faces. 2 NOEA2009Java-kursus – JSF 2 Web-applikationer - 1 Brugere interagerer med en Web-browser Browseren sender forespørgsler til.
Sensus Tilgængelighed i PDF-filer - Århus kommune Helene Nørgaard Bech Sensus ApS 12. august 2009.
Kompetencehjulet UC Syds IKT kompetence projet For projektbeskrivelsen, se IT- og TelestyrelsenIT- og Telestyrelsen Direkte link til projektbeskrivelsenprojektbeskrivelsen.
Overblik over kompenserende teknologier lbc/ /2.0.
1 Webdesign - De første trin Grundliggende begreber Internettet (1969-): En fællesbetegnelse for netværk eller tjenester der benytter samme.
Dagbladet Information Agenda for onsdag den IT-Universitet og faget usability Brugerproblemer ved information.dk Overordnet anbefalinger Kortsortering.
Tilgængelighed og elektroniske dokumenter. Retningslinjer For ikke-W3C formater –Word, Excel, PDF, Flash,... –Der skal findes tilgængelige alternativer.
Sensus Hyppige brud på retningslinierne for tilgængelighed - WCAG Helene Nørgaard Bech Sensus ApS.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.4.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.1.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.2.
Kursus i tilgængelighed for webmastere, informationsmedarbejdere, redaktører, indkøbere og it-chefer.
Universel tilgængelighed John Paulin Hansen ITU 2005.
Informationssamfundet Dansk Statistisk Forening 30. maj 2005.
ENTER The Clil4U project has been funded with support from the European Commission. This publication reflects the views only of the author, and the Commission.
Usability - IT-Universitetet 16. April 2010 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som handler om at udforme tingene, så alle kan.
Universel tilgængelighed John Paulin Hansen ITU 2007.
Usability 24. marts Tilgængelighed 2. Dagens øvelse 3. Spørgsmål.
Interaktionsformer En begrebsmæssig model kan understøttes med forskellige interaktionsformer Interaktionsformen fastlægger centrale egenskaber: Hvordan.
Afsluttende kommentarer. Generelle anbefalinger Tilgængelighedspolitik Udbudsmateriale Uddannelse af medarbejdere Vurdering af nuværende status –Egne.
Hyppige brud på retningslinierne for tilgængelighed - WCAG Helene Nørgaard Bech Sensus ApS.
Mobilitet og usability John Paulin Hansen. Situationer FlyBusMetroGaden.
Usability ITU, Forår : Tilgængelighed Usability - IT-Universitetet 23. April 2009 “Definition af tilgængelighed: Tilgængelighed er et begreb, som.
Overblik over kompenserende teknologier. Kompenserende teknologier Ikke alle anvender kompenserende teknologier –Det gør især blinde, svagsynede, døvblinde,
Tilgængelighed og Content Management Systemer - ATAG.
ATAG Tilgængelighed og Content Management Systemer.
Usability – øvelse 7: Tilgængelighedstests Kommende oplæg Dagens øvelse - lokale 3.15 og 3.16 er reserveret til jer! Tilgængelighedsrapport Usability-rapport.
Usability – 3. november: Tilgængelighedstests Vigtige deadlines! Dagens øvelse Tilgængelighedsrapport Usability-rapport Næste uge.
Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.4.
Præsentationens transcript:

Forelæsning om IT & TILGÆNGELIGHED IT-Universitetet, København d. 22. oktober 2003

Disposition  Lars Nyberg & Jane Schjøth Dahl Jakobsen  Hvad er tilgængelighed?  Retningslinier  Automatisk evaluering  Tiltag

IT åbner op for en masse muligheder.

Netbank

Centrale problemstillinger  Muliggøre sameksistens i miljøer hvor der anvendes grafiske brugergrænseflader som led i almindelig kommunikation.  Tage særlige hensyn til folk med funktionsnedsættelse ved tilrettelæggelse af systemer og information, så alle uanset handicap kan få adgang eller ved at udarbejde særlige versioner af systemet og informationen som tilgodeser deres behov.

Tilbudsavis

E-handel

Mobil-telefon

Hvem?  Personer påvirket af en interaktions- nedsættelse, der har indflydelse på anvendelsen af informations-teknologi.

Interaktionsnedsættelse kan være:  Brugere med funktionsnedsættelser  Indebærer brugere med tab eller begrænsning af en eller flere evner som har indflydelse på deres muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod.  F.eks. Blinde og svagtsynede, farveblindhed, kognitive funktionsnedsatte, døve og hørelse funktionsnedsatte, motoriske funktionsnedsatte  Specielle bruger-grupper:  Børn, ældre, læsesvage, situationshæmmede brugere: f.eks. sproglige begrænsninger, eller midlertidig funktionsnedsættelse f.eks. Brækket arm el.lign.  Teknologiske begrænsninger:  Langsomme forbindelser, skærm-opløsning, telefonbaseret adgang til IT(wap), stemme-genkendelse, håndholdt udstyr osv.

Alle!  Jo ældre man bliver jo flere funktionsnedsættelser bliver man ramt af!  Typisk kendetegnet ved: nedsat syn og hørelse, reduceret motorisk funktionsniveau, nedsat evne til indlæring og håndtering af komplekse funktioner samt nedsat tempo.  Derfor : stort behov for øget marked for produkter/tjenester, som er designet for alle  ikke længere et niche-område  gælder os alle!

Ældre Ifølge Eurostat:  Er 20% ~ mere end 70 millioner mennesker ældre end 60 år!  Vil tallet i år 2030 antallet være fordoblet

I 2000 vurderes der til at være mellem 11-13% personer med funktionsnedsættelser i Danmark.  Synshandicappede: Blinde, svagsynede og farveblinde:  Døve:  Døvblinde:  Personer med kognitive funktionsnedsættelser:  Personer med motoriske funktionsnedsættelser:

Tilgængelighed ifm. IT indebærer: At alle mennesker uanset interaktionsnedsættelser skal kunne: Orientere sig i et system Navigere fra et sted til et andet i et system. Foretage valg i et system. Identificere, læse og forstå den information, som præsenteres i et system. Udforske den information, som er indeholdt i et system.

Eksempler på kompenserende hjælpemidler  Talesyntese  Skærmlæser: ex. JAWS  Talegenkendelse  Punktdisplay (Braille- display)  Forstørrelsesprogram  Specialtastaturer og pegeredskaber  Øjenstyring

Problemer i forbindelse med IT 1.  Blinde samt personer med visse typer af motoriske funktionsnedsættelser kan have svært ved at benytte en brugergrænseflade, hvis det forudsætter anvendelse af mus, derfor skal alle brugergrænseflader kunne styres alene ved brug af tastatur. Blinde brugere kan ligeledes ikke forstå illustrationer, som ikke er beskrevet.

Problemer i forbindelse med IT 2.  Døve brugere kan ikke opfatte digitaliserede lyd, det er derfor nødvendigt at det samtidigt bliver gengivet i tekstlig form.

Problemer i forbindelse med IT 3.  Svagtsynede kan have svært ved at læse tekster med faste fonte, fontstørrelser og farver. Det skal derfor være muligt for brugeren selv at kunne vælge den ønskede sideopsætning.

Problemer i forbindelse med IT 4.  Personer med kognitive funktionsnedsættelser, ordblinde og læsesvage har især problemer med stor kompleksitet og informationstæthed.

Oftest fremkommende problemer  Struktur: Dokumenter med for meget formatering til styring af layout og præsentation og for lidt information om dokumentets struktur giver problemer.  Navigation: Der bør altid være muligt at navigere alene ved hjælp af tastaturet.  Alternative formater: F.eks information i form af billede og PDF-filer, lyd, applets og scripts skal være tilgængelige i tekst.

Eks. på bonus med tilgængelighed  Muliggør øget navigation via tastatur  Ergonomisk tilbehør: oprindelig udviklet mhp. folk med gigt eller med motoriske handicap  Talegenkendelse medfører fordele for alle, f.eks. i forbindelse med håndfri betjening og til dikterings-apperater.  Mere overskuelige brugergrænseflader: Undgåelse af tung/overflødig grafik  Flere tilgange til informations-teknologi udover pc’er.

Irsk-video om tilgængelighed  Jaws: Talebaseret skærmlæseprogram til oplæsnings- og skærmlæsningsfunktioner. Kan benyttes med div. talesynteser og punktdisplay.  Ældre personer og IT  Ordblinde (dyslexia)  Farveblindhed og farvekontraster  ATM-terminaler: afstand, ekstra trin, lysindfald.

Web Accessibility Initiative (WAI)  WAI er en del af W3C (World Wide Web Consortiium)  Formål: er at gøre Internettet brugervenligt for folk med funktionsnedsættelser  Web Content Accessibility Guidelines (WCAG)

WCAG 1.0  Færdiggjort i maj 1999  Den alle henviser til  Indeholder 14 retningslinier med underliggende kontrolpunkter  Kontrolpunkter er prioriteret fra 1 til 3

WCAG niveauer  Prioritet 1 skal overholdes for at et webstedet er tilgængeligt  Prioritet 2 bør overholdes for at fjerne betydelige barrierer for tilgængelighed  Prioritet 3 kan overholdes for at gøre det nemmere for nogle handicappede at bruge webstedet.

Kritik af WCAG  Rodet og svær at læse  Fokuserer mere på nogle grupper handicappede end andre  Teknologi har forandret sig siden 1999  WCAG 2.0

Netpublikationer 2.0  Statens Information 1999 (Nu IT- og Telestyrelsen)  Statens Standarder for netpublikationer (ikke websteder)  ”Pligt”  Henviser til Hjemmesiders Tilgængelighed 1.1 (2000)  bygger på WCAG

Bedst På Nettets evalueringsgrundlag  Bedst på Nettet skal i perioden 2001 til 2003 foretage kvalitetsvurderinger af de offentlige hjemmesider.  Har øget deres krav til tilgængelighed i vurderingsgrundlaget fra 2003

NNG: Beyond ALT Text  Bygger på brugertest med 44 brugere  Konkrete problemer!  Antigrafik  hvad med læsesvage og kognitivt handicappede?  Viser brugertest problemer med hjælpemidler eller websider?

Section 508 Rehabilitation Act.  Rehabilitation Act 1998  Amerikansk lovkrav til offentlige organisationer og samarbejdspartnere  Bygger på WCAG

Evaluering af tilgængelighed Konkret vurdering Abstrakt fortolkning Regler Retningslinier

Automatisk evaluering I  Interne egenskaber Kun afhængig af grænsefladen selv  Kan automatiseres.  Eksterne egenskaber Opstår imellem grænsefladen og omgivelserne  kan kun gøres semi- automatisk

Automatisk Evaluering II  Falske negativer Overser fejl  Evaluering er ikke komplet  Falske positiver Viser fejl som ikke er fejl  Evaluering er ikke korrekt

Automatisk evaluering III  Værktøjer kan ikke være bedre end de retningslinier de bygger på  En del interne egenskaber bliver endnu ikke evalueret  Evaluering af eksterne egenskaber skal formidles bedre

Tiltag for tilgængelighed  Handicap ingen hindring  Dansk Center for Tilgængelighed  EDeAN  Det Europæiske handicapår 2003

Handicap ingen hindring  Handlingsplan for handicappedes it- og telebrug Videnskabsministeriet  ”Det universelle design”  ”Tilgængelige offentlige arbejdspladser”  ”Tilgængelig offentlig information”

Dansk Center for Tilgængelighed  Det overordnede mål er at medvirke til at forbedre tilgængeligheden i samfundet for alle, især handicappede og ældre borgere.  DCFT er pr. 1. oktober 2003 en selvejende institution i tilknytning til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

EDeAN  EU: eEurope Action Plan ”Participation for all in the Knowledge Based Economy”  “EDeAN is an ongoing initiative that has been created to help achieve the eEurope objectives and to stimulate activities in Europe within the area of Design for All, with particular focus on ICT and e-Accessibility.”  Anvendelse af WAI-retningslinier i medlemslande samt EU-institutioner

Europæisk handicapår 2003 Formål: Styrke dialogen og forståelsen mellem handicappede og ikke- handicappede EU-kommissionen har taget initiativ. Handicapårets danske nationalkomite består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og DA.

SIGCHI  Special Interest Group on Human Computer Interaction  Den 5. november afholdes en workshop om Universal Usability – der udover at handle om Hands On Web Accessibility vil være opstartsmøde for en ny faggruppe om Universal Usability 5/11, Universal Usability Workshop: Hands On Web Accessibility, København 

Kilder  Web Accessibility Initiative og WGAG -  IT- og Telestyrelsen – og  Bedst på nettet -  Handicap ingen hindring - show.cgi?doc_id=135511&leftmenu=PUBLIKATIONERwww.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc- show.cgi?doc_id=135511&leftmenu=PUBLIKATIONER  Dansk center for tilgængelighed -  European Design for All e-accessibility Network - EDeAN - accessibility.org/ accessibility.org/  Handicapår  Universal Usability - og  Danmarks Blindebibliotek –  Center for ligebehandling -  Rapport fra Arbejdsgruppen om tilgængelighed og grafiske brugergrænseflader -  Software, Om Informationsteknologi og tilgængelighed, Danmarks Blindebibliotek